HAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN?

Relaterede dokumenter
Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

PRÆSENTATION. Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig. Tine Rousing og Pia Haun Poulsen,

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Slutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Vurdering af modeller for optælling af skuldersår i so-besætninger

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Soen længe leve - det betaler sig

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE

SENESTE NYT OM SOFODRING

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Viden, værdi og samspil

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

SUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Foderkurver til diegivende søer

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder

Arlagården Plus. Giver Arlagården Plus bedre dyrevelfærd? Esben Jakobsen

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Valinnorm til diegivende søer

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

SPILD og andet om foder. Kristian Knage-Drangsfeldt

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Få overblik over klovtilstanden

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Erdedanskesøerblevetforstore?

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

BoPil transponder-system (ESF)

Hvad data viser om fodring op til fødsel

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Råmælk, immunisering og sundhed

DLG's fodersortiment til søer

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Dyrevelfærd og reduceret dødelighed. Dyrevelfærdsindeks. Kvægkongres 2017

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Københavns Universitet

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Dyrevelfærd kan måles!

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted

Antal blandinger til fremtidens sohold

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Transkript:

HAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN? PHD STUDERENDE

BAGGRUND Halthed i sobesætninger er et velfærdsproblem samt en økonomisk udfordring. Arbejde og medicin omkostninger. I 2003 konkluderede et ekspert panel at halthed var underestimeret i økologiske besætninger I 2010 blev der fundet en halthed prævalens på 29% i 33 konventionelle besætninger Undersøgelse der sammenligner udendørs- og indendørssohold viser flere halte søer undendørs 2

FORMÅL 1. At finde halthedsprævalensen i økologiske besætninger samt identificere risikofaktorer for halthed på besætning- og soniveau 3

MATERIALE 9 økologiske besætninger Besøgt 2 gange (Sommer 2011 og vinter 2012) Stikprøve 40 diegivende og 60 drægtige System: Besætnings størrelse, gruppe størelse, foder Reg: Halthed Huld Klove Trykninger Bylder, Sår 4

REGISTRERINGER Halthed: 0: Normal gang 1: Lethalt. (Går dårligt men bruger alle fire ben, slinger med bagparten når den går, Afkorter sine skridt) 2: Alvorligt halt. (Bruger den halte lem mindst muligt) 3: Kan ikke gå. (Bruger ikke den dårlige lem eller kan ikke gå) 5

Antal halte søer HALTHED 100 90 80 70 60 50 40 30 Sommer Vinter 20 10 0 Let halt Alvorligt Kan ikke gå Haltheds grad 6

% Halte søer RESULTATER: BESÆTNINGSSTØRELSE 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 < 250 søer >250 søer 7

% Halte søer RESULTATER: SÆSON 12 10 8 6 4 2 0 Sommer Vinter 8

% Halte søer RESULTATER: BEN PROBLEMER 30 25 20 15 10 5 0 Ingen problem Problem 9

% Halte søer RESULTATER: HULD 12 10 8 6 4 2 0 Normal Huld Fed 10

Haltheds prævalens SAMMENLIGNING: ØKO-SØER Besætninger 11

Risiko RESULTATER: ØKO-SØER Halthedsprævalens: Sommer 11% og Vinter 4,6 % 5 4,5 4 3,5 3 2,5 Sommer 2 1,5 1 Vinter 0,5 0 Sæson Fed Sår, trykninger og bylder 12

SPØRGSMÅL: Hvorfor er søerne mere halte om sommeren? Hvad gør fed søer mere udsatte? 13

FORMÅL 2. At finde forskel mellem halthedsprævalensen i drægtige søer i økologiske og konventionelle besætninger samt identificere risikofaktorer for halthed på besætning- og soniveau 14

MARTERIALE 44 konventionelle besætninger Besøgt 1 gang fra oktober 2010 til marts 2011 Stikprøve 30 drægtige søer Reg: Halthed, Huld, Trykninger Sammenlignes med stikprøve på 60 drægtige søer med samme risiko faktorer 15

KON. VS ØKO 16

Odds ration RESULTATER: KON. VS. ØKO. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 System Trykninger 17

KONKLUSION: HALTHED Økologiske søer er mindre halte om vinteren. Fede søer og søer med ben problemer har øget risikoen for halthed Halthedsprævalensen er lavere i økologiske besætninger og trykninger øger generelt risikoen for halthed Generelt er halthed ikke et problem i økologiske besætninger, men det er yderst vigtigt at havde en strategi for haltedyr 18

SPØRGSMÅL: 1. Hvorfor er søerne mere halte om sommeren? 2. Hvad gør fed søer mere udsatte? 3. Er halthed et problem for økologiske søer? 19

Tak for opmærksomheden Spørgsmål 20