I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som beskriver ligevægten mellem varemarkedet og pengemarkedet. I kapitel 3 vil baggrunden for IS-kurven blive udviklet. I kapitel 4 vil baggrunden for LM-kurven blive gennemgået. I kapitel 5 vil kapitel 3 og 4 blive benyttet til at udlede kurverne og kombinere de to til én model, som hedder IS-LM-modellen. Det er vigtigt, at du har fuldstændig forstået, hvad kurverne hver især beskriver, deres udseende og hvad der kan få kurverne til at forskyde sig. Dette skal bruges til at forudse, hvilke økonomiske konsekvenser en given politik vil have på kort sigt. IS-LMmodellen er meget vigtig for din eksamen, og det ses til tider, at den udgør helt op til 50% af selve eksamensopgaven. 3 Varemarkedet I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: 3.1 Opbygningen af BNP I kapitel 2 lærte du, hvordan BNP beregnes for en simpel økonomi. I disse eksempler arbejdede du med økonomier, som kun producerede rugbrød og kartofler. Da dette ikke er særlig realistisk, ses der først på, hvad BNP for en typisk økonomi består af. For at gøre dette deles BNP op i 4 kategorier, som vil være gennemgående for resten af kompendiet: 3.1.1 Privat forbrug, C (consumption) Det private forbrug består af alt fra de daglige indkøbsvarer til en ny bil eller en flyrejse til Bahamas. Det private forbrug vil blive forkortet med C, som står for consumption. 3.1.2 Investering, I (investment) Investeringer for en økonomi dækker både over private og virksomheders investeringer. For en privat person kan det være et nyt hus eller en ny lejlighed og for en virksomhed; en ny fabrik eller maskine. Investeringerne bliver forkortet med I, som står for investments. 3.1.3 Det offentlige forbrug, G (government spending) Det offentlige forbrug er, hvad den offentlige sektor forbruger. Det kan være forbruget indenfor sundhedsvæsnet, politiet eller renovering af regeringsbygninger. Bemærk dog, at det offentlige forbrug ikke inkluderer bistand eller rente på statens gæld. Dette skyldes, at selvom de er en udgift for regeringen, sker der ikke noget indkøb af nogen varer eller ydelser og de skal derfor ikke tælles med i BNP (se kapitel 2). Det offentlige forbrug forkortes med G, som står for government spending. 22

3.1.4 Nettoeksport, NX (net export) Den sidste del af BNP består af udenlandshandel. Alle eksportvarer, altså de varer der sælges til udlandet, påvirker BNP positivt, hvorimod alle importvarer påvirker BNP negativt. Importvarernes negative påvirkning skyldes, at økonomien køber varer fra udlandet, som ellers var blevet produceret indenlands. I stedet for at behandle eksport og import separat, trækkes de to fra hinanden, hvilket giver nettoeksporten. Hvis et land har en positiv nettoeksport, eksporterer de mere end de importerer og vice versa. Nettoeksporten forkortes NX og står for net export. Da der indtil del 5 kun bliver analyseret lukkede økonomier, behøver du ikke spekulere mere på dette, før du når til kapitel 9. Bemærk, at de fleste lærebøger skriver Y, som står for output, i stedet for BNP 1. Vi vil gøre det samme og fremover, når du ser bogstavet Y, kan du enten tænke på det som produktionen i landet eller indkomsten i landet. Definition 8 Opbygningen af BNP BNP (Y) kan blive opdelt i 4 overordnede kategorier: Det private forbrug (C), investeringer (I), det offentlige forbrug (G) og nettoeksporten (NX) Y=C+I+G + NX For en lukket økonomi gælder der Y=C+I+G (som nemt kan huskes ved at kalde den CIGaret formlen) 3.2 Efterspørgslen for varer (Z) Det er nu blevet tid til at beskrive, hvordan efterspørgslen for C, I og G skabes (husk, at nettoeksporten er gemt indtil kapitel 9). For alle økonomier antages det, at produktionen er lig med efterspørgslen (Z): Y Z Logikken bag denne antagelse går på, at hvis efterspørgslen enten stiger eller falder, vil firmaer øjeblikkeligt justere deres produktion. Det virker måske en smule urealistisk, at firmaer skulle kunne justere deres produktion øjeblikkeligt, men faktum er, at det er en antagelse, der tages for at simplificere analysen af efterspørgslen. Ved at antage at produktionen altid er lig med efterspørgslen, kan det fra def. 8 konkluderes, at den totale efterspørgsel må være bestemt af: Z C I G Der skal nu ses på, hvordan hver enkelt komponent af efterspørgslen bliver bestemt. 1 Husk, at BNP (brutto nationalt produkt) er det samme som det engelske GDP (gross domestic product) 23

3.2.1 Efterspørgslen for det private forbrug (C) Der er utrolig mange faktorer, der påvirker dit forbrug. At skulle tage alle disse i betragtning i den økonomiske model ville dog være umuligt. For at gøre det så simpelt som muligt, holder man sig i makroøkonomi til nogle ganske få faktorer. Den vigtigste faktor, der påvirker dit forbrug, er din indkomst. Husk fra kapitel 2, at indkomsten i en økonomi altid er det samme som produktionen, og det kan derfor konstateres, at dit forbrug afhænger af Y. Men hele din indkomst kan ikke forbruges, for du skal også betale skatter. Derfor trækkes skatterne fra din indkomst. Skatterne forkortes med T og står for taxes. Hvad der nu er tilbage, efter du har betalt skat, er din disponible indkomst (disposable income): Disponibel indkomst: Y D Y T Jo større disponibel indkomst, jo mere vil du forbruge. Det kan dermed konkluderes, at forbruget afhænger positivt af den disponible indkomst. Dette er beskrevet i forbrugsformlen nedenfor og vises med plustegnet nedenunder parentesen. Uspecifik forbrugsformel: Y D C C(Y T Denne forbrugsformel er dog ikke særlig specifik. Alt, den fortæller, er blot, at hvis Y D stiger, så stiger forbruget også, men ikke hvor meget forbruget stiger. For at præcisere dette omskrives forbrugsformlen til: ) Specifik forbrugsformel: C c 0 (Y T) Ovenstående formel er meget vigtig og den vil komme til at se præcis sådan ud i resten af kompendiet. Lad os analysere hvert led af formlen: C 0 kaldes for det autonome forbrug (autonomous consumption), fordi den er uafhængig af din indkomst. Det kan ses, fordi c 0 ikke er ganget med Y. Det er vigtigt, at du vænner dig til at læse sådanne formler og lægger mærke til, hvad hvert enkelt led symboliserer. Hvis du ingen indkomst har og derfor heller ikke betaler skat, vil du forbruge lige netop c 0 (prøv selv at indsætte 0 på Y og T s plads). Tænk på det som det absolutte minimumsforbrug, du måtte have for overhovedet at overleve: vand, mad, tøj. C 1 kaldes for den marginale forbrugstilbøjelighed (marginal propensity to consume). Den marginale forbrugstilbøjelighed fortæller, hvor meget forbruget vil ændre sig ved en given ændring i den disponible indkomst. Altså, hvis den disponible indkomst stiger med 1 krone, vil forbruget stige med c 1. Eksamens-eksempel: c 1 er lig med 0,5 og din disponible indkomst stiger med 200 kroner. Hvor meget stiger dit forbrug? Den marginale forbrugstilbøjelighed beskriver, hvor meget dit forbrug stiger, for hver ekstra disponibel indkomst. Svaret er derfor: C Y D 0,5 200 100 altså en stigning på 100. 24

Per definition er det vedtaget, at c 1 kun kan antage værdier mellem 0 og 1: 0 1 Hvis c 1 havde værdien 0, ville det betyde, at forbrugsligningen bliver reduceret til kun c 0. Altså ville en ændring i din disponible indkomst overhovedet ikke påvirke dit forbrug. Da dette ikke er realistisk, fastslås det, at c 1 ikke kan være 0 2. Derimod hvis c 1 havde værdien 1, ville det betyde, at dit forbrug stiger med præcis lige så meget, som dit disponible forbrug stiger med. Altså opsparer du ingenting, men bruger det hele. Da dette heller ikke er realistisk, konkluderes det, at den marginale forbrugstilbøjelighed ikke kan være 1. Det faktum, at den marginale forbrugstilbøjelighed er mindre end 1, betyder, at for en given ændring i Y D vil den forsagede ændring i C altid være mindre. Forbrugsformlen kan afbildes i en graf, hvor den positive hældning reflekterer det positive forhold mellem den disponible indkomst og forbruget. Hældningen på grafen er bestemt af den marginale forbrugstilbøjelighed. Skæringen med 2-aksen er bestemt af det autonome forbrug, fordi det netop er dér, hvor den disponible indkomst er 0. Figur 4 Definition 9 forbrugsformlen (consumption function) Privatforbruget i en økonomi er bestemt af forbrugsformlen: C c 0 (Y Y D T) Formlen fortæller os, at forbruget i en økonomi er en funktion af indkomst og skatter. Større indkomst betyder større forbrug, mens at højere skatter betyder lavere forbrug. 2 Det bedste eksempel på en overtrædelse af dette er en tibetansk munk, som lever af brød og vand uanset indkomst. 25

3.2.2 Efterspørgsel for investeringer (I) I indledningen til denne bog, forklares begreberne endogene og eksogene variabler. På dette tidspunkt i kompendiet vil det blive antaget, at investeringerne (I) er eksogene. Dette betyder, at du får dem oplyst i opgaven og de er derfor bestemt uden for modellen. Da dette ikke er særlig realistisk, vil der i de senere kapitler blive ændret på dette. Bemærk, at nogen lærere sætter en streg over variabler, for at betegne at de er eksogene. 3.2.3 Efterspørgsel for det offentlige forbrug (G) Ligesom med investeringerne antages det, at det offentlige forbrug er eksogent. Dette gøres i resten af kompendiet. Dette skyldes, at det offentlige forbrug bliver fastsat af regeringen og der sker derfor ikke en ændring i G, medmindre det er blevet oplyst i din eksamensopgave. Ændringer i G og/eller T betegnes som finanspolitik. Definition 10 finanspolitik (fiscal policy): I en eksamensopgave skal en finanspolitisk ændring altid forstås som en ændring i enten G eller T. Ekspansiv / lempelig (expansionary) finanspolitik: Kontraktiv / stram (contractionary) finanspolitik: G T G T Se side 33 for alle resultater 3.3 Ligevægt i varemarkedet Lad os nu sætte brikkerne sammen for at bestemme ligevægten i varemarkedet. Dette kan gøres på to forskellige måder: enten gennem en algebraisk løsning eller en grafisk løsning. 3.3.1 Algebraisk udledning af ligevægten Du ved fra tidligere afsnit: C Z C I G Z c 0 (Y T) I G Det ses, at vareefterspørgslen afhænger af indkomsten (Y), skatterne (T), investeringerne (I), det offentlige forbrug (G) samt forbrugsvariablerne c 0 og c 1. Du ved fra tidligere, at efterspørgslen for varer altid skal være lig med produktionen. Z kan derfor erstattes med Y i ovenstående ligning: Y c 0 (Y T) I G Parentesen ganges ud: 26

Y c 0 Y T I G Y samles på venstre side, og isoleres ved at sætte Y udenfor parentes: Y Y c 0 T I G Y(1 ) c 0 T I G 1 Y (c 1 c 0 T I G) 1 multiplikatoren Ovenstående ligning beskriver ligevægten i varemarkedet. Udtrykket 1/(1-c 1 ) foran parentesen kaldes for multiplikatoren. Jo tættere c 1 er på 1, jo større bliver multiplikatoren. Definition 11 multiplikatoren (the multiplier) Multiplikatoren fortæller, hvor meget Y vil ændre sig for en given ændring i en eksogen variabel. Grunden til, at udtrykket kaldes for multiplikatoren, kan gøres mere tydeligt gennem et eksempel: Eksamens-eksempel Regeringen i Fantasia vælger at føre en ekspansiv finanspolitik og øger det offentlige forbrug med 100. Den marginale forbrugstilbøjelighed i landet er 0,75. Hvor meget ændres produktionen? For at løse denne opgave skal du kigge på, hvad der sker med hver enkelt komponent i ligevægtsligningen. Da kun G har ændret sig, behøver du ikke tage højde for de øvrige variabler, siden der kun skal svares på, hvordan produktionen ændres ikke hvad den endelige værdi er. Ligevægtsligningen kan derfor ændres til kun at beskrive ændringen i Y ved en ændring i G: Y 1 1 (c 1 c 0 T I G) Y G 1 1 3 For at løse denne opgave er det vigtigt, at du har forstået, hvilken betydning multiplikatoren har. Multiplikatoren forøger en given ændring i en hvilken som helst variabel gennem det, som kaldes multiplikatorvirkningen. Med en marginal forbrugstilbøjelighed på 0,75 bliver multiplikatoren: 3 Den matematisk korrekte måde at komme frem til dette resultat ville være at differentiere med hensyn til G: Y G 1 Y 1 G 1 1 27

1 1 1 1 0,75 1 0,25 4 Dette betyder, at hvis G stiger med 1, så stiger produktionen med 4. Altså, hvis G stiger med 100, så vil produktionen stige med: Y 1 1 G 4 100 400 På trods af, at det offentlige forbrug kun forøges med 100, så stiger produktionen med hele 400. Dette skyldes multiplikatorvirkningen og er et meget vigtigt begreb at forstå til din eksamen, som der vil blive vendt tilbage til en masse gange i de næste kapitler. For mange makroøkonomistuderende, kan det være svært at forstå, hvordan en forøgelse af det offentlige forbrug på 100 kan få produktionen til at stige med mere end 100. Lad os kort se på, hvorfor multiplikatorvirkningen opstår ved at bruge tidligere eksamens-eksempel. Ændringen i G på 100 vil med det samme skabe en forøgelse af efterspørgslen (Z) (husk tilbage til efterspørgselsformlen). Ændringen i Z vil øge produktionen med 100, som vil forøge indkomsten med 100, da produktion jo er lig med indkomst. Den forøgede indkomst vil øge den disponible indkomst (Y D ) med 100. Pga. den forøgede disponible indkomst stiger det private forbrug (C), men kun med den procentdel, som folk forbruger, hvilket afhænger af den marginale forbrugstilbøjelighed. Med en marginal forbrugstilbøjelighed på 0,75 stiger C med 75, hvilket får efterspørgslen til at stige igen, men denne gang kun med 75. Herefter stiger produktionen med 75, altså mindre end den originale stigning på 100. Indkomsten stiger nu med 75, som får forbruget til at stige igen, men denne gang med 75% af de 75, altså 56,25. Derfor vil efterspørgslen (Z), produktionen (Y) og forbruget (C) blive ved med at stige, men for hver gang med mindre og mindre. Det er netop denne kædereaktion, som multiplikatorvirkningen omhandler. Opskrevet på formelform er kædereaktionen, som følger: G Z Y C Z Y C... Hvor kraftig multiplikatoren er, afhænger af c 1 4. 3.3.2 Grafisk udledning af ligevægten I den grafiske udledning skal efterspørgslen (Z) og produktionen (Y) på hver sin akse, da der i ligevægt gælder, at disse to skal være ens. Produktionskurven: Produktionskurven afbilder produktionen, som en funktion af efterspørgslen, nemlig Y=Z. Da det tidligere blev vedtaget, at dette altid må gælde, kan forholdet Y=Z plottes som en lige linje, der starter i (0,0) og har en hældningskoefficient på 1. Dette vil være en linje, der har en 45-graders vinkel til begge akser, og det er også derfor, nogle bøger og professorer kalder dette diagram for 45-graders-modellen 5. Efterspørgselskurven: For at plotte efterspørgslen som en funktion af Y rykker man lidt rundt på leddene. Dette gøres for at isolere hældning og skæring i formlen. Husk fra dine matematiktimer, at skæringen med 2-aksen er den del af formlen, der ikke bliver ganget med 4 I de senere kapitler vil multiplikatoren afhænge af flere variabler end blot c 1 5 Modellen blev dog oprindeligt udviklet af J. M. Keynes og derfor kaldes den også for the Keynesian Cross. 28

den variabel, du har på 1-aksen. Hældningskoefficienten er derimod den del af formlen, der netop er ganget med din 1-akse variabel, som i dette tilfælde er Y. Z C I G Z c 0 (Y T) I G Z c 0 Y T I G Z (c 0 T I G) c Y 1 skæring med 2-aksen hældning Ligevægten: At skulle tegne produktionslinjen er en nem sag, da du starter i 0,0 og tegner en linje med en 45 graders vinkel. For at tegne efterspørgselslinjen skal skæringen med 2-aksen være dér, hvor værdien er c 0 -c 1 T+I+G (se formlen ovenfor), fordi denne del af formlen er upåvirket af Y. Hældningskoefficienten for efterspørgselslinjen skal være c 1, da denne står foran Y. Ved at plotte begge linjer i diagrammet vil ligevægten forekomme netop dér, hvor de to linjer krydser og produktionen kan aflæses på 1-aksen Figur 5 Eksamens-eksempel Illustrér grafisk i 45-graders-modellen, hvad der sker når regeringen vælger at udføre en ekspansiv finanspolitik. Ved at bruge def. 10 ses det, at en ekspansiv finanspolitik betyder, at enten G stiger eller T falder. Det antages, at G stiger fra G 1 til G 2. For at løse opgaven skal du kigge på, hvordan finanspolitikken påvirker efterspørgselskurven, idet produktionskurven aldrig rykker sig! Det ses, at hvis G stiger, er skæringen med 2-aksen blevet større: Z (c 0 T I G ) c Y 1 skæring med 2-aksen hældning 29

Da c 1 er uændret, har linjen samme hældning og efterspørgselskurven bliver forskudt opad med netop den stigning, der er sket i G. Figur 6 Ved den nye ligevægt er produktionen vokset som følge af stigningen i det offentlige forbrug. Dette ses på figur 6, hvor ændringen i Y er markeret. Men hvor meget er produktionen steget med? Svaret ligger i multiplikatorvirkningen. Multiplikatorvirkningen kan ses på grafen, idet forskydningen af skæringen med 2-aksen repræsenterer ændringen i G, mens at ændringen i produktionen ses på 1-aksen som forskellen mellem den gamle ligevægt og den nye ligevægt. Det ses, at Y er betydeligt større end G, som følge af multiplikatorvirkningen. Konklusionerne, der er draget her, er de samme som under den algebraiske løsning. Til eksamen forventes det, at du løser opgaven algebraisk og dertil har illustreret ligevægten grafisk. Den ene løsning er ikke mere rigtig end den anden, og kun ved at kombinere de to er du sikker på at få fuldt point til eksamen. 3.4 Investering=Opsparing (Investment=Saving) Formålet med dette kapitel er at give dig en god forståelse for varemarkedet, der er baggrunden for IS-kurven. Kompendiet er endnu ikke nået til at udlede IS-kurven, som bliver gjort i kapitel 5, men det er nu blevet tid til at se på, hvorfor den kaldes for IS-kurven, som står for investment og saving. Først kigges på, hvordan man beregner opsparingen i en økonomi: 3.4.1 Den private opsparing (private saving) Det ses ofte, at du vil blive bedt om at beregne den private opsparing i en økonomi. Da nogle makroøkonomieksamener er uden hjælpemidler, er det godt med nogle huskeregler. For at beregne privat opsparing skal du tænke: Hvor meget tjener jeg? Og hvilke udgifter har jeg?. 30

Som privat person tjener du din indkomst (Y). Af udgifter har du et forbrug (C), men du skal også betale skat (T). Nu kan den private opsparing beregnes: PO = Y CT 3.4.2 Den offentlige opsparing (public saving) Den offentlige opsparing kaldes også for regeringens budget (the government budget). Ligesom tidligere kan du tænke: Hvad tjener en regering? Hvilke udgifter har en regering?. Regeringens indkomst er skatter, T, og dens udgifter er G: OO = T G 3.4.3 Den totale opsparing (total saving) For at beregne den totale opsparing, lægges den private og offentlige opsparing sammen: PO TO = PO + OO = Y C T OO T G Y C G Definition 12 opsparing (saving): Den private opsparing beregnes som: Den offentlige opsparing beregnes som: Den totale opsparing beregnes som: PO = Y CT OO = T G TO Y CG Eksamens-eksempel: Du har fået følgende oplyst om en økonomi: Y C I G Y 20.000 C 1.000 0,5(Y T) G 4.000 T 4.000 Beregn den offentlige, private og totale opsparing. Denne opgaveformulering er taget direkte ud af en eksamen, dog med nye tal. Du kan altså allerede på nuværende tidspunkt løse eksamensopgaver. Ved brug af def. 12 indsættes tallene: C Y C PO = Y C T Y (c 0 (Y T)) T 20.000 (1.000 0,5(20.000 4.000)) PO = 20.000 1.000 8.000 4.000 20.000 13.000 7.000 T 4.000 31

Herefter beregnes den offentlige opsparing. Igen bruger du def. 12: OO T G 4.000 4.000 0 Regeringen har altså et balanceret budget (balanced budget); deres indtægter går lige op med deres udgifter. Den totale opsparing beregnes ved at lægge den private og offentlige opsparing sammen: TO PO OO 0 7.000 7.000 Det er nu blevet vistt, hvordan man beregner opsparingen i en økonomi. Det næste skridt er at udlede, hvordan investeringerne i en økonomi beregnes. 3.4.4 Investering (investments) Fra tidligere gælder det, at: Y C I G Ved at isolere investeringerne fås: I Y C G Den opmærksomme læser vil have opdaget, at investeringerne beregnes ligesom den totale opsparing. Der må altså gælde, at i ligevægt er investeringerne lig med den totale opsparing. I ligevægt: I TO Da økonomien er lukket, kan den ikke låne penge fra nogen nabolande. Det betyder, at økonomien kun kan investere den mængde (I), de selv har valgt at opspare (TO). Dette er en alternativ måde at tænke på ligevægten i varemarkedet til forskel fra den tidligere udledte. 32

3.5 Oversigt over 45-graders-modellen Til sidst er der lavet en tabel, som fortæller, hvordan alle variabler vil ændre sig ved en ændring i økonomien. Dette vil blive gjort i alle de kapitler, hvor du til eksamen kan få brug for denne information. F.eks. hvis du pludselig bliver i tvivl om, hvad der sker med forbruget i 45- graders-modellen, hvis skatterne stiger, så slår du bare op på denne side og kigger i din tabel. Hvis nu skatterne i stedet var faldet, skal du bare vende alle pilene om i tabellen. For at lave denne tabel bliver man nødt til at tage visse antagelser, som muligvis kan være anderledes til din eksamen. Følgende antagelser skal du være opmærksom på til eksamenen idet de skal være overholdt, for at du kan bruge tabellen: Investeringerne (I): Skatterne (T): Eksogene Eksogene Ændringer i 45-graders-modellen Ændring Y Z C I G T PO OO TO G stiger 0 0 0 T stiger 0 0 0 c 0 stiger 0 0 0 0 0 0 I stiger 0 0 0 Forståelsesspørgsmål Hvilke fire kategorier kan man dele BNP op i? Og hvorfor er skatter ikke inkluderet i disse? Hvis din disponible indkomst (Y D ) stiger med 1, hvor meget vil dit forbrug så stige med? Forklar, hvorfor en forøgelse af investeringerne (I) på 100 kan skabe en ændring i produktionen, der er større end 100. Find et papir og skriv ned uden at kigge i def. 12 hvordan man beregner privat og offentlig opsparing. Hvis PO = 200 og OO = 300, hvad er investeringerne så? 33