Carl Nielsen Vi skal høre med øjnene Se med ørerne Lugte med hænderne Tænke med hjertet og føle med hjernen Carl Nielsen Carl Nielsen (1865-1931) er den mest kendte komponist, vi nogensinde har haft i Danmark. Han har skrevet en masse musik, som stadig bliver spillet den dag i dag, selvom han snart ville være fyldt 150 år. I vil hurtigt opdage hvor forskelligartet musik, han har skrevet. Det gælder bl.a. store symfonier for hele symfoniorkesteret, stykker for mindre grupper i orkesteret, det man kalder kammermusik og musik for soloinstrumenter. Han har også komponeret operaer, og han er en af de komponister, der har skrevet flest melodier til danske sange. Vi håber, at I med dette materiale vil få lyst til at vide mere om Carl Nielsen og ikke mindst lytte til hans musik. derfor: slå ørerne ud, luk øjnene op og luk CArl nielsen ind! 2 s. s. Jeg ved en lærkerede 4Fynsk Forår s. 5 s. 7 Maskarade 6Humoresker s. 5. symfoni 8lærervejledning og henvisninger s.
Jeg ved en lærkerede OPGAVER Carl Nielsens barndom var fra første færd præget af masser af musik. Faderen, som blev kaldt Niels Maler, blev brugt som musiker til mange fester. Sammen med et par musikervenner tog han ud og spillede bl.a. i forsamlingshuse på store dele af Midtfyn. Så snart Carl kunne håndtere en violin, var han med faderen ude at spille. Der var også musik i Carls mor. Hun sang tit for ham, og engang han havde mæslinger, og hun sad ved hans seng og sang, tog hun en violin ned fra væggen, gav ham den, for at han skulle prøve på instrumentet at finde frem til de melodier, som hun sang for ham. Da Carl Nielsen var 6-7 år, havde han denne oplevelse hos sin blinde onkel Hans, der var organist i Dalum: Nu kom for mig det store øjeblik! Onkel Hans gik hen og åbnede klaveret og sagde, at jeg gerne måtte prøve at klimpre på det det ville ikke nytte noget, om jeg forsøgte at beskrive, hvilken oplevelse det var for mig at røre ved tangenterne og efterhånden finde melodier frem med en eller to fingre... Her lå tonerne i en lang række for mine øjne. Jeg kunne ikke alene høre dem, men jeg kunne se dem, og jeg gjorde den ene store opdagelse efter den anden Jeg husker ikke, om jeg fandt akkorder eller treklange, men med en finger fra hver hånd spillede jeg lange rækker af søde tertsgange 1. Prøv at spille eller synge denne melodistump, og se den zigzag-bevægelse, der er i den. Hvis du ikke kender udtrykket terts ellers tertsgang, så prøv at bruge musiktimerne til at finde ud, hvad det er. 2. Kan du se en forbindelse mellem sangen Jeg ved en lærkerede og Carl Nielsens leg ved klaveret? 3. Kender du sangen? Hvis ja, så prøv at synge så meget du kan huske af den. 4. Hvorfor tror du, at den stadig bliver sunget i dag, selv om det er over 80 år siden, den blev skrevet, nemlig i 1924? Anne Marie Telmányi: Carl Nielsen - Den musikalske vogterdreng, 1961.
Fotos: Xylofon-billede af Maria Hørup, violin-billede af Åsa Eriksson. Carl Nielsen fortæller også denne episode fra sin barndom: Jeg stod bag en stak favnebrænde, som jeg var i færd med at spille nogle melodier på. Min bror og jeg havde nemlig gjort den opdagelse, at brændestykkerne havde forskellige toner, og nu havde jeg sat nogle kridtstreger på enden af stykkerne og kunne, ved at slå en hammer på dem, spille forskellige småmelodier... Vi har nu set et par eksempler på, hvordan Carl Nielsen har eksperimenteret med og leget sig frem til musik på en violin, på et klaver og på brændestabler. Hvad tror du, han har lært af det? Hvordan har du lært at spille eller synge? Kender du andre måder? Carl Nielsen er født på Sortelung, ved Nr. Lyndelse, 14-15 km. syd for Odense. Han er søn af landarbejder, maler og spillemand Niels Jørgensen og Maren Kirstine, og er 7. barn i en søskendeflok på 12: 6 piger og 6 drenge. Fødehjemmet på Sortelung blev revet ned pga. brandfare i 1872, hvorefter familien lejede et par værelser på gården Arvensminde. Herfra flyttede de til barndomshjemmet. Carl Nielsen boede i det hus, vi kalder barndomshjemmet, fra marts 1878 til november 1879, hvor han blev ansat som militærmusiker i Odense. Familien havde ikke ret mange penge, men Carl Nielsen beskriver alligevel sin barndom som en lykkelig tid. 3
syngende fynsk, hvad droslen fløjt den smutter ind under syrenbuskene, er ikke andet end en efterligning af stærens indfald, som igen er påvirket af de fynske pigers henrivende klukken, når de både jubler og ler i ha- verne bag de klippede hække. Klokkerne kimer og hanerne galer på fynsk, og op fra fuglerederne står der en helt symfonisk jubel, hver gang moderen gi r ungerne mad. Også stilheden syn- ger i den samme tone, og selv træerne drømmer og taler i søv- ne det fynske mål. Vi lægger øret til jorden endnu en gang; vi hører ikke muldvarpen dybt nede, men den tier på fynsk, og nu er alt beredt til en ny dag. Hvilken frydefuld tanke, at vi kan opleve det alt sammen igen, når dagen gryr, ja, hver dag, om vi blot vil lytte og lade sangen komme, som den vil. I Fyn er alting anderledes end i den øvrige verden, og hvem der giver sig tid til at lytte, skal nok erfare det. Bierne synger på en egen måde med en særlig fynsk klang, og når hesten vrinsker og de røde køer brøler, må da enhver kunne høre, at det er på en helt anden måde end i det øvrige land. Det er syngende fynsk, hvad droslen fløjter, og solsortens latter, når den smutter ind under syrenbuskene, er ikke andet end en efterligning af stærens indfald, som igen er påvirket af de fynske pigers henrivende klukken, når de både jubler og ler i ha- verne bag de klippede hække. Klokker- ne kimer og hanerne galer på fynsk, og op fra fuglerederne står der en helt symfonisk jubel, hver gang mode- ren gi r ungerne mad. Også stil- heden synger i den samme tone, og selv træerne drømmer og taler i søvne det fynske mål. Vi lægger øret til jorden endnu en gang; vi hører ikke muldvarpen dybt nede, men den tier på fynsk, og nu er alt beredt til en ny dag. Hvilken frydefuld tanke, at vi kan opleve det alt sammen igen, når dagen gryr, ja, hver dag, om vi blot vil lytte og lade sangen komme, som den vil. Carl Nielsen Fynsk Forår Der er ingen tvivl om, at Carl Nielsen var meget inspireret af naturen og af dens lyde. Dette fornemmes tydeligt i bl.a. værket Fynsk Forår, der er et værk for tre sangsolister, kor og orkester. Teksten en hyldest til Fyn er skrevet af Aage Berntsen. Carl Nielsen komponerede musikken i 1921. Værket blev opført første gang på Kvægtorvet i Odense i 1922. 6-7.000 mennesker strømmede til for at høre, se og opleve koncerten med de hen ved 1000 medvirkende fordelt på ca. 900 sangere, heraf 100 i børnekoret, og 80 musikere i orkesteret. Carl Nielsen skrev selv om sin musik til dette værk, at han havde moret sig med at give det en blanding af humor og lyrik. Om det er lykkedes, må I selv bedømme. I hvert fald er musikken til Fynsk Forår både iørefaldende og lige til at gå til. Måske netop derfor er værket blevet et af Carl Nielsens mest kendte og elskede og det opføres hvert år mange forskellige steder i landet. 1. Hør Nu vil vi ud at lege fra Fynsk Forår! Fortæl hvilken situation det er. Prøv at (for)tælle, hvor mange roller der er. 2. Prøv så at høre efter i musikken, hvordan den er bygget op. Hvordan er formen? Sæt bogstaver på! Er der noget, der er ens? Er der noget, der adskiller sig musikalsk? 3. Hvordan synger de? Passer det godt til talerytmen?
Maskarade Kostumeskitser af scenograf Henrik Bloch. Operaen Maskarade er blevet til, fordi Carl Nielsen havde lyst til at skrive en opera med en Holberg-komedie som grundlag. Carl Nielsen fik derfor sin gode ven, forfatteren Vilhelm Andersen (1864-1953), til at bearbejde Holbergs komedie til en operatekst, også kaldet en libretto, og denne nye tekst satte Carl Nielsen så musik til. Nogle mente ikke, at man kunne gøre sådan noget, mens andre var begejstrede for hans idé. Carl Nielsen har selv sagt om arbejdet med Maskarade: det var en sand fest at boltre mig i disse toner. Maskarade er en rigtig forviklings-opera, som vi også kender fra andre teaterstykker, film, pantomimer og musicals, hvor de to unge hovedpersoner må gå så gruelig meget igennem for at få hinanden! Historien handler meget kort fortalt om de to unge, Leander og Leonora, der er forelskede. De vil gerne til maskerade, men Leanders fader, Jeronimus, vil dog ikke være med til det nymodens pjat og forbyder de unge at gå til fest. I lang tid ser det sort ud for Leander og Leonora, men til alt held ender historien lykkeligt! Ludvig Holbergs klassiske komedieplot og Carl Nielsens farvestrålende musik har gjort denne opera til Danmarks nationalopera, lige siden den blev opført første gang på Det Kongelige Teater i København i 1906. Hør Fordum var der Her og andre fred på gaden fra Maskarade. steder bliver Prøv først at lytte uden at læse teksten! den med jævne Hvad er din første indskydelse? Selv om du mellemikke kan forstå hele teksten, hvad er så dit billede rum af ham, der synger den? Hvilket humør er han i? opført Prøv så at finde teksten i en sangbog og læs den. stadigvæk. Prøv evt. også at synge sangen. Hvad handler teksten 1. 2. om? Lav en tegning eller tegneserie af, hvad der foregår i sangen og i mandens hoved. 3. Kender du nogle stykker af Ludvig Holberg? Jeppe på Bjerget, f.eks.? Er der noget specielt ved dem? 4. Maskerade, hvad er det? Hvorfor har man det? Kender vi det i dag? 5
6 Humoresker 1. Lyt til en indspilning af alle humoreskerne. De har titler som Snurretoppen, Sprællemanden og Dukkemarch, der er hentet fra barnets verden. Man kan godt få nogle billeder inde i hovedet, nogle associationer, når man hører dem. Se om I kan finde ud af, hvilken en der er sprællemanden, snurretoppen, en lille langsom vals osv. 2. Prøv så at lytte en ekstra gang til Snurretoppen. Kan man høre, at musikken er inspireret af en snurretop? Hvordan? Prøv at forklare det med ord, eller vis det med din krop. Lav en lille dans eller et lille optrin til musikken. Prøv at få det til at passe både i længde og tempo! 3. Hvis I kan finde en gammeldags snurretop, så prøv at se, hvor længe I kan holde den kørende. Hvad sker der, når man sætter den i gang? Hvad sker der, når den drejer hurtigst? Hvad sker der, når farten aftager? Hvad sker der, når den vælter? Kan man høre det i musikken? 4. I kunne også prøve selv, med stemme eller med andre instrumenter, at lave jeres egen (gruppe-) Snurretop-komposition og spille den for hinanden. Carl Nielsens små klaverstykker Humoreske-Bagateller er ikke så komplicerede som andet af hans klavermusik. Faktisk ved man ikke så meget om tilblivelsen af disse stykker, andet end at de er komponeret i årene 1894-97. Mange regner dog med, at de er inspireret af og tilegnet hans børn. Carl Nielsen blev nemlig i foråret 1891 gift med billedhuggeren Anne Marie (1863-1945), og sammen fik de tre børn: Irmelin (1891-1974), Anne Marie (1893-1983) og Hans Børge (1895-1956). Klaverstykkerne blev opført første gang ved en koncert i København i 1898. Nogle år senere spillede Carl Nielsen dem også selv offentligt. Det var i forbindelse med en teaterforestilling i Svendborg. På Statsbiblioteket i Århus har man en sjov gammel valse med en indspilning af Carl Nielsen, der spiller en af bagatellerne hjemme hos nogle af sine venner. Det er den eneste kendte indspilning med Carl Nielsen selv.
7 5. symfoni 1. Prøv at lægge jer på gulvet i musiklokalet, eller sæt jer og luk øjnene, og hør 1. sats af 5. symfoni. De fleste kendte komponister har skrevet symfonier. En symfoni er et værk i flere dele for orkester, som siden sidste halvdel af 1700-tallet har været orkestermusikkens hovedgenre. Carl Nielsen har skrevet seks symfonier. Det er svært at vælge en ud frem for de andre, da de er meget forskellige. Kendetegnende for dem er, at nu, hvor Carl Nielsen har et stort orkester til rådighed, så sker der meget mere end i de stykker, vi hidtil har valgt ud: musikken kan blive meget kraftig eller meget svag, meget voldsom og mystisk eller meget stille og blid. At skabe variation er en af de ting, symfoniorkesteret er rigtig gode til! Flere af Carl Nielsens symfonier hedder noget, men hans 5. symfoni ønskede han ikke at sætte en titel på. Han siger selv, da den blev udgivet i 1922, at det er af det onde, distraherer Tilhørerne og ødelægger den absolutte Tilegnelse. Se om der kommer billeder inde i hovedet, og skriv alle jeres associationer op på tavlen bagefter. I kan også prøve at tegne til, når I hører den en gang til. Prøv bagefter om I kan forklare, hvad det er i musikken, der får jer til at tænke sådan. 2. Vi vil nu lytte efter detaljer i 1. sats af 5. symfoni. Hvilke instrumenter kan I genkende, og hvad spiller de? Du kender måske tegnene for kraftigt og svagt i musik (pp, p, mf, f, ff, > og <). Sæt dem på de enkelte dele af musikken. 3. Prøv at lytte fra starten, ca. 4 min. inde i satsen og endelig også små 11 min. inde i satsen. Prøv at beskrive de tre dele, forskelle, evt. en handling eller nogle stemninger. Hvis I slet ikke har ideer, kan I måske få lidt inspiration her: kald evt. første del af førstesatsen idyl (eller natur), anden del det onde tema (det gjorde Carl Nielsen selv!) og så en slags forløsning eller kamp. Hvordan vil I beskrive slutningen? Hvordan ender det? 4. I kan også for at huske temaerne fra hinanden lave en tekst til dem. Prøv først fælles at sætte tekst til det sidste tema. Det har en iørefaldende melodi. 5. I kan også spille et rollespil, en slags battle, hvor I, i to hold, agerer til henholdsvis det første og det andet tema. Inden da skal I nok aftale, hvordan det skal ende. Prøv at tænke musikken som en lydkulisse til en film. Øv det nogle gange, så det kommer til at passe sammen med musikkens opbygning. Carl Nielsens symfonier kan bruges til mange ting. Ved første gennemlytning er de måske ikke så let tilgængelige som fx Mozarts symfonier, men måske netop derfor så spændende: jo flere gange man hører dem, jo flere detaljer dukker op, ligesom med et maleri eller andre gode kunstværker. Symfoniorkestrets instrumenter
Lærervejledning og henvisninger Familien Carl Nielsen, 1896. Dette er et inspirations-materiale til at gå på opdagelse i Carl Nielsens musikalske univers. Med materialet har vi villet vise, at man kan gå til Carl Nielsens musik direkte, gennem hans sange eller mindre satser, eller ved enkle øvelser også komme ind i hans mere komplekse værker. Materialet her er tænkt til 3.-5. klasse, men kan sagtens bruges af både yngre og ældre elever. Det kan bruges som inspiration, eller I kan bruge det kombineret med et besøg på Carl Nielsen Museet, Odense, og/eller i Carl Nielsens Barndomshjem, Nr. Lyndelse. Carl Nielsen Museet i Odense fortæller komponistens livshistorie fra barndommen i det midtfynske til hans tid som militærmusiker i Odense, ungdomsårene i København og ikke mindst om hans (sam)liv med hustruen, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Der er også rig viden at hente om hans omfattende musikalske produktion. Endvidere vises en stor samling Anne Marie Carl-Nielsen-værker. Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Lyndelse udgør de autentiske rammer for komponistens barndom. Her findes information om hans familie og de betingelser, der i anden halvdel af 1800-tallet var for en landarbejderfamilie af denne slags. Ikke mindre væsentligt giver museet et indblik i, hvilke musikalske indtryk Carl Nielsen er blevet præget af i sin opvækst. Materialet her er bygget op som en blanding af facts, små historier, musikeksempler og opgaver. Alt efter, hvor meget tid, der er til rådighed til emnet, kan man vælge at gennemgå hele materialet eller dykke ned i områder med særlig interesse. I kolonnen til højre har vi nævnt eksempler på bøger og links, hvor I kan få meget mere at vide og finde flere ideer til arbejdet med Carl Nielsen. Rigtig god fornøjelse! Bøger Lise-Lotte Brix: Klassisk musik på nye måder, Musikforlaget Fog, 2003 Bente Brock: Musiklyt, Folkeskolens Musiklærerforening, 1987 Mogens Christensen: Kreativ værkintroduktion, Folkeskolens Musiklærerforening, 2005 Anna la Cour-Harbo: Lyt til Carl Nielsen, Folkeskolens Musiklærerforening, 1993 Karsten Eskildsen: Carl Nielsen livet og musikken, Odense Bys Museer, 1999 Jørgen Floris: Musikoplevelse, Nyt Nordisk Forlag, 1966 Bodil Heister: Den fynske spillemand, Edition Wilhelm Hansen, 1995 Carl Nielsen: Min fynske Barndom, (1. udgave) Martins Forlag, 1927 Gertie Sjøen: Hør nu her, Folkeskolens Musiklærerforening, 1989 Links Mange af landets symfoniorkestre samt Den jyske Opera og Den kongelige Opera har på deres hjemmesider specielt børne-og unge-sider. www.vejmus.dk gode link www.carlnielsen.dk Mere information om de to Carl Nielsen-museer kan fås ved henvendelse til Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C, tlf. 65 51 46 01 eller på www.museum.odense.dk Ud over normal åbningstid er der, uden beregning, adgang for skoleklasser til Carl Nielsen Museet tirsdag til fredag mellem kl. 9-14 efter forudgående aftale. Odense Bys Museer 2008 Faglig tilrettelæggelse: Connie Koch Rasmussen, lektor i musik ved læreruddannelsen i Odense under University College Lillebælt og Ida-Marie Vorre, Odense Bys Museer Grafisk design: Rikke Reimann, Odense Bys Museer Hvor intet andet er nævnt, tilhører de anvendte illustrationer Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer. Øvrige illustrationer er gengivet med venlig tilladelse fra Odense Musikskole, museumsinspektør Henriette Nielsen, scenograf Henrik Bloch og Odense Symfoniorkester. Foto: Niels Nyholm