Brugsens generalforsamling mandag den 10. marts 2008



Relaterede dokumenter
Beretning for Hovborg Brugsforening. (generalforsamling den )

butiksvant, vi ansatte Winnie fra juni md. og det har vi ikke fortrudt, hun er faldet godt til i butikken. Det er nu Winnie og Karina der er de faste


Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening brugsforening.dk

Åstrup Forsamlingshus

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Nivåvænge Nyt. Nr. 3 - juni 2012

Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge


Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Fordele. Indmeldelse. App

Nyhedsbrev uge

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Åstrup Forsamlingshus

Historien om en håndværksvirksomhed

sundhed i grusgraven

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Afslutning d. 31. marts 2014

Karneval i Aalborg Øst

Referat af Ordinær generalforsamling tirsdag den 10. maj 2016

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar

Fordele. Indmeldelse. App

Året 2018 var der en flok løbere som deltog i de 3 vinter løb. Vi var godt repræsenteret, og vi var heldige med godt vejr til alle løb.

Krejbjerg Nyt. Ekstraordinær generalforsamling 1. februar Fællesspisning 28. januar Januar

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforening Nøddeparken onsdag den 22. Februar 2017.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Ulleroden, Juni 2011

Guide. Vores butiksbestyrelse Vores opgaver. Hvilke opgaver har butiksbestyrelser og hvordan synes jeg, vi bør arbejde med opgaverne?

Rå og helt anderledes..

Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

Information til chauffører og salgssteder

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober Dagsorden. Referat

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund

Vedtægter. For. Gjøl Brugsforening

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn.

I 2014 sagde vi farvel til Bo Lyskjær, som desværre kun var med et år, men grundet hans arbejde i hundeklubben kunne det ikke rigtig passe sammen.

Referat. Dansk Retriever Klub Region Midtjylland Regionsledelsen. 1. Valg af mødeleder: 2. Godkendelse af dagsorden:

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Nyhedsbrev fra Toppen Februar 2014

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Ejstrupholm Vandværk. Beretning for 2015 på generalforsamlingen d. 29. marts Antal forbrugere:

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Velkommen - Forældre til forældre

Regnskabsåret 2010 Blokhus Vandværk a.m.b.a.

Der søges forsat fonde og andre samarbejdspartnere for nye initiativer og tilskud til eksisterende

Åstrup Forsamlingshus

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Struer Folkedanserforening

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Indholdsfortegnelse: Side

--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter. Januar 2018

Referat fra generalforsamlingen i Katrinedal Borgerforening 2016/17

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Formand Morten Olsen bød velkommen og gik straks over til dagsordenen:

Bestyrelsens beretning april 2013

Klimamærkning af fødevarer?

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Nr. 30 december Nye nej tak mærkater. Få point i. 35Casper og Mikkel. fra Ikast fortæller om jobbet som omdeler

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015

Vindelev Beboerforening 2. Kvartal 2015

Grundejerforeningen i Lodshaven

Den store deltagelse er igen med til at sætte Klitmøller på kortet sammen med Cold Hawaii og begge dele har jo noget med vand at gøre.

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

STYRK BUNDLINJEN - 6 gode spørgsmål til din revisor

Volkswagen Håndbog til sociale medier

Medlemsvilkår for medlemmer af FDB og brugsforeningerne Gælder fra den 1. maj 2010

Jeg vil gerne, som formand for bestyrelsen, byde jer alle sammen velkommen til den 104. generalforsamling i Hvalsø Brugsforening.

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier.

Årshjulet: Ekstra frugt eller bær? Kaffepauser: Håndbolddag og Kom ud af Pomfritten :

Referat af generalforsamlingen 2015

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2010

Referat af generalforsamling i Østre Parkvej Ringsted

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

Regnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Beretningen Siden sidste år er der igen skiftet ting i husene og vedligeholdelses arbejde foregår jo hele tiden.

Grundejerforeningen Klintsø

Transkript:

Brugsens generalforsamling mandag den 10. marts 2008 Beretning om året 2007 (Planche 3) Generelt om årets drift 2007 har været et godt år for Herskind Brugsforening. Efter et år med uddelerskift og indføring af en række nye rutiner i butikken, har 2007 været et stabilt år, hvor driften af butikken har været i fokus. På en række områder er der sket væsentlige fremskridt i 2007: (Planche 4) w Omsætningen på både den ene og den anden side af Langelinie er steget mere end forventet w Butikkens standard er blevet meget bedre w Vi har en glad smiley w Medarbejdertilfredsheden er i top w Det regnskabsmæssige overskud er tilfredsstillende Disse fremskridt er selvfølgelig ikke kommet helt af sig selv. Der er blevet arbejdet målrettet for sagen. Butikkens standard Vi har i bestyrelsen sammen med uddeleren fokuseret på at få butikkens standard forbedret. Og vi synes det er lykkedes et langt stykke hen ad vejen. Den kritiske forbruger kan nok finde et par steder at sætte fingeren på, men det er heller ikke er område, der kører af sig selv. Der skal hele tiden arbejdes på at holde standarden vedlige. Det har selvfølgelig ikke været gratis at få rettet op på butiksstandarden. Vi har brugt nogle flere personaletimer i butikken, men vi har fået noget for pengene og i forhold til 2006 er der sket væsentlige forbedringer på flere områder: Der er varer på hylderne, varerne præsenteres godt i butikken, der er rent og ryddeligt, prismærkningen er blevet meget bedre, der er færre fejl på bonerne. Kunderne kan med rette forvente at disse forhold er i orden. Jeg vil ikke sige, at der ikke stadig kan forekomme fejl på bon en. Jeg tjekker altid selv min bon og har konstateret meget færre fejl end det tidligere var tilfældet.

Jeg bliver glad, når en kunde giver udtryk for, at vores butik sagtens kan tåle sammenligning med andre brugser i området, at vores butik faktisk er meget pænere end de andre. Butikskontrol Vi har i bestyrelsen fulgt op på butiksstandarden ved at lave et par uanmeldte kontrolbesøg i butikken, hvor vi har fokuseret på om butikken præsenterede sig på en måde som vi som kunder gerne vil se. Desuden har vi også haft besøg af en professionel butikskontrollør fra Coop. Han gik frem efter et tjekskema og gav point. Butikken fik ros på mange områder bl.a. for friske og indbydende varer, orden i butikken, et smilende og venligt personale. Ud af 100 mulige point fik vi 83 point. Vores ambitiøse uddeler var ikke helt tilfreds med det og vil arbejde frem mod at vi kan få 90-95 point. Vi har også haft besøg af fødevarekontrollen, som gik meget grundigt til værks ved kontrollen af butikkens hygiejneforhold. Vi har jo desværre tidligere fået sure smiley er. Men denne gang var alt i orden og vi har en rigtig glad Smiley i butikken. Omsætningen i butikken En butik der fremstår pæn og indbydende med friske varer får man lyst til at handle i. Det har vores kunder også kvitteret for ved at handle mere og derved er vores omsætning i butikken forøget med 4% i forhold til 2006. De varegrupper, der har haft den største omsætningsfremgang på over 10% er friskbagt brød fra bake-off, frugt og grønt og kød og andre ferskvarer. Da det netop er de ferske varer, der skal være butikken profil er det meget tilfredsstillende. Ferskvarerne udgør godt 1/3 af butikkens omsætning. En anden tredjedel er nydelsesmidler og kiosk, som har haft en omsætningsstigning på 2%. Den sidste tredjedel af omsætningen er kolonial, tips, vin, personlig pleje og nonfood, hvor der samlet set har været et lille fald i omsætningen - faldet ligger på vin og tips. Omsætningen benzin Der har også været en stigning i omsætningen af benzin. I 2006 faldt vores omsætning med 1,6 mio. kr. I 2007 er den steget igen med omkring 0,5 mio kr. svarende til 7%. Vi har fokuseret meget på at følge priskrigen i 2007, så vores pris altid skal matche nabotankene mod syd. Vi må ikke følge priserne i Fajstrup og Sabro. At vi har fulgt med i priskrigen kan aflæses i regnskabet ved at vi har modta-

get et tilskud til benzinkrig på 550.000 kr. i 2007 mod kun 274.000 kr. i 2006. Det er ikke omkostningsfrit at følge med i priserne. Vi skal selv finde ud af, hvornår priserne justeres og det koster en del kørsel og tid, men vi fortsætter bestræbelserne på at sikre, at vores priser matcher naboernes. Kort om regnskabet i øvrigt (Planche 5) Regnskabsresultatet for 2007 viser et overskud før skat på 267.043 kr. Det er 175.000 kr. eller næsten 3 gange så meget som i 2006 og det ligger desuden pænt over vores budget på 195.000 kr. (Planche 6) Det gode resultat er skabt dels gennem en forbedring af den realiserede avance på ca. 200.000 kr., færre omkostninger til især vedligeholdelse af ejendommen og inventar samt anskaffelser på i alt 120.000 kr. Dertil kommer højere personaleomkostninger på ca. 160.000 kr. (Planche 7) Et par områder, som vi gerne vil have forbedret lidt endnu er svind og kassationer. Disse to poster udgør i 2007 265.000 kr. Det er lidt højere end i tilsvarende butikker, men dog ikke på et niveau, der giver anledning til dybe panderynker. Svind opstår f.eks. ved at der stjæles varer, og at der ikke er modtaget den mængde varer, der er betalt for. Vi ved på hvilke varegrupper svindet ligger og uddeleren fokuserer hele tiden gennem faste kontrolrutiner på at minimere kilderne til svind. Kassationer opstår, når varerne bliver for gamle eller de går i stykker og ikke kan sælges. Også dette område har uddelerens opmærksomhed og der arbejdes på at sikre korrekt disponering på de varegrupper, der har en høj kassationsprocent. Uddeleren vil senere mere detaljeret gøre rede for regnskabet.

Investeringer i 2007 (Planche 8) Der har ikke været de store nyanskaffelser i 2007. For at få et overblik over behovet for kommende investeringer i ejendom og inventar har vi foretaget en systematisk gennemgang og indhentet råd og vejledning fra Coops inventarrådgiver. Gennemgangen viste kun få behov for udskiftning af inventar i butikken. Men en ny kagekøler vil blive aktuel og vores IT udstyr er ved at være nedslidt. Vi har indkøbt en ny server mv. i 2008. Betongulvet på lageret er blevet malet. Dette var nødvendigt for at dække revner og sprækker i gulvet, som betød, at skidt og snavs kunne samle sig der. Vi har desuden konstateret, at isoleringen på butikkens loft ikke er god nok. Vi er i gang med at undersøge forholdet nærmere. Men der skal i løbet af 2008 foretages en efterisolering for at sikre indeklimaet i butikken og spare på varmeudgifterne. Den helt store investering, der vil blive aktuel indenfor en overskuelig fremtid er renovering af benzinanlægget. Anlægget er fra 1996 og er ved at være nedslidt. Desuden har vi leget lidt med tanken om at få lavet en nedkølet frugt- og grøntafdeling i butikken. Dette er dog stadig på ønskeplanet. Der er kommet ny lejer i uddelerboligen - Præstbrovej 1. Der var ikke umiddelbart anledning til større renoveringer i boligen i forbindelse med skiftet. På opfordring af sidste års generalforsamling har vi foretaget en undersøgelse af mulighederne for en investering i naboejendommen, såfremt den udbydes til salg. Vi har søgt rådgivningsbistand ved Coops konsulent, der har foretaget en markedsanalyse. Analysen viser, at Herskind Brugs allerede har en meget høj andel af indkøbsgrundlaget i lokalområdet. Da der ikke er planer om større udvidelser i antal boliger i området ses der ikke et grundlag for en betydelig vækst i vores markedsandele, der er en forudsætning for en udvidelse af butikken. Desuden vurderer konsulenten, at vi ikke har fornøden likviditet til at foretage en investering på mere end 1-1½ mio kr. Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi ikke pt. går videre med sagen.

Andre forhold i 2007 (planche 9) Indbrud Jeg har i de senere år haft en overskrift der hed indbrud. I år er den dog unødvendig. Vi har ikke haft indbrud i butikken i 2007. Der har dog været et forsøg på at brække benzinautomaten op - uden held. Set i lyset af de sidste par års investeringer i rullegitter og andre foranstaltninger mod indbrud er det meget glædeligt at det tilsyneladende har virket efter hensigten. Kreditsalg I 2007 har FDB lanceret et nyt medlemskort, som samtidig er et MasterCard, der giver medlemmerne mulighed for at købe dagligvarer på kredit. Denne mulighed har en del af butikkens trofaste kunder haft ligeså længe butikken har eksisteret, men nu kan alle medlemmer altså købe på kredit via MasterCard-ordningen. Fordelen for Brugsen er jo, at vi ikke bærer risikoen for kunder, der ikke betaler. Fordelen for kunderne er bl.a.. at der opnås en kredittid på op til 50 dage. Tilbudsavisen Coop skiftede i 2007 distributør af reklameaviserne. Det har desværre betydet at de små landsbyområder ikke får omdelt reklameavisen om onsdagen, men først om lørdagen. Det er uheldigt, da avisens tilbud gælder fra torsdag. Det er ikke noget vi umiddelbart har mulighed for at påvirke. Da aviserne langt de fleste steder i landet fortsat omdeles onsdag, har Coop ikke fundet grundlag for at opsige distributøren. Reklameavisen ligger altid i butikken fra torsdag og den kan desuden ses på www.coop.dk Medlemskab af Herskind Brugs Vi har her i begyndelsen af 2008 foretaget en gennemgang af vores medlemskartotek, og har konstateret, at der er mange medlemmer som ikke bor her i området længere. Vi har skrevet til disse medlemmer og gjort dem opmærksom på at de fortsat er medlem i Herskind og opfordret dem til at tilknytte deres medlemsskab til en butik i deres nærområde. På tilsvarende vis, kan der være medlemmer her i området, der er tilknyttet en anden butik end Herskind Brugsforening. Disse medlemmer vil vi opfordre til at blive meldt ind i Herskind Brugs og derved opnå de medlemsfordele som vi giver bl.a. som 10% rabatindkøb.

Personalet (Planche 10) Arbejdspladsen Herskind Brugsforening har i 2007 beskæftiget ca. 7 fuldtidsansatte. Der har også i 2007 været en del udskiftning af personalestaben. I de fleste tilfælde er det vores unge medarbejdere, der er rejst på grund af uddannelsesmæssige forhold eller at de er flyttet fra byen. Heldigvis har vi fået gode afløsere på alle poster. Vores 1.assistent Alex Dalgård forlod butikken efter knap et år - i stedet er kommet Morten Aaen som blev udlært i butikken sidste år. Morten kan man kende på det gode humør og den altid venlige kundebetjening. Vi er glade for at du igen er i butikken. Der er for nylig blevet gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt butikkens medarbejdere. Den viste et meget flot resultat, vores medarbejdere er glade for at være i Herskind Brugs.

Aktiviteter i Brugsen (Planche 11 - billeder) (Planche 12) Bestyrelsen har i 2007 afholdt følgende arrangementer: Fastelavns-tøndeslagning foran butikken Tre tønder af forskellig størrelse blev flot pyntet af børnene i de lokale institutioner Børnehaven Stjernen, Fritidsordningen Kometen og Miniklubben Sirius. Der var mødt ca. 35 børn op i festlige udklædninger. Efter store anstrengelser blev tønderne slået ned og alle kunne få del i slikposer og andet godt. Brugsen serverede lune fastelavnsboller til både børn og forældre. Dividendefesten den 2. maj Festen blev holdt efter den velkendte opskrift: Hygge ved grillen med fadøl, sodavand, pølser, hoppepude og gode tilbud i butikken. Vejret var dejligt og mange mennesker var mødt op på P-pladsen foran butikken. Vinsmagning den 1. november Vinsmagningen fandt sted i Forsamlingshusets skænkestue. Der var desværre lidt koks i tilmeldingerne, så pladsen var lidt trang, da der kom en del flere end vi havde regnet med. Men det blev alligevel en god aften, hvor vi fik mange gode smagsprøver af vine og en god forklaring på vinenes oprindelse og smagsnuancer. Juleaktiviteter i december Julen i Brugsen har sine faste traditioner: Børnenes julesokker pynter flot i butikken i hele december, juletræet står tændt ved tanken. Næste r må vi dog flytte træet længere væk fra tankanlægget, da OK mente, der kunne være brandfare. Derfor måtte vi desværre slutte lysene i den sidste tid op mod julen. Julemanden kom susende i brandbilen og det var der rigtig mange børn, der gerne ville se. Der blev uddelt 98 slikposer, så det var en travl dag for julemanden. Søndagen før jul blev der raflet i butikken og flere heldige kunder kunne gøre et gratis indkøb. Nytårsaftensdag ønskede bestyrelsen alle godt nytår med udskænkning af champagne og smagsprøve på kransekage.

Nyt om FDB (Planche 13) FDB ejes af FDB s og brugsforeningernes medlemmer, blandt andre altså os, der er medlemmer af Herskind Brugsforening. Fra 1. januar 2008 har FDB købt Coop Norden ud og FDB er nu eneejer af Coop Danmark. Samarbejde i Coop Norden mellem de nordiske landes brugsbevægelser er erstattet af Coop Trading - et fælles indkøbssamarbejde mellem Coop i Norge, Sverige og Danmark og snart nok også Finland. FDB ejerskab af Coop Danmark ændrer ikke på adskillelsen mellem forening og forretning, som blev indført med dannelsen af Coop Norden i 2001. FDBs bestyrelse er ikke bestyrelse for Coop Danmark, men har udpeget en selvstændig bestyrelse for Coop Danmark. FDB-medlemmernes interesser skal håndteres ved at FDBs bestyrelse stiller overordnede krav og ønsker til ledelsen af Coop Danmark med udgangspunkt i FDBs værdier. (Planche 14) De overordnede krav som Coop Danmarks ledelse skal tage hensyn til er bl.a. hvordan Coop Danmark skal udmønte fordele til medlemmerne og hvordan de skal leve op til forbrugerpolitiske mål. Coop Danmark skal med mellemrum rapportere til FDB om, hvordan Coop lever op til kravene. (Planche 15) Coop Danmark og FDB har lavet en fælles forbrugerpolitisk handlingsplan under overskriften Ansvarlighed, der bl.a. vil sætte følgende problemstillinger til debat: w Hvordan vi kan hjælpe forbrugerne med det sunde varevalg w hvordan vi kan reducere vores bidrag til klimaproblemerne w hvilken miljøpåvirkning vores virksomhed og varer har w hvilke produktionsforhold, der gælder hos vores leverandører Der skal være en lige linie mellem holdning og handling. Når FDB ejer Coop 100% betyder det at FDB og Coop skal sikre at de forbrugepolitiske holdninger også kan efterleves i butikkerne på en forretningsmæssig ansvarlig måde.

FDB er en forening i bevægelse (Planche 16) FDBs rolle i forhold til Coop er ved at være på plads, men det er endnu ikke lykkedes at vise medlemmerne hvordan de kan få indflydelse. Der er pt. 1,6 mio medlemmer af FDB, som alle kan være med til at bestemme hvordan FDB og Coop Danmark skal udvikles. Problemet er en meget lille andel af medlemmerne deltager aktivt. Derfor er der igangsat en proces med fornyelse af foreningen FDBs struktur, så mange flere medlemmer kan finde FDB interessant. Den endelige struktur for FDB skal fremsættes til beslutning på kongressen i juni måned. Se mere om strukturforslagene på fdb.dk FDBs medlemsfordele (Planche 17) FDB har fra 2008 afskaffet 4% bonusordningen på egne mærkevarer. Ordningen har ikke haft indflydelse på salget af egne varer og har dermed ikke virket efter hensigten. Desuden har medlemsundersøgelser vist at der er et stort ønske om kontante medlemsfordele, man får straks ved købet i stedet for at optjene en bonus, som først udbetales flere måneder efter i form af en check. I 2008 er der indført flere kontante medlemsfordele: F.eks. medlemsrabatter i form af knaldtilbud hver uge, flere medlemstilbud, bladet Samvirke koster kun portoen, hver måned udtrække en millionær blandt medlemmer der har fået skannet medlemskortet i butikken. Der arbejdes fortsat på nye medlemsfordele. I løbet af 2008 bliver der tilbudt f.eks. billån og bankprodukter. På FDB s hjemmeside vil der løbende blive orienteret om nye fordele.

Forventninger til og planer for 2008 (Planche 18) Budgettet Vi budgetterer i 2008 med et regnskabsresultat på 355.000 kr. før skat. Dette forventer vi at kunne opnå gennem en lille omsætningsstigning i butikken på 1% og en reduktion af personaleomkostningerne. Vi har som vi plejer budgetteret med uændret benzinomsætning. Som jeg tidligere var inde på har vi et par investeringer i 2008: nyt IT-udstyr til ca. 40-50.000 kr. og efterisolering af loftet, prisen er endnu ikke kendt. Vi må desuden forvente at vi i løbet af 2008 skal tage stilling til, hvilke investeringer der skal gøres i benzinanlægget. Dividende (Planche 19) Som det nok er alle bekendt har bestyrelsen besluttet at der ikke optjenes dividende i 2008. Baggrunden for denne beslutning er flere: w i de senere år er udbetalt mere i dividende end der er henlagt til foreningen w andelen af salg til medlemmer er faldende, hvilket indikerer at dividenden ikke længere er afgørende for at handle lokalt w FDBs nye medlemsfordele med flere medlemsprisbomber koster på avancen og vi ved ikke, hvor meget det betyder for vores butik w medlemmerne har haft mange muligheder for at gøre deres mening om emnet gældende, vi har kun fået ganske få reaktioner, heraf ca. lige mange for som imod afskaffelse af dividenden Der optjenes altså ikke dividende i 2008. Vi vil i løbet af 2008 vurdere, hvilken betydning beslutningen får for vores omsætning og i november skal vi så tage stilling til, om det var en god eller dårlig beslutning. Vi har indtil nu ikke kunnet se en reaktion på omsætningstallene. Omsætningen i januar og februar har været 4% højere end i 2007.

Lokale medlemsfordele (Planche 20) Vi vil i 2008 give flere 10% rabat uger, den 1. falder i denne uge og vi planlægger foreløbigt med endnu 3 rabatuger i løbet af året. Der skal desuden være flere lokale tilbud i butikken. Tilbagebetaling af medlemmernes driftslån For år tilbage blev en andel af den optjente dividende henlagt i foreningen som medlemmernes driftslån. Fra 1996 er denne ordning ophørt i Herskind Brugs og vi har siden tilbagebetalt løbende i henhold til foreningens vedtægter. Ifølge regnskabet for 2007 er der 128.000 kr. tilbage. Vi har besluttet at tilbagebetale dette beløb over 3 år med 1/3 hvert år. Medlemmer, der har mindre en 200 kr. tilgode vil dog få udbetalt hele beløbet i 2009. Ifølge vedtægterne har medlemmer, der er fyldt 65 år, ret til at få udbetalt deres tilgodehavende. Jeg vil afslutte min beretning med tak til uddeleren og til mine bestyrelseskolleger for godt samarbejde i 2007.