1 August 2016
Udarbejdet af Kerteminde Kommune i samarbejde med Jannik Nyrop URBAN STRATEGY og Jesper Thyge Brøgger ARKITEKTUR OG DESIGN I ODENSE 2
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Planens vision og mål 6 En ny plan i en ny tid 7 Planens hovedtræk 8 Trafik og parkering 12 Temaer 15 Side Identitet og arkitektur 15 Kulturhistorie og bevaringsværdi 15 Byrum og byliv 15 Kunst og kultur 16 Mobilitet 17 Klimatilpasning og bæredygtighed 17 Delområder 18 Delområde 1. Strandkilen 20 Delområde 2. Nordre Havnekaj 22 Delområde 3. Det maritime område 24 Delområde 4. Gavlhuskvarteret 26 Delområde 5. Fjord & Bælt 28 BILAG 30 Bilag 1. Det sagde borgerne 31 Bilag 2. Realisering havneplanen 35 Bilag 3. Referencer materialer, overflader og farver mm 37 Bilag 4. Plankort 41 3
Forord Byrådet og borgerne har over de forløbne år med mellemrum haft omdannelsen af Kerteminde havn på dagsordenen. Det har nu resulteret i, at byrådet har vedtaget en samlet strategisk omdannelsesplan, som skal give retning for de kommende års byomdannelse i Kertemindes nye bydel i havneområdet. Omdannelsesplanen er tænkt som mere end en fysisk plan den er også tænkt som en strategisk udviklingsplan, der ved sin realisering skal være med til at skabe vækst i fremtidens Kerteminde Kommune og i selve Kerteminde By. Omdannelsesplanen bygger i høj grad på visioner, ønsker og synspunkter fra den forudgående og senere offentlige debat om havnens fremtid. Det er sammen med byrådet mit ønske, at byens borgere, erhvervsdrivende og besøgende vil få glæde af at se en ny bydel vokse frem i Kerteminde Havn og også leve med i selve tilblivelsen. Det er samtidig byrådets og mit ønske, at alle vil få gavn af bydelen, når den om nogle år er blevet til virkelighed. Med realiseringen af en ny bydel på havnearealerne starter Kerteminde op på et nyt kapitel i byens historie. Og det er ikke kun en historie om nye huse og bebyggelser. Det er også en historie om tiltrækning af nye borgere, om nye erhverv og om flere turister og arbejdspladser og dermed en historie om vækst i hele vores dejlige lokalområde. Hans Luunbjerg Borgmester Kerteminde Kommune 4
Indledning I sommeren og efteråret 2014 blev den seneste offentlige debat om Kerteminde Havns mulige udvikling afholdt. Debatten drejede sig først og fremmest om visionen for fremtidens havn. Debatten blev afrapporteret i december 2014 i form af rapporten Borgernes VISION for Fremtidens havn i Kerteminde. Rapporten indeholder borgernes vision, en planskitse og et handlingskatalog. Den 31. marts 2016 besluttede byrådet at igangsætte en samlet omdannelsesplanlægning for Kerteminde Havn. Planen skal udstikke retningen og det strategiske grundlag for de kommende års byomdannelse i havneområdet. Der er ved udarbejdelsen af omdannelsesplanen taget hensyn til borgernes visioner fra den offentlige debat i 2014. Der blev som optakt til dette planforslag og som opfølgning på debatten i 2014 den 18. og 25. maj 2016 afholdt 2 åbne havneworkshops for borgerne. Hensigten var at nå et spadestik dybere og blive endnu mere konkrete end i 2014. Synspunkterne, som fremkom i 2014, er medtaget som bilag til dette planforslag. Omdannelsesplanen er forankret i mange af disse borgerønsker. Illustration fra rapporten om debatten i 2014 Planen er også forankret i den nyligt vedtagne Planstrategi 2015. Planen er et forsøg på en konkret oversættelse af planstrategiens 4 hovedtemaer om sammenhængskraft, vækst, læring og oplevelser Udover at være en plan for byens form og struktur, for arkitekturen, den grønne struktur og bylivet, skal planen også bidrage til, at Kerteminde kan opnå en gunstigere udviklings- og vækstposition. Planen skal gennem sin realisering være med til at tiltrække flere nye arbejdspladser, nye borgere, større indtjening og vækst i erhvervslivet, herunder i detailhandlen, flere turister og generelt bidrage til en forøget livskvalitet. Omdannelsesplanen for havnen er ikke en juridisk bindende plan. Den er en såkaldt mellemformsplan, der giver en helhedsorienteret retning for udviklingen i havneområdet. Den skal dog betragtes så tilpas fleksibel, at der er mulighed for justeringer dog ikke sådan at det anfægter planens hovedretning. I den efterfølgende realisering af planen, skal der efter planloven udarbejdes det nødvendige plangrundlag i form af lokalplaner og kommuneplantillæg. 5
Planens vision og mål Visionen for byomdannelsesplanen for havnen, er, at fremtidens havn skal være for alle - både borgere, erhvervsliv og besøgende. Byrådet ønsker, at der bliver skabt et levende og indbydende nyt byområde, som er fuldt tilgængeligt for enhver. Havnens rum ønskes indrettet sådan, at de indbyder til det gode byliv, med muligheder for både afslapning og ro men også høj energiudladning. Det skal være et nyt byområde til gavn for alle aldersgrupper. Der skal være plads til kulturbegivenheder, sport, rekreation og mange andre aktiviteter. Derfor skal der skabes en god vekselvirkning mellem større åbne pladser, mindre og mere intime byrum, gyder og stræder, som er forbundet med hinanden i et fintmasket net. Helt fundamentalt er det et vigtigt mål at skabe så god en blanding og balance som muligt mellem boliger og erhverv, offentlig og privat service. Og det er vigtigt, at arkitekturen i skala og materialer matcher den gamle købstad og samtidig afspejler nutiden i sit eget arkitektoniske udtryk. Kirsebærfestival ved renæssancehavn et eksempel på det gode byliv i Kerteminde Den nye havneby skal være en integreret del af bymiljøet, og den skal supplere og understøtte eksisterende kvaliteter og tilbud, som de findes i købstaden. 6
En ny plan i en ny tid Omdannelsesplanen for Kerteminde Havn er et aktivt valg, der udover at skabe nogle gode nye byområder med mulighed for et forbedret byliv, også vil bidrage til en økonomisk vækst. Der vil komme nye borgere, flere arbejdspladser og turister - dermed nye skatteindtægter og en forbedret kommunal økonomi. Og der vil blive skabt gode indtægter ved salg af grundene. En aktuel analyse af efterspørgslen efter boliger og erhverv i Kerteminde viser, at realiseringsmuligheden af denne plan er realistisk. Vi kunne selvfølgelig tage det valg, at der ikke skal ske en byomdannelse. Så vil driften af arealerne fortsætte som i dag, og det får ikke vi ikke meget ud af. At fravælge byomdannelsen ville således ikke forøge vores tiltrækningskraft optimalt. Dermed går vi glip af den vækst, som vi kunne få og som ville være til gavn for os alle. Vi kunne også godt vælge en model, hvor vi byggede lidt mindre, end det planen lægger op til, men det ville reducere væksten. Stien langs Sydstranden I forhold til den samlede by Kerteminde dækker omdannelsesplanen for havnen et areal, der er mindre end Søvangsparken At udvikle en erhvervshavn, som havnen var engang, er ikke et realistisk scenarie. Udviklingen går mod færre, mere effektive og større erhvervshavne. Det er et ufravigeligt krav fra skibsfartens parter og virksomheder på land, som har brug for vandtransport. Den 1. jan. 2016 var der i alt 11.010 husstande i Kerteminde Kommune. Omdannelsesplanen giver mulighed for at opføre maksimalt 190 boliger. Det svarer til en stigning i kommunens boligtal på ca.1,7%. Udbygningen vil anslået ske med ca. 25 30 boliger om året, hvilket vil svare til en årlig stigning i antal husstande i kommunen på ca. 0,2-0,25% I januar 2005 var der 4.918 husstande i den gamle Kerteminde Kommune. Kertemindes husstande udgør i dag ca. halvdelen af Kerteminde kommunes antal samlede husstande. Havneplanen vil i den sammenligning bidrage til en årlig stigning i Kertemindes husstande på ca. 0,5-0,6% Kommuneplanens rummelighed for boligudbygning i Kerteminde ligger på ca.475 boliger. Det kunne overvejes at reducere denne rummelighed lidt og overflytte nogle af disse boliger til havnens byomdannelse 7
Planens hovedtræk I Kerteminde købstads centrale dele op til havnen, løber de gamle gader i nord sydlig retning, Mellemrummene er typisk fyldt ud med fine sluttede købstadsbebyggelser. Havnearealerne har i modsætning hertil en øst vestlig orientering, som via havnens infrastruktur naturligt orienteres mod vandet. Disse to forskellige typer af byområder skal fastholdes, forbindes og respekteres som det vigtigste hovedgreb mellem købstad og havn. Havnen opleves fra mange verdenshjørner. Havnefronten mod syd er vigtig. Den nye by skal også opleves fra promenaden på den sydlige vandfront ved kanalen og fra Feddet og være harmonisk at se på herfra. Parti fra Langegade. Postkort fra 1937 Byen opleves også fra bugten, hvor de mange sejlere kommer ind. Her skal byen fra første færd opleves som en maritim by. Siloen opleves fra søsiden som et unikt og historiefortællende vartegn, som det er vigtigt at bevare. Købstaden trækkes ud til den gamle strandbred Bystrukturen, som vi kender den fra købstadsbebyggelsen mellem Langegade og Strandvejen trækkes helt ud til Hindsholmvej. Her skabes der en ny og sammenhængende købstadsbebyggelse, som vi kender den fra vores gamle købstad i en tilpasset men nyfortolket og mere moderne udgave. Havnen i slutningen af 1800 tallet En helt ny bygade Ved at trække købstaden ud til Hindsholmvej, får Hindsholmvej nu rollen som den trafikåre, der skal sammenbinde de to bydele og udgøre overgangen fra købstad til ny havneby med en ny Gavlhusbebyggelse og en ny bebyggelse på Nordre Havnekaj. I planen åbnes der derfor for, at Hindsholmvej på stykket langs havnen bliver udformet i en mere menneskevenlig skala som en egentlig bygade. Der lægges op til et grønt præg med træer langs gaden brudt af overgange med stier, der forbinder købstad og havn. 8
Planens hovedtræk En port mellem købstad og havn Hovedforbindelsen mellem Odense og Kerteminde sker via Hans Schaksvej, som ad Nordre Havnekaj udgør aksen mod vandet. Det er også lokalt den vigtigste akse mellem købstaden og havnen, vandet og marinaen. Krydset ved Hans Schaksvej/Hindsholmvej fremtræder, som det er i dag, konturløst og udflydende. Området mangler identitet, menneskelig skala og en strammere bygningsstruktur på hjørnegrundende, som kan definere byrummet. I planen foreslås det derfor at trække kommende byggerier helt ud i hjørnerne, så der dannes en egentlig port fra købstaden til det nye havneområde samtidig med at den vigtige sigtelinje her forstærkes. Planen rummer derfor mulighed for, at det nuværende rådhus kan nedrives, og at der kan opføres et nyt på den nuværende grund. Det kan alternativt bygges på posthusgrunden. Endelig er det også muligt at tilføje F&B nogle nye byggemuligheder. En ny busterminal som sløjfe Som en konsekvens af planens byggemuligheder på posthusgrunden, foreslås den nuværende busterminal flyttet over på den østlige side af Hindsholmvej. Der etableres en bus sløjfe med terminal og med Nordre Havnekaj, Islandsgade og Grønlandsgade som selve bussløjfen. Udkørsel sker på Hindsholmvej, hvorfra det er muligt at komme i alle retninger. Selve busterminalen, som placeres lige syd for Brugsens p plads, vil dermed indgå som en naturlig del af sammenbindingen af den gamle købstad med den nye havneby. I selve området bliver der en fin tilknytning og nærhed mellem busserne og havneportens kernefunktioner med en fremtidigt udbygget Fjord & Bælt, Super Brugsen og det nye Rådhus med bibliotek og turistkontor. Busterminalen flyttes over på den anden side af Hans Schaksvej og posthusgrunden kan bebygges og bruges til andre formål 9
Planens hovedtræk Stier, forbindelser, promenader og sigtelinjer Det rekreative stisystem mellem den gamle købstad og havnen og mellem delområderne i det nye havnekvarter er en vigtig del af planens hovedgreb. Det skal udformes og udlægges sådan, at det i særlig grad sammenbinder hele byen. Vigtige hovedruter skal findes parallelt med sigtelinjerne mod vandet. Cykel- og gangstier bidrager i modsætning til bilkørsel bedst til at stimulere vores sanser og til at give os gode oplevelser. Ved at færdes gennem stisystemet mellem bydelene og på tværs af de enkelte kvarterer, vil man i hvert af kvartererne støde ind i nye synsoplevelser og muligheder. Det gælder hvad enten man færdes til fods eller på cykel. Stipromenaden fra Langebro og ud til havneindløbet på begge sider af kanalen er med etableringen af renæssancehavnen og jollehavnen - sammen med marinaens sti langs vandet - blevet til byens vigtigste vandpromenade. Ud for Fjord & Bælt mangler der et stykke vandpromenade. Der foreslås etableret en vandpromenade forbi Fjord & Bælt Det foreslås derfor at etablere en udvendig promenade her, så man uden forhindringer kan spadsere langs vandet helt fra Nordstranden gennem marinaen og videre ned langs Nordre Havnekaj og forbi Fjord & Bælt på vand siden. Herfra kan man vælge at fortsætte turen videre ud af stien langs Lillestranden eller vælge at fortsætte over Langebro og videre langs vandet helt ud til jollehavnen og det nye badehus yderst på molen. Man kan også fortsætte videre langs Sydstranden ud til Lundsgaard Gods og derfra ud i godsets skove en helt enestående by- og natur- promenade langs vandet. Det manglende lille stykke promenade ud for F& B har derfor stor betydning for den samlede oplevelse. Stien langs Lillestranden Cykelturisme i Kerteminde et potentiale som kan udvikles og tiltrække mange flere 10 Stien langs Sydstranden
Planens hovedtræk De samlende større bypladser i byen Kertemindes to store bypladser ligger ved kirken og ved Nordre Havnekaj i gåafstand fra hinanden. Promenaden ved Fjord & Bælt er vigtig at få etableret af hensyn til at forbedre sammenhængskraften mellem de 2 pladser. Begge pladser har i sig selv en passende størrelse og udformning til at kunne rumme relativt store forsamlinger og events af forskellig art. Pladserne kan samtidig godt tåle et mere dagligdags brug med færre brugere og besøgende uden at virke tomme. Pladsen ved Nordre Havnekaj er en del større end Kirkepladsen. Begge pladser kan bruges i et samspil med de tilstødende vejarealer og dermed rumme endnu større forsamlinger. I det fremtidige billede af brugen af byens pladser, kan man forestille sig, at antallet af events og store begivenheder i byens rum vil vokse. Det vil øge behovet for den nye plads ved Nordre Havnekaj og for en velfungerende forbindelse mellem de 2 pladser, så de kan benyttes i sammenhæng med hinanden, når behovet opstår. Kommende vandpromenade Pladsareal Tilstødende vejareal Når den udvendige promenade ved F&B er etableret vil der langs vandet være en meget fin forbindelse mellem de 2 store pladser. Planskitse for Nordre Havnekaj. Havnepladsen Kirsebærfestival masser af mennesker på Kirkepladsen Det nye pladsanlæg ved Nordre Havnekaj består af en vandret større flade eller plint, som er bygget sammen med et trappeseret anlæg i forbindelse med højvandsmuren. Mod vest og nord er selve pladsen skærmet af bygningernes vægge. Sammen med vandpromenaden mod syd og øst kommer pladsen til at udgøre Kertemindes største egentlige byplads. Den sydøstligste næsten kvadratiske bygning, som er angivet på ovenstående bebyggelsesskitse for Nordre Havnekaj, er tænkt som havnens hus, hvor forskellige events med eller uden samspil med pladsen kan finde sted. 11
Trafik og parkering Veje Der foreslås følgende ændringer i selve vejstrukturen: - Hindsholmvej fra Hans Schaksvej ud til Marinavejen foreslås indrettet som bygade med et antal hævede overgange for cyklister og gående, så de kan komme sikkert over vejen. Farten nedsættes derved men kapaciteten bibeholdes. - Den østlige del af Grønlandsgade parallelt med havnen foreslås lukket for bilkørsel og skal fremtidigt indgå som en rekreativ vandpromenade i forbindelse med højvandsmuren og det rekreative areal på den østligste del af Nordre Havnekaj - Grønlandsgade vedbliver at være en vigtig fødevej til og fra havnearealerne. P pladserne under plinten ved Nordre Havnekaj skal have adgang via Grønlandsgade. Ovenfor et eksempel på en bygade med hævede overgange og markering med beplantning. Kortet nedenfor viser Hindsholmvej med de blå markeringer, hvor de hævede overgange, som skal forbinde købstad og havn, kan placeres - Der etableres adgangsvej til Gavlhusbebyggelsen fra Grønlandsgade mellem Tanken og Skattehuset. - Islandsgade mellem siloen og Super Brugsens p- arealer foreslås lukket for biltrafik og forbeholdes fremover alene til buskørsel i forbindelse med bussløjfen og den nye busterminal Islandsgade foreslås som busgade og lukket for biler 12
Trafik og parkering Parkering 400 400 P pladser før inklusiv sommer p pladser: 506 P pladser i reserve: 400 P pladser efter inklusiv sommer p pladser:684 P pladser i reserve: 400 Reserveparkeringsarealet 2. og 3. omfatter samlet 10.700 m2 og kan dermed rumme en p reserve på godt 400 biler. Området er forsynet med vand, strøm og kloak 13 sssssssvand iiiiiiistrøm iiiikloak
Trafik og parkering Fremtidige p forhold Når omdannelsesplanen realiseres, fjernes der i forhold til den nuværende situation 165 offentlige p pladser. Hovedparten af disse pladser fjernes fra Strandkilen bag rådhuset og fra Nordre Havnekaj. Omdannelsesplanen tilfører omvendt 342 nye pladser. Heraf skal de mellem ca. 250 og 280 p pladser alt efter boligernes størrelse og dermed antal, dække p behovet/kravet for de nye boliger. Det betyder, at der er ca. 60 til 90 offentlige p pladser tilbage i forhold til de 165 offentlige p pladser, der er blevet fjernet. Tabet svarer nogenlunde til, at der i fremtiden ikke mere vil være offentlige p pladser til rådighed til de ansatte direkte ved rådhuset. De ansatte må derfor finde p pladser andre steder i det centrale byområde eller i havneområdet. Butikker og andre private centerfunktioner skal løse p behovet på egen grund. Det kan i forhold til butiksformål afstedkomme et reduceret etageareal på grundene, idet p behovet enten skal løses som overfladeparkering på egen grund eller etableres under bygningerne ligeledes på egen grund. Behovet for p pladser til de 90 boliger ved Nordre Havnekaj kan helt og holdent dækkes af de 140 p pladser under plinten, som foreslås etableret her. Gavlhuskvarterets 30 boliger dækkes også lokalt med 45 p pladser ud af de 77 p pladser, som kan skabes her. De resterende 32 p pladser kan anvendes i forbindelse med et mindre hotel og til byferie boligerne langs Grønlandsgade. Planen skaber mulighed for ca. 125 nye p pladser i Strandkilen i alt. Der kan her opføres ca. 70 boliger med et samlet p behov for ca.100 p pladser. I forhold til rådhuset foreslås det at etablere ca. 30 p pladser, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt i forhold til rådhusets funktion med bibliotek og turistfunktioner. I dagtimerne vil der som i dag særligt i havneområdet stadig være overkapacitet af p pladser. Det anbefales at der på sigt etableres et p henvisningssystem. Overordnet vurderes det, at den fremtidige samlede p kapacitet er afbalanceret og tilstrækkelig. Belægningsgraden på mange af byens pladser er relativ lille og det vil inden for gåafstand være muligt at finde en p plads. I byens nordlige ende findes en reserve på ca. 400 p pladser. Ved særlige events som tiltrækker mange fra oplandet må der som hidindtil ved de slags lejligheder etableres midlertidige løsninger Jfr. vedtægt for Kerteminde Kommunes parkeringsfond af 2010 skal p behovet for boliger og andre formål udover offentlige formål dækkes af ejerne. 14
Temaer Identitet og Arkitektur Bygninger og bykvarterer skal afspejles i en autentisk og nutidig arkitektur. Den nye arkitektur og bygningerne skal passe til stedet og harmonere med den øvrige by. Der lægges op til forskellige by- og arkitekturudtryk passende til de enkelte områder ved Strandkilen, Gavlhusbyen ved Marinaen og bebyggelsen ved Nordre Havnekaj. Arkitektonisk udtrykker de sig forskelligt og tilpasser sig stedet. Arkitekturen skal generelt matche omgivelserne og danne gode rammer omkring by- og kulturlivet Der skal bygges i høj kvalitet, gerne med et enkelt nordisk udtryk, som afspejler byen, gerne med referencer til nordens historie og de nordiske kystbymiljøer. Materialer og overflader og mindre bygningsdele skal afpasses efter stedet og være autentiske. Kulturhistorie og bevaringsværdi Kerteminde har - ligesom mange andre købstæder - en rig kulturhistorie og en mangfoldighed af kulturhistoriske lag. I havneomdannelsesområdet, er der ikke mange kulturhistoriske spor tilbage. Den nye havneby bliver en ny historie i og om byen. Det er vigtigt, at den kulturværdi, som ligger gemt i købstadens huse og dens forskellige bygningsmiljøer respekteres af den nye havneby, og hvor det er muligt trækkes med ind i de nye bykvarterer. I selve havneområdet er siloen et stort og markant spor fra havnens tid som erhvervshavn. Siloen bevares som vartegn og kan anvendes rekreativt som udsigtstårn med mulighed for café på toppen. Byrum og byliv Havnebyens byrum skal byde på noget for alle og være fuldt tilgængelige for offentligheden. Der skal skabes tæthed og intimitet, slipper, små og større pladser med lys og luft, som hænger sammen i et net og er fuldt tilgængelige for alle aldersgrupper, beboere og besøgende. Siloen udgør et kulturhistorisk vartegn og Siloen skal bevares som vartegn. Det signalerer historien om Kerteminde havn som erhvervshavn Byrummene skal skabe gode stemninger, som passer til stedet og byen omkring de enkelte rum - eksempelvis stedet eller pladsen med den spændende udsigt, stedet hvor der er fint at 15
Temaer spise, steder og rum hvor der er læ, hvor man kan have marked, hvor man dyrker sport og motion eller bare er der for at være sig selv. Også større begivenheder som store koncerter skal der være plads til. Byrum og pladser skal generelt være så dynamiske, at de kan bruges til mange forskellige formål. Vandpromenaden langs kajerne og ved marinaen bliver hovednerven og rygraden i det gode byliv i havneomdannelsesområdet. Stierne skal sammenbinde byrum og pladser og hvor det er muligt følge sigtelinjerne mod vandet Hele havnebyen skal have en høj grad af begrønning og linkes til det maritime, eksempelvis tang, muslinger, sand og drivtømmer mv. Byliv, veteranbiler og træskibstræf ved Nordre Havnekaj Kunst og kultur Der skal være plads til kunst events og mere stationære kunstværker i havneområdet. Kunst og kultur i byens rum er med til at skabe byen og gøre den nye bydel mere tiltrækkende og attraktiv for både byens borgere og turister. Flere byer i Danmark har i gennem de senere år udarbejdet en kommunal kunststrategi. Køge er et eksempel på det. Her er det overordnede mål, at kunsten bliver en medskabende udviklingsfaktor i de nye bydele. Kerteminde har gode traditioner for at integrere kunst og kultur i byens liv. Det foreslås derfor at udarbejde en egentlig strategi for kunst i byens rum, eksempelvis også i forbindelse med den kommende højvandsmur og andre bygningsanlæg. Strategisk brug af midlertidige aktiviteter indenfor kunst og kultur kan tilføre liv og ejerskab i et nyt byområde både før, under og efter den nye bydel står færdig, Midlertidige aktiviteter skal tænkes ind som en vigtig del af processen omkring byomdannelsen. Sculpture by the Sea Aarhus er Danmarks største udendørs kunstudstilling et godt eksempel på kunst i et stort rum og midlertidighed 16
Temaer Mobilitet Der er i forbindelse med planer for Kerteminde ikke udarbejdet en mobilitetsplan. Det foreslås derfor, at der i forlængelse af omdannelsesplanen udarbejdes en sådan. Mobilitetsplanen skal bla. tilskynde til, at vi bruger bilen mindre i nærområdet og kommer til at cykle og gå mere. Vi skal også kigge nærmere på, om vi kan forbedre og effektivisere den offentlige trafik, så vi kommer til at bruge busserne mere. I forbindelse med parkering skal der være det nødvendige antal p pladser men det skal være et mål at bruge så få af byens arealer som muligt til p pladser. Vi skal derfor vide mere om hvor meget og hvor p pladserne bruges mest og hvor de bruges mindst. I praksis vil der være mulighed for at dobbeltudnytte en del af byens p pladser. Det handler også om vaner og påvirkning. Havneomdannelsesplanen skaber ikke forringelser i fremkommeligheden for biltrafikken. Selvom vi bygger nye kvarterer, vil der heller ikke blive mangel på p pladser balancen bliver opretholdt. Flytningen af busterminalen er den største forandring i byens trafikale mønster. Ved at flytte busterminalen binder vi det nye byområde bedre sammen med købstaden. Klimatilpasning og bæredygtighed Byggeriet skal opføres med sunde og bæredygtige byggematerialer. Hvor det kan lade sig gøre, skal der bruges løsninger til lokal håndtering af overfladevand og samtidig med at disse arealer også kan anvendes som rekreative og grønne arealer. Tænk taghaver ved Nordre Havnekaj. Højvandsmuren bliver et vigtigt klimaanlæg for beskyttelse af store dele af byen. Udover murens vigtigste funktion med at holde stormfloder ude, er det også bæredygtigt at udforme muren, så den kan bruges til flere forskellige formål - rekreativt anlæg, til promenade, til at sidde på, som kunst- og eventmur og meget mere. Eksempel på lokal håndtering af regnvand 17
Delområder Havneområdet er opdelt og sammensat af 5 kvarterer eller delområder, som hver for sig rummer sit eget arkitektoniske udtryk og indhold. Delområderne er koblet sammen med hinanden og med Kerteminde købstad. 1. Strandkilen 2. Nordre Havnekaj 3. Det maritime område 4. Gavlhuskvarteret 5. Fjord & Bælt I Strandkilen, på Nordre Havnekaj og i Gavlhuskvarteret, som er de 3 nye kvarterer med bebyggelser, kan der i alt opføres: Ca. 31.000 etagemeter Fordelt på: Ca. 12.000 etagemeter til andre erhverv, nyt rådhus, butiksformål, byferie huse, hotel og kultur og ca. 19.000. etagemeter til boligformål svarende til ca. 160 190 boliger 18
Delområder Havneomdannelsesplanens samlede fodaftryk 19
Delområder 1. Strandkilen Så meget kan der bygges Den samlede bebyggelse rummer i alt ca. 16.000 etagemeter, heraf ca. 8.000 etagemeter til rådhus, butiksfunktioner og andre erhverv m.m. Der kan samlet i Strandkilen opføres ca. 70 boliger Det må bygningerne anvendes til Den nordlige del af kilen skal anvendes til boligformål. Grundene nord og syd for Hans Schaksvej kan anvendes til rådhus, andre offentlige og private servicefunktioner samt til butiksformål, til boliger og erhverv. Resten af etagearealet kan anvendes til boliger og erhverv, offentlig og privat service samt café og restaurant. Hvad angår butikker er der taget udgangspunkt i rammelokalplan 226, hvor der kan opføres 2 butikker med et samlet etageareal på 2.400 etagemeter. Bebyggelsens karakter og skala Det er vigtigt, at købstadskarakteren vest for kilen bliver fanget op i Strandkilen og afspejler købstadens struktur i skala og rytme i en moderne fortolkning af arkitekturen. Der skal derfor bygges lavere i Strandkilens nordlige ende mens bebyggelsestæthed og højde kan øges mod syd, hvor byen i forvejen er højere. I Strandkilens nordlige ende kan der bygges i 1 ½ - 2 ½ etager med saddeltag. I den øvre del af karréen kan bygningerne max opføres i 1 ½ etage mens de i den nedre del kan opføres i 1 ½ - 2 ½ etager. Husene skal opføres som sammenhængende byhuse og i en overvejende karréstruktur gennemskåret af passager og stier, som forbinder købstad og havn. Tage skal udføres med rød tegl, mure med blank tegl eller vandskurede og malede i varme farver. Bygningerne på grundene nord og syd for Hans Schaksvej kan opføres i max. 4 etager og i et mere moderne formsprog, hvor bygningen foreslås opført som sluttet ranbebyggelse Bygningerne på grundene syd for posthusgrunden kan opføres i 2-3 etager og foreslås overvejende opført som sluttet randbebyggelse med saddeltagskonstruktion. Købstadsstemning fra Visby 20
Delområder 1. Strandkilen Eksempel på et nyt moderne rådhus det kan udformes på mange måder. Det er vigtigt at det når ud i alle hjørner. 21
Delområder 2. Nordre Havnekaj Så meget kan der bygges Bebyggelsens grundareal er på 3350 m2 og der kan bygges ca. 10.000 etagemeter hvilket svarer til ca. 90 boliger. Det må bygningerne anvendes til Bebyggelsen skal overvejende anvendes til boligformål, stueetagerne kan anvendes til udadvendte formål som kulturformål, café og restaurent samt forskellige events. Der skal endvidere være mulighed mindre virksomheder og butikker. Bebyggelsens karakter og skala Hele bebyggelsen skal opføres på en plint, som mod øst udgør en del af højvandsmuren. Plinten skal indgå som en del af den sammenhængende vandpromenade, som mod syd, vest og nord etableres med trappeanlæg, så bebyggelsen er fuldt offentligt tilgængelig for alle. Som konsekvens heraf lukkes sløjfen mod øst for bilkørsel og der dannes en større grøn opholdsplads i forbindelse med trappemuren. Bebyggelsesplanens struktur giver således masser af luft og en helt ny plads mod øst, som bliver en hel del større end kirkepladsen inde i byen. Pladsen vil være anvendelig for mange nye og store aktiviteter og har en fantastisk udsigt mod vandet. Bebyggelsen skal opleves som en lys og luftig bebyggelse i overvejende 2 3 etager. Enkelte bygninger kan opføres i 4 etager. Bebyggelsen skal som vist på referencebillederne have en organisk, spændstig og fri udformning som gerne må overraske og stimulere sanserne. Bygningerne skal signalere et moderne nordisk formsprog. Overflader skal være blank eller pudset mur gerne med brug af træ, metal, sten, stål, glas, cortèn stål og farvet beton også gerne med friske og kraftige farveindtryk med altaner og karnapper. Taghaver og begrønning af facader og tage kan integreres i byggeriet. Bebyggelsen skal være gennemskåret af indbydende gyder og stræder hægtet sammen med større og mindre pladser til rekreativt ophold. Belægninger kan være børstet beton, granit, befæstet med grønt og beplantet, træ dæk m.m. Under plinten (angivet med gråt) anlægges 140 p pladser. Adgang sker fra Grønlandsgade. Den grønne plads mod øst er et opholds- og frirum for hele byen. Planskitse Nordre Havnekaj 22
Delområder 2. Nordre Havnekaj Inspirationsbillede fra Bjørvika ved Oslo vandpromenade, højvandsmur og et større rekreativt område i en og samme form Plan udarbejdet af SLA i samarbejde med Gehl Architects 23
Delområder 3. Det maritime område Et åbent område Det maritime område adskiller sig fra de andre bydele ved at være et stort og relativt åbnet rum. Den karakter skal bevares i området også i fremtiden. Højvandsmuren vil som et nyt og gennemgående rekreativt element forløbe nord syd gennem hele området. Den maritime bydel foran muren skal kunne tåle at oversvømmes. Byggeri Der vil stadig kunne bygges enkelte bygninger i rækken langs marinaens kajkant. Nye bygninger skal udføres som træbygninger med saddeltag i sorte og andre maritime farver, som vi kender det fra bygningerne i dag. De skal anvendes til maritime formål. I eksisterende og evt. nye bygninger bag muren kan anvendelsen være erhverv samt offentlig og privat service af forskellig art. Bådoplagspladsen Der foreslås inddraget et areal på bådoplagspladsen, som kan rumme ca. 30 boliger. Aktiviteter Sejlerlivet er fortsat det der skal være i fokus i det maritime område. Men som det allerede sker af og til, skal det også være muligt at arbejde bredt med forskellige former for events og kulturbegivenheder, som ikke nødvendigvis har med det maritime at gøre. Området vil pga. af sin størrelse og ubebyggede karakter i særlig grad egne sig til store events, som tiltrækker store menneskemasser også fra oplandet. Til inspiration kunne aktiviteterne være indenfor: - Gastronomi og delikatesser, kunst, kultur og historie, pop up café og stadepladser, festivaler og store koncerter og billedet haven ved havet kunne også afføde nogle temaer Det skal understøtte byen som oplevelses- og kulturby for turister og egne borgere og der må gerne være rigeligt af det også hen over vinteren. Det foreslås i forlængelse af planen, at der i samarbejde med Kerteminde Kommunes Sejlklub nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et koncept for områdets nærmere fremtid, herunder en effektivisering og profilering af marinaen som fokusområde for sejlerlivet. 24
Delområder 3. Det maritime område Højvandsmuren Muren kommer til at udgøre en ny og vigtig del af den store vandpromenade fra Nordstranden til Sydstranden. I selve området vil den være et nyt markant og rekreativt element gennem hele marinaen til Nordre Havnekaj, hvor den smelter sammen med trappeanlægget og det større rekreative område mod øst i forbindelse med Nordre Havnekajs bebyggelse. Det er vigtigt, at man kan gå på muren, sidde på den, se og opleve sejlerlivet og bruge den rekreativt som et grønt element. Kunst og kultur foreslås tænkt ind i forløbet. Muren kan udformes, efter flere forskellige principper. Det kunne være en fast mur i beton, hvor der sektionsvis bruges træ, glas og stål. Sine steder kan den være anlagt med siddetrapper. Muren kunne også udformes som et grønt dige med en sti på toppen, beplantet med træer og buske måske med en blanding af disse principper. 25
Delområder 4. Gavlhuskvarteret Så meget kan der bygges Der kan samlet opføres ca. 6500 etagemeter, heraf ca. 3.300 etagemeter til boligformål svarende til ca. 30 boliger. Resten ca. 3.200 etagemeter kan anvendes til byferie/mindre hotel. Det må bygningerne anvendes til Bebyggelsen må fortrinsvis anvendes til boligformål. Bebyggelsen langs Grønlandsgade kan i stueetagen anvendes til udadvendte formål såsom cafè og restaurent. Alternativt kan der langs Grønlandsgade etableres en kombineret byferie- og hotelbebyggelse. Bebyggelsens karakter og skala Et mindre område på bådoplagspladsen nord for tanken, skatte husgrunden og grundende langs Grønlandsgade opføres som en sammenhængende gavlhusbebyggelse i 4 rækker med øst vestlig orientering. Husene opføres i 1 ½ - 2 ½ etager. Syd for den enkelte række gavlhuse etableres mindre haver og grønne oaser. Bebyggelsen får vejadgang fra Grønlandsgade og der skal etableres skråparkering langs vejen. Karakteren af bebyggelsen som gavlhuse mad saddeltag kan trods stramheden i de sammenhængende rækker opføres som individuelle huse i højde og drøjde samt forskudte fra hinanden. Materialerne kan være træ, blank eller pudset mur i lyse varme farver. Tage kan udføres med rød tegl eller som listede paptage. Der skal etableres en ny offentlig sti i lige flugt med Peder Møllerstræde gennem bebyggelsen, som kan forbinde by og havn. Sønderborg en af de smukkeste danske havnefronter med mange gavlhuse Danmark 26
Delområder 4. Gavlhuskvarteret 27
Delområder 5. Fjord & Bælt Fjord & Bælt udgør en vigtig kultur-, oplevelses- og læringsfunktion i Kerteminde By. Og der har inden for det sidste år været arbejdet med forskellige udviklings scenarier som dog ikke er kommet i mål. Fjord & Bæltcentrets fremtidsvision for området er, at det kan udbygges som et stærkere maritimt oplevelsesog læringscenter med muligheder for bygningsudvidelser af forskellig art, herunder med realisering af planerne om et Maritimt Hus. Der arbejdes med ideer om: - Et skarvhus - En publikumstrappe der fører os ned under vandet og adskilles fra kanalen af en glasvæg. Der etableres her et nyt bassin for marsvin, som gennem en kanal er forbundet med det eksisterende bassin og hvor der fra bunden af publikumstrappen er visuel forbindelse med bassinet. - Et nyt café-, butiks- og billet hus, som placeres ud mod Hans Schaksvej som en ny indgang til F&B og som en egentlig indgangsportal til området med kontorer for de administrative på 1. sal. - Nye legearealer - Nye indendørs og udendørs laboratorier Endelig er der arbejdet med et p anlæg efter samme princip som ved Nordre Havnekaj. Det er vurderingen, at Fjord & Bæltcentret gennem en realisering af en sådan skitseplan kan tiltrække langt flere turister end det er tilfældet i dag. Det vil også kunne tiltrække en større del af Kertemindes egen lokalbefolkning. Bebyggelsens nærmere omfang og volumen tages der stilling til i forbindelse med et konkret projekt. Der arbejdes videre med at få etableret en egentlig finansieringsplan, hvor der bla. tages kontakt med diverse fonde og andre finansieringskilder. 28
Delområder 5. Fjord & Bælt 29
BILAG Bilag 1. Det sagde borgerne Bilag 2. Realisering af Havneplanen Bilag 3. Referencer materialer, overflader og farver Bilag 4. Plankort 30
Bilag 1. Det sagde borgerne Mange af borgernes ideer og ønsker er med i planen Som tidligere beskrevet har der bagud for denne plan været et meget langt forløb med en offentlig debat om havnens fremtid. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange borgere er modstandere af at bygge nyt i forbindelse med havnen. Men der også mange, som gerne vil en udvikling - dog i mange forskellige udgaver og retninger. Byrådet har valgt udviklingen. Nedenfor er listet nogle af de synspunkter op, som er taget med i Byomdannelsesplanen for Kerteminde Havn 2016. Her nogle udpluk: - Sigtelinjer ud mod vandet. - Rekreative områder og grønne kiler til alle - Forskønnelse af Hindsholmsvej - Portal der binder by og havn sammen - Promenade langs kajen forbi F&B - Skabe bosætning/boliger for børnefamilier - Forøge skattegrundlaget - Tiltrække butikker - Grønne stier som sammenbinder af by og havn - Aktive byrum - Højvandsmuren med et forløb langs vandet og udsmykket med kunst og beplantning. Skal udnyttes som en del af promenaden - Siloen som udkigstårn og café - Midlertidige funktioner - Fremtidens havn med byrum, som er tilgængelige for alle - Aktiviteter og tilbud til alle aldersgrupper - Der skal være både større åbne pladser og intime gyder og stræder - Stille krav til æstetik og arkitektur Fra debatten i 2014 31
Bilag 1. Det sagde borgerne Borgernes vision for fremtidens havn 2014 I forsommeren 2014 blev en debat, om udviklingen af to områder på Kerteminde Havn, skudt i gang på et velbesøgt borgermøde. Debatten drejede sig primært om Strandkilen og Nordre Havnekaj. For at videreføre den gode debat og interesse på mødet, besluttede byrådet at fortsætte dialogen om fremtidens havn hen over efteråret 2014. Det resulterede i rapporten Borgernes vision for fremtidens havn i Kerteminde. Herværende strategiske udviklingsplan for havnen har taget udgangspunkt i disse visioner og ønsker, som er gengivet nedenfor. Og visionerne er langt hen ad vejen reflekteret i herværende plan. 32
Bilag 1. Det sagde borgerne 2 åbne workshops i maj 2016 Efterfølgende den offentlige debat i 2014 er der som forløber for denne udviklingsplan i maj 2016 afholdt to åbne workshops. Der deltog ca. 40 borgere, som med stor ildhu fostrede en masse gode ideer. Her blev der sat mere konkret fokus på udformningen af de enkelte områder og gået ned i nogle flere detaljer. Her en sammenfatning af workshoppens mange ideer og forslag. Som det fremgår af sammenfatningen var der en del modstridende ideer. Ideerne er langt hen ad vejen reflekteret i herværende plan. Generelle ideer og synspunkter - Vigtigt med sigtelinjer ud mod vandet. - Rekreative områder og grønne kiler til alle - Hindsholmsvej skal forskønnes - Ønske om en portal ved Fjord og Bælt der binder by og havn sammen - Tilstræbe en byggestil, der ikke lægger sig op ad Brugsens - Etabler en træbro langs kajen forbi F&B - Havnen evt. hjemhavn for bevaringsværdige skibe - Havn/by sammenhæng vigtig - Skabe bosætning/boliger for børnefamilier - Forøge skattegrundlaget - Tiltrække butikker - Skabe oplevelser, der matcher vores herlighedsværdier (golf) Stille krav til æstetik og arkitektur, gerne moderne arkitektur Kombiner idealisme med realisme Få Real Dania til at finansiere et badeskib som i Spree En inspirationstur for byrådet Plads til events i weekenderne Stier med træbeplantning som sammenbinder af by og havn Kertemindes skala skal overholdes Aktive byrum med leg og kultur Sats på fritid, kultur, caféliv og turisme - Vi mangler en autocamperplads - Vi skal være opmærksomme på, at dele af havneområdet er forurenet En borgers visioner om siloen 33
Bilag 1. Det sagde borgerne - Nordre Havnekaj - Siloen rives ned, alternativt en udkigspost - Der skal være liv om vinteren - NH ikke bebygges, grønt område - Hvis bebygges, så evt. med en svømmehal - Området må gerne bebygges (der skal penge i kassen!), boliger på 1. sal og andre aktiviteter i stueetagen, som små erhvervslejemål - Ved siloen gerne 2-3 etagers ejendomme - Park med legepladser - Silo som hoteltårn med udsigtsetage, bygninger i forbindelse med tårnet, kulturhus, bibliotek, maritimt hus, torvehal og et stort grønt friareal mod øst - Autocamperplads+ park - Promenade lags kajen - Ungdomshus - Fyld op mellem bro 1. og bro 2. Pakhuse som boliger (gavlhuse som i Stavanger) - Oplevelser, kunst og action i og ved siloen på græsplænen, drive in bio på silovæggen - Gerne noget spektakulært - Svømmehal på det yderste af kajområdet - Forbeholdes som grønt område og det rekreative/ingen boliger - Stedet hvor man mødes/festival eller marked - Fjord og Bælt lukkes. Bruges til andre formål - Ingen boliger på Havnen, er for borgere og turister Strandkilen - Rådhus og posthus bør ikke rives ned. - Området skal fremstå grønt, gerne med lav bebyggelse, f.eks. turisthuse til udlejning. - Området skal binde by og havn - Et begrænset antal boliger i stil med Fiskerhusene / arkitektur som i den gamle by - Busholdepladsen skal ikke flyttes, men må gerne moderniseres - Bibliotek i posthuset eller hvor det er - Ombygge rådhus - Ingen supermarkeder - Lav bebyggelse med masser af grønt Bådopbevaringspladsen - En mere effektiv udnyttelse af arealet - Plænen syd for Marinavej til tæt/lav boligbebyggelse - Mange talte for en mere effektiv udnyttelse af arealet og også om forskønnelse - Vi skal værne om pladsen, men gerne bebyggelse langs Hindsholmsvej - Lav bebyggelse med masser af grønt Højvandsmuren - Bør have et snoet forløb langs vandet og udsmykkes med kunst og beplantning. Må gerne fremstå som et kunstværk og kunne udnyttes som promenade Grønlandsgade Maritim landsby mellem Islandsgade og Grønlandsgade salg af grunde kan finansiere investeringen 34
Bilag 2. Om realisering af planen I foråret 2016 er der foretaget en undersøgelse og analyse af efterspørgslen efter grundarealer til bolig- og erhvervsformål i omdannelsesområdet i Kerteminde havn. Undersøgelsen repræsenterer en statistisk analyse af historiske data samt fremskrivninger af en række emner, som hver for sig og tilsammen har betydning for efterspørgslen efter grundarealer til bolig- og erhvervsformål i udviklingsområdet i Kerteminde. Følgende data indgår: - Befolkningsudvikling - Indkomstfordeling - Personbeskatning - Beskæftigelse - Pendling og rejsetider - Boligmarkedet i Kerteminde. Sådan tegner billedet sig Samlet nettotilflytning til Kerteminde kommune i perioden 2006-2015 på 502 borgere Der er overskud på 1531 borgere på pendlingskontoen i.f.t Odense Overskud på 619 borgere i forhold til Odense Underskud på 109 borgere i forhold til Nyborg Kerteminde by har i perioden 2010-2016 øget befolkningstallet med 251 borgere Ifølge Danmarks statistik forventes befolkningstallet i Kerteminde kommune i 2030 at være steget med 540 nye borgere Borgerne i Kerteminde kommune har nogle af de højeste indtægter på Fyn 35
Bilag 2. Om realisering af planen Efterspørgsel efter boliger de næste 5 år Der estimeres på denne baggrund en øget efterspørgsel på ca. 370-470 boliger i Kerteminde Kommune over en periode på fem år. Med afsæt i efterspørgslen forventes det, at en tredjedel af boligerne vil blive efterspurgt i Kerteminde by, og at boligerne absorberes over fem år. Det svarer til, at der kan absorberes mellem 125-150 boliger i en udviklingsperiode på fem år, svarende til ca. 25-30 nye boliger pr. år i Kerteminde by. Vurderingen af forbruget af grundarealer til erhverv er dels baseret på udviklingsområdets placering tæt på den eksisterende bymidte og handelscentrum i Kerteminde og dels på erfaringer fra andre byudviklingsprojekter. Der kan dog være en del usikkerheder forbundet med vurderingen af erhvervsarealer. Undersøgelsen og analysen kan findes på Kerteminde Kommunes hjemmeside og er udarbejdet 13-05- 2016 for: Kerteminde Kommune Udarbejdet af: Realise ApS v/ Martin Elmegaard Mortensen og Brian Gardner Mogensen. 36
Bilag 3. Referencer materialer, overflader og farver Tage Kerteminde - De røde tegltages by 37
Bilag 3. Referencer materialer, overflader og farver Facader 38
Bilag 3. Referencer materialer, overflader og farver Belægninger 39
Bilag 3. Referencer materialer, overflader og farver Kviste, karnapper og altaner 40
Bilag 5 Plankort 41
Bilag 5 Plankort 42
Bilag 5 Plankort 43
Bilag 5 Plankort 44
Bilag 5 Plankort 45