INSPIRATION TIL DET KOMMUNALE TILSYN OM TILSYN MED DAGTILBUD OG PRIVAT PASNING MED TILSKUD

INSPIRATION TIL DET KOMMUNALE TILSYN OM TILSYN MED DAGTILBUD OG PRIVAT PASNING MED TILSKUD

KOLOFON Rapporten er udgivet af Styrelsen for Social Service Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Tlf.: 6548 4000 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Rapporten er udarbejdet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender E-mail: minff@minff.dk Layout: Linda Balle Tryk: Midtfyn Bogtryk ISBN: 87-91247-58-6 Digital ISBN: 87-91247-58-6 Udgivet august 2005 i elektronisk form Download rapporten på Styrelsen for Social Services hjemmeside, www. servicestyrelsen.dk under emnet Publikationer og database, samt på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders hjemmeside www.minff.dk

INSPIRATION TIL DET KOMMUNALE TILSYN OM TILSYN MED DAGTILBUD OG PRIVAT PASNING MED TILSKUD S t y r e l s e n f o r S o c i a l S e r v i c e 2 0 0 5

INDHOLD 1. INSPIRATION TIL KOMMUNER OM TILSYN I DAGTILBUD.............7 2. HVAD SIGER LOVEN OM TILSYN I DAGTILBUD OG PRIVAT PASNING?.....8 3. HVAD INDEHOLDER PLIGTEN TIL AT FØRE TILSYN?................12 4. HVEM HAR TILSYNSFORPLIGTELSEN?.........................16 5. ORGANISERING AF TILSYNET...............................18 6. OFFENTLIGE OG PRIVATE LEVERANDØRER.....................20 7. ÅBENHED OM TILSYNET..................................22 8. HVORFOR UDARBEJDE SKRIFTLIGE RETNINGSLINJER?..............24 9. TILSYN MED PÆDAGOGISKE FORHOLD.......................28 10. TILSYN MED SIKKERHEDSMÆSSIGE OG HYGIEJNISKE FORHOLD......32 11. PRIVAT BØRNEPASNING MED TILSKUD........................34 12. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV..............................38 13. PLANLÆGNING OG GENNEMFØRELSE AF ET TILSYNSBSØG..........40 14. BRUGERINDDRAGELSE GIVER UDVIKLING......................44 15. DOKUMENTATION AF TILSYNET.............................46

FORORD Kommunen har som tilsynsmyndighed en vigtig opgave med at sikre, at kvaliteten i dagtilbud til børn samt i private pasningsordninger er i orden. Tilsynet skal sikre, at forældre og børn rent faktisk får den service, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at borgere i den pågældende kommune skal have, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. I foråret 2004 blev der gennemført en undersøgelse af kommunernes tilsyn med dagtilbud og privat pasning. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvordan tilsynene med dagtilbud og privat pasning tilrettelægges og udføres i landets kommuner. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at der hos de kommunale myndigheder kan være en usikkerhed om, hvordan de skal tilrettelægge og udføre tilsynet. Det er baggrunden for, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i samarbejde med KL har udarbejdet dette inspirationshæfte. Hæftet indeholder foruden beskrivelse af lovgivning på området en række eksempler på, hvordan tilsynet tilrettelægges og udføres i nogle af landets kommuner. Jeg håber, at de kommunale myndigheder vil anvende hæftet som inspiration til, hvordan tilsynet med dagtilbud og privat pasning kan organiseres, tilrettelægges og gennemføres. Minister for familie- og forbrugeranliggender Lars Barfoed 5

1. INSPIRATION TIL KOMMUNER OM TILSYN I DAGTILBUD Hvordan tilrettelægger I tilsyn med dagtilbud og privat pasning og hvordan får I det gennemført? På de næste 48 sider kan du hente inspiration til, hvordan din kommune kan tilrettelægge og gennemføre tilsyn. Inspirationshæftet henvender sig til ansatte i den kommunale myndighed, og det kan bruges som et redskab, når I står med den praktiske del af tilsynet. Inspirationshæftet er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender, KL og Styrelsen for Social Service. Hvorfor lave et inspirationshæfte? I efteråret 2003 opstod der en offentlig debat om puljeordninger, deres kvalitet og kommunernes tilsyn med ordningerne. På den baggrund gennemførte Socialministeriet en undersøgelse, dels af puljeordningernes omfang og karakter, dels af kommunernes tilsyn med dagtilbud og privat pasning. Undersøgelsen viste: Forskelle i tilsynet: Undersøgelsen peger bl.a. på, at tilsynet i en række kommuner udøves i langt mindre omfang i forhold til de private puljeordninger end i forhold til de kommunale dagtilbud. Og tilsyn bliver i mindre grad udøvet i dagplejelignende puljeordninger sammenholdt med institutionslignende puljeordninger. Fravær af tilsynsbesøg: Undersøgelsen viser også, at nogle kommuner ikke anvender tilsynsbesøg som led i deres tilsyn. Og i en del af de kommuner, der anvender tilsynsbesøg, er det langt fra alle dagtilbud, som fik et tilsynsbesøg i 2003. 6

Fravær af systematik: Resultatet viser et vist fravær af systematik i det kommunale tilsyn, hvilket understøttes af, at henholdsvis 45 pct. af kommunerne ikke havde skriftlige retningslinjer for tilsynet med dagtilbud, og 29 pct. manglede skriftlige retningslinjer for tilsynet med privat pasning. Undersøgelsens resultater fremgår af rapporterne: Puljeordninger omfang og karakter og Kommunernes tilsyn med dagtilbud og privat pasning. Rapporterne kan downloades fra Styrelsen for Social Service s hjemmeside www.servicestyrelsen.dk. Resultater tyder på usikkerhed om tilsyn Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og KL har tolket resultaterne af undersøgelsen som udtryk for usikkerhed hos den kommunale myndighed over for at tilrettelægge tilsynet. Dels så det lever op til den gældende lovgivning på området, dels så det sikrer kvaliteten i dagtilbuddene og i privat pasning. Hæftet skal derfor give inspiration til, hvordan den kommunale myndighed kan organisere, tilrettelægge og gennemføre tilsynet, så det opfylder de lovgivningsmæssige krav til den kommunale tilsynsforpligtelse. Inspiration fra kommune til kommune Inspirationshæftet bygger på lovgivning, herunder forarbejder til lovgivningen. Men det bygger også på udtalelser fra myndigheder vedrørende tilsyn samt på en række kommuners skriftlige retningslinjer for tilsyn med dagtilbud og privat pasning, som de blev indsendt i forbindelse med Socialministeriets undersøgelse. Endelig er der hentet inspiration gennem to diskussionsmøder med repræsentanter fra en række kommuner om, hvorledes de tilrettelægger og gennemfører tilsynet med henholdsvis dagtilbud og privat pasning. 7

2.HVAD SIGER LOVEN OM TILSYN I DAGTILBUD OG PRIVAT PASNING? Retsgrundlaget for kommunernes pligt til at føre tilsyn med dagtilbud og privat pasning findes to steder: Dels i loven om administration og retssikkerhed på det sociale område, kaldet retssikkerhedsloven, dels i loven om social service, kaldet serviceloven. Retssikkerhedsloven siger Reglerne i retssikkerhedsloven 16 fastsætter, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med løsningen af de kommunale opgaver, herunder dagtilbud til børn. 16 fastsætter også, at tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, hvorpå opgaven løses. Tilsynet omfatter endvidere økonomiske forhold. Det må sikres, at tilbuddets indhold og omkostninger svarer til, hvad den kommunale myndighed ønsker og vil tage ansvaret for. Det økonomiske tilsyn har imidlertid en anden karakter end det, der er fokus på i dette hæfte. Derfor er det økonomiske tilsyn ikke nærmere omtalt i hæftet. Tilsynsforpligtelsen efter 16 gælder både for opgaver, der løses af kommunen selv, og for opgaver, som kommunalbestyrelsen har besluttet at overlade til privat udfører at løse, såsom f.eks. private virksomheder eller organisationer, eller andre offentlige myndigheder. Kommunalbestyrelsen er med andre ord forpligtet til at føre tilsyn både med de kommunale daginstitutioner, den kommunale dagpleje og med privat drevne daginstitutioner (servicelovens 9 og 10) og puljeordninger (servicelovens 11). Kommunernes tilsyn med privatinstitutioner (ny 11) nævnes ikke i hæftet, da reglerne om privatinstitutioner er vedtaget efter redaktion af hæftet 8

Serviceloven siger Efter 26 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen udbetale økonomisk tilskud til forældre, der ønsker privat pasning til deres børn i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Den kommunale myndigheds forpligtelse til, og mulighed for, at føre tilsyn med privat pasning er direkte fastsat i servicelovens 26, stk. 8. Da den kommunale myndighed gennem det økonomiske tilskud er med til at betale pasningen, er privat pasning endvidere også omfattet af bestemmelsen i retssikkerhedslovens 16. Begge bestemmelser gælder både privat pasning, som foregår i forældrenes hjem, og privat pasning, der foregår i andre lokaliteter, f.eks. i børnepasserens eget hjem. Af 26, stk. 8, fremgår det, at kommunalbestyrelsen godkender aftalen mellem forældrene og den private børnepasningsordning og løbende fører tilsyn med ordningen. Tilsynet skal dermed se til, at pasningsordningen i sit daglige virke svarer til de forhold, der er godkendt gennem aftalen. Det er kommunalbestyrelsen, som inden for rammerne af retssikkerhedslovens 16 og servicelovens 26 fastlægger, hvordan tilsynet skal tilrettelægges og udøves. 9

Hvorfor gennemføres tilsyn? Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med dagtilbud, fordi det er den kommunale myndighed, der har ansvar for, at Borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen og amtsrådet har truffet. Dagtilbuddet er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. Forebygge og gribe ind, så eventuelle problemer ikke udvikler sig. Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at myndighederne har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene samt at forholde sig til informationen i forhold til serviceniveau, kontrakter/aftaler og lovgivning på området. Tilsynet skal med andre ord sikre, at pasningen af børnene sker på en sådan måde, som dels lever op til lovgivningen, dels er i overensstemmelse med det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har besluttet, skal være gældende i kommunen. Undgå kontrol med egen rådgivning Når den kommunale myndighed tilrettelægger tilsynet, er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for, at man kommer til at føre kontrol med sin egen rådgivning. Hertil kommer risikoen for, at man bliver stedblind. Det vil sige, at der er forhold, som man ikke lægger mærke til eller sætter spørgsmålstegn ved, fordi man ofte kommer i en institution eller i et dagplejehjem. Folketingets Ombudsmand har således peget på, at det ved tilsyn med sociale tilbud bør undgås, at det er den samme person, der rådgiver og fører tilsyn, så det i sidste ende kan betyde, at man kommer til at føre tilsyn med sig selv. 10

3.HVAD INDEHOLDER PLIGTEN TIL AT FØRE TILSYN? Den kommunale myndighed har pligt til at føre tilsyn med, at dagtilbud til børn og privat pasning løses inden for de lovgivningsmæssige rammer og med den kvalitet både fagligt og økonomisk som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det forudsætter, at kommunalbestyrelsens beslutninger er gjort tydelige i de kontrakter eller aftaler, der indgås med dagtilbuddene. Tilsynet skal se til, at forældre og børn i kommunen får den service, som de har krav på, og at dagtilbuddet eller den private pasning er egnede til ophold for de børn, som tilbuddet er bestemt for. Det betyder, at tilsynet skal undersøge og vurdere, om dagtilbuddet i sin udformning og i det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav. Det gælder ikke alene servicelovens bestemmelser om dagtilbud men også krav, der følger af anden lovgivning. Tilsynet skal også forholde sig til, om dagtilbuddets praksis er i overensstemmelse med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, ligesom det skal være i overensstemmelse med institutionens egne fastsatte mål, herunder pædagogiske læreplaner. Hvad angår dagtilbuddets egnethed til målgruppen, er det fysiske rammer, pædagogiske forhold samt hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold, der skal vurderes. 12

Serviceloven Kontrakt/aftale, hvis indhold bygger på serviceniveauet fastsat af kommunalbestyrelsen samt skriftlige retningslinjer INSTITUTIONENS/ DAGPLEJENS PRAKSIS Kilde: Inspireret af Århus Kommunes manual for tilsynet Institutionens mål, værdier, virksomhedsplan og læreplan Illustration af indholdet i tilsyn med dagtilbud lustrationen viser, hvilke forhold, der skal indgå i tilsynet: Bestemmelser i serviceloven, kontraktens/aftalens indhold, der bygger på det kommunale serviceniveau og institutionens egne mål, pædagogiske læreplaner mv. Hertil kommer krav ifølge anden lovgivning. Iværksættelse af tilsyn kan være på den kommunale myndigheds eget initiativ, eller det kan ske på baggrund af henvendelser fra andre, f.eks. forældre eller personale i dagtilbuddene. 13

Kommunalbestyrelsen har pligt til at få rettet op på problematiske forhold, som den kommunale myndighed får kendskab til. Det kan være uoverensstemmelser i forhold til den indgåede kontrakt/aftale, eller det kan være konflikter i forhold til det enkelte barn, eventuelt efter henvendelse eller klage fra forældre. Det er underordnet, hvordan oplysningerne kommer frem. Det kan således være under et tilsynsbesøg eller gennem uformelle henvendelser fra forældre eller andre borgere. Udviklingsperspektiv Tilsynet med dagtilbuddene handler ikke blot om kontrol i snæver forstand. Tilsyn skal ses som et led i sikring af kvalitet og kan samtidig give potentiale for kvalitetsudvikling i tilbuddene, dels generelt for alle tilbud i en kommune, dels specifikt for det enkelte tilbud. For kommunalbestyrelsen kan tilsynene give et bidrag til at komme på forkant med udviklingen og handle proaktivt. Den viden, der indhentes på tilsynsbesøgene, kan bruges i drøftelserne af serviceniveauet og i forbindelse med de løbende overvejelser om fornyelse og udvikling af dagtilbudsområdet. Via tilsynet i det enkelte dagtilbud får ledelse og personale et grundlag for at udbygge kvaliteten og ydelserne i dagtilbuddet. Tilsynet giver: Leverandørerne en viden om, hvor der kan være behov for forbedringer, og hvor der er et udviklingspotentiale. Myndighederne viden om, hvor det kan være hensigtsmæssigt at justere kontrakten/aftalen for fremtiden. 14

4.HVEM HAR TILSYNSFORPLIGTELSEN? Ifølge retssikkerhedslovens 16 er det kommunalbestyrelsen, som har tilsynsforpligtelsen. Pligten gælder både i forhold til de opgaver, som udføres af kommunalt ansatte, og i forhold til opgaver, som bliver udført af private. Retssikkerhedsloven fastsætter ikke regler om, hvordan den kommunale myndighed skal organisere tilsynet, herunder hvem der skal udøve tilsynet. Det er ikke et krav, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen selv deltager i tilsynet med, hvorledes opgaverne løses. Det er da også almindelig praksis, at det er de kommunale forvaltninger, der står for hovedparten af tilsynet. Kommunalpolitikernes ansvar Det er kommunalbestyrelsen, der har beføjelsen til at fastlægge, hvordan tilsynet med de kommunale opgaver skal tilrettelægges og gennemføres, og hvilket nærmere indhold tilsynet skal have. Tilsynet er den kommunale myndigheds kontrol med kvaliteten af de kommunale serviceydelser. Kvaliteten af tilsynet med dagtilbud og privat pasning kan derfor have indflydelse på dels aftalen/kontrakten, dels serviceniveauet på området. Som en naturlig del af kommunalbestyrelsens fastsættelse af serviceniveauet på dagtilbudsområdet bør den også tage stilling til omfang og form på opfølgningen på, hvorledes serviceniveauet praktiseres. 16

HVIDOVRE KOMMUNE KVALITETSSTANDARDER Hvidovre Kommune har i 2004 udarbejdet kvalitetsstandarder for tilsynet med dagtilbud. Kvalitetsstandarderne beskriver såvel rammer for tilsynets gennemførelse som indholdet i tilsynet. Foruden det løbende pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene fastsætter kvalitetsstandarderne, at der skal være et systematisk pædagogisk tilsyn. Det systematiske tilsyn gennemføres en gang årligt ved et anmeldt besøg. På baggrund af besøget udfærdiges en rapport, der kommer til politisk behandling. For så vidt angår indholdet i det pædagogiske tilsyn, fastsætter standarderne, at tilsynet overordnet indeholder tre overlappende dimensioner: Basiskvaliteten som er tilsyn i forhold til lovgivningen, i forhold til den kommunale børnepolitik og det kommunale administrationsgrundlag samt i forhold til fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne. Aftalt kvalitet som er tilsyn i forhold til status og tilbageblik på institutionens strategiplan, pædagogiske læreplaner og praksisfeltet (hvordan der er arbejdet i den daglige pædagogiske praksis). Standarderne beskriver også særlige procedurer med mere i forhold til det sikkerhedsmæssige/hygiejniske tilsyn samt det økonomiske tilsyn. F.eks. er det i standarderne angivet, hvem (privat virksomhed) der fører det særlige legepladstilsyn, og hvilke kriterier der skal lægges vægt på i dette tilsyn. Endvidere præciseres det, at det er den kommunale myndighed, der har det endelige ansvar for, at tilsynet udføres i overensstemmelse med tilsynsforpligtelsen, og at det er daginstitutionsafdelingen, der skal sikre overholdelse heraf. Kvalitetsstandarderne blev behandlet og godkendt på et socialudvalgsmøde i efteråret 2004. Inden da havde standarderne været til høring i brugerbestyrelserne ved kommunale og selvejende dagtilbud, som derved har haft mulighed for indflydelse på tilsynets udformning. Kvalitetsudvikling som er tilsyn i forhold til institutionens mål for udvikling det kommende år, hvad angår strategiplan, pædagogisk læreplan, praksisfeltet (sikring af løbende evaluering og justering af den daglige pædagogiske praksis) samt ledelsesog medarbejderudvikling.

5.ORGANISERING AF TILSYNET Tilsyn med flere involverede I de fleste kommuner er der flere personer i de kommunale forvaltninger, som er involveret i tilsynet med dagtilbud: F.eks. økonomisk afdeling (det økonomiske tilsyn), teknisk forvaltning/afdeling (tilsyn med bygning, legeplads samt brandsikkerhed) og børne- og ungeafdelingen (det faglige/pædagogiske tilsyn). I børne- og ungeafdelingerne er det sædvane, at det er de pædagogiske konsulenter, der fører tilsyn med kommunale og selvejende daginstitutioner, mens dagplejeledere og dagplejepædagoger fører tilsyn med dagplejehjem og privat pasning. 18

Klar skelnen mellem tilsyns- og rådgivningsopgaven Såvel pædagogiske konsulenter som dagplejepædagoger varetager foruden tilsynsopgaver ofte rådgivningsfunktioner i forhold til institutioner og dagplejere. Derfor er det almindeligt med en løbende og hyppig kontakt mellem pædagogiske konsulenter og institutioner samt mellem dagplejepædagoger og dagplejere. Af samme grund kan der opstå uklarhed om, hvilken rolle, pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger har ved varetagelsen af de forskellige opgaver. Optræder de i kontrolfunktion som tilsynsførende eller som rådgiver i deres rådgivnings- og udviklingsfunktion? Det er derfor vigtigt, at ledelsen hos de kommunale myndigheder nøje overvejer, hvornår konsulenter og dagplejepædagoger varetager henholdsvis tilsyns- og rådgivningsopgaven, og at ledelsen overvejer, hvilken betydning det har for arbejdet, herunder dialogen med dagplejeren/daginstitutionen. Der bør søges organisatoriske løsninger, som sikrer, at kasketterne bliver entydige, og som samtidig fjerner muligheden for, at pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger fører tilsyn med sig selv. Den kommunale myndighed kan etablere et egentlig tilsynsteam, som alene har til opgave at føre tilsyn med dagtilbud. En anden mulighed er, at tilsynsopgaven lægges sammen med andre myndighedsopgaver på dagtilbudsområdet, f.eks. visitering til dagtilbud. Ved de to organiseringsformer kommer tilsynet for det første til at fremstå som et uvildigt tilsyn, hvilket er væsentligt for borgernes tillid til tilsynet. For det andet sikrer det, at det er myndigheden og ikke leverandøren selv, der udfører tilsynet. 19

6.OFFENTLIGE OG PRIVATE LEVERANDØRER UDGANGSPUNKTET FOR TILSYNET Der kan være en del usikkerhed om, hvorvidt tilsynet med selvejende institutioner og puljeordninger skal have samme omfang som tilsynet med kommunale dagtilbud. Tilsynet med dagtilbud efter retssikkerhedslovens 16 er det samme uanset, om det er det offentlige eller det private, der er leverandør af tilbuddet. Forvirring om rollen som myndighed og leverandør Når der ikke bør være forskel i tilsynet, er det fordi, at tilsynsforpligtelsen er en myndighedsopgave. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvem der skal udføre opgaven og beslutter dermed, om kommunalbestyrelsen skal have to roller i forhold til social service. Dels den lovbestemte opgave som myndighed, der fastsætter serviceniveauet og kontrollerer (fører tilsyn med), at ydelsen svarer til det fastsatte serviceniveau. Dels rollen som leverandør af serviceydelser. På dagtilbudsområdet er det almindeligt, at der ikke er en adskillelse mellem kommunalbestyrelsens tilsyn som myndighed og den løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, som leverandøren står for (f.eks. ledelses- og personaleudvikling). Det er den manglende skelnen mellem de to forskellige roller, der skaber usikkerheden om tilsynets omfang i forhold til kommunens egne tilbud og i forhold til private dagtilbud. Der må selvsagt ikke være forskel på en myndigheds tilsyn med private dagtilbud og tilsyn med kommunale tilbud. Uanset om tilbuddet er kommunalt eller privat, skal tilsynet vurdere tilbuddet i forhold til de lovgivningsmæssige krav, i 20

forhold til det kommunale serviceniveau samt i forhold til institutionens målsætninger og læreplaner. Tilsynet vurderer også, om dagtilbuddet er egnet for målgruppen. Den kommunale myndighed kan vurdere, om de aktiviteter, der gennemføres som et led i kvalitetsudviklingen af dagtilbuddene, skal stå til rådighed i lige omfang for kommunale som for private dagtilbud. 21

7.ÅBENHED OM TILSYNET Tilsyn er en kontrolfunktion, og det møder ofte en vis modstand. Ikke blot hos de, der bliver kontrolleret, men også hos de, som står for tilsynet. Åbenhed om tilsynets udformning og karakter kan være en væsentlig forudsætning for, at tilsynet kan leve op til sit formål. Hvis institutionernes ledelse, personale og dagplejere ved, at der bliver ført tilsyn med deres arbejde, hvordan tilsynet bliver udført, samt hvad der bliver lagt vægt på, forsvinder en del af den usikkerhed og mistro, der kan være omkring kontrolfunktionen. Åbenhed om tilsynet i forhold til forældrene er en serviceinformation, der fortæller, hvad forældre kan forvente i forhold til myndighedens kontrol med dagtilbud. Er forældrene f.eks. informeret om, hvor ofte der aflægges tilsynsbesøg, og om der bliver talt med forældrerepræsentanter, kan det være, at de vælger at tage problemstillinger op ad denne vej frem for en egentlig klage. Skriftlige retningslinjer er et skridt mod mere åbenhed, men det er også vigtigt, at retningslinjerne bliver formidlet til både leverandører af dagtilbud og forældrene. Information om tilsynet kan eksempelvis indgå som en del af virksomhedsplanen, f.eks. dagplejen, eller det kan være beskrevet i informationsmateriale til forældre. 22

RYSLINGE KOMMUNE BRUGERINFORMATION Ryslinge Kommune har udfærdiget en informationspjece til forældre om frit valgordningen. Pjecen indeholder et særligt afsnit om kommunens tilsyn med pasningsordningen. Af afsnittet fremgår: at kommunalbestyrelsen har en tilsynsforpligtelse at der minimum vil blive aflagt to besøg årligt at det er kommunens dagplejepædagoger, der fører tilsynet at der bliver taget udgangspunkt i kommunens tilsyn med kommunal dagpleje at kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af pasningsaftalen, hvis kommunens retningslinjer for ordningen i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges. BALLERUP KOMMUNE INFORMATION TIL KOMMUNALT ANSATTE DAGPLEJERE Ballerup Kommune har i virksomhedsplanen for dagplejen beskrevet indholdet i tilsynet med dagplejen, samt hvilke konsekvenser det har, hvis forholdene ikke er i orden. Det fremgår, at der kan gribes ind overfor forhold vedrørende de fysiske rammer inde og ude samt forhold vedrørende dagplejerens personlige kvalifikationer.

8.HVORFOR UDARBEJDE SKRIFTLIGE RETNINGSLINJER? Alle dagtilbud skal have tilsyn. Ofte er der flere medarbejdere i den kommunale forvaltning, som fører tilsyn inden for dagtilbudsområdet. Der indgår mange elementer i tilsynet, f.eks. pædagogiske forhold, sikkerhedsmæssige og hygiejniske forhold samt økonomiske forhold. Systematik fremmer sikkerheden for, at alle elementerne berøres, og derfor anbefales skriftlige retningslinjer, som fastlægger, hvordan man gennemfører tilsynet, samt hvad det skal indeholde. Fravær af indhold i kontrakt/aftaler og fravær af retningslinjer for tilsynet øger risikoen for, at tilsynet bliver forskelligt fra institution til institution, fra dagplejer til dagplejer og fra tilsynsførende til tilsynsførende og at tilsynet bliver mangelfuldt. Fordelene ved retningslinjer for tilsyn Tilsyn med dagtilbud bliver ensartet på tværs af daginstitutioner, på tværs af dagplejere, på tværs af puljeordninger og på tværs af tilsynsførende. Dagtilbuddets fysiske rammer og pædagogiske praksis kan systematisk sammenholdes med kontrakten/aftalen (serviceniveauet) og lovgivningen på området. Den kommunale myndighed bestemmer, hvordan tilsynet skal gennemføres, og hvad indholdet i tilsynet skal være. Dermed bliver skriftlige retningslinjer et værktøj, som de tilsynsførende kan anvende i deres arbejde. Det bliver klart, at det er den kommunale myndighed, som har ansvar for gennemførelse og indhold i tilsynet, og som dermed også har ansvaret for, at tilsynet rummer 24

alle væsentlige elementer (f.eks. hvad der skal kigges efter i forhold til det sikkerhedsmæssige tilsyn). Der kommer større kvalitet i tilsynet. Udarbejdelse af skriftlige retningslinjer for tilsynet vil ofte inddrage de erfaringer, som flere tilsynsførende har med forskellige problemstillinger i daginstitutioner, dagpleje eller private hjem, og som det er vigtigt, at tilsynet er opmærksomt på. Den skriftlige fastsættelse af de tilsynsførendes fælles og forskellige erfaringer til indholdet af tilsynet vil sikre systematik i tilsynet og dermed forbedre tilsynets kvalitet. 25

Indholdet i retningslinjerne Retningslinjerne kan være af meget forskellig detaljeringsgrad. F.eks. bør formålet med tilsynet fremgå af retningslinjerne. Det gælder bl.a. det generelle formål, der ligger bag de lovgivningsmæssige rammer og kommunalbestyrelsens beslutninger om kvaliteten og serviceniveauet for dagtilbud. Fordelen ved at dette er beskrevet i retningslinjerne er, at det bliver tydeligt, at tilsynet skal vurdere, om dagtilbuddet lever op til forventningerne og kravene i de indgåede kontrakter/aftaler. Retningslinjerne kan også angive, om der skal gennemføres både uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg, hvor ofte der skal aflægges besøg, hvem man skal tale med i forbindelse med tilsynsbesøgene og om der eventuelt skal gennemføres brugerundersøgelser. Den kommunale myndighed kan bruge skemaer, der opremser en række forhold, hvor den tilsynsførende skal krydse af, om forholdet er i orden, om noget skal udbedres. 26

FREDERICIA KOMMUNE DETALJEREDE RETNINGSLINIER Fredericia Kommune har udviklet et skema, som dagplejepædagogerne anvender i deres tilsyn med den kommunale dagpleje. Skemaet fungerer foruden at angive indholdet i tilsynet også som afrapportering af besøget. For så vidt angår sikkerhed, hygiejne, arbejdsmiljø og rygning, er skemaet bygget op således, at der alene skal sættes et kryds, hvis forholdet er i orden, mens der i modsat fald skal angives bemærkninger. Med hensyn til det pædagogiske tilsyn er det i skemaform angivet, at tilsynet skal omfatte spørgsmål såsom: dagplejerens samarbejde med kollegaer, forældre og andre; dagplejers trivsel og udvikling; kost; dagens gang i dagplejen; dagplejens løbende kontrol samt dagplejens børn. Derudover er der på skemaet angivet en række vejledende punk-ter for iagttagelser af børnenes trivsel og udvikling. Hvert besøg skal udmunde i en kort konklusion, der anføres på skemaet.

9.TILSYN MED PÆDAGOGISKE FORHOLD Det faglige tilsyn rummer tilsyn med de pædagogiske forhold samt med de sikkerhedsmæssige og hygiejniske forhold. Tilsynet med de pædagogiske forhold skal se til, at dagtilbuddet reelt påtager sig de opgaver, som er fastlagt i servicelovens formålsbestemmelse og kontrakten/aftalen indgået med kommunalbestyrelsen. Endvidere skal det sikre, at opgaverne bliver løst på en sådan måde, at de kan opfylde de opstillede mål, herunder de værdier, som kommunalbestyrelsen tillægger værdi. Som en del af det pædagogiske tilsyn skal det vurderes, om personalet har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at opfylde målsætningen og varetage de opgaver, som dagtilbuddet har. Det pædagogiske tilsyn udfordres af, at de pædagogiske forhold i kontrakten/aftalen ofte er beskrevet i meget brede og abstrakte termer (f.eks. at dagtilbuddet skal være et trygt, omsorgsfuldt, sundt og udviklende miljø for børnene). Det kan derfor være vanskeligt klart at definere og sætte ord på, hvad det er, det pædagogiske tilsyn skal føre tilsyn med. Pædagogiske konsulenter beskriver deres tilsyn med de pædagogiske forhold sådan, at det handler om det umiddelbare indtryk: atmosfæren i institutionen, institutionens indretning, hvordan personalet taler til børnene, hvor de voksne befinder sig i forhold til børnene, hvor står legetøjet osv. Netop fordi de pædagogiske forhold som udgangspunkt er beskrevet meget abstrakt, er det vigtigt via kontrakten/aftalen at få konkretiseret og synliggjort, hvilke forhold det pædagogiske tilsyn skal holde øje med. Ellers er der fare for, at de pædagogiske konsulenter lægger vægt på forskellige forhold, og at 28

tilsynet dermed vil blive subjektivt og knyttet til den, der gennemfører tilsynet. Jo mere konkret de pædagogiske forhold bliver beskrevet, jo mindre subjektivt bliver det. Konkretiseringen af de pædagogiske forhold kan ske i kontrakten/aftalen mellem myndigheden og leverandøren. Det vil være en fordel for begge parter samt for forældrene/børnene, hvis kommunalbestyrelsens mål for de forskellige dagtilbud i aftaler eller kontrakter med dagtilbuddene er konkretiseret i en sådan grad, at det er muligt at måle, om de er opfyldt og at det dermed er synligt, hvad der kan forventes af de enkelte dagtilbud. I en række kommuner arbejder dagtilbuddene med et eller flere fokusområder. Det kan være et af kommunalbestyrelsen eller forvaltningen fastsat fokusområde, eller det kan være et, der er valgt i institutionen ofte i samarbejde med forældrene. Tilsynet med institutions arbejde med fokusområderne kan ske ved dialogmøder med ledelse, personale og forældre, og hvor der f.eks. sættes fokus på de anvendte metoder og opnåede mål, børnenes reaktioner samt forældrenes oplevelse af forløbet. 29