NOTAT København, juni 2012 Kapitaludfordringer i den danske computerspilbranche 9 bud på løsninger Computerspilzonen anbefaler at der gennemføres 9 initiativer for at styrke udviklingen i den danske spilbranche, for at skabe et varigt grundlag for en sektor med vækst i omsætning og antal arbejdspladser. Anbefalingerne tager udgangspunkt i Erhvervs- og Vækstministeriets rapport fra december 2011 tiltrækning af kapital og optimering af afsætningsmulighederne for spilproduktion. I denne rapport foreslås det bl.a., at initiativer i det generelle erhvervsfremmesystem om tilpasses spilbranchen. Computerspilzonen foreslår følgende tilpasninger: 1) Etablering af et nationalt videncenter, baseret på regionale styrker og samarbejde 2) Etablering af en målrettet fondsmodel med offentlige og private midler 3) Business accelerator for iværksættere og etablerede selskaber 4) Tiltrækning af internationale spilselskaber og udenlandsk arbejdskraft til branchen 5) Mentorprogram 6) Prototypefinansiering 7) Skattekreditter skal udnyttes 8) Styrke relationerne til investorerne 9) Styrke uddannelse & forskning Vækstpotentialet hæmmes af mangel på kapital Computerspilzonen har nu i ca. 1.000 dage arbejdet med den danske computerspilbranche. Baseret på vores aktiviteter og dialog med branchens interessenter, er det Computerspilzonens klare opfattelse, at den danske spilbranche besidder et stort uforløst vækstpotentiale, der kan skabe varige arbejdspladser i Danmark. Danmarks styrkeposition er produkter med kvalitet i verdensklasse, baseret på en talentmasse med de rette tekniske og kreative kompetencer samt uddannelser med internationalt format. Den almindelige opfattelse i branchen er, at den primære hindring for at realisere vækstpotentialet i spiludviklings- sektoren er manglende adgang til risikovillig kapital. Alt for få venture- investorer og eksterne finansieringskilder har et dedikeret fokus på virksomhedernes tidlige udviklingsstadier. Computerspilzonen er et projekt under Producentforeningen, støttet af Erhvervs- og Vækstministeriet & Vækstforum i Hovedstaden
Ekspertpanel Computerspilzonen har derfor etableret et ekspertpanel, der har haft til formål at afdække, hvordan spilbranchen tidligere får tilført mere effektfulde investeringer. Panelet består af repræsentanter for venture- og kapitalfonde, business angels samt direktører for spilvirksomheder, der har erfaring med ekstern kapital. Ekspertpanelets input er inkluderet i Computerspilzonens anbefalinger til politikere, investorer og spiludviklere. Udfordringer for branchen Branchen har fortsat meget at lære særligt i forhold til at kommercialisere deres de kreative produkter og kompetencer. Produkterne skal bringes hurtigere til markedet med endnu bedre kvalitet, og de kommercielle- og ledelsesmæssige kompetencer skal forbedres hos spiludviklerne. I 2011 blev der udgivet mere end 220 titler, men ifølge branchen selv kan nuværende muligheder for investeringer og støtte ikke kan løfte opgaven med at realisere det reelle omsætningspotentiale for de danske spiludviklere. Utilstrækkelig offentlig investeringsstruktur De eksisterende generelle rammebetingelser og den offentlige investeringsstruktur, der er tilsigtet computerspilbranchen, bliver derfor vurderet til at være utilstrækkelige i deres nuværende form. Når danske spiludviklingsvirksomheder vokser, oplever de et hul i kapitalmarkedet, som i øjeblikket kun udfyldes af FFF- investeringer (family, friends & foes), CAT Science og enkelte Business Angels. Bankerne løser ikke behovet for investeringskapital, da de primært yder lån til drift og vækstplaner baseret på en positiv egenkapital. Det betyder, at spiludviklerne ikke kan udnytte de nye kapitalmuligheder under Vækstfonden, da de ikke kan skaffe de nødvendige 25% bankfinansiering. Vækstfondens venture- afdelinger har foretaget enkelte investeringer, men er i dag ikke aktive i markedet. Andre venture- investorer har foretaget investeringer, men typisk i senere investeringsrunder, hvor risici og potentialer er tydeligere. CAT science har typisk investeret seed kapital i 2-3 selskaber om året. De har dog netop meddelt, at de ønsker at fokusere endnu mere på spilinvesteringer ved at fordoble deres investeringsramme. Baseret på Computerspilzonens analyser, research om bl.a. internationale modeller for offentlige og private samarbejder og rammebetingelser, samt input fra ekspertpanelet og interview med branchens interessenter, kan det konkluderes, at fælles visionsbårne initiativer over tid kan skabe en stærk national klynge. En klynge der med internationalt udsyn og samarbejder kan sikre Danmark en betydelig vækst og samtidigt sikre en langsigtet og selvbærende løsning på kapitaludfordringen for branchen. De 9 Bud. Kort beskrivelse af anbefalede aktiviteter 1. Etablering af videncenter Et kommende videncenter skal varetage en række opgaver i forhold til at gøre Danmark til Nordeuropas hotspot for computerspiludvikling. Den danske computerspilbranches kompetencer skal kortlægges og markedsføres. Ved at etablere et videncenter bliver branchen mere synliggjort over for primære interessenter, herunder specifik potentielle investorer. Der skal skabes et tæt regionalt samarbejde, der bl.a. bygger på Computerspilzonens netværk på mere end 1.000 personer og en række organisationer og regionale initiativer. Der skal etableres netværk og forretningsudvikling gennem internationale events og konferencer, og der skal udarbejdes videnrapporter, samt koordineres forsknings- og innovations 2
initiativer i samarbejde med danske og internationale interessenter. Andre initiativer er workshops med aktuelle temaer samt events, hvor branchen involveres og samles om den fælles vision. Centret skal endvidere fortsætte ledelsesudviklingsprogrammer specifikt rettet mod spilindustrien, fokusere på professionalisering og kompetenceudvikling og skal løbende arbejde for at forbedre rammebetingelser og vilkår for medarbejdere i danske og internationale spilvirksomheder i Danmark. Endelig skal centret varetage opgaver i forbindelse med at sikre større internationale spilselskaber en lokalisering til Danmark. 2. Matchingfond Et helt grundlæggende problem for industrien har historisk været tiltrækning af kapital i de tidlige stadier af virksomhedernes livscyklus. Det er derfor vigtigt at få skabt et kapitalgrundlag, som ud over at føde industrien med livsnødvendig likviditet og med kloge penge, samtidig afbøder den kommercielle risiko for de involverede parter. Derfor foreslås en etablering af en matchingfond med et kapitalgrundlag på initialt 100 mio. kroner. Hver gang en investering understøttes med 1 privat krone, skal den matches med 1 offentlig krone. Fonden bør etableres sammen med målrettede inkubationsforløb, der sørger for, at ideerne bliver flyttet fra projekt til virksomheds/iværksætterniveau. Fonden bør desuden være fokuseret på sikre investeringer og samarbejder med internationale investorer og partnere. 3. Business Accelerator Der bør etableres et Business Accelerator program, med et kapitalgrundlag på 4,5 mio. kroner, som skal få flere virksomheder ind i solide vækstforløb. Konstruktionen findes i stigende grad internationalt og inden for andre sektorer (for eksempel Tech Stars, YCombinator m.fl.) og agerer ofte støttehjul for nystartede virksomheder. Det anbefales, at iværksættere tilbydes i et 3- måneders forretningsudviklingsforløb med klare milepæle og et panel af rådgivere, samt et mindre kontant beløb til udvikling af en prototype. Opfyldes milepæle gives der hjælp til finansieringen. Målsætningen er, at 20-25 cases (nationale såvel som internationale) gennemfører accelerator- programmet årligt. 4. Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og internationale spilselskaber Danmark skal være én af de mest attraktive porte til spilverden. For at nå dette er det grundlæggende vigtigt at det danske skattesystem er tilstrækkeligt attraktivt for udenlandske medarbejdere og deres familier, så de ønsker at bosætte sig i Danmark. Desuden er det vigtigt, at de får mulighed for et velfungerende ophold socialt, f.eks. i forhold til adgang til internationale skoler. Vejen til visionen er dog kompleks og begrænser sig ikke udelukkende til spørgsmål om økonomi og skatteforhold. Danmark har også behov for veluddannet udenlandsk arbejdskraft for at sikre det rigtige talent. Aktuelt har hver anden nyansatte en udenlandsk baggrund hos Danmarks største spiludvikler. Parallelt er der behov for at tiltrække internationale spilselskaber og beslægtede virksomheder, som kan sikre Danmark et kompetenceløft med nødvendige videnressourcer, der understøtter danske spilselskabers udvikling. For at tiltrække virksomhederne er vigtigt, at Danmark tænker langsigtet og bygger på regionale styrker, med København som en central drivkraft. Byer som Berlin og London, hvor sidstnævnte tiltrækker 30 % 3
af samtlige europæiske ventureinvesteringer, har alle haft langsigtede strategier for vækst på området. Og andre byer (Paris, Barcelona, Amsterdam, Helsinki, Dublin m.fl.) har de seneste år lagt sig i selen for at promovere sig over for erhvervslivet. 5. Mentor program For at sikre yderligere professionalisering af sektoren bør der etableres en international mentorordning, hvor udvalgte mentorer, med væsentlig international anerkendelse, bliver betalt for at bidrage til branchens udvikling i Danmark. De enkelte mentorer skal desuden udføre en række opgaver, herunder: Mentorrådgivning hos computerspilselskaber som deltager i Business Accelerator programmet, rådgivning hos danske eller dansktilknyttede spilselskaber, tale ved åbne brancheevents, gæsteforelæsning på DADIU, ITU, CBS og andre videregående uddannelsesinstitutioner, samt screening- rådgivning for danske og internationale venture- kapitalselskaber, der ønsker at investere i sektoren. Mentorprogrammet skal rekruttere kandidater med stærke kompetencer inden for ledelse, strategi og forretningsudvikling, analyse og rapportering af spilmetrik, brugeradfærd, design og grafik, teknologi samt succesfulde iværksættere inden for beslægtede brancher. 6. Prototypefinansiering Den direkte støtte til danske talenter og deres kunstneriske ideer skal løftes. Konkret skal det ske ved at spilstøtteordningen under DFI på aktuelt 5 millioner kroner årligt hæves til 10 millioner kroner årligt. En stor del af de støttede projekter har et kommercielt potentiale. De to første ansøgningsrunder har endvidere påvist, at der er mange nye projekter i støbeskeen, idet over 120 har ansøgt, begge gange om mere end 20 mio. kr. En kulturstøtteordning er således en central del i bestræbelserne på at opnå et alsidigt økosystem inden for industrien. 7. Skattekreditter Et bredt udsnit af de politiske partier har indført skattekreditter med en model gældende fra 2012. Desværre er det endnu uklart, hvordan skattekreditterne kan anvendes i praksis af spilvirksomhederne. Modellen lyder umiddelbart som god for mindre selskaber, men beløbsmæssigt er den utilstrækkelig i forhold til at skabe større spilproduktioner, eller som løftestang for at tiltrække større udenlandske virksomheder i Danmark. En analyse fra den engelske brancheorganisation TIGA fra februar 2012 indikerer, at en skattekredit i den engelske computerspilbranche kan ses som en særdeles positiv investering fra statens side. Den estimeres at generere 4,661 direkte og indirekte jobs; 188 million i investeringer fra selskaberne; forøge branchens bidrag til BNP med 283 million; generere 172 million i fornyet skattegrundlag, og vil koste 96 millioner over 5 år. 8. Styrke relationerne til investorerne Danske investorer har generelt set ikke haft et særligt frugtbart samarbejde med spiludviklings- virksomheder. Samtidig har størsteparten af danske, nordiske og internationale investorer ganske mangelfuld og fordomsfuld viden om spilindustrien. 4
Hvis investorerne skal opnå attraktive afkast ved at indgå i spilinvesteringer, er det nødvendigt gensidigt at forbedre vidensniveauet. Der kan med fordel benyttes mentorer, som er specialister inden for computerspilindustrien, til at rådgive udviklere og investorerne og dermed skabe tryghed for investeringer. Branchen skal desuden gøre langt mere for at tiltrække internationale investorers opmærksomhed. Der bør derfor etableres målrettede studieture til udvalgte internationale spilhubs, samt skabes en struktur for opdateringer med nyheder og tendenser i spilmarkedet. 9. Uddannelse & Forskning For at gennemføre visionen for den danske computerspilbranche er det væsentligt at forholde sig til, at succesfulde klynger traditionelt set bliver opbygget omkring stærke uddannelsesmiljøer. Det er derfor væsentligt at sikre en målrettet ressourceallokering til uddannelserne, samt at sektoren forstår at udnytte viden fra forsknings- og uddannelsesområdet. Derfor foreslår Computerspilzonen, at der etableres et videncenter for branchen indkluderer et koordinerede forsknings- og udviklingscenter, som initierer og formidler samarbejde mellem industrirepræsentanter, forskere og studerende og dermed skaber et højt videns- udvekslingsniveau mellem universiteter og erhvervsliv. Dette gøres ved både at understøtte de bestående uddannelsesaktiviteter på f.eks. DADIU, ITU, AAU, The Animation Workshop og CBS og samtidigt opfordre til tværfagligt samarbejde mellem parterne og branchen. Derudover bør man samarbejde omkring udvikling af nye uddannelsesinitiativer og iværksætterrådgivning målrettet computerspilbranchen og andre relaterede kreative fag. Jan Neiiendam Projektdirektør Computerspilzonen, juni 2012 5