Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Relaterede dokumenter
Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen

Dansk Metal - Himmerland

Mulighed for danskundervisning

Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

De overordnede mål for integrationsindsatsen er at:

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Integration på Virksomhederne

som har behov for et aktivt tilbud for at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT

LEDIGE I JOB MED LØNTILSKUD VEJLEDNING FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER

Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Opkvalificering. af ny medarbejder. Opdateret september 2018

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred Svendborg. Tlf

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

Gode råd om ansættelse

Fremtidens arbejdskraft...

Bilag 2: Fakta om virksomhedsrettede redskaber

Vækst og ansvarlighed

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud)

Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere

Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

Partnerskabsaftale. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe. mellem. J. nr P20 1 Sag: 2009/

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

JAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige):

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Notatet ser ikke på nytteindsats, der er en særlig form for virksomhedspraktik, hvor formålet kun er, at den ledige arbejder for sin ydelse.

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Lov om aktiv socialpolitik

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF

Grundlag for al handicapindsats

Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Forskellige regler før og efter 1. januar 2013

Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober 2016, v. Peter Svane

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. april 2018) (UT = Undtagelsesbestemmelser)

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

05.25 O.11 42/2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Indsatsbeskrivelse for unge årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Tillidsvalgtes roller og opgaver

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

08.25 O.11 /2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. 1. januar 2019) (UT = Undtagelsesbestemmelser)

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Ansættelse af fleksmedarbejder - Til din virksomhed

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration

Vejledning om aktivering

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Integration af udlændinge

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

AFTALE OM INTEGRATIONS- OG OPLÆRINGSSTILLINGER

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. januar 2017) (UT = Undtagelsesbestemmelser)

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

Integration af medarbejdere

Ansatte på særlige vilkår

Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Budget Budgetoplæg (i mio.kr.)

Når en medarbejder bliver syg

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

Modtaget dato. institution eller lignende Regional eller kommunal forvaltning, Region/kommune

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Transkript:

Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration er nu blevet implementeret i loven. Betingelserne for udbetaling af løntilskud er samtidig blevet ændret fra 2005, når det gælder borgere, der modtager dagpenge eller kontanthjælp. I denne reviderede udgave af pjecen "Integration på arbejdspladsen" gives et overblik over mulighederne for integration på arbejdspladsen, herunder de nye regler for løntilskud. 4-partsaftalen fra 2002 betyder f.eks., at danskundervisningen og den faglige opkvalificering i højere grad kan foregå på arbejdspladserne end tidligere. Der er endvidere åbnet op for en mere fleksibel opkvalificering, hvor der ikke længere er krav til, hvilket arbejde der må udføres under praktik på en virksomhed. Samtidig er det via lovgivningen sikret, at den enkelte flygtning og indvandrer er forsikret mod arbejdsskader m.v. under praktik på virksomheden, ligesom det er sikret, at virksomhederne ikke kan komme i klemme og blive gjort økonomisk ansvarlige, hvis kommunen har fejlplaceret en ledig til virksomhedspraktikforløb. Dermed er der taget hånd om en række af de barrierer, der tidligere har været, for at virksomhederne kan deltage i opkvalificeringen af flygtninge og indvandrere. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj 2005 2 28. april 2005 13:47:11

Integration på arbejdspladsen Udsigten til en faldende arbejdsstyrke samtidig med et stort arbejdskraftpotentiale blandt flygtninge og indvandrere gør det aktuelt for virksomhederne at deltage aktivt i integrationen af flygtninge og indvandrere. Den bedste integration foregår på arbejdspladserne, hvor optræning af færdigheder kombineres med, at den enkelte lærer det danske sprog. Her lærer man ofte meget hurtigere dansk end ved kun at være i et klasselokale. Samtidig giver det en værdifuld indsigt i kulturen på danske arbejdspladser. Virksomhedernes indsats betyder øgede muligheder for at: Øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft også på længere sigt Fastholde flygtninge og indvandrere i beskæftigelse Reducere udgifter til overførselsindkomster Derudover kan indsatsen for den enkelte virksomhed bidrage til at: Udvide og kvalificere rekrutteringspotentialet Øge eksporten gennem kendskabet til andre kulturer m.v. Markedsføre virksomheden som socialt engageret Hvordan foregår det? Flygtninge og indvandrere bør ansættes på normale løn- og ansættelsesvilkår, hvis de faglige og sproglige kvalifikationer er i orden. I mange tilfælde kan det dog være nødvendigt med en periode med sproglig og faglig opkvalificering, før den enkelte kan yde det samme som andre ansatte. For at sikre den mest effektfulde integration kan der igangsættes fleksible integrationsforløb, hvor tilknytningen til en virksomhed bliver omdrejningspunktet for danskundervisning og/eller faglig opkvalificering. Denne indsats tilrettelægges af kommunen, men altid i samarbejde med virksomheden, så der kan tages hensyn til den daglige drift. Integrationsforløb kan igangsættes efter den skitserede trappemodel, jf. næste side. Først i ulønnet praktik og senere som ansat på virksomheden. Eventuelt først ansat i en periode med tilskud til lønnen og senere uden løntilskud. Hvad består trappemodellen af? Der indgår 4 redskaber i den virksomhedsrettede del af trappemodellen : 3 28. april 2005 13:47:12

Arbejdsmarkedsintegration Job på normale vilkår Løntilskud og ansættelse på særlige løn og ansættelsesvilkår Tid - Rekruttering, fastholdelse, optræning Virksomhedspraktik - Introduktion til arbejdspladsen, afdækning af beskæftigelsesmål, tilegnelse af sociale og faglige kompetencer Vejledning og opkvalificering - Opkvalificering, kompetanceafklaring, jobsøgning, basalt dansk. Den skrå pil illustrerer, hvordan den enkeltes kvalifikationer/produktivitet bør stige gennem forløbet. Jo højere den enkeltes produktivitet bliver, jo tættere bør lønnen komme på kollegernes. I begyndelsen koster det altså ikke noget for virksomheden, men lønudgifterne vil typisk stige i takt med, at den enkelte bliver mere værd. 1. Virksomhedspraktik 2. Ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af overenskomstberettigede organisationer 3. Ansættelse med løntilskud eller 4. Ansættelse på almindelige overenskomstmæssige vilkår De enkelte forløb kan stå alene eller kombineres. Der er ikke noget krav om, at en person i virksomhedspraktik efterfølgende skal tilbydes ansættelse på overenskomstmæssige vilkår eventuelt med løntilskud. Forud for forløb på virksomheden skal kommunen sikre, at den enkelte mestrer et basalt dansk, så f.eks. en nødvendig sikkerhedsinstruktion kan modtages. Ligesom der forinden kan ske kompetenceafklaring og opkvalificering på anden vis. Derudover kan virksomheden få støtte til opkvalificering af nyansatte og til frikøb af en medarbejder som mentor for den nye medarbejder. Der kan også gives støtte til køb af arbejdsredskaber eller i mindre omfang til indretning af arbejdspladsen. 4

Kommunen skal sikre sproglig og faglig opkvalificering Virksomheden bør indgå en konkret aftale med myndigheden (typisk kommunen) om, hvilke(t) forløb der skal sættes i gang, varighed, indhold, virksomhedens forpligtigelser, og hvilke sproglige og eventuelt faglige kurser myndigheden skal arrangere og finansiere. Virksomhederne kan stille krav til danskundervisningen, så undervisningen passer ind i arbejdets tilrettelæggelse. F.eks. at undervisningen skal: Foregå på eller nær virksomheden evt. sammen med andre virksomheders ansatte Indpasses i det daglige arbejde, f.eks. foregå hele dage eller i nogle få timer hver dag Værd at vide om virksomhedspraktik Formålet med virksomhedspraktik er at give en introduktion til arbejdspladsen og afdække den hurtigste vej til job. F.eks. ved: At den enkelte flygtning eller indvandrer og virksomheden ser hinanden an Egentlig oplæring i dansk Afdækning og/eller optræning af kompetencer At tilegne sig sociale og sproglige kompetencer At afklare fremtidigt beskæftigelsesmål I virksomhedspraktik er den enkelte ikke ansat på virksomheden, men medtager sin ydelse fra kommunen. Der er derfor ingen direkte omkostninger for virksomheden. Praktikperioden giver virksomheden mulighed for at pege på eventuelle faglige og sproglige opkvalificeringsbehov før ansættelse på virksomheden. Virksomhedspraktik vil, afhængig af den enkeltes forudsætninger, have en varighed på op til 26 uger, men kan i helt særlige tilfælde forlænges ud over 26 uger. Generelt gælder: At den enkelte ikke er ansat på virksomheden og ikke er omfattet af gældende overenskomster At den enkelte som led i sin optræning kan udføre alle former for arbejde At den enkelte er omfattet af en forsikrings-/erstatningsordning via lovgivningen At kommunen er erstatningsansvarlig over for virksomheden, hvis virksomheden pådrages tab, f.eks. pga. myndighedens fejlvisitation At virksomheden skal drøfte spørgsmålet om brug af virksom- 5

hedspraktik med en medarbejderrepræsentant ved forløb over 13 uger At etablering af virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvridende At der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte på ordinære vilkår og personer i støttet ansættelse. For virksomheder med0-50ansatte må der max være 1 person i virksomhedspraktik/løntilskud for hver 5 ansatte. For virksomheder med over 50 ansatte - herudover max 1 person for hver 10 ordinært ansatte Værd at vide om ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår De overenskomstberettigede organisationer (på centralt niveau) kan aftale særlige løn- og ansættelsesvilkår for flygtninge og indvandrere samt kontanthjælpsmodtagere, der har mangelfulde sproglige og faglige kompetencer. Her forstås også overenskomstens bestemmelser og protokollater om det rummelige arbejdsmarked, sociale kapitler m.v. Formålet med ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår er at kombinere danskundervisning med oplæring på arbejdspladsen, så den enkelte hurtigst muligt opnår samme kvalifikationer som virksomhedens øvrige ansatte. Det er en forudsætning for anvendelse af redskabet, at de overenskomstberettigede organisationer har aftalt de særlige løn- og ansættelsesvilkår. Fordelen for virksomheden ved at bruge særlige løn- og ansættelsesvilkår er: At der kun betales løn for det antal timer, vedkommende reelt arbejder på virksomheden At der ingen krav er til ansættelsens varighed At kommunen efter aftale med virksomheden afholder udgifter til faglig og sproglig opkvalificering under ansættelsen At opkvalificering skal tilrettelægges, så den passer bedst muligt ind i dagligdagen på virksomheden Værd at vide om løntilskud Flygtninge og indvandrere kan også ansættes i virksomheden på almindelig overenskomstmæssig løn med løntilskud fra kommunen. Formålet er hurtigst mulig opkvalificering til at yde det samme som øvrige ansatte. Løntilskud kan gives i op til 1 år. Der er 3 satser for løntilskud (2005): 20,99 kr., 36,74 kr. og 58,54 kr. pr. time. Derudover er der mulighed for at få tilskud på 104,96 kr. pr. time til ansættelse af revalidender og nyuddannede handicappede. 6

Virksomheden og kommunen aftaler tilskuddets størrelse og varighed, som bl.a. bør afhænge af den enkeltes evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som øvrige ansatte. Det er værd at bemærke, at mens tilskudsperioden er midlertidig, er ansættelsesforholdet tidsubegrænset. Opsigelse af en person ansat med løntilskud skal ske med de frister, der følger af den relevante overenskomst eller lovgivning. Generelt gælder: Ledige ansat med løntilskud er omfattet af samme regler som ordinært ansatte Lønnen skal være overenskomstmæssig eller svarende til lønnen for tilsvarende arbejde Virksomheden skal udstede et ansættelsesbevis eller på anden måde sikre, at den ansatte er oplyst om alle væsentlige vilkår vedrørende ansættelsesforholdet Inden ansættelse af ledige med løntilskud skal det være drøftet med en repræsentant for de ansatte Løntilskuddet må ikke være konkurrenceforvridende Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte på ordinære vilkår og personer i støttet ansættelse. Som hovedregel gælder, at der for virksomheder med 0-50 ansatte max må være 1 person i virksomhedspraktik/løntilskud for hver 5 ansatte. For virksomheder med over 50 ansatte - herudover max 1 person for hver 10 ordinært ansatte Ansættelsen skal føre til en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden. Det betragtes dog også som en nettoudvidelse, når en person med løntilskud afløser en fastansat, der er på orlov eller under uddannelse For flygtninge og indvandrere, der har været i landet i mere end 3 år og ikke længere deltager i introduktionsprogrammet, gælder tillige som for alle andre borgere: Der kan ikke på forhånd indgås tidsbegrænsede ansættelser af mindre end 12 måneders varighed Hvis arbejdsgiveren ønsker at opsige ansættelsesforholdet inden der er gået 1 år, kan dette tidligst ske 14 dage efter, at virksomheden har givet AF/kommunen besked herom. I tilfælde af lønmodtagerens misligholdelse af ansættelsesaftalen gælder intet opsigelsesvarsel Søtten kan max udgøre 50 pct. af de samlede lønomkostninger, målt over en periode på 1 år efter ansættelsen (60 pct. for revalidender, førtidspensionister og handicappede) 7

Hvad skal virksomheden vælge? Det er individuelt, om løntilskud eller ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår er en fordel for virksomheden. Det afhænger af timelønnen, det antal timer den enkelte arbejder på virksomheden, varigheden af forløbet, omfanget af faglig og sproglig opkvalificering og et eventuelt løntilskuds størrelse. Beregningen for virksomheden skal i hvert enkelt tilfælde foretages med udgangspunkt i de relevante løn- og tilskudssatser. Typisk vil ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår dog være en fordel, når: Opkvalificeringsforløbet forventes at være længerevarende, idet løntilskud kun kan gives i ét år Der indgår længere perioder med faglig og/eller sproglig opkvalificering i forløbet Der er behov for mange timers danskundervisning hver uge, idet virksomheden kun betaler løn for det antal timer, der arbejdes Opkvalificeringsforløbet afhængigt af medbragte kompetencer typisk vil strække sig over flere år Der i opkvalificeringsforløbet vil være længere (skole)perioder med faglig opkvalificering. Virksomheden betaler kun løn for det antal timer, der arbejdes Der typisk vil være behov for et hørere niveau i dansk end ved ufaglært arbejde, hvorfor der skal gives mere danskundervisning Hvis en flygtning eller indvandrer f.eks. ansættes i et ufaglært job uden de store krav til kvalifikationer, så vil det typisk kunne betale sig at vælge løntilskud. Det skyldes, at: Opkvalificeringsforløbet har en kort varighed Der ikke skal ske dyr faglig opkvalificering Der kun vil være behov for basal danskundervisning, hvorfor der typisk vil indgå relativt få timers danskundervisning og evt. kun i fritiden Eksempler: Ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår vil typisk være en fordel, hvis en flygtning eller indvandrer ansættes i et forholdsvist specialiseret job. Det skyldes, at: 8