Prasanthi Vahini. Den højeste freds kildevæld. Af Sathya Sai Baba

Prasanthi Vahini Den højeste freds kildevæld Af Sathya Sai Baba

Oversat af www.saibabapaadansk.dk Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt 2.491 forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk næsten uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal I søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

Forord Til læseren Der er krise i mennesket historie, og i dag befinder vi os lige midt dens malstrøm. Fra den ene til den anden ende af verden sniger frygt sig ind i menneskeheden. Folk er overmandet af bekymring, og overalt berøver denne bekymring folk dets søvn og hvile, dets glæde og latter. Gode dyder er blevet sjældne og ondskaben er klædt i respektable klædedragter. I familien, i samfundet, i nationen og i sameksistens mellem mennesker er der et medynkvækkende råb efter fred! Men vi behøver ikke fortvivle; vi har et Prasanthi Nilayam, Den Højeste Freds Bolig, hvorfra Bhagavan Sri Sathya Sai Baba har indvarslet en proces, der skal genoprette den højeste fred! Hans mirakuløse evner kundgør, at Han er Gud; Hans alvidenhed forbløffer videnskabens lærde; Hans allestedsnærværelse mærkes endog over de syv have; Hans Nåde er tilgængelig for alle, der renser deres hjerte med angerens tårer. Han er nu 36 år gammel, og Han har lovet at bære denne menneskelige klædning i næsten 60 år endnu. Gennem samtale og foredrag, gennem Hans breve og skrifter, lærer Han os den højeste freds hemmelighed. Skrifterne er at finde i det månedlige tidsskrift, der udgives i Den Højeste Freds Bolig, og denne bog er den engelske oversættelse af en række af disse skrifter, som Han skrev vedrørende emnet den højeste fred. Studér den med hengivenhed, kære læser, og praktisér dens lære, for den kommer fra selve Herrens Avatar. Den Avatar der er kommet for at genfortælle den gamle åndelig visdom til de mennesker, der er faret vild. 1962, N. Kasturi 3

Prasanthi Vahini 1. Læsere! Måtte denne strøm af kærlighed (prema) slukke uroen, uvidenheden, uretfærdigheden og den irreligiøse ild, der fortærer jer, og måtte den slukke jeres tørst. Måtte den skænke jer fred, glæde og lykke. 2. Der findes mange mennesker, der end ikke er bevidste om betydningen af ordet den højeste fred. Ordet er som det enkelte individs rygrad, og for de åndelige aspiranter er det selve åndedrættet. Ordet opfattes forskelligt af forskellige mennesker. Mange føler, at de har fred, når nogle verdslige ønsker eller begær, som har plaget dem, bliver opfyldt! Men det er ikke sand fred; det er udelukkende et midlertidigt, kortvarigt interval mellem to bekymringer. På sanskrit hedder den højeste fred prasanthi. Stavelsen pra i prasanthi betyder at udvikle sig, at blive forøget. Santhi betyder fred. Så den højeste fred betyder den slags fred, der udvikler eller forøger sig. Det vil altså sige fraværelsen af ønsker, begær, vrede, grådighed og had. 3. Den højeste fred betyder succes med at bortskaffe de kvaliteter, der er grupperet under begreberne ønsker og begær samt vrede. Denne proces er helt grundlæggende for alle. De åndelige aspiranter skal hele tiden være beskæftiget med dette. Hvad er det, de åndelige aspiranter stræber efter? Fuldbyrdelse, ikke sandt? Sagt på en anden måde så stræber de efter fred (santhi). Det viser sig, at denne fred er menneskets medfødte egenskab. Fred er den kraft, der kommer de mennesker til hjælp, der forsøger at udvikle skelneevne, ikke-tilknytning og skærpelse af intellektet. Den er intet andet end et aspekt af selve Den Guddommelige Gnist (Atma). Ligesom Den Guddommelige Gnist har den ingen begyndelse eller slutning; ingen vanære kan ødelægge den; den kan udelukkende sidestilles med sig selv; den kan ikke sammenlignes med noget andet. 4. Fred (santhi) skal manifesteres i følelse, ord, holdning og handling med lige vægt på dem alle. Så vil fred blive til den højeste fred, den virkelige fred. Er I frarøvet denne fred, kan I hverken forvente at få verdslig, overjordisk eller himmelsk lyksalighed. Fred er hjemstedet for al lykke og for al glæde. Den store sanger og komponist, Thyagaraja, vidste dette, for han sang: Ingen fred, ingen glæde. Alle mennesker behøver fred, uanset hvem de er, om de er ateister eller kendere af Veda erne, gudfrygtige eller filosoffer. 5. Ikke desto mindre er mennesket ude af stand til at stå stille i bare et øjeblik! Fravær af vrede kan ikke opfattes som fred. Det at få en ting I begærer, og den tilfredsstillelse der følger med, bør ikke forveksles med fred. Den fred (santhi) der har gennemstrømmet hjertet, skal efterfølgende ikke blive rystet af nogen som helst grund. Alene den slags fred fortjener at blive kaldt den højeste fred. Den højeste fred har ingen op- og nedture, den kan ikke være delvis i modgang og fuldstændig i medgang. Den kan ikke være noget i dag og noget andet i morgen. Hele tiden at fastholde den samme strøm af lyksalighed, det er den højeste fred. 6. Prasanthi Vahini forklarer jer og får jer til at forstå, hvordan I kan gøre jer fortjent til den højeste fred, hvordan I kan få gavn af den, og hvad der er dens kendetegn. Hver eneste åndelige aspirant har en medfødt ret til at opnå denne den højeste fred; så han må lære den vej at kende, ad hvilken den kan nås. I dag lider verden på grund af selviske politikere, nihilistisk religion og hjerteløs konkurrence. Det er i sandhed en vanærende situation. Mennesket har fuldstændigt glemt sin grundlæggende Guddommelige natur. I en sådan krise er det mest presserende, der er brug for, fred (santhi) og kærlighed (prema). 7. De er medikamenterne, der kan kurere denne frygtelige sygdom. Intet andet middel kan lindre sygdommen. Kærlighed er det eneste middel til at opnå fred. Brændstoffet 4

kærlighed nærer fredens Guddommelige flamme. Kærlighed skaber enhed blandt menneskeheden, og denne enhed vil, kombineret med åndelig viden, skabe fred i verden. 8. Selvdisciplin er det grundlæggende fundament for et vellykket liv. Alene ved hjælp af den kan mennesket opnå sand og vedvarende fred (santhi). Uden fred kan der ikke være lykke. Fred er selve Den Guddommelige Gnists (Atma s) natur. Den kan udelukkende eksistere, hvor der er et rent hjerte. Den kan aldrig være knyttet til et grådigt hjerte, der er fyldt med ønsker og begær. Fred er yogi er og vismænds særlige kendetegn. Den beror ikke på ydre forhold. Den vil flygte fra det selviske og det sanselige. Den hader sådanne personers selskab. Den er betegnende for Den Indre Guddommelige Gnist; vidunderlig, urokkelig og vedvarende. 9. Fred er fyldt med åndelig begejstring og med den åndelige visdom, der er lyksalighedens naturlige fuldbyrdelse. Ægte fred vindes udelukkende gennem kontrol over sanserne. Så kan den betegnes den højeste fred. Oplevelsen af dette stadie er som en strøm af fred. Uden forstyrrelser kan I erhverve og fastholde fred, idet I beroliger den mentale uro, der bruser som de bølger, der udjævner de hvirvler og turbulenser, der stammer fra sympati, antipati, had, sorg, glæde, håb og fortvivlelse. Fred er af samme natur som Den Guddommelige Gnist (Atma). Den Guddommelige Gnist er uforgængelig. Den Guddommelige Gnist dør ikke, ligesom legemet og sindet gør. Den Guddommelige Gnist er universel, den er subtil, og dens sande natur er viden. På tilsvarende måde er fred også præget af disse karakteristika. Kendskab til Den Guddommelige Gnist ødelægger selvbedrag, tvivl og sorg. Derfor skænker viden om Den Guddommelige Gnist den mest urokkelige fred - og med den hellighed og lyksalighed. 10. Den Guddommelige Gnist (Atma) er ikke et objekt for viden. Den Guddommelige Gnist er selve kilden, hvorfra viden udspringer. Åndelig visdom er det, der viser vejen til udviklingen, virkeliggørelsen, friheden, udødeligheden, den evige lykke og den evige fred. De der lader sig rive med af sansernes luner, kan ikke nå Den Guddommelige Gnist. Brahman er Den Ene, uforanderlig i denne foranderlige verden. Den Guddommelige Gnist har ikke mistet sin glans på trods af ydre transformationer, forandringer eller ændringer. Kroppens herlighed er ikke Den Guddommelige Gnist. Sandt at sige er Den Guddommelige Gnist ikke noget, der passer ind i logikken. Den er hverken dette eller hint. Den kan udelukkende siges at være Den, Den Guddommelige Gnist, Brahman. Brahman Selv er blevet til sandhed (sathya), kærlighed (prema), fred (santhi), åndelig visdom og den højeste lyksalighed. Gennem enhver af disse veje kan I nå Gud, vær ikke i tvivl om det. Det er sandheden. 11. Den Guddommelige Gnist (Atma) er ikke de fem sanser, intellektet eller livskraften. Den kan udelukkende beskrives ud fra, hvad Den ikke er - ikke hvad Den er. Ingen kan sige, at Den Guddommelige Gnist er sådan eller sådan. Hvis nogen siger, at Den er sådan eller sådan, kan I gå ud fra, at vedkommende overhovedet ikke ved den mindste smule om Den Guddommelige Gnist. Der kan siges meget om noget, der er ukendt. Alt, et hvilket som helst navn, kan blive tilskrevet Den. Kort sagt; Den Guddommelige Gnist kan ikke forklares ved hjælp af ord. Det er umuligt at beskrive Den, lige meget hvem der forsøger. 12. Lyksalighed er menneskets medfødte natur. Men det sørgelige er, at mennesket søger lyksaligheden alle vegne, bortset fra der, hvor den er tilgængelig. Lyksalighed er ikke noget, der er livløst eller inaktivt. Lyksalighed er en anden betegnelse for en målbevidst måde at leve på. Fred (santhi) er den autoritet, under hvilken lyksalighedens styre hersker. Fred fastholder de begrænsninger og love, der gælder for alle aktiviteter. Den må gøres så urokkelig, at den forbliver uberørt af det altid flakkende sind eller de udadvendte sanser. På det personlige plan kan fred udelukkende erfares gennem den åndelige visdoms naturlige tilstand. Fred er den mest værdifulde skat. Den person der fatter det, der er udødeligt; det der ikke kan ødelægges; det der ikke bliver ændret, han er nyderen af fred. Også han er udødelig. 5

13. Fred er et hav uden bredder. Fred er det, der oplyser verden. At have fred er det samme som at have alt. Fred skænker viden om både den ene og den anden verden. Fred fører til forståelse af den Brahman, der er selve fuldbyrdelsen af menneskelivet, som Vedanta forsøger at forklare. 14. Ren kærlighed kan udelukkende strømme fra et hjerte, der er fordybet i fred, da fred er en atmosfære, der gennemstrømmer og renser. Fred er ikke en overbevisning, der fremkommer ved hjælp af logik. Den er et resultat af en disciplineret livsførelse. Når mennesket fødes, er dets sind som et blankt stykke papir. Så snart barnet begynder at tænke, føle og handle begynder processen med at sindet tilsmudses også. Kroppen er afhængig af livsenergierne; den er afhængig af sindet og af ønsker og begær, der sætter sindet i bevægelse. Det rigtige og sandheden bliver tilsløret af behovet for manerer, modeluner, konventioner, sædvaner osv., og derved bliver individet opslugt i mængden. Individets oprindelige isolerede tilstand bliver derved angrebet og fjernet. 15. Derfor skal sindet først beroliges og stilnes. Først da kan kroppen blive sund og intellektet skarpt. Dette sker ved, at sindet udelukkende fokuseres på en enkelt ting i stedet for på mange. Men det er stadig en sammenhobning af tanker, ønsker, begær, fantasier og forestillinger. Herudover er der en rest, der ligger som en nøddeskal i sindet, hvor hele skabelsens historie er indeholdt. Det er den menneskelige illusions (Maya s) skikkelse. Sindet er som slagmarken Kurukshetra, hvor godt og dårligt, rigtigt og forkert strides om overhøjheden. Jern kan udelukkende slås fladt af jern. På tilsvarende måde må det ringere og lavere sind skærpes til det bedre af det overordnede sind. I må gøre jeres sind bedre og stærkere, så I kan påtage jer opgaven med at udvikle jer personligt. 16. Ovenstående er formålet med denne Prasanthi Vahini. Drik store slurke af dette kildevæld, selvdisciplinens vand strømmer heri. Dyk ned i kildevældet og bliv renset. Må dets kølighed fjerne jeres bekymringer og jeres smerter og slukke syndens flammer. 17. En ny sygdom er nu begyndt at sprede sig i verden for at svække og formindske fred. Der er mange, der som papegøjer kommer med gavnlige råd med hensyn til moral, religion og disciplin. De praktiserer end ikke en smule af det selv. De såkaldte ældre kender udelukkende til at tale, ikke til at handle. Hvordan kan de, der underviser i, hvordan man skal opføre sig, vide hvad de taler om? Ord blottet for erfaring, det er sygdommen, der plager verden i dag. 18. Over for menneskeheden bliver freden på denne måde fordrejet, så sygdommen må nødvendigvis blive behandlet og fjernet. Det er let for alle at tale. Imidlertid er den sande åndelige aspirant den, der handler og bagefter taler ud fra sine erfaringer. De personer der forårsager ulykker, er dem, der alene taler, men ikke handler. Sådanne farlige åndelige aspiranter og sadhu er er blevet mangedoblet i antal, og de har skabt forvirring om den sande vej. Uskyldige og naive hengivne der har knyttet sig til disse personer, er også blevet ført på vildspor og bedraget. Lad læserne og de åndelige aspiranter først se på måden, disse personer handler på, før de træffer deres valg. Hvis de ikke selv overholder de råd, de giver, så skal I behandle dem med den respekt, I har over for en grammofonplade. Pladen bør behandles som en plade, hverken mere eller mindre, ikke som en Guddom. Dette gælder, indtil I når det stadie, hvor sandheden: Alt er Gud, bliver åbenbaret for jer. Det er en stor fejltagelse og synd at sige: Alt er Gud, hvis det udelukkende er ord, og I alt imens I siger det, i jeres adfærd behandler andre som uhellige. 19. Mange opfatter et smukt ordvalg og en smuk talekunst som værende vigtige. Det er de da også til en vis grad, men ordenes blidhed skal være der, når som helst de genkaldes i hukommelsen. Med tiden bør de ikke blive til bitre ord. Kun når ordenes blidhed er der, er disse ord Guddommelig nektar. Men ordenes blidhed og sødme varer imidlertid ikke ved, de bliver snart bitre. Årsagen er, at der ikke er nogen koordinering 6

mellem den, der taler, emnet og adfærden. Derfor bliver ordene til falskhed i stedet for til Guddommelig nektar. Når et godt emne er klædt smukt på og præsenteres med passende følelser, der har deres rod i aktuelle erfaringer, så vil indtrykket være uforanderligt og vedvarende. 20. Hvad åndelige aspiranter er nødt til at gøre nu, er følgende: Først må skelneevnen udvikles, det vil sige evnen til at skelne mellem det evige og det forgængelige, og derefter beslutte, hvad der har værdi. Dernæst må I gøre alvorlige forsøg på at erfare det, I har valgt som værende af værdi og værende sandt. Som det tredje må I ikke opgive dette forsøg, uanset hvad der kommer i vejen. Disse tre kan kaldes ægte åndelige asketiske øvelser. Virkelig fred (santhi) og glæde udspringer udelukkende fra disse åndelige asketiske øvelser 21. Alt, fra en myre til Den Almægtige, undergår hvert eneste minut en eller anden form for forandring. Der findes intet objekt, ingen levende genstand, der er undtaget denne lov. Skabelsen er i evig forandring, men denne forandring er af to typer: Den ydre og den indre. Den ydre forandring lader sig let undersøge. Den indre forandring er ikke så tydelig, er ikke så let at forstå. Det er årsagen til, at I først skal træne jer i at forstå de ydre forandringer, der er tydeligere, og så gradvist nærme jer problemerne med at styre de indre forandringer. Om I vælger at undersøge det ene eller det andet, så gør det helhjertet, så jeres egen samvittighed tilfredsstilles. Gør det ikke for at blive værdsat af andre, eller for at glæde andre, eller for at blive rost som værende en stor gudhengiven. En sådan holdning er forræderi mod Selvet. 22. Herren elsker det indre, ikke det ydre. Men I bør ikke negligere det ydre. Selv i den ydre adfærd bør I tilkendegive de indre følelser. Det giver jer en mulighed for at opleve følelsen af ro og fred i fuldt omfang, for fredens sødme skal nydes gennem tanke, ord, gestus og handling. Det er udelukkende, når fred nydes gennem alle disse fire, at den bliver komplet. Med andre ord så svinder sindet bort, og stadiet der betegner ægte fred eller yoga nås. 23. Filosofier der ikke kan forstås, Sastra erne der ikke praktiseres - nutidens verden er fuld af sådan noget. Det er spild af tid at tale om dem. Virkelig forandring må nødvendigvis komme via menneskets daglige opførsel og adfærd i forbindelse med dagligdagens gøremål. Årsagen er, at alle oplever dem, at de let lader sig praktisere, og at formålet med dem er let at forstå. Det er først, når den daglige opførsel og adfærd transformeres, at Den Indre Guddommelige Gnist, der er dybere, mere mystisk og mere fundamental, kan forstås. I forbindelse med enhver lille handling og aktivitet og ethvert ord bør I skelne og så tage det bedste. Det er kendetegnet for en ægte åndelig aspirant. 24. Hverken fred eller den hengivenhed over for Gud der skænker den, kan erhverves gennem en anden person. Enhver må selv skabe og udvikle dem begge. Dog bør I også have Herrens Nåde, der er fundamental. Som der står i Sastra erne, Upanishad erne: Den som Han udvælger, han får den. Muligvis opstår der tvivl hos den åndelige aspirant: Hvilket behov er der så for åndelige øvelser? De der med hengivenhed tænker på Herren, kan klare enhver slags nutidig karma eller akkumuleret karma. Med Herrens Nåde kan I endda opleve en ellers uopnåelig lyksalighed. Tvivl ikke på de åndelige øvelsers gavnlighed, de kan aldrig være frugtesløse, ikke for nogen. Vær fast i denne overbevisning. Urokkelig hengivenhed over for Gud vil vinde Herrens Nåde. Gajendra er et eksempel på dette. 25. Alle er født med et eller andet formål, men alle eksisterer udelukkende på grundlag af den selv samme føde og væske, nemlig fred; for uden den vil der ikke være nogen lyksalighed. Fred forskønner enhver handling, den blødgør menneskets hårdeste kerne. Den bringer jer til Herrens fodskammel og skænker jer synet af Gud. Den kender ikke til nogen forskel; den er en kraft, der etablerer lighed. Den er kærlighedens nektar i livets bedårende blomst. Den er et grundlæggende behov hos yogi en og den åndelige aspirant. 7

Når de har opnået fred, kan de erkende Virkeligheden i morgen hvis ikke i dag. De burde sætte sig op mod alle de vanskeligheder, de møder på vejen, og fred vil give dem den fornødne styrke. Udelukkende gennem fred kan hengivenhed over for Gud vokse og åndelig visdom slå rod. At leve et liv i åndelig visdom, der er udsprunget af fred, er den eneste måde at leve et fuldkomment liv, et liv der ikke kender til død. Årsagen er, at undersøgelsen af: Hvem er jeg?, rydder vejen for realisation. Derfor må mennesket vente tålmodigt og stille, idet det baserer sin tro på Guds Nåde og åndelig visdom. En sådan undersøgelse vil altid være alvorlig og angerfuld. Mennesket bliver også frygtløst og derfor fuld af fred gennem en anden overbevisning, nemlig at Herren er allestedsnærværende, at Herren er synligt til stede over alt. 26. For at opnå fred må fredens indgroede fjende, vreden, nedkæmpes. Vrede er frugten fra et pinefuldt sind. Den gør mennesket til slave og tilslører dets forståelse. Det at forstå bliver let, når I er fulde af hengivenhed over for Gud, og når jeres hengivenhed er dybt rodfæstet. Den form for hengivenhed, hvor den hengivne er fuldstændig og absolut hengiven over for Herren, er den bedste vej til at opnå evig lyksalighed. Bliv budbringer af den fred (santhi), der hverken har begyndelse eller slutning. Hold fredens lys frem for menneskeheden. Lev et ideelt liv, vær altid tilfreds, altid munter, altid glad. 27. Fortidens åndelige aspiranter og gudhengivne nåede udelukkende deres mål ved hjælp af fred. Fred gav Ramdas, Tukaram, Kabir, Thyagaraja, Nandanar m.fl. den nødvendige sjælsstyrke, der skal til for at bære den bagvaskelse, tortur og det slid og slæb, der var deres lod. Hvis åndelige aspiranter baserer deres anstrengelser på disse eksempler, vil de blive fri for vrede, fortvivlelse og tvivl. Hvis de åndelige aspiranter tænker over summen af ovennævntes anstrengelser og succeser, vil dette være mere gavnligt for dem, end hvis de tænker over Herrens evner og bedrifter. Det vil hjælpe den enkelte til selv at afprøve de metoder, som andre har udviklet. I kan opnå fred ved at mindes, hvordan disse mennesker overvandt handicaps og bar byrderne, og hvilke veje de betrådte for at komme til den anden bred. 28. I vil finde frem til, at fred var det vigtigste redskab, der reddede dem fra vrede, smerte, tvivl og fortvivlelse. Derfor, oh åndelige aspiranter, lyt! Få, ved Herrens Nåde, fat i redskabet fred. Styr alle jeres anstrengelser mod dette mål. 29. Uanset hvilke problemer og hvor meget slid og slæb I skal igennem, så hold fast og opnå sejr ved hjælp af hukommelse. Tænk på Bhishma! Skønt han lå gennemhullet af pile, bar han tålmodigt sin smerte, mens han ventede på det lykkebringende tidspunkt. Han påkaldte sig aldrig Gud i sin smerte for at bede Ham bringe en ende på sine lidelser. Jeg vil bære alt, en hvilken som helst smerte, hvor længe lidelsen end måtte vare. Jeg vil være stille, indtil øjeblikket kommer. Tag mig, når tiden er inde, sagde han. Brishma var den største blandt dem, der var fuldstændig og absolut hengiven over for Herren. Han lå beslutsom og urokkelig. 30. Fred er grundlæggende for enhver. At have den er ensbetydende med at have alt. Ikke at have den fjerner glæden ved alt. Skønt fred er selve menneskets natur, lykkes det vrede og begær at undertrykke den. Når de fjernes, vil fred skinne i sin egen stråleglans. 31. I bør altid have rolige tanker. Kun da kan jeres sind være ligevægtigt. Det er udelukkende et spørgsmål om disciplinering af sindet. Det er vanskeligt i begyndelsen, men når det først er lykkedes, vil I være i stand til at besejre alle genvordigheder og bekymringer. Et uforstyrret sind er meget nødvendigt for enhver aspirant, der går fremad. Det er en af hans gavnlige kvaliteter. Et sådant sind giver sand styrke og glæde. Bestræb jer på at opnå fred, selv om I fejler selv i syvende forsøg. Hvis I nægter at miste modet, vil det helt sikkert lykkes for jer i det ottende forsøg. Det er værd at huske på historien om Bruce, der blev inspireret af en edderkop og vandt en ærefuld sejr i sit ottende forsøg. Hvad var det, der gav ham sejren? Fred, det uforstyrrede sind. Han gav 8

ikke efter for håbløshed, kujonagtig adfærd eller hjælpeløshed. Han var hele tiden rolig og sikrede sig succesen. Selv om ulykken indtræffer, bør den åndelige aspirant ikke miste modet. Sindet skal altid være rent, pletfrit og roligt; fuld af mod. En åndelig aspirants kendetegn er, at han ikke græder over fortiden og ikke vakler i forbindelse med det, han står foran at skulle gøre. Vær forberedt på at møde enhver forhindring på vejen med glæde. Udelukkende sådanne personer kan virkeliggøre målet. 32. Opstemthed ved profit, glæde og munterhed samt modløshed ved tab og elendighed, disse følelser er naturlige karakteristika for almindelige mennesker. Hvad er det da, der er det fortræffelige ved åndelige aspiranter? De bør ikke glemme princippet: Vær årvågen og find jer glædeligt i det uundgåelige. Når vanskeligheder og tab overmander jer, så lad være med at miste modet og gøre noget forhastet. Mediter i stedet roligt over, hvordan de overhovedet opstod. Prøv, i en atmosfære af fred, at finde frem til nogle enkle måder at undgå problemerne på. 33. Når slaget er rettet mod hovedet, så sørg for at alene turbanen tager det. Det er kendetegnet for en skarp intelligens. Fred (santhi) er grundlaget for denne skærpelse af intellektet. Hastværk og bekymringer vil forvirre intellektet. Fred udvikler alle menneskets gavnlige karakteristika. Selv fremsynethed udvikles gennem fred. Ved hjælp af fred kan forhindringer og farer forudses og dermed blive afværget. Her bliver åndelige aspiranter nødt til at være opmærksomme på nogle spidsfindige forhold. Den åndelige aspirant har specielle problemer så som hans fejl, fejltagelser, skyggesider osv.. Evnen til at føle kan blive renset og styrket i en sådan grad, at disse fejl aldrig mere vil opstå. Hvis tankerne løber efter fejltagelserne og begynder at dvæle ved, hvordan de skete, hvornår de skete osv., så er I tilbøjelige til at begå lidt flere fejltagelser. Når de én gang er blevet erkendt som fejl, hvorfor så bekymre sig om deres opståen og herkomst? Giv i stedet jeres sind lov til at dvæle ved gode ting. Hvad gavn har I af at bruge tid på forhold, der ikke længere er aktuelle? Tænk ikke på dem længere. En åndelig aspirant vil finde en sådan holdning gavnlig. 34. Hvis den åndelige aspirant ikke har succes med at praktisere en åndelig øvelse, må han søge at finde frem til årsagen. Det næste stadie bliver at sørge for, at det ikke gentager sig. Han bør, det bedste han har lært, forsøge at beskytte sig mod det. I sådanne situationer skal I være hurtige og aktive. I skal være som et egern. Behændighed og årvågenhed bør også kombineres med skarphed og intelligens. Alt dette kan udelukkende opnås ved hjælp af fred. 35. For at undgå og for at overvinde konflikter i sindet, er vedholdenhed og ufravigelighed meget nødvendigt. I må være rolige og urokkelige. Mod, gode råd og vedholdenhed er det, der vil gøre viljen stærk og robust. Det der kendetegner en viljestyrke der udvikles og er i fremgang, er et strålende ansigt, glans i øjnene, et bestemt udtryk, en ophøjet stemme, helhjertet barmhjertighed og en godhed, der ikke vakler. Et sind uden uro, et muntert og pletfrit livssyn, det er kendetegnende for en person, hvor fred har rodfæstet sig. 36. En hengiven kan godt bede en bøn og spørge Herren, om han kan få en gave som fred tillige med de gode dyder, der er nødvendige for at freden kan tiltage. For en åndelig aspirant har, som sin eneste mulighed for at nå nogle af sine mål, udelukkende én ting - bønnen. 37. Nogle mennesker har muligvis tvivl om det med bønnen. Til hvilken gavn er bøn? Vil Herren glæde jer med alt, hvad I beder om i bønnen? Han vil kun give jer det, I efter Hans mening mangler, eller det I har fortjent. Er det ikke sådan? Vil Herren bryde sig om at give jer alt, hvad I beder om i jeres bøn til Ham? Når det nu forholder sig sådan, til hvilken gavn er bøn så? Selvfølgelig kan al denne tvivl blive fjernet! 9

38. Hvis den hengivne har viet alt, sin krop, sit sind og hele eksistens til Herren, så vil Herren Selv se efter alting, for Han vil altid være hos ham. I sådanne tilfælde vil der ikke være behov for bønner. Men har I på denne måde viet jeres liv til Herren og overgivet alt til Ham? Nej. Nogle hengivne skyder skylden på Herren, når der opstår tab, når katastrofer indtræffer, eller når planer går i vasken. På den anden side er der andre, der beder Herren om, at Han må frelse dem. Hvis der til alle tider er en fuldkommen tro på Herren, hvorfor skulle Han så undgå dem? Hvorfor skulle Han nægte dem Sin Nåde? Hvorfor skulle Han afstå fra at hjælpe? Mennesket stoler ikke fuldt og fast på Herren. Derfor skal I, skønt I er nødt til at være både redskabet, og den der betjener det, blive ved med at bede med hengivenhed og tro. For at vinde Herrens Nåde og blive bevidst om Virkeligheden, er fred (santhi) den kvalitet, I først og fremmest har behov for. Enhver åndelig aspirant er bevidst om, hvordan Droupadi gennem sin retskaffenhed og fred gjorde sig fortjent til Herrens Nåde. Skønt hendes ægtemænd var mægtige helte og navnkundige konger, søgte hun beskyttelse hos Herren Krishna, idet hun følte, at ingen andre kunne hjælpe hende. Men dæmon-kongens hellige søn, Prahlada, søgte ikke tilflugt, selv om omstændighederne var de samme. Fra fødslen havde han overladt alt til Herren. Han vidste, at Herren var ved hans side, og at han altid var ved Herrens side. Derfor havde han ikke noget behov for at kalde på Ham for beskyttelse. Prahlada var uvidende om alting bortset fra Herren. Han kunne ikke skelne mellem Herrens forskellige hverv. Så hvordan kunne Prahlada bede om beskyttelse - ham der ikke vidste, at Herren straffer? For alle sådanne Gud-tossede og hellige Sjæle gælder, at bønner er unødvendige. 39. Men indtil dette stadie opnås, er bønner fremsagt med en fredfyldt indstilling vigtige for de åndelige aspiranter. Den slags bønner vil fremme sindsligevægt. Herren kan tilbedes ved at: Recitere eller synge til Guds navn og pris, ved at gentage Guds navn, ved at meditere eller ved at synge lovsang. I enhver af disse åndelige øvelser er det væsentligste element det Guddommelige navn. Det er årsagen til, at Krishna i Bhagavad Gita talte om gentagelse af Guds navn. Når gentagelse af Guds navn udføres, er det bedre at gentage Guds navn højt og gøre fremsigelsen til lovsang. Det vil inspirere til, at folk samles. Hvis lovsang synges inderligt, vil folk blive draget mod Gud. Gradvist vil det udvikle sig til kærlighed til Gud, og Hans Nåde vil følge, når tiden er inde. I bør tålmodigt vente på denne Nåde. 40. For at blive velsignet med Herrens Nåde skal I tillige have fred og vente tålmodigt. Alene sindsro kan sikre udbytte af åndelige øvelser. Tilføj denne lektie til jeres daglige og natlige gøremål såvel som til Freds Mantra et. 41. Asatho Maa Sadgamaya; Thamaso Maa Jyothir Gamaya; Mrityor Maa Amritham Gamaya. Dette er Freds Mantraet. Betydningen af dette mantra er blevet udlagt forskelligt af forskellige mennesker, nogle detaljeret andre i mere grove træk. Den første bøn (Asatho Maa Sadgamaya) betyder: Oh Herre, når jeg oplever lykke gennem denne verdens objekter; lad mig da glemme de uvirkelige objekter og vis mig vejen til varig lykke. Den anden bøn (Thamaso Maa Jyothir Gamaya) betyder: Oh Herre, når verdens objekter tiltrækker mig, fjern da det mørke, der skjuler Den Altgennemtrængende Guddommelige Gnist (Atma), som ethvert objekt i virkeligheden er. 42. Den tredje bøn (Mrityor Maa Amritham Gamaya) betyder: Oh Herre, velsign mig gennem Din Nåde med udødelighed, der er en følge af bevidstheden om Den Guddommelige Gnists (Atma) Glans, der er iboende alle objekter. Dette er den virkelige betydning af mantraet. 43. Den sande hengivne vil altid dvæle ved Gud. Han har ikke tid til at kende eller føle sin lykke eller sine bekymringer. At nå Herren er det eneste, der optager hans sind. Det er vanskeligt at forstå den slags, hvis man ikke tyr til eksempler. Et lille barn løber omkring i frygt og råber: Mor, mor, idet det leder efter sin mor. Moderen tager barnet op i sine arme og lægger det i sit skød. Barnet holder op med at græde og er befriet for 10

sin frygt. Men kan barnet regne sig frem til og finde ud af forskellen mellem den forrige tilstand og dets nuværende lettelse? Nej, og det er heller ikke nødvendigt at gøre det. 44. På tilsvarende måde vil den, der altid søger at tjene Herren, fordybe sig i denne tjeneste, når den strålende chance opstår. I denne tilstand kan hverken ængstelse eller bekymring forstyrre ham. Ængstelse og bekymring plager ham kun indtil opnåelsens øjeblik. Herefter vil al opmærksomheden være rettet mod oplevelsen. Fortidens kampe og anstrengelser vil være glemt. 45. Derfor må de åndelige aspiranter og de hengivne ignorere og glemme de tusindvis af ængstelser, de før har haft og udelukkende engagere sig i at tænke på Herren. Fordyb jer i disse tanker og opnå glæde fra dem. Hengivenhed over for Gud giver ingen anden belønning. Det er årsagen, og det er også virkningen; der er ikke to. Hengivenhed over for Gud er selv realisation. Går I den åndelige visdoms vej, vil I opnå den selv samme realisation, når mangel på åndelig visdoms slør fjernes. Går I hengivenhedens vej, opnår I ikke den mindste smule glæde fra nogen kilde, bortset fra Herren. Enhver forhindring på denne vej kan blive klaret af den universelle bevidstheds kraft, intelligens-princippet. Den universelle bevidstheds kraft er svækket af jeg-bevidstheden og min-hed; altså af følelsen af at jeg er den, der nyder, disse ting er mine, osv.. Så længe I har denne bevidsthed, kan I ikke opleve virkelig tilfredshed. Men I vil blive tilskyndet til at søge ting, der vil skænke jer en endnu større glæde. 46. Som et resultat af sine åndelige øvelser håber enhver hengiven i sidste ende at opleve glæden af Den Højeste Lyksalighed. Men denne Lyksalighed er ikke noget, han lige gør sig fortjent til eller lige opnår. Der er ikke tale om en ny oplevelse, han kan vinde gennem åndelige øvelser. Den er altid med ham, i ham. Men på grund af egoets forhindringer er han ikke i stand til at opleve den nu. Egoet er som et lærred, der skjuler lyksaligheden for hans blik. I er nødt til at rive det slør itu. Så kan den evige lyksalighed erfares. Den dukker ikke op på ny, den er der altid. Hvad der kommer og går, er lærredet. Dette lærred består af jeg og mine, som skjuler lyksaligheden. 47. Mens den åndelige aspirant forsøger at fjerne jeg-hedens og min-hedens lærred, bør han ikke haste af sted som en afsindig og bekymre sig en masse over, at han ikke oplever den forventede lyksalighed. I sådanne stunder er fred en aldrig svigtende hjælp. Hvis I først fremelsker fred, kan I få succes med en hvilken som helst opgave, uanset hvor vanskelig den er. På denne måde har enhver lov til at opnå og få gavn af fred. Alle er børn af fred; hvor mange efterkommere der end er, så er hun, freden, moder for hver og én af dem, hver eneste af dem, gammel som ung, stor som lille. Hun er moder på den samme måde for alle. Når de kalder på hende, må de alle tiltale hende som moder. Børn der er opdraget af fred, undgår alle former for smerter og sorger, nyder al slags lykke og ikke mindst, så lægger de deres hoveder i moderens skød i fuldkommen tryghed. 48. For at opnå sådan en perfekt tryghed, må I følge hengivenhedens vej fuldt ud, idet I vier jer selv til Herren. Den kan ikke opnås på nogen anden måde. Kun én ud af en million kan opnå den ved at gå den åndelige visdoms vej. Er det muligt at benægte kroppen og den objektive verden, der opleves så tydeligt af sanserne, ved at gentage ikke dette, ikke dette? Og medmindre det er muligt, hvordan skal I så kunne anvende argumentet ikke dette, ikke dette? Under de nuværende forhold er den åndelige visdom vej faktisk meget vanskelig. På samme måde er karma vejen heller ikke let at gennemføre. Den er også fuld af vanskeligheder. For at gøre arbejdet i den rigtige ånd, er kærlighed og hengivenhed over for Gud uundværlige for at opnå succes. På samme måde er yoga-vejen også fuld af forhindringer. Derfor er hengivenhedens vej den letteste, den der bedst giver succes, og den der bedst skaber lyksalighed. 49. Selv denne hengivenhedens vej kan ingen definere og afgrænse som værende sådan eller sådan. Eftersom den har mange former, mange veje og mange hændelsesforløb, er 11

den umulig for nogen at beskrive præcist og helt. Enhver hengiven får udelukkende lyksalighed gennem sine individuelle oplevelser. Gennem andre hengivnes oplevelser kan han i bedste fald få opmuntring og vejledning. Da oplevelserne er forskellige fra person til person, kan de ikke sammenlignes eller endog beskrives. Hvis nogen er i stand til at beskrive dem ved hjælp af eksempler og grænser, så kan I være sikker på, at hans oplevelser ikke har været sande. Den begrænsede Sjæl er fordybet i Herrens grænseløse kærlighed (prema), og hvordan kan ord beskrive den oplevelse, der i Upanishad erne betegnes som sødmens ubrudte strøm. Ved hjælp af det menneskelige sprog kan mennesket ikke udtrykke tilstanden af ubegrænset hengivenhed over for Gud. På ydre tegn der kan erkendes ved hjælp af sanserne, kan I opleve, at den hengivne er i en høj tilstand af lyksalighed; men hvem kan fatte dybden af denne glæde? Den har overhovedet ingen relation til sanserne. Hengivenhed må erkendes gennem egen oplevelse, skønt store Sjæle ved deres eksempel kan oplyse vejen lidt for jer. 50. Ved deres hjælp kan I forstå noget af vejen. Men husk altid, at ord ikke rækker, når det hinsides skal beskrives. Ordene er udelukkende anvendelige, når det drejer sig om den objektive verden. Som redskaber er de uanvendelige til at beskrive områder, hvor sammenligninger er umulige. Alligevel anvender nogle få sådanne verbale beskrivelser. En af de bedst kendte kvindelige hengivne, Maitreyi, sammenlignede en hengivens sind med en rolig sø. Det vil sige, at al uro er forsvundet, sindet bliver inaktivt, det vil sige virkningsløst, det har udtjent sin rolle. Vismanden og filosoffen, Kapilamaharshi, talte om den samme hengivenhed, da han sammenlignede den med et vandløb. Vandløb og floder som Ganges og Godavari flyder uafbrudt uden ophold eller tanke for andet mod havet. På tilsvarende måde higer den hengivne lige fra fødslen efter at nå Herrens Nådes Hav. Hengivenhed er det ubrudte slægtskab. Uanset hvilket arbejde der skal gøres, hvilke veje der skal betrædes, dvæler sindet alene ved målet, målet at nå Herren. Også i Devibhagavatham fortælles det, at hengivenhed er som olie, der hældes fra den ene krukke til den anden. Det er mere eller mindre det samme som billedet med floden. I det poetiske værk, Sivanandahari, karakteriserede den åndelige lærer, Sankara, hengivenhed anderledes. På samme måde som et stykke jern trækkes mod magneten, trækkes den individualiserede Sjæl mod Herren og knytter sig fast til Herren. Alle sindets begrænsninger smelter sammen med Herrens Fødder. Guruen Ramanuja forklarede, at hengivenhed og meditation, udøvet i kærlighed, grundlæggende er det samme. Skønt alle udlægninger er forskellige, er alle udlægninger korrekte, for de er alle baseret på virkelige oplevelser, som ikke kan benægtes. Disse udlægninger er ikke udtømmende, der findes mange flere, for hengivenheden strømmer som tusind vandløb hen mod Herrens Nådes Hav. Målet for alle former for hengivenhed er sammensmeltningen af den individualiserede Sjæl og Brahman som er en virkelig oplevelse. 51. Mange bliver modløse af frygt for, at en sådan sammensmeltning er uden for deres rækkevidde i denne Kali-tidsalder, uanset hvor meget de prøver. Men det er et udtryk for svaghed, intet andet. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken yoga-vej I har taget. Hvis I har tro på jer selv, og I har tro på Sastra erne, så vil målet helt sikkert blive nået, uanset hvilken yoga-vej I tager. Nogle foregiver at tro på begge, altså både sig selv og Sastra erne, alt imens de inderst inde tvivler. Enhver kan selv, på baggrund af sine resultater, opdage sin tros dybde. Hvis oplevelsen af sammensmeltningen ikke er til stede, skyldes det fraværet af disse to. De må være i jer som selve livsåndedrættet. Kun på den måde kan I få succes med jeres åndelige øvelser og opnå Guddommelighed. De der er uden tro, er selvfølgelig uden noget som helst. De kan ikke få gavn af gode råd. Den nuværende tilstand skyldes menneskets manglende tro på sig selv og på Sastra erne. Selv dem der hævder at have troen, opfører sig ikke i henhold til Sastra erne, de følger dem ikke. Som en konsekvens af dette er godheden samt de rene og gode kvaliteter (sathwa guna) forsvundet fra verden, og de onde vaner og fornedrelse har taget magten. Hvis denne atmosfære skal omdannes, og hvis verden skal nyde sikkerhed og fred, må hver from og gudfrygtig person udvikle tro på sig selv og på Sastra erne og i sit eget liv praktisere de øvelser, skrifterne pålægger dem. Naturligvis må der, i betragtning af stedet, tiden og individet, foretages visse tillempelser, men det 12

grundlæggende syn og den betydningsfulde mening bør ikke ændres. Muligvis skal måden, hvorpå disse idealer nås, ændres, men ikke selve idealerne. 52. Måske nægter et barn, der ligger i sengen med feber, at sluge en pille. Det skriger måske efter at få en banan i stedet for. Ved I, hvad I skal gøre i sådan en situation? Udelad ikke pillen! Put pillen ind i bananen og giv barnet den, så det kan sluge den. Barnets begær er tilfredsstillet, og samtidig bliver feberen slået ned. Det grundlæggende er ikke blevet opgivet, det er forblevet uforandret; blot er måden at administrere det på blevet ændret. 53. På samme måde er der ikke midt i nutidens vanvittige vaner og adfærd, nogen fornuft i at fremlægge Sastra erne i et sprog, som de fleste mennesker er ukendte med. De kan forklares i et let forståeligt sprog. Sastra ernes grundprincipper vil ikke blive påvirket af det. Derefter kan de blive praktiseret, forstået og nydt. Som en konsekvens af dette vil troen på Sastra erne også blive styrket, og fred vil tilmed blive stabiliseret på grundlag af troen. Derfor må alle, der tror på Gud, praktisere Sastra ernes vigtige anvisninger og i deres liv demonstrere lifligheden ved et sådant helligt liv, så alle andre således kommer til at værdsætte sandheden og værdien af idealerne og disciplinerne. 54. Fremtrædende personligheder der påstår at være betydningsfulde, protesterer kraftigt mod Veda erne, Sastra erne og Den Guddommelige Gnist (Atma). De citerer frit de lignelser og metaforer, der er indeholdt i bøgerne, men ved deres opførsel formindsker de deres egen berømmelse. Hvilken gavn har I af at fylde resten af legemet med vital bevidsthed, når øjnene er lukkede? End ikke et enkelt skridt fremad kan I tage. På tilsvarende måde kan man spørge, hvad I kan udrette, hvis I bliver bedt om at fortsætte, når troens øjne, der er rettet mod Sastra erne, er lukkede? 55. Derfor burde læsere, der er åndelige aspiranter, fra i dag af forsøge at forstå Sastra ernes grundlæggende betydning. Skrifterne er en hellig guide over vejen gennem livet. Hvis I ikke tror på guiden, vil Virkeligheden smutte fra jer. For at forstå den, må I have fred og sjælsstyrke. Fred er til stor hjælp for dette. Hvis de fremtrædende personligheder blot forklarer teksterne til de uvidende i et enkelt og letforståeligt sprog, så vil utilfredshed og uro forsvinde, og troen på Gud vil forøges. Sammenholdet mennesker imellem vil vokse. Hvis Sastra erne plejes, vil det fremme plejen af verdens velfærd. 56. For at pleje Sastra erne gælder: Tal sandt. For at pleje verden: Tal venligt. Hvis disse to holdes for øje og praktiseres, er der ikke brug for nogen større disciplin. Det er udelukkende i en atmosfære af fred, at en så hellig grundsætning kan gennemføres. 57. For at erhverve sig denne ro, er vedholdende anstrengelser og følelsen af enhed afgørende på samme måde, som de er afgørende, når Sastra erne og verden skal plejes. Når fred (santhi) er opnået, er alt en følelse af oplevelsen af enhed. Enhedsfølelsen er selve fredens natur. Enhver burde være udstyret med denne fred og denne enhed og etablere en tidsalder af tro, der er blottet for ikke-hellig adfærd, holdninger, vaner og karakter. 58. Til dette formål må en hær af åndelige aspiranter trænes i ashram er og troscentre, der arbejder inden for forskellige områder. De der driver disse ashram er, er først og fremmest ansvarlige for dette. De må have tro på sig selv for at kunne træne hæren af åndelige aspiranter i denne retning. Ellers vil forholdene blive endnu mere forvirrede. De ældre og de betydningsfulde, de såkaldte personligheder, er via deres eksempler ansvarlige for det åbenbare tab af tro på Sastra erne og tro på sig selv og for den medfølgende disharmoni og uro. Derfor må alle gøre sig rede til at etablere og genoprette fred. 13

59. Hengivenhed over for Gud er selve fredens oprindelse. Hvis I derfor planter hengivenhed i jeres hjerte, og plejer den med nænsom og konstant opmærksomhed, kan I høste godhedens og sammenholdets afgrøde. Under de nuværende forhold er hengivenhedens vej den bedste. 60. Det er årsagen til, at Bhagavatha en er gennemtrængt af hengivenhed over for Gud. Uden hengivenhed kan I ikke forstå Herren. Uanset hvor stor og mægtig Den mægtige universelle kraft eller energi er, så må den antage den menneskelige form, hvis Den har til hensigt at beskytte og støtte verden. Alene denne Form vil være egnet til, at alle vil lytte til og lære af Den, vil ære og tjene Den. De der ikke har nogen hengivenhed, vil blot opfatte denne Form som et menneske, for de kan ikke forstå Det Absolutte Princip. Det er årsagen til, at der står følgende i Bhagavad Gita en: Tåber håner Mig, når Jeg åbenbarer Mig i menneskeform. De kender ikke Min transcendentale natur og Mit suveræne herredømme over alt, der er til. 61. Mennesket evner ikke at bevare en vedholdende tro på en så uvurderlig erklæring. Det er den værste helligbrøde. Ret beset er Bharatha s rige det helligste af alle lande. Yoga og den meningsfulde ofring i ilden, der har sin oprindelse i Bharatha s rige, samt befolkningens måde at leve på, findes ikke i noget andet land eller i noget andet folks historie. En sådan intensiv dyrkning af ånden og en i højeste grad nyttig åndelig litteratur stammer fra erfaringer gjort af dette lands befolkning. På dette område indtager landet førstepladsen blandt lande. De fire Veda er, de seks Darsana er, de atten Purana er, lærernes kommentarer til de store vismænds åndelige tekster samt de åndelige discipliner og metoder der blev udlagt af store Sjæle, stammer fra Bharatha. Disse skrifter og øvelser har besvaret spørgsmål som: Hvad er livets mening? Hvad er meningen med Gud? Hvilke forandringer gennemgår den individualiserede Sjæl efter døden? Osv.. Intet andet land er så passende at opholde sig i for hellige mænd og store Sjæle som dette land. Her findes der personer, der har smagt hele den åndelige lyksaligheds register. Dette land spillede hovedrollen i forbindelse med udbredelsen af læresætningerne om ikke-vold (ahimsa), som buddhismen indeholder. Bharatha er det land, hvor Buddha blev født. Når de åndelige oplevelser der er dette lands tidløse og universelle religion, og essensen i Sastra erne bliver skattet af andre lande, hvad er så skæbnen for de personer her i Bharatha, der ikke forstår rigtig handlings (dharma s) værdi, men som engagerer sig i at presse essensen ud af den og gøre den livløs? 62. Så rejs jer! Alle I der stræber efter at begynde på åndelige øvelser. Fordyb jer i at praktisere! Styrk jeres tro! Udvikl den! Gør fred (santhi) til jeres trygge ejendom! Gennemtræng jeres liv med lyksalighed! Nyd Den bedste blandt selvrealiserede Menneskers åbenbaring! Rejs jer og tøv ikke! 63. Sindet bør ikke have lov til at vandre, som det selv foretrækker. Det skal kontrolleres uden det mindste strejf af barmhjertighed. Hvorfor? Hvis det var muligt, burde I endda stræbe efter at ødelægge det, hvilket vil sige, at I skal holde sindet på afstand af al kontakt med verdslige objekter. Det er først, når det sker, at I kan forstå jeres virkelige identitet. Realisationen af denne Virkelighed er den tilstand, der benævnes befrielse. Her findes ingen af de forskellige problemer og besværligheder, tvivl og dilemmaer. I denne tilstand har mennesket overvundet al sorg, vildfarelse og bekymring og er etableret i fredens hellige stilhed. 64. For det første skal I opgive alle urene tilskyndelser og i stedet fremelske de rene tilskyndelser. Herefter skal I, skridt for skridt, forsøge at opgive de rene tilskyndelser og gøre sindet fri af objekter. Dette kaldes fred, der ikke er baseret på tilfredshed eller objekter. Fred der er opnået på denne måde, er strålende, lyksalig og knyttet til åndelig visdom; den er rent faktisk oplevelsen af Guddommen, Gud Selv. 14

65. Den åndelige aspirant der ønsker at opnå denne fred, er nødt til bestandigt at leve et dydigt liv og klare alle de hindringer, der er i begyndelsen. Fred er et bjerg bestående af klippe. Den kan modstå den uafbrudte strøm af fristelser, der kommer fra det onde. Denne Højeste Fred behøver I ikke lede efter i det ydre. Den udspringer fra de indre sanser. Den er selve grundlaget for det, der driver jer mod befrielse. Den højeste fred er roden til den dybtliggende meditation. Den er forudsætningen for det højeste meditationsstadie. Virkeligheden kan erkendes og blive erfaret af dem, der er fast forankret i fred; tilskyndelser og tankebølger kan blive stilnet. Den Guddommelige Lyksalighed eller Selvets Realisations Lyksalighed stiger i takt med jeg-heden og identifikationen med den fysiske krops forfald. 66. Lad jer ikke påvirke af andres mening, når I skal ændre jeres adfærd. Følg i stedet tappert, glædeligt og vedholdent de liflige og behagelige tilskyndelser, som I får fra jeres rene sind, jeres vågne samvittighed og jeres indre Selv. Slut jer sammen med dem, der er fuldt fordybet i sandhed (sathya). Anvend hvert sekund af jeres liv på en gavnlig og god måde. Hvis I på nogen måde kan, så skal I yde uselvisk tjeneste til andre. Engager jer selv i at pleje de syge. Men når I på denne måde gør tjeneste, må I hverken bekymre jer om resultatet eller om selve tjenesten, eller om den person der modtager tjenesten. Tjenesten gøres hellig og ren, hvis I ignorerer både det gode og det onde, og i jeres inderste hjerte bliver ved med stille at gentage det mantra, I foretrækker. Påtag jer ikke en opgave på grund af en impuls øjeblikkelige tildragelse. Impulsen kan vise sig at være meget god, men I bør ikke lade jer rive med af den. I disse anliggender må I altid være vagtsom, altid rolig og stærk. 67. Et glad ydre hjælper fred med at vokse, derfor bør den åndelige aspirant fremelske det. Hans natur bør være fri for pomp og pragt. Han bør forstå karakterens hemmelighed og styrke sin vilje til forandring. Hvis han bevæger sig omkring i verden på en forstandig og forsigtig måde, vil han være i stand til at vise sandheden i følgende erklæring: Mennesket er i sandhed af samme natur som fred. For eksempel bør værdifuld tid ikke spildes på værdiløs tale. En samtale skal være venlig og vedkommende. På denne måde kan samtalen gennemføres på en høflig og enkel måde, og freden kan forblive intakt. 68. Hvis alt dedikeres til Herren, vil der ikke være plads til bekymring eller sorg eller endog glæde. Hvis I på denne måde frigør jer for tilknytning, vil fred aldrig blive forstyrret. Jeg, mig, mine, min egen, din, dine. når disse forestillinger får fæste i sindet, lider fred et tilbageslag. For at få en holdning af at I alvorsfuldt ofrer alt til Herren, er kærlighed (prema) afgørende; kærlighed kombineret med tro på sig selv. Det er det, der kaldes hengivenhed over for Gud. Dag for dag skal I roligt udvikle hengivenheden og få glæde af den. Desuden bør I have et sind fyldt med følelsen af oplevelsen af enhed, et enhedsssyn, en overbevisning om at alle grundlæggende er ens. Det åndelige liv er ikke et spørgsmål om meningsløs tale; det er i virkeligheden et liv levet i Den Guddommelige Gnist (Atma); det er oplevelsen af den rene lyksalighed. Det er blot et andet navn for Det Fuldstændige Liv. 69. Lever I et liv i fred, bør I overholde jeres løfter og aldrig glemme dem; I bør være høflige og velopdragne; I må være upartisk i jeres måde at være på. I bør være fordybet i Hengivenhedens Hav og være urokkelig som Himalaya-bjergene. Fjern de tornede buske, der består af begær og vrede, jalousi og selviskhed, de onde afkom af jeg og mine fra jeres hjertes have. Udryd dem allerede, når de dukker frem som kimblade. Alle disse øvelser er nødvendige for at opnå fred. 70. Vær først og fremmest overbevist om, at I er Den Universelle Udødelige Guddommelige Gnist. Det vil gøre enhver åndelig øvelse, der udføres fremover, let. Hvis I i stedet hælder til den vildfarelse, at I er kroppen, sanserne, eller blot dette individuelle Selv, så vil enhver åndelig øvelse, som I udfører, være som en spæd frugt, der er plaget af råddenskab. Den vil aldrig vokse og blive moden, og fredens søde frugt kan derfor ikke nydes selv ved afslutningen af mange liv. For at opleve jer selv som legemliggørelsen af 15