Når fattige står sammen Resultater og erfaringer fra 3F s samarbejde med landarbejdere i Ecuador
ecuador når fattige står sammen
Solidaritet betaler sig p Virker udviklingsstøtte til verdens fattige? Det spørgsmål bliver ofte stillet, og ofte kan det være svært at dokumentere langtidsholdbare fremskridt for de fattige i ulande, der har en lang række problemer at slås med. I det tilfælde, vi her præsenterer, er der ingen tvivl. Støtten til landarbejderne i Ecuador har skabt grobund for en lang række fremskridt for nogle af landets fattigste arbejdere. Med 3F s hjælp har landarbejderforbundet Fenacle mangedoblet landarbejdernes politiske og organisatoriske styrke og skabt bedre levevilkår for tusinder af fattige arbejdere og deres familier - og vel at mærke ikke kun for de organiserede arbejdere. Løn og arbejdsforhold er blevet markant forbedret, og der er sat en stopper for en række grove overgreb på arbejdernes rettigheder. Det er endda lykkedes landarbejderne at sætte tydelige fingeraftryk på landets grundlov og samfundets udvikling. De er med held begyndt kampen mod den svøbe, der hærger arbejdsmarkedet på globalt plan: uværdige og utrygge ansættelsesvilkår på grund af udlicitering og såkaldte arme-ben-firmaer. Nøgleordene har været samarbejde, visioner og - ikke mindst - solidaritet. Fenacle har inddraget fagforeninger, arbejdsgivere, ngo er, supermarkeder, politikere og mange andre i processen. Alligevel har fokus hele tiden været på medlemmerne og deres behov. 3F s rolle har været at hjælpe med at bruge støtten så effektivt som muligt. Desuden har vi stillet vores egne erfaringer til rådighed, såvel fra Danmark som fra andre ulande end Ecuador. Forholdet er ligeværdigt: Vi er ikke lærere, de er ikke elever. Eksemplet fra Ecuador viser, at 3F s partnere opnår erfaringer, som også kan bruges langt uden for deres eget lands grænser. 3F forventer at fortsætte solidariteten med landarbejderne i Ecuador i fremtiden for de midler, vi selv kan rejse. Desuden håber vi fortsat at kunne trække på deres erfaringer i vores øvrige indsats i Latinamerika. Der ligger et enormt potentiale i de fattige arbejderes egen vilje og evne til at organisere, uddanne sig og blive aktive deltagere i demokratiet. Den bedste investering i ulandene er at give de fattige arbejdere mulighed for og redskaber til at styrke deres kamp for menneskelige og anstændige vilkår. Solidaritet betaler sig. Af Steen Andersen, næstformand i 3F 3
ecuador når fattige står sammen Landarbejderne i Ecuador har været undertrykt i århundreder. De seneste år har de vundet indflydelse og rettigheder gennem en stærk fagforening. NYE TIDER PÅ PLANTAGEN p Mange af de bananer, vi spiser i Danmark, bliver dyrket i Ecuador. Landet er verdens førende eksportør af bananer. Omkring 360.000 arbejdere beskæftiget i Det Grønne Guld, som branchen kaldes i Ecuador. Desværre er forholdene for de ansatte langt fra altid i orden. Arbejdsmiljøet er under al kritik, lønnen rækker end ikke til at brødføde familien, og krav om faglige rettigheder er blevet mødt med fyringer, vold og trusler. Landarbejderne er traditionelt en af de svageste grupper på arbejdsmarkedet og har i århundreder været undertrykt af godsejere og stærke koncerner. Det billede er så småt ved at ændre sig nu. I 2002 besluttede det danske fagforbund 3F - der dengang hed SiD - at gå ind i et samarbejde med bananarbejdernes forbund, Fenacle. Målet var at rette op på bananarbejdernes horrible forhold. Ræs mod bunden Ecuadors bananproduktion var næsten blevet fordoblet i løbet af 90 erne, og landet, og flere af de store bananselskaber, valgte at flytte produktionen fra fagligt organiserede områder i Mellemamerika til f.eks. Ecuador og Brasilien, hvor fagforeninger ikke eksisterede. Her overholdt man ikke de faglige rettigheder og omkostningerne var tilsvarende billige. Man udskiftede med andre ord fagligt organiserede plantager med uorganiserede. Ecuador var i direkte konkurrence med Mellemamerika i et ræs mod bunden, der havde de ansatte som tabere. Derfor har udviklingen i Ecuador ikke bare stor betydning for landets egne bananarbejdere, men også for deres kolleger i Colombia, Panama, Costa Rica, Nicaragua, Honduras og Guatemala. Sammen med bananarbejdernes organisationer indså SiD, at udviklingen i Ecuador var blevet en kritisk faktor for succes eller fiasko for projekterne i Mellemamerika, der gik ud på at forbedre bananarbejdernes forhold. 3F s støtte har haft til formål at styrke Fenacle, så forbundet kunne være med til at rette op på de dårlige forhold i branchen. Projektet har blandt andet udmøntet sig i undervisning i faglige rettigheder, ligestilling, arbejdsmiljø og meget andet. Samtidig har samarbejdet stået sin prøve i en række konflikter, hvor bananarbejderne har haft brug for international solidaritet. I september 2009 sluttede den del af 3F s samarbejde, som har fået støtte fra DANIDA, den danske regerings udviklingsbistand. Det skyldes, at landet ikke længere er så fattigt, at det opfylder betingelserne for denne bistand. Efter syv års samarbejde slutter projektet, og denne rapport ser nærmere på, om missionen lykkedes. Har bananarbejderne styrket deres organisation og opnået bedre vilkår? Det korte svar er ja! Arbejderne på de mange bananplantager har kæmpet sig fra en situation med systematisk undertrykkelse af deres basale rettigheder til et Ecuador, hvor lovgivningen er blevet forbedret og et stærkt fagforbund kæmper for at loven bruges til at skabe et bedre forhold. De fattige familier på plantagerne er begyndt at tro på, at de selv kan forandre forholdene. Bananarbejderne lader sig ikke længere kue. Da samarbejdet begyndte, oplevede bananarbejderne at blive overfaldet og beskudt, når de strejkede eller krævede deres ret. Der var forhindringer hele vejen gennem systemet. Når arbejderne skrev til Arbejdsministeriet for at få godkendt en ny fagforening, afviste ministeriet oftest at anerkende fagforeningen på grund af minimale procedurefejl. Arbejdsgiverne blev derimod ikke straffet for i stort omfang at bryde arbejdsmarkedslovene og reglerne om arbejdsmiljø. I dag er tusindvis af arbejdere dækket af kollektive aftaler. De får derfor højere løn, har kortere arbejdsdage og har medindflydelse. En af de vigtigste forandringer er, at loven som regel bliver 3 4
Resultater af samarbejdet mellem 3F og Fenacle Flere organiserede bananarbejdere, blomsterarbejdere og sukkerhøstarbejdere over 8.000 nye medlemmer Øget ret til at være i fagforening Landarbejdere har lært om deres rettigheder Lov der sikrer rettighederne ved outsourcing Flere overenskomster Højere løn til landarbejdere (30-50% stigning for arbejdere medoverenskomst) Mindstelønnen er hævet Bedre arbejdsmiljø og sikkerhed Flere rettigheder indført i lovgivningen Mange flere plantageejere overholder lovgivningen Mange flere landarbejdere har fået adgang til sundhedsvæsenet og pension Over 2.000 børnearbejdere er tilbage i skole En bæredygtig organisation med et stærkt kollektiv Alliancepartnere i ind- og udland 5
ecuador når fattige står sammen overholdt dér, hvor arbejderne er fagligt organiserede. projektets formål Danske græsrødder støtter op 3F s engagement i Ecuador er blevet bakket op af aktive danske medlemmer og afdelinger, der har involveret sig i konkrete kampe for bananarbejdernes rettigheder. De har samlet penge ind, skrevet læserbreve, sendt protestudtalelser, lavet støtteaktioner og har knyttet bånd til mennesker på den anden side af jorden. Alene den forbindelse er en garanti for, at 3F s samarbejde med landarbejderne i Ecuador fortsætter. Der er stadig mange problemer og brug for forbedringer i landbruget i Ecuador, men udviklingen viser, at arbejderne på bananplantagerne ikke blot er ofre: De er i stand til selv at forandre deres forhold - ikke mindst, når de får opbakning udefra. De fattiges talerør Som resultat af Fenacles indsats de seneste syv år er antallet af medlemmer steget betragteligt. Antallet af organiserede bananarbejdere er løftet fra blot 300 til over 8.000. Det er dog stadig kun en lille andel af alle bananarbejdere i landet. Fenacle satte fra begyndelsen af projektet fokus på samarbejde - ikke kun med 3F men også med andre indog udenlandske aktører. Forbundet har udviklet en frugtbar dialog med arbejdsgivere, myndigheder i ind- og udland, og indgår i stærke alliancer med sociale bevægelser, fagforeninger og internationale sammenslutninger. Det har været med til at give forbundet en unik position. Landarbejdere har sågar opnået direkte indflydelse på landets nye grundlov og regeringens politik på arbejdsmarkedsområdet. De fattige sætter deres præg på samfundsudviklingen i et omfang, der er usædvanligt for et udviklingsland. Vigtigst af alt har arbejderne på plantagerne mærket en fremgang, både hvad angår rettigheder, levevilkår og demokrati. Da samarbejdet begyndte, opstillede Fenacle og 3F en række mål: Flere fagligt organiserede bananarbejdere Flere kollektive aftaler Konkrete forbedringer for arbejderne Ligestilling Desuden besluttede Fenacle en række delmål: Kortlægning af de største plantager En ny faglig strategi 60 faglige undervisere, der kan lære folk om deres rettigheder Bedre kendskab til fagforeningen blandt bananarbejdere Større respekt for arbejdsmarkedsloven Styrket oplysningsarbejde og fortalervirksomhed Overvindelse af fordomme, bl.a. hos arbejdsgivere Bedre kendskab til erfaringer i andre lande Forbindelser til det regionale banan-netværk Colsiba i kampen mod krænkelse af rettigheder og koordinering af internationale kampagner Oprettelse af områdebaserede fagforeninger Faglig organisering af 6000 landarbejdere De fleste mål blev indfriet eller overgået Fra projektets begyndelse satte Fenacle fokus på: Børnearbejde Sundhed og sikkerhed på arbejdet Den sociale dialog Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar (CSR) Værdigt arbejde Politik for beskæftigelse og organisering 6
7
ecuador når fattige står sammen I 2002 var det livsfarligt at være fagligt aktiv på plantager i Ecuador. Ni bananarbejdere blev skudt og såret, da en faglig konflikt blev angrebet af bevæbnede vagter. Angrebet på Los Alamos p En stor plet af størknet blod markerede indgangen til bananplantagen Los Alamos i provinsen Guayas i Ecuador. Det uhyggelige syn fortalte historien om et uskyldigt offer for et haglgevær. Den 17. maj 2002 angreb omkring 80 bevæbnede mænd en stor strejke på en af Ecuadors største bananplanter. De brasede midt om natten ind gennem den låste hovedport til plantagen i to lastbiler. De truede folk ud af deres boliger og skød, hvis der ikke blev adlydt. Ni bananarbejdere blev såret. En af dem, Mauro Romero, havde efterladt den blodige plet på vejen. Han fik dagen efter det ene ben amputeret. Andre blev tilbageholdt af de paramilitære bøller. - De sparkede døren ind og sigtede på mig med et gevær. Nogle af os slap væk, men de fangede mig og min kammerat Juanito, fortæller den 20-årige bananarbejder Gustavo Morillo - Der lød en masse skud. Mændene tvang os ned på jorden og kastede os ind i en container, hvor vi lå med hænderne over hovedet. De råbte, at de ville køre os langt væk og slå os ihjel, forklarer den unge arbejder. Besatte plantagen Lejesoldaterne besatte plantagen i flere timer, nogle iført skudsikre veste og maskinpistoler, andre i laset tøj med haglgeværer. Imens ventede bananarbejderne ved indkørslen til plantagen i håbet om, at politiet ville komme og hjælpe dem. Omkring to hundrede ubevæbnede arbejdere blokerede indgangen til plantagen. Bananarbejdernes fagforbund, Fenacle, støttede de strejkende, og fagforeningens formand, Guillermo Touma, begav sig ubevæbnet ind midt på plantagen for at prøve at tale soldaterne til fornuft. Han kontaktede indenrigsministeren for at få regeringen til at gribe ind. Alt sammen uden held. Strejken bundede i utilfredshed med dårlige arbejdsforhold, brud på arbejdsmarkedsloven, farligt arbejdsmiljø og undertrykkelse af faglige rettigheder. Det var en spontant strejke, som Fenacle med en kæmpe indsats havde fået lovliggjort gennem godkendelse af fagforeningen og indgivelse af overenskomstkrav til arbejdsministeriet. Sidst på dagen angreb og beskød lejetropperne de 200 strejkende og fordrev dem fra indgangen. Politiet anholdt 16 af skytterne og lod resten gå. De fleste arbejdere mistede både deres job og deres bolig, der lå i plantagen. Overfaldet afstedkom international fordømmelse, blandt andet på grund af Fenacles indsats. Ingen blev dog dømt for angrebet, skønt flere soldater udtalte, at plantagens ejer, Álvaro Noboa, stod bag udåden. Noboa var Ecuadors rigeste mand, indehaver af flere aviser og præsidentkandidat i Ecuador. Det var formentlig grunden til, at landets medier i lang tid mørkelagde episoden. Angrebet på de strejkende arbejdere blev kulminationen på mange års undertrykkelse af bananarbejderne i Ecuador. Men det blev også et vendepunkt. I årene efter gik Fenacle i offensiven for at forbedre bananarbejdernes vilkår og rettigheder med støtte fra SiD, der senere blev til Fagligt Fælles Forbund, 3F. 8
Derfor strejkede arbejderne på Los Alamos: 120 fagligt aktive var blevet fyret Der var ikke indbetalt lovpligtig socialsikring Lønnen lå under lovens mindstesats Arbejderne havde ingen beskyttelse mod sprøjtemidler Nationale bananer Ecuador er det eneste banan-eksporterende land, hvor nationale firmaer spiller en rolle på verdensmarkedet, gennem de to selskaber Noboa (Bonita banana) og Reybanpac (Favorita bananas). 9
ecuador når fattige står sammen Ecuador har fået en grundlov, der slår fast, at arbejderne har ret til at organisere sig i fagforeninger. Den gør op med fup-firmaer, som hindrer faglig organisering. Bananarbejderne spillede en central rolle i processen. Ny grundlov styrker arbejdernes rettigheder p Med et overvældende flertal vedtog Ecuadors befolkning en ny grundlov den 28. September 2008. Forfatningen betyder en markant styrkelse af lønmodtageres rettigheder. En følgelov om outsourcing og indirekte ansættelsesformer fjerner en vigtig hindring for faglig organisering, blandt andet i banansektoren: For at undgå faglig organisering har private virksomheder i Ecuador i årevis brugt det trick at opdele produktion i små fiktive firmaer. Der skal være 30 ansatte for at kunne oprette en fagforening på arbejdspladsen og kunne forhandle overenskomst. Det satte de små fup-firmaer en effektiv stopper for. Arbejdskontrakterne i de særlige underfirmaer var typisk på time-basis. Med Ecuadors nye særlov, der regulerer ansættelsesforholdene, blev denne metode forbudt. Den nye lovgivning mod undertrykken de udlicitering har fungeret som inspiration for flere fagforeninger i Mellemamerika, der nu arbejder for lignende ordninger. Det er et stigende globalt problem at outsourcing bliver brugt som middel til at hindre faglig og sociale rettigheder, der ikke mindst er udbredt i Syd- og Mellemamerika. Folkelig debat Forud for den nye forfatning og følgelovgivningen var gået flere års folkelig debat. Fenacle var en særdeles aktiv medspiller i den proces. Forbundet ønskede ifølge eget udsagn et opgør med adskillige års regeringskrise præget af korruption og udulighed. Forbundets formand, Guillermo Touma, blev i 2007 valgt til den grundlovgivende forsamling, der forfattede forslaget til den nye grundlov. Fenacle kritiserede den tidligere grundlov for at være skræddersyet til de politiske og økonomiske magthavere og give carte blanche for privatisering af sociale- og naturresurser. I stedet gik Fenacle ind i debatten om en ny forfatning for at sætte fokus på uddannelse, faglige rettigheder, ret til sundhed og kamp mod korruption. Kampagnen for Fenacles deltagelse i arbejdet med forfatningen gav forbundet mulighed for at udvide sit arbejde med støtte fra småbønder, landarbejdere, landbrugteknikere, lærere og grupper af unge. Bananarbejderne lagde vægt på, at grundloven skulle diskuteres bredt i befolkningen. Guillermo Touma inviterede andre dele af fagbevægelsen til at deltage i forarbejdet til grundloven og den nye regulering af arbejdsmarkedet. Det er første gang Ecuadors mange fattige landarbejdere sætter et så tydeligt aftryk på landets udvikling. På få år er landarbejderne gået fra at være en gruppe stort set uden indflydelse til en politisk faktor, som er svær at komme uden om. Fenacle har været den drivende kraft i den udvikling. Guillermo Toumas valgkamp blev støttet økonomisk af 3F s personalefond og flere lokale 3F-afdelinger. 10
De 5 store Der bliver dyrket 65 millioner ton bananer om året. 20 % kommer på det internationale marked, der domineres af fem store selskaber: Dole (USA) Chiquita (USA) Del Monte (Chile/ USA) Noboa (Ecuador) Fyffes (Irland) Forslag fra Fenacle til bedre lovgivning for arbejdsmarkedet Forbud mod prekære ansættelsesformer uden rettigheder Forbud mod ansættelse på timebasis Forbud mod arbejder som arme-og-ben-firmaer Stigning i lønnen frem mod en værdig løn Forpligtelse til kollektive kontrakter Den nye grundlov i Ecuador garanterer et gratis, universelt sundhedssystem og gratis ungdomsuddannelse giver indianere, kvinder, flygtninge, indvandrere og homoseksuelle nye rettigheder. sætter focus på landets øko-system. floder, øer og skove får deciderede rettigheder, som noget helt nyt Outsourcing Oprettelse af små enheder og udlicitering er en udbredt metode til at undgå faglig organisering i mange latinamerikanske lande. Ofte er der tale om helt fiktive firmaer, der kun eksisterer på papiret. Fidusen er, at lovene ofte fastsætter et minimumsantal, for at ansatte kan danne en fagforening i et firma for eksempel 20 eller 30. Derfor ansætter man næsten altid én mindre, end der skal til for at oprette fagforening i disse firmaer. Forbuddet mod firmaer, der kun har til formål at hindre fagforeninger, har inspireret fagbevægelsen i blandt andet Nicaragua til at foreslå lignende regler. Disse fem selskaber kontrollerer 80 % af verdensmarkedet, hvilket giver dem stor politisk magt. I 2005 truede Dole og Del Monte med at trække sig ud af Costa Rica i en strid om regeringens position i handelsaftaler med EU - og fik deres vilje. Bortset fra Fyffes har de store bananselskaber deres egne plantager. Alle henter en stor del af deres bananer fra leverandørplantager og har distributionsnetværk. - Det har været erhvervslivets strategi i Ecuador at lade arbejderne betale for den skærpede konkurrenceevne i det internationale marked med usikre arbejdsforhold og fratagelse af rettigheder. Metoden har været forskellige former for outsourcing. Guillermo Touma, formand for Fenacle. 11
ecuador når fattige står sammen 12
Landarbejderne i Fenacle har gennem syv år udviklet ofte utraditionelle alliancer i ind- og udland. Det har sat bananarbejdernes vilkår på dagsordenen mange steder i verden. Lobbyisterne p Fenacle har siden 2002 gjort sig bemærket som en aktiv fortaler for de fattige ecuadorianske landarbejdere. Det begyndte med det blodige angreb på en strejke på bananplantagen Los Alamos. Straks efter henvendte Fenacle sig direkte til USA s ambassade og den amerikanske Kongres i samarbejde med amerikansk LO s solidaritetscenter og ngo en US Leap. Baggrunden var, at USA var ved at forhandle en ny frihandelsaftale med Ecuador, og spørgsmålet om landarbejdernes rettigheder blev et varmt emne i den debat. Flere kongresmedlemmer besøgte Ecuador og mødtes med Fenacle for at sætte sig ind i forholdene og give deres mening til kende over for myndighederne i Ecuador. Den ansvarlige for arbejdsmarkedsforhold på USA s ambassade i landet fulgtes sågar med Fenacle ud til åstedet. Den internationale menneskeretsorganisation Human Rights Watch havde netop udgivet en rapport med fokus på børnearbejde i Ecuadors bananproduktion i april 2002. Den indeholdt også rigelig dokumentation af systematiske krænkelser af faglige rettigheder og giftigt arbejdsmiljø. Fenacle forstod at anvende dokumen-tationen i indsatsen for at forbedre forholdene. I FN-organet ILO indgav den globale landarbejdersammenslutning, IUF, en klage over krænkelsen af faglige rettigheder. ILO gjorde det klart over for Ecuadors regering, at de ansvarlige bag massakren på Los Alamos burde retsforfølges. Det skete aldrig, men debatten var med til at øge presset på myndighederne i Ecuador og give omtale af forholdene i vestlige medier. Fenacle forstod hurtigt værdien af udenlandsk pres på et land, hvor man ikke kunne regne med hjælp fra hverken retssystemet eller det politiske system. Til debat i EU Året efter besøgte to repræsentanter fra Fenacle Europa-Parlamentet, der satte Ecuador og arbejdernes forhold til debat og indkaldte landets EU-ambassadør for at redegøre for forholdene i bananproduktionen. Efterfølgende besøgte også flere medlemmer af Europa-Parlamentet Ecuador og holdt møder med både regeringen og Fenacle. Denne internationale dialog med de to store banan-markeder var med til at lægge et pres på Ecuadors regering og bananproducenter, når det handlede om lønmodtageres rettigheder. Samarbejde med præsident Correa Det store gennembrud kom, da Ecuador i 2006 fik ny regering og Rafael Correa blev valgt til præsident. Fagforbundet gik under valgkampen i dialog med den relativt ukendte præsidentkandidat og stillede en række krav for at give deres støtte. Det handlede først og fremmest om konkrete faglige rettigheder og forbedringer til landets indianske befolkning, som forbundet også organiserer. Correas direkte modstander ved valget var bananarbejdsgiveren Álvaro Noboa, der var kendt for sin modstand mod faglig organisering og ejer af plantagen Los Alamos. På baggrund af Rafael Correas løfter om at støtte de fattige landarbejdere med konkrete forbedringer af lovgivningen valgte Fenacle at støtte Correa og føre kampagne imod Álvaro Noboa, og rundt om i bananarbejdernes landsbyer viste 3 - Vi fik valget mellem at forlade fagforeningen eller blive fyret. Vi valgte det sidste. Clotilde Astudillo, bananarbejder 2002. 13
ecuador når fattige står sammen de en video om de væbnede overgreb på arbejdernes rettigheder, som Noboa var ansvarlig for. Løb fra løfter Det var ikke første gang, Fenacle forsøgte at påvirke den politiske proces. Da præsidentkandidaten Lucio Gutierrez i 2003 blev valgt til præsident i Ecuador, skete det også med Fenacles og resten af fagbevægelsens støtte. Men Gutierrez valgte hurtigt at finde andre alliancepartnere og førte ikke en politik, der fremmede fagbevægelsens interesser. For at minde Gutierrez om hans løfter til bananarbejderne organiserede Fenacle sammen med IUF og em række ngo er, at der blev sendt over 3.000 postkort til præsidenten med krav om, at de faglige rettigheder skulle respekteres. Sådan gik det ikke i Rafael Correas tilfælde. Efter valget af Correa fortsatte Fenacle sin dialog med præsidenten og arbejdsministeriet og sikrede sig en regulering af arbejdsmarkedsloven, der udvidede arbejdernes rettigheder betragteligt. Ved valget til en grundlovgivende forsamling i september 2007 valgte Fenacle at opstille forbundsformand Guillermo Touma. Han blev valgt og bidrog til, at hele fag- og bondebevægelsen fik sat et tydeligt fingeraftryk på den nye grundlov. Det lykkedes med en sidelovgivning at få gennemført et forbud mod den type outsourcing, der havde udviklet sig til den største trussel mod den faglige organisering i landet. Ecuador har i mange år været præget af politiske kriser og korruption i skiftende regeringer. Fenacle erklærede, at de gik ind i en dialog med den nye regering i håbet om større gennemsigtighed og mere fokus på de fattige arbejderes forhold. De ustabile politiske forhold i Ecuador har i årtier gjort det svært for fagbevægelsen at få gennemført ændringer i arbejdsmarkedslovene. Nu kom chancen. Nye bånd til firmaer Også i forhold til den direkte modpart arbejdsgiverne - har Fenacle gjort sig umage for at skabe nye bånd, ikke mindst blandt de mindre producenter. - Vi valgte at gå ind i et strategisk samarbejde med små og mellemstore producenter af bananer for at sikre retfærdige priser og dermed bedre mulighed for, at arbejdernes levevilkår ikke bliver forringet, fortæller Richard Sellan fra Fenacle. Samarbejde Fenacle har bl.a. arbejdet sammen med Euroban, europæisk netværk af ngo er, der beskæftiger sig med banansektoren US Leap, amerikansk menneskeretsorganisation Human Rights Watch, menneskeretsorganisation fra USA. Banafair fair trade-organisation IFA ngo med fokus på arbejdsmiljø IUF global organisation for fagforeninger inden for fødevarer og landbrug Colsiba regionalt banan-netværk Det internationale fødevareindustri- og landarbejderforbund, IUF COOP nordisk supermarkedskæde Desuden har Fenacle samarbejdet med flere donorer og formået at skabe synergi mellem de forskellige projekter. Partnerne har været: Banafair Banana Link Solidarity Center (under amerikansk LO) ISCOD, spansk fagbevægelses solidaritets- og bistandsorganisation 3F - Vores samarbejde med Fenacle har udviklet sig meget positivt. Dialogen har gjort, at vi kunne finde løsninger på nogle konkrete problemer. Arbejdsgiverne bakker op om de tiltag, der er, og forholdet mellem parterne er meget tillidsfuldt og baserer sig på gensidig respekt. Man fornemmer, at den internationale støtte, Fenacle får, har en stor betydning for arbejdet. Det er en garanti for at forbundets arbejde bliver godt rådgivet. James Jensen, chef for socialt ansvar, frugtselskabet Reybanpack. 14
Aftale med Coop p I foråret 2006 indgik Fenacle en aftale med Coop Norden og 3F om, at de bananer, supermarkedskæden køber fra Ecuador, skal være produceret under ordnede forhold med ret til at være i fagforening. 3F var med til at formidle kontakten. Det lykkedes dog ikke umiddelbart at finde et firma, der både ville samarbejde med fagforbundet Fenacle og samtidig kunne leve op til Coops øvrige krav til leverancer af bananer, bl.a. kvalitetskrav. Aftalen mellem Coop og Fenacle indeholdt følgende hovedpunkter ud over de generelle krav, Coop stiller til sine leverandører: 1. Arbejdstagere og arbejdsgivere skal informeres af FENACLE om hvilke rettigheder der gælder på arbejdsmarkedet. 2. Arbejderne skal meldes ind i social- og sygesikringen fra den første dag, de er beskæftiget. 3. Tryghed i ansættelsen (varsler og godtgørelse ved afskedigelse) skal følge lovens regler. 4. Der skal oprettes sikkerhedsudvalg på plantagen med valgte repræsentanter for de ansatte. 5. Der skal være et direkte ansættelsesforhold uden mellemhandlere eller arme-benfirmaer. 6. Der må ikke være diskrimination eller børnearbejde på plantagen. 15
ecuador når fattige står sammen Tusinder af landarbejdere kender nu deres rettigheder og har valgt at stå sammen for bedre vilkår. Men der er lang vej endnu Et tigerspring fremad p I 2002 var blot 300 ud af Ecuadors bananarbejdere organiseret. I dag har Fenacle 8.270 medlemmer, hvoraf flere af de nyeste også kommer fra blomster- og sukkerplantager. Det betyder, at organisationen er mere end 25-doblet på bare syv år. 17 arbejdsplads-fagforeninger og flere område-baserede foreninger er i dag medlemmer af forbundet. Den mindste har 72 medlemmer, den største 1.800. Ser man på de potentielle medlemmer på landets plantager, er tallene knap så imponerende: Forbundet har flyttet sig fra en promille til lidt over to procent af arbejdsstyrken. Masser af plantager står stadig uden fagforening. Der er også masser af plads til udvikling inden for de firmaer, hvor bananarbejdere er blevet organiseret. De 17 firmaer har i alt 48.000 ansatte. Der er en grænse for, hvor hurtigt en organisation kan vokse, for den skal kunne følge med i integrationen af nye grupper, uddanne og støtte de nye medlemmer og deres tillidsrepræsentanter. Støtter uorganiserede kolleger Fenacle har fra begyndelsen valgt, at forbundet vil informere arbejderne så bredt som muligt om deres rettigheder. Forbundet møder utallige krænkelser af arbejdstagerrettighederne, og har valgt ikke kun at hjælpe egne medlemmer, men også involverer sig i sager, hvor uorganiserede har brug for støtte. På den måde håber forbundet at kunne vise andre bananarbejderne, hvad en fagforening kan udrette og ad den vej styrke organiseringen. Den internationale støtte har gjort dette arbejde muligt. I begyndelsen kunne arbejderne kun melde sig ind i en fagforening, hvis der var stiftet en på netop deres plantage. Hvis de blev fyret fra plantagen eller fagforeningen blev opløst, mistede de dermed også deres tilknytning til Fenacle. For at dæmme op for det problem, har Fenacle dannet organisationer med udgangspunkt i de banan-producerende i provinser, hvor arbejderne også kan melde sig ind individuelt og få støtte. Den konkrete organisering foregår dog stadig hovedsageligt i fagforeninger, der er tilknyttet en bestemt arbejdsplads eller et bestemt firma. Fenacle har været god til at lære os om, hvordan vi opbygger ny organisation. Det har vi lært meget af. Den viden forsøger vi at give videre til andre medlemmer, så vi hele tiden kan forbedre os og fastholde vores organisation. Arturo Galvez, sekretær i fagforeningen Siembra Neuva Dole 16
Organiserede landarbejdere 2002 300 Dec. 2007 5700 Dec. 2008 7200 August 2009 8.270 Favorita er et af de ecuadorianske bananmærker, der sælges i Danmark. Favorita, der blandt andet kan købes i Dansk Supermarkeds butikker, stammer fra selskabet Reybanpac, der ejes af brødrene Wong. Selskabet har nu så småt åbnet op for faglig organisering blandt deres ansatte efter flere år med undertrykkelse af faglige rettigheder. Det er sket efter flere år med tillidsskabende samarbejde på konkrete områder, og forhandlinger med Fenacle. 17
ecuador når fattige står sammen Fenacle kom i konflikt med det danske skolesamvirke Tvind efter fyringer og undertrykkelse af hundredvis af bananarbejdere. Smidt på gaden af Tvind p - Leve blokaden! Ned med danskerne! Luisa Maria Vernán holder 4-årige Jonatan på armen, mens hun råber. Hun står blandt de forreste af 100 bananarbejdere på den panamerikanske landevej. De blokerer vejen med brændende bildæk for at protestere mod bananselskabernes opførsel i provinsen Guayas i Ecuador. En stor del af arbejderne er blevet fyret fra plantagen Rio Culebra af medlemmer af Tvinds lærergruppe, der ejer farmen. Blandt de fyrede er Luisa Marias mand, Luis Vernán. Parret og deres to børn mistede deres hjem på plantagen og måtte flytte flere hundrede kilometer for at finde arbejde. Manglede mad til børn - Vi har ikke haft mad til ungerne i flere uger. Nu har Luis heldigvis fået arbejde på en anden plantage. Men vi har stadig ikke penge til julegaver til børnene, og det gør ondt, fortæller 34-årige Maria Luisa. I foråret 2002 strejkede landarbejderne for at få udbetalt manglende løn og socialsikringsbidrag af Tvind. Strejken blev underkendt af arbejdsministeriet på grund af sen varsling, og fordi arbejderne blev beskyldt for at stjæle plantagens bananer. De strejkende gik i arbejde igen, men den 2. september 2002 blev de forhindret i at møde på arbejde af 20 væbnede vagter og et stort politiopbud. I alt blev 120 bananarbejdere smidt på gaden. Omkring 600 mennesker mistede hjem og indtægt. Luis Vernán modtog 1500 kroner i bonus for fyringen efter 10 års arbejde. - Luis arbejdede 12 timer om dagen i pakkeriet for 30 dollars (ca. 150 kr., red.) om ugen i årevis, og så bliver vi bare smidt ud, siger Maria Luisa med harme i stemmen. Solgte to plantager Tvind ejede i 2001 tre bananplantager i Ecuador. Fenacle kritiserede skolesamvirket for underbetaling, elendigt arbejdsmiljø, brug af børnearbejde og undertrykkelse af faglige rettigheder på plantagerne Santa Rita og Rio Culebra. Tvind afviste så godt som alle anklager. I 2002 solgte samvirket de to omstridte plantager. På skolesamvirkets tredje plantage La Italia, var der ligeledes problemer med udbetaling af socialsikring. Plantagens ledelse anerkendte dog arbejdernes fagforening og havde underskrevet en kollektiv overensomst. I 2005 udbetalte plantagen nogle af arbejdernes tilgodehavender. Fenacle krævede 2,6 millioner kroner i kompensation til bananarbejdere fra Tvinds plantager. Tvind betalte omkring 1,7 millioner i manglende socialsikring og 175.000 kr. til fyrede arbejdere frem til 2005. Flere lokale afdelinger af SiD gik aktivt ind i kampagnen og opfordrede deres kommuner til at fjerne UFF s tøjindsamling fra gadebilledet, da UFF - Ulandshjælp fra folk til folk - blev anset som en del af Tvind. Skolesamvirket ejede også bananplantager i Belize, hvor arbejdere ligeledes klagede over undertrykkelse. Flere 3F ere besøgte arbejderne på Tvinds plantager mellem 2002 og 2006 og var med til at lægge pres på den danske organisation. Repræsentanter fra Fenacle besøgte Danmark for at kræve værdige forhold for bananarbejderne af Tvinds ledelse. I 2009 krævede Fenacle atter udbetaling af manglende social- og sygesikring fra Tvind-plantagen La Italia og fremlagde kravet over for det offentlige socialsikringsinstitut, der forvalter midlerne. Men i denne sag behøver Fenacle ikke længere hjælp fra udenlandske kolleger for at opnå resultater. Forbundet er i stand til at køre sagen selv. 20.000 kr. til Tvind-arbejdere I 2002 samlede Støberiklubben 97 på Valdemar Birns Jernstøberi i Holstebro 20.000 kr. ind til fyrede bananarbejdere fra Tvinds plantager i Ecuador. - Det er stadig noget, folk taler meget om på virksomheden, og flere har skrevet sig på den støtteseddel, vi har hængt op på opslagstavlen. Nogle giver ti kroner, andre støtter med flere tusinde, men bare det, at folk gør noget, er vigtigt, forklarede fællestillidsmand Mogens Schütt. Indsamlingen til bananarbejderne modtog blandt andet bidrag fra SiD Lager og Pak i Århus, SiD Silkeborg BT, SiD Holstebro A og SiD Ebeltoft. Jeg arbejder, mens fly sprøjter gift over plantagen mod udyr, og vi får ingen handsker, masker eller arbejdstøj. Edwin Alvarado 29-årig bananarbejder på plantagen Rio Culebra. 18
Problemer på Tvinds plantager Uvarslede fyringer af i alt 145 arbejdere, der havde deltaget i strejke. Manglende kompensation for fyringer. Manglende social- og sygesikring. Sprøjtning med pesticider uden ordentlig beskyttelse. Sundhedsfarlige boliger. Manglende el og drikkevand til arbejderne. Trusler om vold mod fagligt aktive arbejdere. Brug af børnearbejde. Luisa Maria Vernán og hendes mand Luis måtte forlade deres hjem på Tvinds plantage Rio Culebra i 2002. Luis blev fyret efter mange år som bananarbejder som følge af en faglig konflikt. 19
ecuador når fattige står sammen Lokale 3F ere har støttet bananarbejderne i Ecuador gennem oplysning, kampagner og konkret støtte. Men de har også fået meget igen. - Vi kan lære meget af Fenacle p - Selv om Danidas støtte stopper nu, fortsætter vores samarbejde med Fenacle og bananarbejderne i Ecuador fremover. Stanley Bach er ikke i tvivl om, at bananarbejdernes forhold bliver en del af hans faglige arbejde i fremtiden. Han er formand for 3F Viborg og har siden 2000 bidraget til 3F s samarbejde med Fenacle. Det er sket gennem en baggrundsgruppe, der har deltagelse af andre lokale fagforeninger, 3F s grønne gruppe, 3F s Solidaritet og Udviklingsbistand og en tillidsmand fra Cheminova. Gruppen har stået for lokalt oplysningsarbejde i Danmark og løbende haft kontakt til bananarbejderne i Ecuador. Sund organisation - Jeg har besøgt Fenacle en enkelt gang, og vi har haft besøg af dem tre gange i Danmark. Det har været fantastisk at opleve, hvordan forbundet er blevet styrket organisatorisk og har været i stand til at spille en rolle politisk i Ecuador. Det virker som en meget sund og aktiv organisation, siger Stanley Bach. Han var i 2006 med til at støtte Fenacles formand, Guillermo Touma, med økonomiske bidrag, da han blev valgt ind i den forsamling, der skrev udkastet til Ecuadors nye grundlov. Misundelig på resultater Han mener, at det ikke kun er latinamerikanerne, der kan lære noget af deres danske partnere. Det omvendte er også tilfældet: - Vi kan lære meget af Fenacle. Jeg kan godt misunde forbundets evne til at skaffe medlemmerne vigtige resultater i det politiske system. Deres internationale lobby-arbejde over for især USA og EU har også været sublimt og meget inspirerende, siger Stanley Bach. Stanley Bach, formand for 3F Viborg. Den danske solidaritetsgruppe har løbende informeret medlemmer og offentlighed om forholdene for bananarbejdere i Ecuador. Gruppen spillede også en central rolle, da Fenacle forsøgte at presse det danske skolesamvirke, Tvind, til at sørge for ordnede forhold på deres bananplantager. De lokale fagforeninger opfordrede til boykot af Tvind og gik ind i en dansk kampagne for bananarbejderne, der blandt andet var blevet snydt for løn og pension. - Vi var med til at bringe oplysninger videre til den landsdækkende og lokale presse, og det tror jeg da spillede en rolle, da Tvind til sidst indbetalte arbejderne den pension, de havde til gode, vurderer Stanley Bach. 20