Indhold 1. Resumé...2 2. Metode, definitioner og afgrænsning mv...3 A. Kommissorie...3 B. Definition af billige boliger...3 C. Afgrænsning af målgruppen...3 D. Metodebeskrivelse...3 3. Analyse...4 A. Udbuddet Helsingørs boliger...4 I. Oversigt over boliger efter ejerform...4 II. De almene boliger...5 III. Sammenfatning vedrørende udbud af boliger i Helsingør Kommune...6 B. Efterspørgslen - tendenser i behovet for billige boliger...6 I. Midlertidig indkvartering og Boliganvisning (25 % boligerne)...6 II. Unge borgere på kontanthjælp med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder i alderen 20 og 29 år, og som er enlige uden børn...8 III. Hjemløse...10 IV. Andre enlige på kontanthjælp uden børn...12 V. Flygtninge...13 C. Ansøgninger og afslag på 25 % boligerne - Helsingør Kommunes praksis i tal...15 D. Beskrivelse af støttemuligheder vedrørende Startboliger og Skæve boliger...15 4. Sammenfatning og konklusioner...16 5. Anbefalinger...17 A. Unge borgere på kontanthjælp med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder i alderen 20 og 29 år, og som er enlige uden børn...17 B. Hjemløse...17 C. Andre enlige på kontanthjælp uden børn...17 D. Flygtninge...17 E. Generelle anbefalinger...17 6. Liste over bilag til rapporten...18 Side 1
1. Resumé Nærværende rapport er udarbejdet med henblik på at afdække behovet for billige og skæve boliger i Helsingør Kommune. Rapporten er udarbejdet med afsæt i en række delnotater fra administrationen og på baggrund af Boligorganisationens velvillige deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse. Derudover er der foretaget række kvantitative opgørelser, ligesom der er blevet tilvejebragt data fra Danmarks Statistik. Rapporten sætter fokus på de grupper, hvor Helsingør Kommune i varierende grad er forpligtet til at træde til. Her ser det ud til, at behovet for anvisning af små og billige boliger ikke modsvares af boligorganisationernes tilbud om hver fjerde ledige bolig. Blandt de tilbudte lejligheder er der således mange, der ikke er relevante for de aktuelt berettigede borgere pga. lejemålets størrelse og dermed boligens pris. Dertil kommer, at boligorganisationerne løbende i forbindelse med renoveringen af boligafdelingerne nedlægger de mindste og dermed billigste lejligheder med det formål at sikre, at boligorganisationen stadig kan tilbyde moderne og attraktive lejligheder. Det må endvidere konstateres, at tilbuddet om en billig bolig i forhold til hver af de fire udvalgte målgrupper både på kortere og længere sigt, vil kunne spare kommunen for nogle driftsomkostninger enten i form af her og nu besparelser på midlertidig indkvartering eller via forebyggelse, der kan minimere udgifter til sundhedsindsats eller kriminalitetsbekæmpelse og resocialisering. På den baggrund anbefales det, at der i samarbejde med boligorganisationerne udvælges 20 permanente, billige boliger, der er øremærket til målgruppen af Unge borgere på kontanthjælp med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder i alderen 20 og 29 år, og som er enlige uden børn (Målgruppe 1). Det skal aftales med boligorganisationerne, at Helsingør Kommune får anvisningsretten til disse boliger der til målgruppen Hjemløse (Målgruppe 2) tilvejebringes 10 såkaldt skæve boliger der til målgruppen Andre enlige på kontanthjælp uden børn (Målgruppe 3) i samarbejde med boligorganisationerne udvælges 35 permanente, billige boliger, der er øremærket til denne målgruppe. Det skal aftales med boligorganisationerne, at Helsingør Kommune får anvisningsretten til disse boliger. Det anbefales endvidere, at der først skabes ro omkring boligsituationen med en permanent bolig, således at det bliver muligt for borgeren at koncentrere sig om andre forhold, der også har betydning for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet der følges op på aftalen med boligorganisationerne om, at Helsingør Kommune til målgruppen Flygtninge (Målgruppe 4) har anvisningsretten til 6 boliger pr. halvår Disse aftaler om anvisningsret til de omhandlede boliger, der nævnes ovenfor, skal søges indgået med de relevante boligorganisationer inden 31.12.2014 Side 2
2. Metode, definitioner og afgrænsning mv A. Kommissorie Der skal gennemføres en kortlægning af boligmassen i Helsingør Kommune. Formålet er at skabe et overblik over behovet for billige og skæve boliger forud for en kommende politisk behandling af spørgsmålet. Projektet er politisk forankret i Socialudvalget, og udvalget skal drøfte nærværende rapport på sit møde d. 12. august 2014. B. Definition af billige boliger Ved en billig bolig forstås i denne rapport en bolig, der bebos af én person og som udgøres af 1 rum, og uanset beliggenhed koster 2.600 kr. pr. måned eller derunder i husleje. Ved husleje forstås det beløb, som boligorganisationen hver måned opkræver uafhængigt af individuelt forbrug. Beløbet på 2.600 er fastsat som et bedste bud på, hvad en borger som absolut minimum kan leve for pr. måned, jfr. tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Budget for en enlig borger under 30 år på kontanthjælp Ydelse før/efter skat Husleje til en billig bolig (tvunget) bidrag til fælles tv/internet kabling Medieafgift (licens) Forbrugsafgift (el, vand, varme) Transport (2 zoners månedskort) Husstandsforsikring Til rest til mad, tøj og sociale aktiviteter 5.800 / 5.200 kr. 2.600 kr. 200 kr. 200 kr. 350 kr. 365 kr. 250 kr. 1.235 kr. C. Afgrænsning af målgruppen Målgrupperne er alle udvalgt efter relevans, da det er disse gruppers økonomi, der skønnes at være mest påvirket af prisen på deres bolig. Der arbejdes med følgende målgrupper i analysen: 1. De unge 20-29 årige, enlige uden børn på kontanthjælp 2. Hjemløse 3. Andre enlige på kontanthjælp uden børn 4. Flygtninge. D. Metodebeskrivelse Analysen er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem en række af Helsingør Kommunes Centre og arbejdet har været ledet af en tværgående styregruppe bestående af: Stine Johansen (Direktionen formand for styregruppen) Charlotte Aagaard (Særlig Social Indsats) Stella Hansen (Kultur, Idræt og Byudvikling) Mette Gregersen (Job og Uddannelse) Pernille Madsen (Borgerservice, IT og Digistalisering) Per Korup-Lauridsen Projektleder (Kultur, Idræt og Byudvikling) Side 3
Der er til brug for analysen udarbejdet en række delnotater fra de medvirkende centre, herunder en række kvantitative opgørelser, ligesom der er blevet tilvejebragt data fra Danmarks Statistik. Derudover er der blevet gennemført en kvantitativ undersøgelse, hvor boligorganisationerne i kommunen har besvaret et spørgeskema, der indeholder 11 spørgsmål. Hovedformålet med undersøgelsen har været at afdække, hvor mange boliger i kommunens almene boligsektor, der lever op til definitionen af at være en billig bolig, jfr. Kapitel 2 B. Spørgeskemaet vedlægges som bilag 1. 3. Analyse A. Udbuddet Helsingørs boliger I. Oversigt over boliger efter ejerform Det fremgår af nedenstående tabel 2 1 og 2a, at privatejede boliger udgør ca. 70 % af kommunens samlede boligmasse. Tabel 2: Boligsammensætningen i Helsingør Kommune Boliger i alt Stue- og parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger Beboede fritidshuse Fælleshusholdninger I alt 27402 9547 4683 12203 91 203 423 252 Ejerlejligheder 3807 53 452 3150 0 31 1 120 Øvrige ejerboliger 11218 8725 1789 325 0 14 365 0 Private lejeboliger 3007 359 381 1952 72 79 53 111 Private 1107 10 445 637 0 4 0 11 andelsboligforeninger Almene 7730 245 1565 5911 0 8 1 0 boligselskaber Offentlige 161 52 28 64 0 11 1 5 Øvrige og uoplyst 372 103 23 164 19 56 2 5 Tabel 2.a. Boligsammensætningen procentuelt fordelt Ejerlejligheder Private lejeboliger Almene boligselskaber Øvrige og uoplyst Øvrige ejerboliger Private andelsboligforeninger Offentlige 1% 14% 28% 4% 11% 41% 1 Tallene er taget fra Helsingør Kommunens Boliganalyse, 2009, da sammensætningen i kommunens boligmasse kun har ændret sig marginalt siden dette opgørelsestidspunkt Side 4
Denne analyses målgrupper er som udgangspunkt afskåret fra at kunne erhverve en privatejet bolig, hvorfor analysens fokus rettes mod lejeboliger. Da analysens målgruppe tilhører kommunens mest udsatte og mindst ressourcestærke borgere, indsnævres analysen yderligere til de almene boliger; dels fordi Helsingør Kommune har anvisningsretten til principielt hver fjerde ledige bolig hos de almene boligorganisationer, og dels fordi der er et meget begrænset udbud af relevante, private lejeboliger. En indikation herpå er, at der på Boligportalen.dk ultimo maj 2014 blev udbudt mindre end 20 lejligheder i postnummer 3000, hvoraf den billigste kostede 4.500 kr. pr. måned. II. De almene boliger De almene boligselskaber i Helsingør Kommune disponerer over ca. 7.800 boliger. Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, er der 79 lejemål, der lever op til definitionen af en billig bolig i Kapitel 2.B. Det fremgår endvidere, at der findes 617 ét-værelses lejligheder, der koster mere end 2.600 kr. pr. måned i husleje (ex. forbrugsafhængige udgifter). Tabel 3 2 Boligorganisation Afdeling Antal 1-værelses boliger Husleje pr. måned Boliggården 18 Sundparken 1 2.489 kr. Nordkysten 6 Tibberupparken 36 2.535 kr. Nordkysten 81 Hovparken 42 2.550 kr. Boliggården 28 Rønnebærhaven 4 2.682 kr. Boliggården 8 Rolighed 12 2.725 kr. Boliggården 1 Ved Møllen 28 2.877 kr. Boliggården 31 Ellekildehave 29 2.924 kr. Boliggården 12 Blichersparken 6 2.928 kr. Boliggården 19 Soldal 10 2.962 kr. Boliggården 11 Gefionsparken 11 3.088 kr. DVB Helsingør Bretagnevej/Sauntevej 2A-8B 13 3.113 kr. Nordkysten 9 Grydemosegård Syd 10 3.180 kr. Nordkysten 8 Grydemosegård 16 3.195 kr. Marienlyst Boligselskab Marienlyst Park I 4 3.200 kr. Boliggården 105 Nøjsomhed 48 3.280 kr. Boliggården 113 Lindevangsvej/Dyresøvej 5 3.296 kr. Boliggården 35 Sct. Olaigade 1 3.390 kr. Boliggården 24 Vapnagaard 153 3.533 kr. Boliggården 112 Vingen 3 3.618 kr. Boliggården 117 Mads Holms Vej/Gl. Banegårdsvej 18 3.640 kr. Boliggården 114 Sydvej 17 3.674 kr. Boliggården 36 Bjerggade 2 3.691 kr. Boliggården 32 Stævnen 6 4.155 kr. Nordkysten 86 Borgen 17 4.215 kr. Nordkysten 87 Borupgård II 46 4.230 kr. Nordkysten 83 Borupgård I 30 4.298 kr. DUAB Kronborg Kollegiet 90 4.324 kr. 2 Kilde: Helsingør Kommunes spørgeskemaundersøgelse data indsamlet hos boligorgansationerne i kommunen, maj 2014 Side 5
Nordkysten 13 Lerbakken 18 4.485 kr. Nordkysten 14 Rønnedalen 6 4.590 kr. Boliggården 38 HP Christensensvej 14 5.397 kr. I alt 696 III. Sammenfatning vedrørende udbud af boliger i Helsingør Kommune Det må konstateres, at der pt. er 79 boliger, der falder ind under definitionen af, hvad der er en billig bolig i Helsingør Kommune. Umiddelbart er dette et pænt antal, men dels er de ikke alle i løbende udbud og dels kan man ikke uden risiko for Ghettoisering samle alle borgere med et behov for en billig bolig i Hovparken og Tibberupparken. Dertil kommer, at Byrådet i november 2012 godkendte, at alle 36 ét-værelses lejligheder i Tibberupparken nedlægges under den igangværende fysiske renovering af boligafdelingen, og Boligselskabet Nordkysten har endvidere i 2013 udarbejdet forslag til en fysisk helhedsplan for Hovparken, der, under forudsætning af Byrådets godkendelse, i løbet af et par år vil føre til nedlæggelse af 18 ud de 42 nuværende ét-værelses lejligheder. Dermed er der de facto om få år reelt kun 25 billige lejligheder i Helsingør Kommune, og de er tilmed koncentreret i ét boligområde i Espergærde. B. Efterspørgslen - tendenser i behovet for billige boliger Forinden behovet for billige boliger i Helsingør Kommune behandles, skal der kort redegøres for de to muligheder, som Helsingør Kommune har for at hjælpe borgerne i tilfælde af, at borgeren mangler en bolig: Det er Midlertidig indkvartering og Boliganvisning (25 % boligerne). Disse tilbud beskrives kort nedenfor. Derudover har borgerne mulighed for at søge om følgende ydelser: Boligsikring/boligstøtte (ikke pensionister) Udbetaling Danmark Boligydelse (pensionister) Udbetaling Danmark Varmetilskud (pensionister) Udbetaling Danmark 34 (kontanthjælps modtagere) søges individuelt Ydelsescentret Helsingør Kommune I. Midlertidig indkvartering og Boliganvisning (25 % boligerne) a. Midlertidig indkvartering Helsingør Kommunes Boligkontor kan hjælpe borgere, der efter 80 i Lov om Social Service, har mistet en bolig - det vil sige, at borgeren er husvild. I de tilfælde er kommunen forpligtet til at skaffe familier og enlige en midlertidig indkvartering. Begrebet Husvild forudsætter, at det drejer sig om en person eller en familie, der har mistet sin hidtidige bolig og altså står helt uden tag over hovedet - for eksempel hvis boligen er brændt. Forudsætningen for en midlertidig indkvartering er, at de boligløse i den akutte situation ikke selv har mulighed for at skaffe sig indkvartering. Derudover har kommunerne ansvaret for de flygtninge, der meddeles opholdstilladelse efter den 1. januar 1999. Kommunens opgaver er fastlagt i Integrationslovens 4, hvorefter Helsingør Kommune bl.a. har ansvaret for boligplacering af flygtningene. Side 6
I forbindelse med at kommunen har pligt til at anvise permanente boliger til de flygtninge, der har opnået asyl og bliver boligplaceret i Helsingør, skal kommunen sørge for midlertidig indkvartering, indtil kommunen kan anvise en permanent bolig. Helsingør Kommune har en række boliger til rådighed for midlertidige indkvarteringer. I bilag 2 bringes en oversigt vedrørende (CE skal give de rigtige tal): Beliggenhed Størrelse Husleje Det kan konstateres, at Helsingør Kommunes månedlige nettoudgifter til midlertidig indkvartering på et hotel kan svinge mellem ca. 4.400 kr. for en enlig flygtning på et værelse uden bad og til ca. 9.000 kr. for et flygtningepar med et eller flere børn på et værelse med bad. Tilsvarende svinger Helsingør Kommunes månedlige nettoudgifter til midlertidig indkvartering af ikkeflygtninge på et hotel fra ca. 3.500 kr. for en enlig i en ét-værelses uden bad til ca. 7.000 kr. for et par med et eller flere børn i en ét-værelses med bad. Primo juni 2014 ser ventelisten af midlertidigt indkvarterede, der venter på en permanent bolig, således ud: Mænd med børn (alle flygtninge) 2 Mænd uden børn 5 flygtninge og 3 andre Kvinder med børn 4 flygtninge Kvinder uden børn 4 flygtninge b. Boliganvisning (25 % boligerne) I 1984 fik landets byråd mulighed for egenhændigt at beslutte, at hver fjerde bolig i de almene boligafdelinger skal stilles til rådighed for kommunen. Efter aftale med boligorganisationen kan denne andel øges helt op til 100 procent. Hermed kan kommunen opnå anvisningsret til en andel af familieboligerne i de almene boligafdelinger, der ligger inden for kommunegrænsen. 3 I Helsingør Kommune er det besluttet, at Center for Borgerservice, It og Digitalisering skal have hver fjerde ledige bolig tilbudt som en 25 % bolig med anvisningsret. Centerets Boligkontor 4 træffer beslutning efter at have foretaget en konkret individuel vurdering af den enkelte boligs match med de borgere, der aktuelt er berettiget til en 25 % bolig efter nedenstående kriterier vedtaget af Socialudvalget: 1. Flygtninge omfattet af "Integrationsloven" 2. Borgere, der udskrives fra krisecenter 3. Borgere, der udsluses fra herberg og bofællesskaber 4. Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling, anses for at have gavn af egen bolig 5. Børnefamilier med særlige behov pga. børnenes handicap 6. Borgere, som har brug for en mindre og billigere bolig på grund af nylig opstået social begivenhed (f.eks. arbejdsløshed, men ikke samlivsophør), og som er i fare for effektiv udsættelse 3 Hjemlen findes i Almenboliglovens 59, stk. 1. 4 Der er ikke ankemulighed på fordelingen af 25 % boligerne, da der er tale om en administrativ afgørelse. Side 7
7. Unge mellem 18 og 25 år, der udskrives fra institution eller familiepleje 8. Unge på 16-17 år, der af familiemæssige og personlige årsager ikke længere kan bo hjemme (i samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier (BUF), der fortsat har den 24 timers støtteforpligtelse overfor de unge). Helsingør Kommune skal sikre, at anvisningsproceduren foregår så hensigtsmæssigt som muligt i lyset af skiftende udfordringer. Dette sker bl.a. i samarbejde med Boligorganisationerne under gensidig hensyntagen til parternes respektive opgaver. Den største udfordring er aktuelt at sikre, at der er 25 % boliger nok til alle de borgere, der lever op til kriterierne for at få anvist en sådan bolig. Konkret er en praksis, hvor boligselskaberne sender hver fjerde ledige bolig (uanset størrelse og pris) til Boligkontoret, i sig selv en barriere for at skaffe det nødvendige antal boliger. Typisk modsvares behovet for anvisning af små og billige boliger således ikke af boligorganisationernes tilbud om hver fjerde ledige bolig, jfr. ovenfor. Blandt de tilbudte lejligheder er der således mange, der ikke er relevante for de aktuelt berettigede borgere pga. lejemålets størrelse og dermed boligens pris. Det er Boligkontorets erfaring, at de mindre lejemål sjældnere fraflyttes og det kan endvidere konstateres, at der bliver færre små lejligheder, da boligselskaberne i forbindelse med større renoveringsarbejder løbende omdanner / sammenlægger de små lejligheder til større lejligheder. Dette er således tilfældet i Tibberupparken, hvor Byrådet i november 2012 godkendte, at alle 36 ét-værelses lejligheder i bebyggelsen nedlægges. Dertil kommer, at Boligselskabet Nordkysten har orienteret Helsingør Kommune om, at der er udarbejdet forslag til en fysisk helhedsplan for Hovparken, der under forudsætning af Byrådets godkendelse i løbet af få år vil føre til nedlæggelse af 18 ud de 42 nuværende ét-værelses lejligheder. II. Unge borgere på kontanthjælp med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder i alderen 20 og 29 år, og som er enlige uden børn I 2012 dvs. før kontanthjælpsreformen trådte i kraft boede der jfr. Tabel 4 nedenfor, 1.774 unge i alderen 20-29 år med en A-indkomst på under 125.000 kr. i Helsingør Kommune. Af disse var der 1.263 med grundskolen som højeste uddannelsesniveau på et tidspunkt i løbet af 2012 på kontanthjælp 5. Det må derfor antages, at det samlede antal af unge i hele aldersgruppen, der er potentielt kan have brug for en billig bolig i alt udgør minimum ca. 600 borgere. 5 Kilde: Danmarks Statistik Side 8
Tabel 4 A-indkomst (før skat) Alder 2012 Under 25.000 kr. 20-24 år 135 25-29 år 133 25.000-49.999 kr. 20-24 år 264 25-29 år 25 50.000-74.999 kr. 20-24 år 332 25-29 år 73 75.000-99.999 kr. 20-24 år 311 25-29 år 82 100.000-124.999 kr. 20-24 år 295 25-29 år 124 I alt 1.774 A. Definition af målgruppen Nedenfor beskrives den del af aldersgruppen, der i denne rapport defineres som Målgruppen af unge borgere på kontanthjælp med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder i alderen 20 og 29 år, og som er enlige uden børn. B. Beskrivelse af målgruppens udfordringer Unge med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder er karakteriseret ved at stå meget alene i livet uden det netværk af venner og familie, som andre unge har, når de skal stå på egne ben og flytte hjemmefra. Unge med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder har behov for en fast base, tryghed og støtte til at systematisere hverdagen og få en så normal hverdag som muligt, hvor der lægges vægt på den unges ressourcer. C. Fakta og tal vedr. målgruppen i Helsingør kommune Helsingør Kommune har i gennemsnit 140 unge mellem 20 og 29 år i målgruppen, som modtager kontanthjælp. D. Tendenser Tendenserne viser, at der er en stigende forekomst af unge, som debuterer med en psykisk lidelse 6 eller har psykiske vanskeligheder 7. Helsingør Kommunes Center for Særlig Social Indsats har således i forbindelse med Udviklingsstrategien i Rammeaftalen på det specialiserede socialområde meldt ind til KKR i Region Hovedstaden: At gruppen af unge voksne med stof- og alkoholmisbrug er stigende. At gruppen af unge voksne med sindslidelser og dobbeltdiagnoser er uændret At gruppen af unge voksne med ADHD og autisme er stigende At gruppen af hjemløse er stigende 6 Målgruppen omfatter unge der er diagnosticeret med en psykisk lidelse 7 Målgruppen omfatter unge, ikke diagnosticerede, med psykiske vanskeligheder der er i progression Side 9
At gruppen af unge voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen er stigende At gruppen af unge voksne med psykosociale problemer er stigende At gruppen af udviklingshæmmede derimod anset for faldende i Helsingør. E. Vurdering Det vurderes, at målgruppen af unge voksne således har væsentlige psykosociale udfordringer: Unge med en psykisk lidelse /psykiske vanskeligheder uden fast bolig har ringe vilkår for at få eller fastholde et arbejde Unge med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder uden bolig har ringe muligheder for at blive uddannelsesparate Unge med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder uden fast bolig, job og/eller uddannelse har vanskeligt ved at begå sig på lige fod med andre jævnaldrende og at skabe sig sunde sociale netværker Unge med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder har større tendens til social isolation og trusler om selvmord Unge med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder der lever på en minimumsindtægt har risiko for at stifte gæld, blive hjemløse, starte misbrug, kriminalitet, social deroute, mv. Det kan konstateres, at kontanthjælpen til denne målgruppe efter kontanthjælpsreformen er væsentligt lavere end kontanthjælpen er for aldersgruppen over 30 år. III. Hjemløse a. Definition af målgruppen Hjemløse Som udgangspunkt defineres hjemløse som Personer, der ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. B. Beskrivelse af målgruppens udfordringer Hjemløse lever typisk skiftevis på gaden, på herberg og hos familie/venner. Størstedelen lever i hjemløshed i mere end to år. Borgere uden fast bolig har ikke lige vilkår for at kunne opbygge relationer og anvende deres ressourcer til at udnytte deres potentiale sammenlignet med andre jævnaldrende borgere. Der er endvidere risiko for yderligere marginalisering og eksklusion af målgruppen, da hjemløshed ofte fører andre sociale, menneskelige, psykiske, helbredsmæssige og økonomiske problemer med sig eller forværrer allerede eksisterende problemstillinger. C. Fakta og tal vedr. målgruppen i Helsingør kommune Antallet af hjemløse borgere i Danmark i uge 6, 2013 er opgjort til 5.820 personer. Det er en stigning på 530 personer i forhold til kortlægningen i 2011, svarende til en stigning på ca. 11 pct. Side 10
Ved sidste hjemløsetælling i uge 6 i 2013 havde Helsingør 52 hjemløse - en stigning på 8 i forhold til 2 år tidligere. På opgørelsestidspunktet opholdt der sig 11 borgere på herberget Stubben, 10 borgere på Pensionatet i Hornbæk og 5 på herberg uden for kommunen, hvilket betyder, at de resterende 26 borgere opholdt sig på gaden og rundt omkring hos venner. Tallene viser et øjebliksbillede, og er derfor forbundet med usikkerhed, især for den yngre del af målgruppen. Det kan konstateres, at Helsingør Kommune i 2013 har haft borgere midlertidigt indkvarteret på Skansegården (her har 22 borgere taget ophold) Pensionatet i Hornbæk (her har 11 borgere taget ophold) Andre steder i landet (her har 20 borgere taget ophold). Der er i 2013 brugt (før statsrefusion) samlet 5.694.000 kr. til herberg samt 1.854.000 kr. til Pensionatet. Center for Særlig Social Indsats disponerer herudover pt. over 30 egne boliger til de særligt udsatte borgere på henholdsvis Klostermosevej, Bøghsvej, Søren Kannes Vej, Folehavevej. Hornbækvej, Apperupvej og Sauntevej. Her er huslejen pr. måned mellem 2.400 kr. og 4.200 kr. D. Tendenser Udviklingen viser at hjemløse henholdsvis med eller uden misbrugsproblemer er i stigning. Antallet af hjemløse er steget i de Københavnske omegnskommuner i de senere år, herunder også i Helsingør Kommune. E. Vurdering Det vurderes, at de fleste af de 52 borgere kunne bo i et almindeligt boligområde. Der vil dog løbende være en mindre gruppe på ca. 10 borgere, der pga. deres adfærd ikke kan bo i et almindeligt boligområde. Denne gruppe er heller ikke målgruppe for et botilbud, da deres adfærd er af social karakter, og fx kan være relateret til misbrug. Enkelte i denne målgruppe kan have en psykiatrisk lidelse, som de imidlertid ikke ønsker at få behandlet. Disse borgere flytter typisk rundt mellem forskellige herberg, da herbergene ligeledes har svært ved at inkludere dem. I perioder opholder de sig på gaden i Helsingør og bliver dermed synlige i bybilledet. Det er vigtigt at understrege, at der er taget og løbende bliver taget mange initiativer i forhold til denne gruppe borgeres boligsituation. Aktuel forskning viser 8, at antallet af hjemløse falder, hvis målgruppen tilbydes passende boliger, der kan betales med kontanthjælpsydelsen. Erfaringerne viser også, at trygge rammer og en fast bolig stabiliser den hjemløse borger både psykisk og fysisk, og forebygger dermed en helbredsmæssig forværring. Derudover kan en permanent bolig: 8 Effekten af Housing First er veldokumenteret gennem international forskning (Benjaminsen 2013:14). Housing First indebærer, at borgeren tilbydes en permanent bolig så hurtigt som muligt i forløbet samtidig med, at der gives intensiv social støtte. Der er evidens for, at man på denne måde kan sikre, at selv borgere med komplekse støttebehov kan bo i egen bolig. For eksempel har erfaringerne fra hjemløsestrategien været, at 90 procent af de borgere, som både får en bolig og støtte med en af strategiens tre bostøttemetoder, fastholder boligen over observationsperioden, mens kun ca. 10 procent efterfølgende mister boligen igen (Benjaminsen 2013:5, 14-15). Side 11
medvirke til at bryde isolation og understøtte mulighederne for at opbygge sociale netværk og/eller mulighed for deltagelse i aktiviteter understøttet af social færdighedstræning, styrke borgeren i at mestre et liv i egen bolig, varetage egen økonomi, opretholde daglige strukturer, varetage praktiske gøremål i hjemmet, etc. understøttet af social færdighedstræning, styrke borgeren at søge beskæftigelse og/eller opretholde/retablere sociale relationer til fx familie og venner. Konkret vurderes det, at målgruppen har behov for billige ét-rums boliger, der bl.a. har en beliggenhed, der tager hensyn til at borgerne i målgruppen kan have svært ved at bo tæt på andre mennesker. Derudover er det væsentligt, at der er tilladelse til at have husdyr i boligen. IV. Andre enlige på kontanthjælp uden børn A. Definition af målgruppen Målgruppen består primært af enlige mænd på offentlig forsørgerydelse (kontanthjælp). Målgruppen er på flere områder sammenfaldende med målgruppen Hjemløse og målgruppen Flygtninge, da de også er Uden fast bopæl eller midlertidigt indkvarteret på hotel eller i Fiolgade (nyankomne flygtninge). B. Beskrivelse af målgruppens udfordringer Mange i målgruppen befinder sig i en dårlig økonomisk situation. De har ofte stor gæld både til private og til det offentlige og de mangler ofte overblik over deres økonomiske situation. Hvis en borger fra målgruppen starter i arbejde og dermed får øget sin indtægt, vil det ofte medføre, at der foretages lønindeholdelse i deres indtægt på grund af misligholdt gæld til det offentlige. Ved start i arbejde, vil de dermed forsat ikke have mulighed for at betale for en dyrere bolig, da kreditorerne som oftest vil gøre deres krav gældende. Målgruppen har ofte ingen eller kun korterevarende uddannelse/kurser. De har kun sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet og de har gentagne eller længere perioder på offentlig forsørgelse. For flygtningegruppen er der endvidere tale om sprogbarrierer (nogle er også analfabeter på eget sprog) og har ingen eller kun begrænset uddannelse fra hjemlandet. Målgruppen har dermed svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af ringe erfaring og manglende uddannelse. Målgruppens fokus er endvidere ofte på deres boligsituation fremfor deres beskæftigelsessituation, og det er derfor vanskeligt at flytte dem rent beskæftigelsesmæssigt eller motivere til f.eks. misbrugsbehandling. Mange borgere fra målgruppen (dog ikke flygtningene) bliver afvist i boligformidlingen i forhold til 25 %- boliger, da de ofte er tilmeldt en folkeregisteradresse hos en bekendt eller familie, uagtet der typisk er tale om et midlertidigt opholdssted, hvor de fx sover på sofaen, hvilket sjældent er en holdbar løsning på længere sigt. De skifter erfaringsmæssigt ofte opholdsadresse. Nogle opholder sig reelt ikke på den adresse, hvor de er tilmeldt. Dette kan give dem problemer i forhold til at reagere på postomdelte mødeindkaldelser eller lignende med kort varsel. Udeblivelser fra samtaler kan medføre sanktioner og dermed igen bidrage til en endnu dårligere økonomisk situation. Side 12
Flere i målgruppen har måske et misbrug og/eller psykiske helbredsmæssige udfordringer, og bor som nævnt ovenfor ofte midlertidigt hos venner og bekendte. For misbrugere kan det have den konsekvens, at de fastholdes i et misbrugsmiljø ved overnatning hos andre misbrugere, hvilket yderligere kan påvirke deres motivation til at starte i misbrugsbehandling. C. Fakta og tal vedr. målgruppen i Helsingør kommune Det følger af Kapitel 3.B.I.a, at der primo juni er tre fra denne målgruppe, der er midlertidigt indkvarteret og venter på en permanent bolig. D. Tendenser Se under målgrupperne Hjemløse samt Flygtninge. E. Vurdering Hvis jobcenteret skal kunne arbejde beskæftigelsesrettet med denne målgruppe, er det af afgørende betydning, at de får en permanent bolig, som de kan betale af deres kontanthjælp. Ofte nævnes det, at hvis blot borgeren får et arbejde, løses deres boligproblem efterfølgende, da de derved vil have et større økonomisk råderum. Dette er dog sjældent tilfældet. Dels er målgruppens fokus primært på deres boligsituation, hvilket vanskeliggør en beskæftigelsesrettet indsat. Samtidig vil en tilknytning til arbejdsmarkedet som nævnt ovenfor ikke nødvendigvis medføre en mærkbar bedre økonomi for dem. V. Flygtninge A. Beskrivelse af målgruppen Flygtningene kommer fra en lang række lande; i de seneste år flest fra Syrien, Afghanistan, Tjetjenien samt en række afrikanske lande. Helsingør Kommune modtager både enlige og familier; enkelte unge uledsagede flygtninge under 18 år, enlige mænd og kvinder, store og små familier. B: Beskrivelse af målgruppens udfordringer Da det ikke er muligt at skaffe flygtningene en permanent bolig umiddelbart ved deres ankomst til Helsingør, skal de indkvarteres i midlertidige boliger, hvilket er uhensigtsmæssige af flere grunde: Skole og dagtilbud. Midlertidigheden betyder, at eventuelle børn begynder på skole/daginstitution i nærheden af midlertidig bolig. Det betyder enten lang transport eller skift i skole/daginstitution når familien får en permanent bolig. Flygtninge er klar til integration. Flygtninge har ofte levet i midlertidighed i måneder eller år, når de opnår asyl i Danmark. Derfor er lysten og forventningerne til at blive en del af et lokalsamfund, lære dansk osv. ofte store når flygtningene ankommer til Helsingør. Midlertidig indkvartering kan sætte dette integrationspotentiale på stand by. Vant til lav husleje. Flygtninge har vænnet sig til den lave månedlige huslejeudgift i midlertidig bolig, og ønsker derfor også en permanent bolig med lav husleje. Da disse krav og forventninger sjældent bliver indfriet, har dette medført tidskrævende sagsbehandling for både Center for Job og Uddannelse og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i forbindelse med flygtninges flytning fra midlertidig til permanent bolig. Side 13
C. Fakta og tal vedr. målgruppen i Helsingør kommune Flygtninge boligplaceres i kommunerne ud fra en landsdækkende kvoteordning, og Helsingør Kommune har i de sidste tre år haft en årlig kvote på 30-34 personer. Da der kommer et stigende antal flygtninge til landet, forventes det dog igen i år, at kommunen kommer til at modtage 40-50 personer. Der har i 2013 været en samlet betaling til Hotel Scandia på 227.950 kr. Flygtninge, der har været indkvarteret, har haft en egenbetaling svarende til de gældende regler i Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2014. Flygtninge, der er midlertidig indkvarteret i Fiolgade, er ligeledes omfattet af ovenstående bekendtgørelse, og har en egenbetaling til huslejen efter disse regler. Egenbetalingen dækker som nævnt i Kapitel 3.B.I.a. ikke den faktiske udgift til hverken hotel eller den oprindelige husleje i Fiolgade. I forbindelse med modtagelse af en flygtning, betaler kommunen transportudgifterne for flygtningen og dennes ejendele fra modtagecenter og til bolig i dette tilfælde til hotel eller Fiolgade. Såfremt flygtningen først kommer i midlertidig indkvartering (hotel eller Fiolgade), vil der i forbindelse med flytningen til den permanente bolig være en ekstra udgift til transport af ejendele, som kunne være undgået ved en permanent boligplacering fra start. Den største ressourcemæssige ulempe ved brug af midlertidig indkvartering er dog nok det arbejde, der altid er for integrationsmedarbejderne i forbindelse med en flytning. Det er dem, der står for at arrangere transport m.m. Ved midlertidig indkvartering i Fiolgade er det endvidere integrationsmedarbejderne i jobcenteret, der står for at gøre værelset klar til indflytning herunder møblering, udlevering af nøgler m.m. D. Tendenser Beskæftigelsesudvalget gav i marts 2014 Center for Job og Uddannelse bemyndigelse til at gå i forhandlinger med boligselskaberne om at tilvejebringe det relevante antal boliger. Dialogen med de to store boligselskaber Boliggården og Boligselskabet Nordkysten er igangsat. Center for Job og Uddannelse har vurderet, at behovet for boliger vil være følgende pr. halve år: 2 stk. 1 værelses lejligheder 2 stk. 2 værelses lejligheder 2 stk. 3 værelses lejligheder Dette antal lejligheder vil ikke kunne opfylde behovet fuldt ud, men det vil kunne holde hoteludgifterne nede, og samtidig vil det være muligt at få fyldt lejlighederne op løbende. Kronborg Kollegiet har været med i overvejelserne, men som udgangspunkt er værelserne her for dyre. E. Vurdering Midlertidig indkvartering er en dyr løsning for kommunen. Der er lovgivningsmæssigt sat et maksimalt beløb, som kommunen må kræve i huslejebetaling for ophold i midlertidig indkvartering uanset kommunens faktiske udgift til f.eks. hotelværelser. Der ydes ikke direkte statsrefusion på den kommunale Side 14
merudgift, da den forventes at blive dækket af det grundtilskud, som kommunen modtager hver måned for alle personer omfattet af Integrationsloven. Hvis kommunen derimod har boliger stående tomme til permanent indkvartering, kan kommunen få 100 procent i statsrefusion på udgiften til tomgangsleje. Der er 100 procents refusion på tomgangsleje samt på kommunens eventuelle udgifter til istandsættelse ved flygtningenes fraflytning. Dette gælder både for private boliger samt for almene boliger. Hvis kommunen køber en ejendom med henblik på at leje den ud til flygtninge, er der ligeledes 100 refusion på kommunens løbende udgifter, indtil boligerne udlejes dog kun, hvad der svarer til almindelig huslejeniveau. Hvis kommunen allerede ejer en ejendom, er der 100 procents refusion på løbende udgifter fra det øjeblik, hvor der træffes afgørelse om at bruge ejendommen til udlejning til flygtninge, og indtil boligerne udlejes dog kun, hvad der svarer til almindelig huslejeniveau. C. Ansøgninger og afslag på 25 % boligerne - Helsingør Kommunes praksis i tal Nedenfor vises i tabel 5.1 og 5.2 kommunens praksis i administrationen af anvisning til 25 % boligerne 9 : Tabel 5.1: Visiterede til at komme i betragtning til at få en bolig i 2012 Center Indstillinger Afslag eller annulleret Bevilget* Job & Uddannelse 52 39 13 Integration 18 3 15 Børn & Unge(BUF) 36 30 6 Borgerservice 4 4 0 Psykiatri & Handicap 14 3 11 I alt 124 79 45 * Er ikke ensbetydende med, at borgeren dermed også har fået en bolig Tabel 5.2: Visiterede til at komme i betragtning til at få en bolig i 2013 Center Indstillinger Afslag eller annulleret Bevilget* Job & Uddannelse 37 33 4 Integration 25 5 20 Børn & Unge(BUF) 26 23 3 Borgerservice 8 7 1 Psykiatri & Handicap 26 23 3 I alt 122 91 31 * Er ikke ensbetydende med, at borgeren dermed også har fået en bolig Det er administrationens erfaring, at det er gruppen af enlige mænd uden børn, der modtager flest afslag på at få anvist en bolig i henhold til kriterierne nævnt i Kapitel 3.B.I.b. D. Beskrivelse af støttemuligheder vedrørende Startboliger og Skæve boliger Helsingør Kommune har mulighed for at få tilskud til etablering af billige boliger til to målgrupper: 1) Unge i aldere 18-24 år (Startboliger) og 2) borgere med en væsentlig anderledes adfærd og ofte et misbrug (Skæve boliger). I tabel 6 10 nedenfor beskrives rammerne for ansøgning om tilskud til de to boligtyper. Tabel 6 9 Kilde: Helsingør Kommune, egen opgørelse, juni 2014 10 Kilde: Baseret på oplysninger indsamlet på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside, april 2014 Side 15
Intro Startboliger Målet med startboliger er, at den unge kommer i gang med arbejde eller uddannelse samt formår at fastholde en bolig. Startboliger er en særlig type ungdomsboliger, hvor der er knyttet voksenstøtte direkte til boligen og boligmiljøet. Startboliger kan etableres som individuelle boliger eller mindre bofællesskaber evt. som del af i en større bebyggelse. Med startboliger ønskes det, at der skal ske en samlet styrkelse af indsatsen i forhold til udsatte unge i egen bolig. Skæve boliger At give tilskud til etablering af Skæve Boliger for at skabe passende økonomiske rammer for etableringen af en bred vifte af byggerier til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. Hvem er målgruppen Udsatte unge i alderen 18-24 år Der lægges vægt på, at boligerne skal kunne rumme beboere med en væsentlig anderledes adfærd og ofte et misbrug. Hvem kan ansøge Hvad kan der ansøges om Almene boligorganisationer og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner (Kommunen skal afgive indstilling vedrørende ansøgningen) Startboligbidraget fastsættes, så det helt eller delvist dækker bruttoudgifterne til aflønning af sociale viceværter og andre omkostninger i forbindelse med den boligsociale indsats (realistisk 1,4 3 timer pr. uge pr. beboer) Der kan derudover ydes et engangstilskud (startboligtilskud) til mindre ombygninger af eksisterende boliger, såfremt de er nødvendiggjort af, at boligerne tages i anvendelse som startboliger, jf. 101 a i almenboligloven og 2 i støttebekendtgørelsen. Tilskuddet kan fx anvendes til etablering eller forbedring af fællesfaciliteter eller faciliteter til brug for den sociale vicevært, hvis der er behov herfor. Tilskud til ombygning kan som vejledende udgangspunkt maksimalt udgøre 25.000 kr. pr. bolig. Tilsagn om tilskud kan gives til privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde, institutioner, foreninger, nye afdelinger tilhørende almene boligorganisationer, almene selvejende institutioner og kommuner. Varige boliger med selvstændigt toilet, bad og køkkenfaciliteter, der skal udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser. Der gives tilskud til nybyggeri, erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt ejendommen ikke er opført med offentlig støtte, og ombygning, herunder på- og tilbygning, af eksisterende ejendom. Der ydes normalt ikke tilskud til projektansøgninger, der indeholder flere end 15 boliger. Støtten ydes som et engangsbeløb. Der ydes op til 400.000 kr. i støtte pr. bolig bl.a. afhængig af boligens størrelse og indretning. Hvem skal ansøges Ministeriet (MBBL) Ministeriet (MBBL) Hvornår skal der ansøges 15.5.2014 Ansøgninger kan indsendes løbende. Puljens størrelse 39 mio. i 2014 Ikke oplyst Boligselskabet Boliggården har medio maj 2014 efter aftale med Helsingør Kommune indsendt ansøgning om tilskud til etablering af 6 startboliger i boligselskabets afdeling 7, Rolighed, på Pontoppidansvej/Mads Holms Vej, til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Konkret søges der om tilskud til etablering af en Bostøtte i 18 timer ugentligt. 4. Sammenfatning og konklusioner Det kan konstateres, at der at der er behov for flere billige boliger, end der bliver udbudt af de almene boligorganisationer via den kommunale anvisning. Ifølge Danmarks Statistik var der således i 2012 i Helsingør Kommune var ca. 1263 borgere mellem 20 og 29 år (med grundskolen som højeste uddannelsesniveau) på kontanthjælp. Det må derfor antages, at det samlede antal af unge i hele aldersgruppen, der er potentielt kan have brug for en billig bolig i alt udgør minimum ca. 600 borgere. Rettes fokus derefter udelukkende på de grupper, hvor Helsingør Kommune er forpligtet til at træde til, peger alt på, at behovet for anvisning af små og billige boliger ikke modsvares af boligorganisationernes Side 16
tilbud om hver fjerde ledige bolig. Blandt de tilbudte lejligheder er der således mange, der ikke er relevante for de aktuelt berettigede borgere pga. lejemålets størrelse og dermed boligens pris. Dertil kommer, at boligorganisationerne løbende i forbindelse med renoveringen af boligafdelingerne nedlægger de mindste og dermed billigste lejligheder med det formål at sikre, at boligorganisationen stadig kan tilbyde moderne og attraktive lejligheder. Det må endvidere konstateres, at tilbuddet om en billig bolig i forhold til hver af de fire udvalgte målgrupper både på kort og længere sigt, vil kunne spare kommunen for nogle driftsomkostninger enten i form af her og nu besparelser på midlertidig indkvartering eller via forebyggelse, der kan minimere udgifter til helbredssvækkelse eller kriminalitetsbekæmpelse og resocialisering. 5. Anbefalinger A. Unge borgere på kontanthjælp med en psykisk lidelse/psykiske vanskeligheder i alderen 20 og 29 år, og som er enlige uden børn Det anbefales, at der i samarbejde med boligorganisationerne udvælges 20 permanente, billige boliger, der er øremærket til denne målgruppe. Det skal aftales med boligorganisationerne, at Helsingør Kommune får anvisningsretten til disse boliger. B. Hjemløse Det anbefales, at der tilvejebringes 10 såkaldt skæve boliger til målgruppen. C. Andre enlige på kontanthjælp uden børn I forhold til den resterende gruppe af hjemløse, der godt kan bo i en mere ordinær bolig anbefales det, at der i samarbejde med boligorganisationerne udvælges 35 permanente, billige boliger, der er øremærket til denne målgruppe. Det skal aftales med boligorganisationerne, at Helsingør Kommune får anvisningsretten til disse boliger. Det anbefales, at der først skabes ro omkring boligsituationen med en permanent bolig, således at det bliver muligt for borgeren at koncentrere sig om andre forhold eksempelvis start i misbrugsbehandling eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. D. Flygtninge Det anbefales, at det aftales med boligorganisationerne, at Helsingør Kommune får anvisningsretten til 6 boliger til målgruppen pr. halvår disse boliger. Konkret skal der udvælges: 2 stk. 1 værelses lejligheder 2 stk. 2 værelses lejligheder 2 stk. 3 værelses lejligheder. E. Generelle anbefalinger Som nævnt ovenfor i relation til målgruppe 1, 2 og 3 forslås det, at det skal aftales med boligorganisationerne, at Helsingør Kommune får anvisningsretten til de omhandlede boliger. Denne aftale skal søges indgået med de relevante boligorganisationer inden 31.12.2014. Side 17
6. Liste over bilag til rapporten Bilag 1: Henvendelse til Boligorganisationerne med spørgeskema Bilag 2: Oversigt over boliger til rådighed for midlertidige indkvarteringer Side 18