STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

FORSVARSAKADEMIET 2000-11-27 VUT-II/L, STK 2000/2001 Kaptajn John Buur Christiansen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE Rumænien Serbien- Montenegro Sortehavet Makedonien Tyrkiet Grækenland UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET 2000-11-27 VUT-II/L, STK 2000/2001 Kaptajn John Buur Christiansen På baggrund af en redegørelse af Bulgariens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Bulgariens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Side Titelblad 2 Indholdsfortegnelse... 3 Resumé... 4 KAPITEL 1 INDLEDNING 5 1. Opgave... 5 2. Opgavediskussion... 5 3. Relevans og aktualitet... 6 4. Vægtning... 6 5. Afgrænsning... 6 6. Analysemetode... 6 7. Kilder... 7 KAPITEL 2 REDEGØRELSE FOR BULGARIENS STRATEGISKE KAPACITET 8 1. Den historiske faktor... 8 2. Den fysisk-geografiske faktor... 8 3. Den kommunikationsmæssige faktor... 9 4. Den sociologiske faktor... 11 5. Den økonomiske-videnskabelige faktor... 12 6. Den militære faktor... 14 7. Den indenrigspolitiske faktor... 15 8. Den udenrigspolitiske faktor... 16 KAPITEL 3 ANALYSE AF BULGARIENS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 18 1. Den historiske faktor... 18 2. Den fysisk-geografiske faktor... 18 3. Den kommunikationsmæssige faktor... 19 4. Den sociologiske faktor... 19 5. Den økonomiske-videnskabelige faktor... 20 6. Den militære faktor... 21 7. Den indenrigspolitiske faktor... 22 8. Den udenrigspolitiske faktor... 23 9. Bulgariens sikkerhedspolitiske situation... 23 KAPITEL 4 TILLÆG VURDERING AF BULGARIENS FREMTIDIGE SIKKERHEDS- 25 POLITISKE MULIGHEDER 1. Præmisser... 25 2. Opstilling af scenarier... 25 3. Konklusion... 26 A. Analysemodel B. Bibliografi BILAG 1. Bulgariens historie før 1989. 2. Kort over Bulgarien. 3. Statistiske oversigter. 4. Bulgariens væbnede styrker. 5. Bulgariens politiske partier. 3

RESUMÉ Bulgarien var indtil 1989 under sovjetisk dominans, og oplevede indtil april 1997 indenrigspolitisk uro med i alt 7 regeringer, der alle manglede succes med at gennemføre nødvendige reformer. Den siddende liberale koalitionsregering har nu været ved magten i over tre år, den længste periode i landets historie efter 1989, og har haft ro og succes med at gennemføre økonomiske og politiske reformer. Bulgariens strategi er entydigt rettet mod optagelse i EU. Bulgariens suverænitet er ikke truet på nogen måde, og ingen nabolande anser Bulgarien som en trussel mod dem. Bulgariens sikkerhedspolitiske situation destabiliseres i langt overvejende grad af forhold, der påvirkes/afgøres internt i landet Bulgarien er strategisk placeret mellem Grækenland/Tyrkiet og Centraleuropa og er et vigtigt transitland for landevejstransport af gods mellem Europa og Tyrkiet, Grækenland og Mellemøsten i bred forstand. Bulgariens beliggenhed i det urohærget Balkan kan medføre, at landet ufrivilligt kan blive inddraget i en konflikt enten direkte, eller blive påvirket af konflikten i negativ retning. Bulgarien grænser ikke op til stormagter, hvilket giver et mindre pres sikkerhedspolitisk. Den meget centrale beliggenhed i Balkan og de mange nabolande giver Bulgarien mulighed for at virke som en stabiliserende aktør i regionen. Bulgariens transport- og telekommunikationssystemer er alle under modernisering og udvidelse, og udbygningen af transportsystemerne kan være med til at øge samhandlen mv. med Bulgariens naboer, hvilket vurderes til at virke stabiliserende for landet og regionen generelt. De etniske tyrkere er repræsenteret i landets parlament og undertrykkelsen i 1980 erne med enorme udvandringer udgør et historisk fundament med et muligt opgør med fortiden. Et faldende befolkningstal, der bl.a. tilskrives udvandring af unge, højtuddannet bulgarer, den dalende gennemsnitlige levealder og stor børnedødelighed kan på sigt få alvorlige konsekvenser for Bulgarien. Bulgariens energiproduktion indeholder to problemområder; afhængigheden af gas fra Rusland og anvendelse af forældet kernekraftværker. En stigende arbejdsløshed kan virke destabiliserende på den indenrigske politiske situation. Siden regeringsskiftet 1997 er der sket forbedringer af makroøkonomien (stabilisering af inflationen, ingen negativ udvikling af udenlandsgælden, stigende udenlandske direkte investeringer, og en positiv vækst i BNP år for år). De bulgarske væbnede styrker er af en sådanne størrelse, at ingen nabolande vil øjne mulighed for at erobre Bulgarien uden selv at få alvorlige tab. Styrkerne gennemgår en reduktion frem til år 2004, der bl.a. betyder halvering af antallet af personel. Bulgariens militære materiel er af ældre, sovjetisk oprindelse, med undtagelse af nyere kampfly, og landet besidder SS-23 missiler. Af sikkerhedspolitiske konfliktpotentialer med nabolandene kan der peges på to; det etniske tyrkiske mindretal og den bulgarske etniske gruppering i Makedonien. Ingen af dem vurderes som sandsynlige konflikter. Samlet vurderes det, at Bulgariens sikkerhedspolitiske situation er risikofyldt, idet landet er meget nemt kan påvirkes i negativ retning, f.eks. ved fortsat parlamentarisk uro, manglende tilførelse af energiforsyning, udeblivelse af økonomisk vækst, fortsat høj arbejdsløshed og manglende fremgang i f.eks. sundhedsvæsnet. Udviklingen fra 1997 med politisk stabilitet og indførelse af reformer er den rette vej for Bulgarien, resultaterne fra reformerne har allerede vist sig. Det tidligere kommunistparti, nu Bulgariens Socialist Parti, vurderes at have mulighed for at komme til magten efter parlamentsvalget i 2001. Et magtskifte til BSP vil forsinke alle reformer, men landets målsætning om optagelse i EU vil dog fortsat bestå. Det vurderes tillige, at der vil kunne komme ændringer i Bulgariens politik over for Rusland, Bulgarien vil måske overveje, hvorvidt ønsket om at opnå medlemskab i NATO skal trækkes tilbage eller ej, og regering vil føre en passiv udenrigspolitik, for først at få orden på den indenrigspolitiske arena, herunder løse landets strukturelle og økonomiske problemer. UKLASSIFICERET 4

1. OPGAVE Områdestudien har flg. problemformulering: UKLASSIFICERET KAPITEL 1 INDLEDNING På baggrund af en redegørelse af Bulgariens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Bulgariens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 2. OPGAVEDISKUSSION Nøgleordet i problemformuleringen er begrebet sikkerhedspolitik, der kan defineres som den sammenfattende betegnelse for en stats politiske styrende aktiviteter, der skal sikre, at statens målsætning kan realiseres, også hvor staten trues af andre aktører, især andre stater, i det internationale system 1. Dette peger på, at begrebet sikkerhedspolitik er bredere og mere varieret, end f.eks. under den kolde krig. Det militær-strategiske spørgsmål er ikke længere styrende for en vurdering af en stats sikkerhedspolitiske situation, hvorfor de militære spørgsmål og sikkerhedsbegrebet må ses i en større sammenhæng. Denne større sammenhæng har relationer til de politiske, økonomiske og kulturelle aspekter i sikkerhedsbegrebet. Nye emner som f.eks. miljøkatastrofer, flygtningestrømme, ressourceknaphed, politisk ustabilitet, økonomisk ulighed, etniske spændinger og grænseoverskridende kriminalitet er alle emner, der måske ikke direkte har relationer til en stats sikkerhedspolitiske situation, men en bekæmpelse af problemerne kan løse eller forebygge kriser og konflikter, der således ikke når frem til den militære dagsorden. Opgaven løses med denne brede opfattelse af sikkerhedsbegrebet. De faktorer, der til sammen danner denne brede forståelse af det sikkerhedspolitiske begreb, er angivet i FAK Vejledningssamling, del I. Faktorerne, i nævnt rækkefølge, skal behandles i såvel redegørelsen som i analysen: Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomiske-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. For Bulgariens vedkommende har alle faktorer ikke lige vægt i påvirkningen af landets sikkerhedspolitik. Der er således behov for at klarlægge en vægtning af disse faktorer indbyrdes, hvilket vurderes at kunne gøres på baggrund af en vurdering af aktualitet og relevans, herunder fremkomme med en vurdering af landets umiddelbare største udfordringer og de største problemer, landet har stået over for de sidste år. Vægtningen foretages i pkt. 4. 1 NA, p. 16. UKLASSIFICERET 5

3. RELEVANS OG AKTUALITET Bulgarien er geografisk placeret i Danmarks nære globale interesseområde, idet kriser eller konflikter herfra vil kunne påvirke Danmarks regionale interesseområde, dvs. området omkring Danmark med tilstødende nærområder. Dette gør Bulgarien relevant, idet kriser eller konflikter her vil kunne påvirke ikke kun det område, hvor danske styrker og/eller enkeltpersoner vil kunne stilles til rådighed for NATO, FN eller OSCE i fredsstøttende missioner, men også det område, hvor dansk forsvar, i rammen af NATO, skal forberede og eventuelt løse forsvarsopgaver 2. Områdestudien er aktuel, fordi Bulgarien er placeret i det urohærget Balkan, og samtidig har vendt sin orientering mod Europa, stærkest udtrykt i ønsket om medlemskab af EU og NATO. Bulgarien har siden den kolde krigs ophør oplevet et utal af regeringsskifter og var omkring årsskiftet 1996/1997 på randen af økonomisk fallit. Udfordringerne for landet er derfor store, og processen for landets tilpasninger til nye krav kan i sig selv være destabiliserende, såfremt man ikke opnår succes. 4. VÆGTNING Som følge af landets økonomiske trængte situation for blot 3 4 år siden, vurderes det relevant at vægte den økonomiske-videnskabelige faktor højt. Den tilsyneladende ringe stabilitet i den indenrigspolitiske faktor i de sidste 10 år peger tillige på, at vægte den indenrigspolitiske faktor højt. Disse faktorers påvirkningen af befolkningen f.s.v.a. arbejdsløshed, levestandard, mv., gør det tillige relevant af vægte den sociologiske faktor højt, idet manglende imødekommelse af løfter til befolkningen kan svække regeringens stilling. 5. AFGRÆNSNING På baggrund af afslutningen af den kolde krig, den ringe indenrigspolitiske stabilitet i de sidste 10 år og den økonomiske kollaps ved årsskiftet 1996/1997, vælges redegørelse og analysen til i hovedsagen at omfatte tiden fra 1989, idet tiden efter den økonomiske kollaps vægtes særligt. Redegørelse og analyse af den historiske faktor dog undtaget herfor. 6. ANALYSEMETODE Definitionen af det brede sikkerhedsperspektiv peger på, at de enkelte faktorer er afhængige af hinanden. Redegørelsen og analysen adskilles derfor, hvilket tillige vurderes at give en højere læsbarhed af og overblik i studien. Denne afhængighed mellem de enkelte faktorer imellem peger tillige på, at faktorerne ikke kun kan analyseres enkeltstående, men at analysen skal indeholde en sammenfattende analyse. Studiens mål er at fremkomme med en vurdering af Bulgariens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Denne vurdering vil bygge på analysen af den sikkerhedspolitiske situation, og vil indeholde opstilling af scenarier for landets udvikling. Opstillingen dannes ved at fremskrive den sikkerhedspolitiske situation, idet det konstaterede væsentligste problem i analysen anvendes som variabel i scenarierne. Problemformuleringen angiver tillige en tredeling af opgavebesvarelsen; en redegørelse, en analyse samt en vurdering, hvorfor flg. analysemetode anvendes: Redegørelsen er en præsentation af dokumenterede, faktuelle forhold, der har til formål at danne grundlag for den senere analyse. 2 FKOM, bilag 1, p. 9. UKLASSIFICERET 6

Analysen har efterfølgende til formål at identificere problemstillingen inden for den enkelte faktor jf. ovenstående. Den enkelte faktor vurderes tillige for i hvilken grad, den er stabiliserende eller destabiliserende for Bulgariens sikkerhedspolitiske situation. Afsluttende foretages en sammenfattende analyse af Bulgariens sikkerhedspolitiske situation, hvori sammenhængene mellem de enkelte faktorer behandles. Vurderingen vil på baggrund af analysen fremkomme med en fremskrivning af den sikkerhedspolitiske situation. Fremskrivning beskrives ved at opstilles scenarier, idet det væsentligste problem, afdækket i analysen, anvendes som variabel. Vægtningen af faktorerne indbyrdes fremgår af pkt. 4. Analysemetoden er skematiske anført i tillæg A. 7. KILDER Henset til den høje aktualitet, er nyere kilder vægtet højt. Dette betyder tillige, at kilder fra Internettet er relevante, hvorfor sådanne kilder anvendes i nødvendigt omfang. Kilder, der kun er anvendt en gang, er kun anført i noteapparatet, mens alle øvrige kilder er anført i bibliografien jf. tillæg B. Kilderne i bibliografien er anført i den rækkefølge, der er anvendt i opgaven. Kildeindhentning er afsluttet 2000-11-12. UKLASSIFICERET 7

KAPITEL 2 REDEGØRELSE FOR BULGARIENS STRATEGISKE KAPACITET 1. DEN HISTORISKE FAKTOR 3 1.1. Perioden fra 1989 4 Problemer med voksende udenlandsgæld, reduceret sovjetisk økonomisk støtte og manglende held med at forøge befolkningen levevilkår, fik Bulgariens statsleder og partichef, Todor Zjikov, til i 1980 erne at vakle. Under et voksende pres blev han 10.11.1989 afsat ved et internt opgør i Bulgariens Kommunistparti (BKP). Store antikommunistiske demonstrationer fulgte, iværksat af en paraplyorganisation af modstandsgrupperinger, kaldet the Union of Democratic Forces (UDF), der blev formelt oprettet i december 1989. BKP forblev dog ved magten, gav en række indrømmelser og begyndte forhandlinger med UDF, samt tog navneforandring til Bulgariens Socialistiske Parti (BSP). De første frie valg blev afholdt i sommeren 1990, og BSP vandt overraskende. De viste sig dog ude af stand til at lede regeringsarbejdet, og trådte tilbage i november 1990. I tiden herefter forsøgte en lang række regeringer, herunder provisoriske regeringer, ledet af eksperter, der alle havde som mål at gennemføre reformer. Regeringerne havde ikke held med sine programmer, blev ofte modarbejdet af øvrige partier i parlamentet, og blev ramt af skandaler, f.eks. våbensalg til Jugoslavien. Økonomien kollapsede i november 1996, og i januar 1997 var der en række voldelige demonstrationer om parlamentet. Disse blev dog efterfulgt af fredelige demonstrationer, og Sofia s borgmester fra UDF blev indsat som midlertidig regeringsleder. Efter et valg i april 1997 dannede Ivan Kostov fra UDF en flertalsregering, der siden har haft regeringsmagten i Bulgarien. 2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR 2.1. Beliggenhed og grænser Bulgarien er beliggende i det sydøstlige Europa på Balkan med kyst til Sortehavet. Bulgarien grænser op til fem lande 5 : Mod syd op til Tyrkiet med grænse på 240 km, og op til Grækenland med grænse på 494 km. Mod vest op til Makedonien med grænse på 148 km, og op til Serbien 6 med grænse på 318 km. Mod nord op til Rumænien med grænse på 608 km, hvoraf 464 km er floden Donau 7. 2.2. Størrelse Bulgariens areal er 110.994 km 2, hvilket er omtrent 2 ½ gange så stort som Danmark 8. Bulgarien er overvejende kvadratisk af form, med længste afstande i retning nord-syd og øst-vest på h.h.v. 300 og 520 km. 3 Før 1989, se bilag 1. 4 DSDE, bind 3, p. 473, og EIU/CP, p. 4 6. 5 Se kortet i bilag 2, p. 1. 6 Serbien anvendes gennem studien som betegnelse for såvel Ex-Jugoslavien som for Serbien-Montenegro. 7 The World Factbook 1999, www.odci.gov/cia/pubilcations/factbook/bu-html, p. 2, 2000-08-10. 8 LIL, p. 3 og TSY, p. 279. UKLASSIFICERET 8

2.3. Klima og vejr Størstedelen af Bulgarien har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre, mens landet i syd og ved Sortehavskysten er klimaet moderat fastlandsklima med milde vintre. Den månedlige middeltemperatur for Sofia er minus 2 C i januar og 21 C i juli. Den månedlige middelnedbør for Sofia er 31 mm i februar og 90 mm i juni 9. 2.4. Fremtrædende terrænelementer og geografiske regioner Længst mod nord dækker Donausletten mere end en tredjedel af landets areal. Den består af et frugtbart plateaulandskab, der gennemskæres af mange, men korte bifloder til Donau. Syd for Donausletten løber en smal bjergkæde kaldet Balkanbjergene i en bue gennem landet fra nordvest til Sortehavet i øst. Syd for Balkanbjergene ligger flere mindre bjerge, Antibalkan, mens det høje bjergområde kaldet Rodopibjergene findes i det sydvestlige del af Bulgarien. I Rodopi-bjergene er Musula-bjerget med en højde på 2.925 m det højeste bjerg på Balkan. I sydøst ligger et frugtbare område kaldet det Thrakiske Lavland. 3. KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR 3.1. Transportsystemer 10 3.1.1. Vejnettet Vejnettet er rimeligt veludbygget, med ca. 37.300 km vej, hvoraf de ca. 34.300 km er med asfalt eller tilsvarende. Bulgarien har 319 km motorvej, og ud over strækningen mellem Sofia og Plovdiv er de fleste andre større byer forbundet med veje med to spor. Det bulgarske vejnet har siden 1989 manglet vedligeholdelse og vejnettet karakteriseres som meget nedslidt 11. Bulgarien samarbejder med en række europæiske organisationer om at modernisere og udbygge Bulgariens vejnet: Færdiggørelse af transportkorridor VIII, der skal forbinde Sofia, Plovdiv, Burgas og Varna. Transportkorridor IV fra Vidin ved den rumænske grænse via Sofia til Koulata ved den græske grænse og til Promachin i Grækenland. Transportkorridor VIII fra Gueshevo på grænsen til Makedonien via Sofia og videre til Burgas og Varna. Transportkorridor IX fra Ruse på grænsen til Rumænien via Stara Zagora og til Alexandroupolis i Grækenland. Transportkorridor X fra Serbien via Sofia og Plovdiv til Edirne i Tyrkiet. De væsentligste projekter er vist i fig. 1. 9 TSY, p. 279, DSDE, p. 468, EIU/CP, p. 3 og LIL, p. 3. 10 Se kortet i bilag 2, p. 2. 11 EIU/CP, p. 22 og markedsprofil, p. 27. UKLASSIFICERET 9

Fig. 1. 3.1.2. Jernbaner Det bulgarske jernbanenet omfatter ca. 6.500 km spor, hvoraf ca. 4.300 km spor er hovedlinier. Ca. 60 % af jernbanenettet er elektrificeret. Fragten og passagertallet er faldet over de seneste år, men jernbanen er stadig det vigtigste transportmiddel for fragt. Jernbanenettet er dårligt vedligeholdt, og Bulgarien har modtaget støtte til reparation af gamle skinner og lægning af nye. Jernbanen mellem Sofia og Skopje forventes at blive åbnet om få år, og der er tillige planer om at åbne direkte ruter til Grækenland og Tyrkiet 12. 3.1.3. Havneanlæg Bulgarien har to moderne havne ved Sortehavskysten, Varna og Burgas, som begge er under udvidelse til at kunne modtage større tankere. Begge havne har roll-on/off-kapacitet og har kapacitet til håndtering af containerskibe. Langs Donau har Bulgarien tillige to havne, Ruse og Vidin, der begge er relativt moderne 13. 3.1.4. Lufthavne Lufthavnen i Sofia er af international standard og har siden 1999 været under modernisering og udvidelse med nye terminaler og landingsbaner. Bulgarien har yderligere to internationale lufthavne i Varna og Burgas, men begge benyttes mest til indenrigstrafik. Der er dog planer for at modernisere lufthavnen i Burgas, idet lufthavnen modtager en stor del af turisterne til Sortehavsregionen 14. 3.2. Telekommunikation 15 Antallet af telefoner var i 1989 det højeste i Østblokken, og antallet er siden steget. Kvaliteten er generel dårlig, bl.a. karakteriseret ved hurtige løsninger, f.eks. mobiltelefoner. Et langsigtet program for digitalisering er begyndt, herunder var den bulgarske del af et netværk, der forbinder Centraleuropa med Grækenland og Mellemøsten, allerede færdig i 1998. 12 EIU/CP, p. 21 22 og markedsprofil, p. 26. 13 JS, p. 133 134, EIU/CP, p. 22 og markedsprofil, p. 27. 14 EIU/CP, p. 22 og markedsprofil, p. 27. 15 EIU/CP, p. 23. UKLASSIFICERET 10

4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR 16 4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Befolkningstallet er faldende, og var officielt ved udgangen af 1999 på 8.190.900 personer. Det vurderes dog, at det reelle tal er ca. 300.000 mindre, idet de officielle statistikker kun medregner fødsler og dødsfald, og ikke ind- og udvandring. Udvandringen skønnes i perioden 1989 1996 at være ca. 650.000, grundet såvel den økonomiske stagnation som en udvandring af etniske tyrkere. Udvandringen efter 1996 fortsatte, og skønnes at være ca. 40.000 om året, med en svag faldende tendens 17. Det skønnes, at unge, højt uddannede udgør hovedparten af tallene. Ved udgangen af 1999 levede 68 % af befolkningen i byer. 4.2. Etniske, sproglige og religiøse grupperinger 18 De forskellige minoriteter er grupperet i et komplekst system af etniske, sproglige og religiøse forhold: Der er kristne og muslimske sigøjnere, Pomak erne er muslimske, etniske bulgarere, og næsten alle tyrkere er muslimer. Bulgarske nationalister hævder, at antallet at tyrkere er overvurderet, fordi nogle Pomak ere og sigøjnere har erklæret sig som tyrkere. Makedonske nationalister hævder, at der er en makedonsk minoritet i Bulgarien, men regeringen hævder, at makedonere ikke er nogen selvstændig etnisk gruppering. Makedonerne hævder samtidigt, at makedonsk er et selvstændigt sprog, mens regeringen hævder, at det er en dialekt af bulgarsk med nogle serbiske modifikationer. I midten af 1980 erne gennemførtes en undertrykkelse af de etniske tyrkere, og det skønnes, at ca. 800.000 etniske tyrkere flygtede til Tyrkiet. Sigøjnerne beskyldes for kriminalitet og uvilje til integration, og de hævder, at de bliver udsat for diskrimination og vold fra politiet. 4.3. Sundhed 19 I 1999 begyndte en reform af sundhedsvæsnet, hvor første trin var indførelse af en sygesikring, finansieret af 3 %-bidrag fra såvel arbejdsgivere som tagere af lønningerne. Sundhedsvæsenet kritiseret stærkt, og problemer med f.eks. dårlige faciliteter, ingen kontrol med narkotiske stoffer, misbrug af privilegier, etc. er stadig uløste fra før 1989. Bulgarske mænds levealder er faldet fra 68,2 år i 1984-86 til 67,2 år i 1995-97, sammenlignet med et EU-gennemsnit i 1997 på 73,1 år. Børnedødeligheden steg fra 1988 og nåede sin højde i 1997 med 17,5 pr. 1000, sammenlignet med et EU-gennemsnit på 5,9 i 1995. Efter 1997 er børnedødeligheden faldet. 4.4. Uddannelse 20 Uddannelsessystemet er generelt tilfredsstillende. Der er mangel på handelsskoler og uddannelser inden for økonomi og marketing, mens det faglige niveau inden for tekniske fag, især ingeniør og informationsteknologi, vurderes meget højt. En kombination af høj kvalitet i uddannelserne og relativt lave afgifter har tiltrukket mange studerende fra nabo- og udviklingslandene. Antallet af lærere er faldende, og en kombination af lav løn og moral, faldende budgetter og elevttal vil sandsynligvis reducere antallet af lærere yderligere. 16 EIU/CP, p. 16 20, med mindre andet er anført. 17 Se tabel i pkt. 1, bilag 3. 18 Se tabel i pkt. 2, bilag 3. 19 UNDP, p. 27 29. 20 Ibid., p. 30 33. UKLASSIFICERET 11

5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR 21 5.1. Energiproduktion og ressourcer 22 Bulgariens elforsyning stammer fra kernekraft og kul- og gasfyrede værker. Kernekraften producerer mere end 40 % af elektriciteten, men alle seks reaktorer, placeret i Kozlodui, er stærkt forældede, hvorfor EU har forsøgt har indgå aftaler om lukning. Bulgarien har ikke villet indgå bindende aftaler om lukning, og har udskudt beslutningen på ubestemt tid 23. Bulgarien udvinder størstedelen af det nødvendige kul selv, men mange miner er underskudsgivende, hvorfor lukninger og privatisering er på vej. Landet har to olieraffinaderier, hvoraf det ene er købt af et russisk firma i 1999 og det andet er truet af lukning. Naturgas, primært importeret fra Rusland, er primær energiforsyning for svær- og den kemiske industri. Indtil 1997 modtog landet naturgas fra Rusland under markedspris, men har været nødt til at indgå aftale om leveringer til markedspriser. Der er etableret en gasledning fra Rusland, via Bulgarien og til Tyrkiet og Grækenland, og en olieledning fra Burgas, via Makedonien og til Albanien er planlagt. Sidstnævnte har skabt diplomatiske forviklinger med Tyrkiet, der oprindeligt skulle have haft olieledning 24. 5.2. Produktion 25 5.2.1. Industri Industrien domineres af større privatejede virksomheder, men det private erhverv skaber 70 % af den samlede produktionsværdi. Sektoren bidrager med ca. 90 % af landets eksport, men har mærket væsentlig nedgang i 1999 som følge af krisen i Kosovo, og bidrager med ca. 25 % af BNP. I 1. kvartal af 2000 er der dog konstateret en fremgang på 6,2 % 26. 5.2.2. Landbrug Landbruget beskæftiger ca. 25 % af den samlede arbejdsstyrke, og bidrager med ca. 18 % af BNP. Sektoren har bidraget mest til landets økonomiske vækst, produktionen er næsten udelukkende privat, og regeringen har iværksat tiltag, bl.a. fordelagtige lån, der vil forbedre vilkårene for de mange små landbrug, der opstod som følge af privatiseringen. 5.2.3. Service Ca. halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, primært i servicesektoren, og selvom sektoren primært består af private virksomheder, skaber den offentlige sektor en betydelig del af væksten i sektoren. Sektorens andel af BNP er steget moderat til 50 %, hvilket skyldes, at den private detailhandel er i vækst og at telekommunikationsområdet er i vækst. 21 EIU/CP med mindre andet er anført. 22 Se tabel i pkt. 3, bilag 3. 23 www.europa.eu.int/comm/external_relations/nuclear_safety/rr_99/bulgaria.html, 2000-10-12. 24 www.stratfor.com/services/giu/011400.asp, 2000-10-12. 25 Markedsprofil, p. 16 18, se tillige tabel i pkt. 4, bilag 3. 26 EIU/CR, p. 24 25. UKLASSIFICERET 12

5.3. Handel 27 Krisen i Kosovo m.h.t. afbrydelser af traditionelle handelsruter, en stigning i oliepriserne samt en større efterspørgsel efter kapital og forbrugsgoder har givet en negativ udvikling af handelsbalancen siden 1997. Eksporten til Tyskland, Grækenland og Italien er faldet, men landene er stadig Bulgariens vigtigste eksportlande. EU aftager en stadig større del af den bulgarske eksport, 52 % i 1999, mens de forhenværende sovjetstater kun aftog ca. 10 % i 1999. Samme tendens tegner sig i importen, hvor mere end 1/5 af importen i 1999 stammede fra Tyskland og Italien. Importen fra EU er steget med 10 % fra 1999 til 2000 28. Importmønstret har dog ændret sig, idet tendensen siden 1999 har været import til opbygning af ny kapacitet, men der er tillige konstateret en stærk stigning i import af f.eks. biler (310 % fra 1998 til 1999). 5.4. Turisme Før 1989 var Bulgarien var et populært feriemål primært for Østblokken. Antallet af turister faldt efter 1989, men ¾ af alle overnatninger er stadig fra førnævnte lande 29. Faciliteterne mangler vedligeholdelse og modernisering og der er problemer med ringe service og organisation, f.eks. overbooking. Investeringer i sektoren er forsinket af manglende regeringsvilje til privatisering af området. 5.5. Arbejdskraft 30 Arbejdsløsheden er steget fra 12,2 % i 2. kvartal 1998 til 18,0 % i 1. kvartal 2000, og nåede rekordhøjde i april 2000 med 19 %. Fagforeningerne hævder, at den reelt er ca. 2 procentpoint højere. Regeringen forventer at skabe 250.000 nye jobs inden udgangen af 2000, men har endnu ikke indfriet dette løfte. Nedgangen i industrien vil alene betyde, at der skal skabes 190.000 nye jobs for at undgå, at tallet stiger. 5.6. Økonomi og finanser 31 Bruttonationalproduktet har stabiliseret sig siden regeringsskiftet, primært drevet af eksporten til EU. Udlandsgælden er ligeledes stabiliseret, og selvom inflationen nåede rekordhøjde 1996/1997, er den på 0,4 % i 1999. P.g.a. høje oliepriser forventes dog en stigning til 8,5 % i 2000. Regeringen gennemførte en pengeombytning i juli 1999, og valutaen er nu bundet til Euroen. Kursbindingen kontrolleres af et valutaråd, oprettet af IMF i 1997 32. Siden landets optagelse i Verdensbanken har denne udlånt i alt 1,44 mia. US $, primært inden for infrastrukturprogrammer 33, investeringslån, og social- og sundhedsområdet 34. 27 Markedsprofil, p. 18 19 og EIU/CR, p. 5; se tabeller i pkt. 5, bilag 3. 28 Sammenligning mellem 1. kvartal i de to år. 29 Se graf i pkt. 6, bilag 3. 30 EIU/CR, p. 26 27, se tillige tabel i pkt. 7, bilag 3. 31 Se tabeller i pkt. 8, bilag 3. 32 EIU/CP, p. 44, og markedsprofil, p. 8. 33 Se pkt. 3.1. 34 www.wbln0018.worldbank.org/e /525b2145ffd0bd4f852567ef0053c791?OpenDocumen, 2000-10-02, p. 2. UKLASSIFICERET 13

6. DEN MILITÆRE FAKTOR 6.1. Doktriner og opgaver for de væbnede styrker 35 Bulgariens forsvarsdoktrin er af defensiv karakter. Landet har formuleret en ny forsvarsdoktrin i 1999, som tilkendegiver, at landes væbnede skal sikre landets suverænitet, sikkerhed og uafhængighed, samt sikre landets territoriale integritet. Styrkerne skal kunne afskrække fjendtlige angreb, gennemføre forsvar samt løse fredsbevarende, humanitære og redningsopgaver. 6.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Kommandomæssige forhold er vist i fig. 2. Parlamentet kan beslutte at erklære krig og beslutte fred, kan sende bulgarske styrker uden for landet grænser og kan beslutte såvel ophold som transit af fremmede styrker på bulgarsk jord. Præsidenten er den øverstkommanderende for de væbnede styrker 36. Præsident Forsvarsminister Forsvarschef Militærdistrikt I III Hæren Flyvevåbnet Søværnet Luftforsvar Uddannelse & Personel Administration Teknisk Støtte Fig. 2. 6.3. Størrelse og materiel En oversigt over størrelse og materiel er anført i bilag 4. 6.4. Reformer og udvikling 37 De bulgarske væbnede styrker iværksatte først reformer med parlamentets godkendelse af en national sikkerhedskoncept i foråret 1998, fulgt op i 1999 af en ny militær doktrin og en plan for reorganisering, kalde Plan 2004, der samtidigt er landets plan for at imødekomme kravene i NATO s Membership Action Plan. Planen vil bl.a. næsten halvere personellet, men Plan 2004 blev dog ikke modtaget med tilfredshed i parlamentet, fordi Forsvarschefen beslutter hvilke etablissementer, der lukkes. 35 Military Doctrine of the Republic of Bulgaria, pkt. 10 12 og 44 45, www.md.government.bg/eng/index, 2000-10-09. 36 Leadership of Defence, www.md.government.bg/eng/index, 2000-10-12. 37 Jeffrey Simon, Strategic Forum, Institute for National Strategic Studies, National Defense University, no. 172, June 2000, p. 4. UKLASSIFICERET 14

7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 7.1. Forfatning og institutioner 38 Landets forfatning fra juli 1991 fastslår, at Bulgarien er en republik med parlamentaristisk styreform med politisk pluralisme. Parlamentets 240 medlemmer vælges for fire år ved forholdstalsvalg, næste valg er senest i juni 2001 39. Forfatningsændringer kræver opbakning fra ¾ af parlamentet. Præsidenten er valgt direkte hver 5. år og næste valg er i november 2001 40. Præsidenten kan udnævne provisoriske regeringer forud for valg, og har ret til at udskyde alle beslutninger i parlamentet. Byråd og borgmestre er valgt direkte, men de er stærkt afhængige af centralt tildelte budgetter. Landets 28 regioner ledes af regeringsvalgte præfekter. 7.2. Nationale interesser og målsætning 41 Bulgariens nationale strategi er rettet mod at forberede landet til fuld medlemskab af EU. Strategien er baseret på, at adgangen til familien af industrialiserede europæiske demokratier er en fundamental national interesse. Den interne målsætning for landet er at opnå politisk og økonomisk stabilitet, normalt fungerende institutioner og udvikle det civile samfund. 7.3. Politiske partier Landet har 130 politiske partier 42, men p.g.a. spærregrænse på 4 % er kun få repræsenteret i parlamentet 43. 7.4. Regering og stabilitet 44 Den siddende flertalsregering blev dannet af den liberale koalition UtdDF efter valget i april 1997 45. UtdDF har siden årsskiftet været i modvind; Fyring af 10 ministre i december 1999, i håbet om at genvinde befolkningens tillid og for at imødekomme beskyldninger om korruption 46, beskyldninger om korruption, mistillidsafstemning i parlamentet i maj 2000, hvor MRF og Alliance of National Salvation undlod at stemme, lave UDF-meningsmålinger (under 20 % i maj 2000 47 ), EU-chefforhandleren fyret p.g.a. rod i regnskaber, Lederen af MRF er i åbenlys strid med UDF, har gjort tilnærmelser til BSP, og vurderes at være afgørende parti efter valget, rygter om en UDF-partikongres omkring årsskiftet 2000/2001 for at afsætte Ivan Kostov, uden regeringen har grebet ind har 6 bulgarske læger været fængslet et år i Libyen, anklaget for bevidst at have inficeret libyske børn med HIV-virus, og to af lægerne risikerer dødsstraf, og 38 DSDE, p. 468, og EIU/CP, p. 8 9. 39 EIU/CR, p.7. 40 Ibid., p. 4. 41 National Strategy, www.government.bg/eng/index, 2000-10-12. 42 Berlingske Tidende, mandag 16. oktober 2000, 1. sektion, p. 6. 43 Bilag 5 indeholder en beskrivelse af de vigtigste partier. 44 EIU/CR, p. 7 18. 45 Se tabeller i pkt. 9, bilag 3. 46 EIU/CP, p. 8. 47 Tallene svinger, afhængig af analyseinstitut; der er dog enighed om, at fremgangen er ikke gået til et andet parti, men til vil ikke stemme eller ikke besluttet. UKLASSIFICERET 15

generel politiker-lede i befolkningen, herunder vurdering af meget lave stemmeprocent ved næste valg. 8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 8.1. EU 48 Bulgarien søgte om medlemskab af EU i december 1995 og opnåelse af dette har højeste prioritet for landet. EU har indledt processen til optagelse 49, og har ved en vurdering i 2000 vurderet, at lande opfylder de politiske kriterier, men opfylder ikke de økonomiske samt en række af konvergenskravene. Der er størst kritik af forholdene inden for domstolene, korruption, undertrykkelse af sigøjnere, manglende strukturelle reformer, manglende konkurrenceevne og nuklear sikkerhed. 8.2. NATO 50 Bulgarien har deltaget aktivt i PfP-programmet siden 1994. Landet har en lang række militære samarbejdsaftaler med flere NATO-lande, og støttede NATO s bombninger i Kosovo og Serbien i 1999. Bulgarien ønsker at opnå medlemskab af NATO, og forventer at blive inviteret i næste udvidelsesrunde. Ønsket om medlemsskabet er ikke særligt populært i befolkningen, men støttes kraftigt af UtdDF, MRF og BSP, idet sidstnævnte dog først tog denne overraskende beslutning i maj 2000. 8.3. Rusland 51 De to lande har indgået aftale om, at Rusland tilbagebetaler nogle lån med militært materiel, og at Bulgarien ikke sælger våbendele til tidligere sovjetstater. Striden om levering af gas er bilagt, og Rusland har udtrykt bekymring om oprettelse af MPFSEE som et forsøg på at mindske Ruslands indflydelse på Balkan. Landene er tillige enige om, at der ikke skal stationeres fremmede styrker i Bulgarien. 8.4. Rumænien, Grækenland og Tyrkiet 52 Bulgariens forhold til Rumænien, Grækenland og Tyrkiet er forbedre markant siden 1989. En langvarig strid med Grækenland over brugen af vandet i Mesta-floden blev løst i 1997, manglende aftaler med Rumænien over placering af broer over Donau blev løst til Bulgariens fordel i marts 2000, og Bulgarien har indgået en frihandelsaftale med Tyrkiet, der har mildnet Tyrkiets syn på behandlingen af det etniske tyrkiske minoritet. Bulgarien har ikke officielt taget parti i forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet, men har udtrykt bekymring over Tyrkiets militære kapacitet. 48 EU Kommissionens udtalelse om Bulgariens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union, KOM(97) 2008, endelig udgave, Bruxelles 1997, og 2000 Regular Report from the Commission on Bulgaria s progress Towards Accession, 8. November 2000, http://europa.eu.int/comm/enlargement/dwn/report_11_00/pdf/en/bg_en.pdf, 2000-11-10. 49 EU har hidtil åbnet 29 af de såkaldte kapitler. 50 EIU/CP, p. 14. 51 JS, p. 145. 52 EIU/CP, p. 14-15. UKLASSIFICERET 16

8.5. Serbien 53 Forholdet til Serbien var relativt godt i de regeringer, der var ledet af BSP, tiltrods for, at Bulgarien støttede FN-sanktionerne. Den nuværende regering tog i 1998 initiativ til regionale forhandlinger om Kosovo, men støttede efterfølgende de økonomiske sanktioner og tillod brugen af landets luftrum for NATO s fly fra marts 1999. Enhver kritik af Milosevic har været fulgt af forsikringer om, at landet har gode relationer til det serbiske folk. Bulgarien har i en fælles udtalelse med bl.a. Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Makedonien hilst det politiske skifte i Serbien velkommen 54. 8.7. Makedonien 55 Bulgarien var først til at anerkende Makedonien som uafhængig, og opfatter dets overvejende slaviske befolkning som etniske bulgarer 56. Sprogstriden er bilagt i februar 1999 og landene har indgået flere handelsaftaler. Bulgarske forretningsinteresser blev i 1995 sammenkæde med et mordforsøg på Makedoniens præsident, og der har flere gange været fremsat rygter i pressen om våbensalg til Makedonien. 53 EIU/CP, p. 15, og JS, p. 143. 54 www.bulgarie.govrn.bg/eng/prime_minister/st /291000_DEKLARATZIA_eng.html, 2000-11-10. 55 JS, p. 144. 56 Bulgarske nationaliser hævder, at ¼ af Makedoniens befolkning er af bulgarsk afstamning. UKLASSIFICERET 17

KAPITEL 3 ANALYSE AF BULGARIENS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1. DEN HISTORISKE FAKTOR 57 Den historiske fjende for Bulgarien vurderes at være Osmannerriget og Tyrkiet, selvom historiske stridigheder med Grækenland om Thrakien og Makedonien vurderes at have en vis betydning for bulgarsk historie. Efter Bulgarien i 1880-tallet gennem aktiv krigsindsats havde fået underlagt en række tilstødende territorier, kulminerede ekspansionen ved fredsslutningen efter 2. Balkankrig. Fredsslutningen betød afgivelse af territorium, og selvom landet blev inddraget i både 1. og 2. Verdenskrig og indledningsvis besatte områder i f.eks. Makedonien og Rumænien, blev disse afstået igen. Det vurderes tillige, at landet ikke frivilligt blev involveret i de to Verdenskrige. Bulgarien synes således ikke at have et nederlag fra de to Verdenskrige at skulle gøre op med, og evt. kim til brug for nationalismen i en evt. strid om tabt bulgarsk jord skal historisk findes tilbage til tiden før 1. Verdenskrig. Dette forhold vurderes at virke stabiliserende for landet, idet den ekspansive politik er ophørt for ca. 100 år siden. Landets grænser er således historisk betinget fra 1940. Sovjetunionens stærke indflydelse på Bulgarien efter 2. Verdenskrig og til 1989 taler for, at befolkningen i Bulgarien personificere Rusland med denne del af landets historie. Dette taler for, at landet vender ryggen mod de tidligere sovjetstater, og i særdeleshed Rusland, og orienterer sig mod Vesteuropa som modvægt til tidligere tiders undertrykkelse. Omvendt udtrykker den kommunistiske forbliven ved magten efter 1989 og udeblivelsen af voldsomme demonstrationer, herunder at BSP fortsat eksistere, at dele af befolkningen accepterer en vis kommunistisk/socialistisk indflydelse i landet. Det vurderes, at den historiske faktor er stabiliserende for landets sikkerhedspolitik. 2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Bulgarien er strategisk placeret mellem Grækenland/Tyrkiet og Centraleuropa, og med den ødelagte infrastruktur i nabolandet Serbien, er landet et vigtigt transitland for landevejstransport af gods mellem Europa og Tyrkiet, Grækenland og Mellemøsten i bred forstand. Adgangen til Sortehavet underbygger dette, samtidigt med, at adgangen til Sortehavet vil kunne give Bulgarien mulighed for at fremme samhandlen med andre lande om Sortehavet. Dette peger på et økonomisk udviklingspotentiale for landet. Bulgariens beliggenhed i det urohærget Balkan kan medføre, at landet ufrivilligt kan blive inddraget i en konflikt enten direkte, eller blive påvirket af konflikten i negativ retning. En konflikt mellem Grækenland og Tyrkiet vil kunne involvere bulgarsk jord, f.eks. hvis en af parterne anvende det Thrakiske Lavland til passage, eller en konflikt, der involverer Rumænien, vil kunne hindre bulgarsk sejlads på Donau. Omvendt grænser Bulgarien ikke op til stormagter, hvilket giver et mindre pres sikkerhedspolitisk. Dette forhold sammenholdt med den meget centrale beliggenhed i Balkan og de mange nabolande kunne pege på, at Bulgarien har mulighed for at virke som en stabiliserende aktør i regionen. Landet klima taler for et godt grundlag for turisme, i særdeleshed i Sortehavsregionen, hvor adgang til badestrande vil være et aktiv for turistindustrien. Det vurderes, at den fysisk-geografiske faktor er stabiliserende for landets sikkerhedspolitik. 57 Før 1989, se bilag 1. UKLASSIFICERET 18

3. KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR Bulgariens transport- og telekommunikationssystemer er alle under modernisering og udvidelse, hvilket vurderes på sigt at virke positivt på at forbedre den nuværende dårlige standard. Udbygningen af vejnettet koncentreres om veje til brug for transit af Bulgarien samt mellem de større byer, herunder i særlig grad at forbinde Sofia med Sortehavskysten. Dette underbygges tillige af, at de eneste internationale lufthavne og de to væsentligste havne ved Sortehavskysten er i disse to vækstcentre af landet. Dette peger på, at de to lufthavne i Varna og Burgas på sigt vil kunne anvendes til international trafik, og derved danne et alternativ til Sofia som vækstcenter. Denne struktur af transportsystemer vil, udover at underbygge landets potentiale som transitland, kunne tiltrække produktionsfabrikker, der er afhængige af transport af rå- og færdigvarer samt arbejdskraft til og fra fabrikkerne. Moderniseringen vil derfor kunne forøge de store byers vækst generelt, hvilket kan tiltrække den ledige arbejdskraft. Sammen med den høje arbejdsløshed peger det på en mulig tilflytning til de større byer, med overbefolkning, boligmangel og i yderste konsekvens slumdannelser som konsekvens. Dette er måske en pessimistisk måde at anskue en ellers positiv indsats for landet, men udbygningen af motorvejsnettet vurderes at kunne medføre denne marginalisering mellem landets større byer og det øvrige land. Det vurderes, at udbygningen af transportsystemerne kan være med til at øge samhandlen med Bulgariens naboer og give mulighed for, at befolkningen i nabolandene lettere kan bevæge sig over tidlige tiders lukkede grænser. Dette vurderes til at virke stabiliserende for landet og regionen generelt. Det vurderes, at den kommunikationsmæssige faktor er stabiliserende for landets sikkerhedspolitik 4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR Bulgariens etniske, sproglige og religiøse minoriteter undertrykkes ikke åbenlyst i landet. Forholdet til sigøjnerne er Bulgarien ikke ene om at have i Europa, men landet må forholde sig aktivt til problemstillingen, fordi den kan vanskeliggøre en indtræden i EU. Forholdet til de etniske tyrkere er langt vanskeligere. De er repræsenteret i landets parlament gennem MRF, dog med lidt færre sæder end minoritetsgruppens størrelse tilsiger, og undertrykkelsen i 1980 erne med den enorme udvandringer udgør et historisk fundament med et muligt opgør med fortiden. Dette peger på, at selvom regeringen er imødekommende overfor minoritetsgruppen, herunder giver gruppen beskyttelse via love og f.eks. aftaler med Tyrkiet, kan problematikken på sigt virke destabiliserende for såvel landets indenrigspolitiske situation som forholdet til Tyrkiet. Dette peger tillige på, at UtdDF måske efter næste valg vil tilbyde MRF at komme i regering, måske ikke kun for at opnå parlamentaristisk flertal, men også for at lægge låg på en mulig konflikt. Det faldende befolkningstal, der bl.a. tilskrives udvandring af unge, højtuddannet bulgarer, kan på sigt få alvorlige konsekvenser for Bulgarien. Det faldende befolkningstal betyde basalt, at arbejdsstyrken også, på sigt, er faldende. De dårlige vilkår i landet vil tillige skærpe konkurrencen om arbejdskraften, og med landets åbenhed over for omverdenen vil de unge fortsat blive tiltrukket af højere lønninger mv. i udlandet. Landet mister derfor en vigtig del af arbejdsstyrken, får ikke gavn af de gennemførte uddannelser og mister måske noget af evnen til at reproducere sig selv vidensmæssigt. Manglende konkurrenceevne inden for udvikling af f.eks. højteknologi er måske også en konsekvens af udvandringen. Dette kan virke destabiliserende for landet. UKLASSIFICERET 19

Den store andel af befolkningen, der lever i byerne, kan på sigt virke problematisk for landbruget, der stadig andrager betydeligt til landets BNP og viser den størst vækstrate. Manglende arbejdskraft i landbruget kan medføre, at landet ikke kan udnytte potentialet i denne sektor og, i værst fald på lang sigt, får problemer med at være selvforsynende, hvilket vil skade handelsbalancen. Den dalende gennemsnitlige levealder, sammenlignet med EU, kan have mange årsager, hvoraf det dårlige sundhedsvæsen kunne være en. Et land vil på lang sigt have svært ved at opretholde en vækst, såfremt arbejdsstyrkens effektivitet reduceres p.g.a. et dårligt sundhedsvæsen. Dette sammenholdt med en alt for stor børnedødelighed peger på, at Bulgarien bør prioritere sundhedsvæsenet langt mere. Det er et område, der er synligt for alle borgere, og hvis det er velfungerende, er det i høj grad med til at give stabilitet internt i landet og omvendt. Det høje børnedødelighed kombineret med den store udvandring kan tillige på lang sigt give Bulgarien problemer med at opretholde det samme numeriske antal borgere i arbejdsstyrken. Uddannelsessystemet har ikke på samme måde som sundhedsvæsenet haft problemer. Dette peger på, at fundamentet til en veluddannet arbejdsstyrke og generelt en oplyst befolkning er til stede. Landet vil i særlig grad kunne udnytte det høje niveau inden for de tekniske fag til at styrke produktionen, herunder styrke udvikling af egne færdigproduktioner, inden for industrien. Den kommende reduktion af antallet af lærere er dog alvorlig, og sammen med afskedigelser i f.eks. de væbnede styrker vil det skabe yderligere arbejdsløshed inden for den offentlige sektor. Dette kan virke destabiliserende, fordi befolkningen derved kan beskylde staten og regeringen for ansvaret for deres ledighed. Det vurderes, at den sociologiske faktor er destabiliserende for landets sikkerhedspolitik 5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR Bulgariens energiproduktion indeholder to problemområder; afhængigheden af gas fra Rusland og anvendelse af forældet kernekraftværker. Afhængigheden af Rusland er ikke kun gas, men også Ruslands indflydelse på Bulgariens største og vigtigst olieraffinaderi. Dette betyder, at Rusland med denne indflydelse fortsat har mulighed for at kontrollere Bulgarien, fordi energiproduktionen er hele grundlaget for Bulgariens vækst. Rusland kan også af helt andre årsager end en konflikt de to lande imellem se sig nødsaget til at begrænse eller helt stoppe tilførelse af gas til Bulgarien. Dette kan derfor virke stærkt destabiliserende for Bulgariens sikkerhedspolitiske situation. Bulgarien må således forsøge at komme ud af denne afhængighed, hvorfor den planlagte olierørledning fra Burgas kan skabe mulighed for køb af olie, f.eks. fra de centralasiatiske lande. Den fortsatte anvendelse af kernekraft skal måske også ses i denne sammenhæng, fordi den gør landet uafhængig af Rusland. Der er således en baggrund for Bulgariens uvilje mod at lukke reaktorerne, men landet må på den anden side forholde sig til problemstillingen, fordi den kan vanskeliggøre, endog måske helt forhindre, optagelse i EU. Placering af reaktorerne helt op til grænsen til Rumænien kan tillige få som konsekvens, at Rumænien stiller krav om lukning, hvilket kan forværre forholdet landene imellem. Bulgariens industris store andel af eksporten, men relativt ringe bidrag til BNP, gør Bulgariens økonomi sårbar, da man er afhængig af én sektor. Da sektoren samtidig har negativ vækst, vurderes det at kunne skade handelsbalancen yderligere. Bulgariens underskud på handelsbalancen er ikke alarmerende, især set i lyset af de stigende oliepriser, behovet for import til opbygning af ny kapacitet samt den større efterspørgsel på kapital, der nødvendigvis vil være i et land i vækst. Bulgariens orientering mod Vesteuropa og EU ses tydeligt i den stigende eksport fra EU, og landets aftagende afhængighed af Rusland ses også i såvel eksporten som importen. Den stigende import af forbrugsgoder kan virke bekymrende for landet, men p.g.a. landets ønske om optagelse i UKLASSIFICERET 20