FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016

GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016 implementeres organisationsændringer i forbindelse med nytænkningen af Københavns Kommunes sundhedshuse. Organisationsændringerne indeholder også faglige forandringer, hvilket betyder, at den første generation af de faglige vejledninger for forebyggelsescentrene (fra maj 2014) ikke længere er retvisende. Denne faglige vejledning (anden generation) er revideret ud fra organisationsændringerne, og gælder for de rygestopforløb, som gives til borgere med type 2 diabetes, KOL eller hjerte-karsygdom. I efteråret 2016 eller foråret 2017 vil Center for Sundhed igangsætte et arbejde, som har til formål at afklare, hvordan viden fra de faglige vejledninger og andre retningsgivende dokumenter på forebyggelsesområdet fremover skal samles, beskrives og kommunikeres ud. Dette arbejde vil munde i et nyt sæt faglige vejledninger (tredje generation) til afløsning for denne faglige vejledning. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION 2 PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 MÅLGRUPPE 7 DEFINITION AF BEGREBER 8 EGENOMSORG 8 HANDLEKOMPETENCE 8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 8 SELF-EFFICACY 9 EMPOWERMENT 9 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 9 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF RYGESTOPTILBUD 12 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 12 RYGESTOPKURSUS (STANDARD GRUPPEFORLØB) 12 RYGESTOPKURSUS (INDIVIDUELT) 13 NIKOTINERSTATNING 13 KVALITETSSIKRING 13 AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB 14 REGISTRERING 15 KVALITETSMÅLING 16 3

PROBLEMSTILLING Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme af rygning. Hvert år er ca. 14.000 dødsfald relateret til rygning. Det svarer til ca. 24 % af alle dødsfald. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau. Der er tre gange så mange dagligrygere blandt borgere, som kun har fuldført grundskolen, sammenlignet med borgere, som har en lang videregående uddannelse. Der er en større andel af dagligrygere blandt personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet sammenholdt med personer, som er i beskæftigelse. Både uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning udgør således ulighedsmarkører i forhold til forekomsten af daglig rygning. De seneste tal fra Sundhedsprofilen 2014 viser, at 17 % af københavnerne ryger. Visionen om Røgfrit København indebærer, at maks. 4 % af københavnerne ryger i 2025. Københavns Kommune tilbyder rygestopkurser mv. til forskellige målgrupper og i forskellige arenaer. Denne faglige vejledning beskriver alene de tilbud, der tilbydes til borgere, der er henvist til kommunens sundhedshuse og Center for Diabetes. Vejledningen skal være med til at sikre, at alle kommunens rygestoptilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practise på området. Denne faglige vejledning er retningsgivende for rygestoptilbud i Københavns Kommunes sundhedshuse og Center for diabetes. De faglige anbefalinger skal implementeres af ledere i sundhedshusene og Center for Diabetes samt følges af alle interne og eksterne rygestoprådgivere. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 5

METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for rygestoptilbud (første generation) var udarbejdet af Center for sundhed i samarbejde med medarbejdere og ledere fra kommunens forebyggelsescentre. De faglige anbefalinger tog afsæt i Kræftens Bekæmpelses koncept for rygestopkurser samt Københavns kommunes krav om, at alle rygestoprådgivere i kommunen gennemfører et efteruddannelsesforløb ved Rygestopkonsulenterne. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Denne faglige vejledning for rygestopkurser (anden generation) er udarbejdet af Center for Sundhed. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 6

MÅLGRUPPE Denne faglige vejledning er gældende for de rygestopforløb, som borgere med type 2 diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom tilbydes som en del af deres forløb i hhv. på Center for Diabetes og kommunens sundhedshuse. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 7

DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsesindsatserne i sundhedshusene og i Center for Diabetes har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 1. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 2 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 3. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 4. Der arbejdes 1 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 2 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 3 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekomptence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), 751. 4 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 8

ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 5. SELF-EFFICACY 6 Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 7. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog, undervisning, øvelser mv. 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. 5 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: www.regionh.dk/kronikerprogram 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på self-efficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: 191-215. 8 Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 9

Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 9, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. 9 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på www.denmotiverendesamtale.dk]. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 10

FORMÅL Formålet med rygestoptilbuddene i Københavns Kommune er at hjælpe motiverede borgere med at stoppe med at ryge og dermed nedbringe antallet af rygere i København. Der er evidens for, at rygestopkurser og rådgivningsforløb, som varetages af en uddannet rygestoprådgiver, kombineret med brug af farmakologiske hjælpemidler, giver den bedste hjælp til et rygestop. På Københavns Kommunes rygestopkurser er ca. 2/3 af deltagerne røgfri ved kursusafslutning og 1/3 er røgfri ved opfølgningen½ år efter. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 11

ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af kommunens rygestoptilbud i sundhedshusene og i Center for Diabetes. TILDELING AF RYGESTOPTILBUD Der er ikke krav om henvisning til rygestoptilbud, og det er ikke nødvendigt at deltage i en forudgående samtale om sundhed for at blive tildelt et rygestoptilbud i kommunen. Borgere kan således blive tilmeldt et rygestopkursus via Stoplinjen eller ved selv at tilmelde sig på www.kk.dk/rygestop. Borgere, der ikke kan følge et rygestopkursus i en gruppe, kan tildeles et individuelt rygestopforløb. Tildelingen af et individuelt rygestopforløb beror på en faglig vurdering, derfor skal der gå en samtale om sundhed forud for tildelingen af et individuelt rygestopforløb. Det er vigtigt, at der er synergi mellem forebyggelsestilbuddene i sundhedshusene samt Center for Diabetes og kommunens rygestoptilbud. Personalet i disse enheder skal således motivere borgere, der modtager andre tilbud, ift. muligheden for at få hjælp til rygestop, som led i deres forløb i sundhedshuset. Der er ingen begrænsning på, hvor mange rygestopforløb, borgere kan følge. Dog kan der kun udleveres tilskud til nikotinerstatning på et forløb af gangen. Borgere, der tidligere har været i et rygestopforløb og har haft et tilbagefald, kan således deltage i et nyt rygestopforløb. Det gør sig også gældende for borgere, der har behov for et individuelt rygestopforløb, såfremt det er fagligt velbegrundet, at borgeren har behov for endnu et individuelt forløb. SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Rygestopkursus (standard gruppeforløb) Der kan tilmeldes op til 15 borgere på et rygestopkursus. Rygestopkurset ledes af en uddannet rygestoprådgiver. Gruppen mødes fem gange fordelt over seks uger. De to første mødegange benyttes til at forberede deltagernes rygestop. Da der er meget på dagsordenen de første to mødegange varer de første to møder 2½ timer, mens 3. og 4. mødegang varer 2 timer og sidste mødegang 1½ time. På anden mødegang fastlægges en fælles stopdato for alle kursusdeltagere. Tredje mødegang holdes få dage efter, at deltagerne er stoppet med at ryge, da mange oplever dette som det sværeste tidspunkt i rygestoppet, og de har derfor behov for de andre deltageres støtte og erfaringer. På de sidste to møder deles erfaringer, og deltagerne og rygestoprådgiveren planlægger, hvordan deltagerne på egen hånd vil tackle de situationer, hvor der i fremtiden er størst risiko for at begynde at ryge igen. På rygestopkurset er der fokus på følgende emner: Motivation og ambivalens Helbredsfordele ved et rygestop Sygdomsrisiko ved fortsat rygning Rygning, afhængighed og abstinenser Den psykologiske afhængighed Undgå at tage på under et rygestop Brug af farmakologiske hjælpemidler FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 12

Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til Rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter rygestopkurset (registering i Rygestopbasen er nærmere beskrevet nedenfor). Rygestopkursus (individuelt) På et individuelt rygestopkursus har rygestoprådgiveren mulighed for at tilpasse forløbet til én person. Et individuelt rygestopkursus består af op til fem møder, der strækker sig over halvanden måned. Rådgivningen varetages af en uddannet rygestoprådgiver. Retningslinjerne er, at det første møde maksimalt kan vare 1,5 time, og de efterfølgende møder (evt. telefonmøder) kan vare op til 30 minutter. Ligesom på gruppeforløbet aftales en stopdag. I det individuelle forløb fastlægges stopdagen ikke nødvendigvis på anden mødegang, som det er tilfældet i gruppeforløbet. Stopdagen kan enten lægges tidligt eller sent i møderækken, idet kurset tilpasses den enkeltes behov. De faglige emner, der er i fokus på et individuelt rygestopkursus, er de samme som i et gruppeforløb. Borgeren får en opringning med en opfølgende samtale seks måneder efter rygestopkurset, hvis borgeren accepterer at blive registreret i Rygestopbasen (registering i Rygestopbasen er nærmere beskrevet nedenfor). Nikotinerstatning Deltagere på rygestopkurser og i individuelle rygestopforløb tilbydes tilskud til nikotinerstatning. Der udleveres, som udgangspunkt en værdikupon af 250 kr. pr. mødegang fra anden til femte mødegang, dvs. maks. fire kuponer. Hvis, der udleveres kuponer til Champix eller Zyban, udleveres alle fire kuponer samtidig. Antal udleverede kuponer pr. deltager registreres af rådgiveren på deltagerliste. Værdikuponerne bestilles i Afdeling for Folkesundhed i København, Center for sundhed. KVALITETSSIKRING Alle rygestoprådgivere underviser på rygestopkurser ud fra Københavns Kommunes fælles undervisningsmateriale til rygestopforløb. Københavns Kommune anvender Rygestopkonsulenternes undervisningskoncept. Rygestoprådgiverne har adgang til undervisningsmaterialet via Rygestopkonsulenternes hjemmeside. Sundhedshusene og Center for diabetes er ansvarlige for, at der er en PC med internetadgang, en projektor og en kuliltemåler til rådighed i undervisningsmaterialet. Alle rygestoprådgivere har mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der har indgået en aftale med forvaltningen om en hotline funktion, hvor rygestoprådgiverne kan få vejledning i stort og småt vedrørende den praktiske afvikling af rygestopforløbene. Rygestoprådgiverne er ansvarlige for, at deltagerne udfylder et evalueringsskema på 5. mødegang på rygestopkurset. Evalueringsskemaerne indsamles og sendes til Afdeling for Folkesundhed i København. De enkelte enheder er ansvarlige for, at de interne rygestoprådgivere underviser ud fra Københavns Kommunes fælles undervisningsmateriale til rygestopforløb. Afdeling for Folkesundhed i København er ansvarlig for, at de eksterne rygerådgivere underviser ud fra kommunens undervisningsmateriale. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 13

ORGANISERING Sundheds- og Omsorgsforvaltningens korps af rygestoprådgivere består af fastansatte rygestoprådgivere og af eksterne rygestoprådgivere. De nye enheder kan trække på korpset af eksterne rådgivere, i det omfang de ikke selv har kompetencerne til at afholde kurserne. Afdeling for folkesundhed i København har det administrative ansvar for de eksterne rygestoprådgivere og varetager al dialog med de eksterne rygestoprådgivere. AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB Rygestopforløbene afsluttes med, at borgerne udfylder et evalueringsskema på sidste mødegang. Afdeling for Folkesundhed i København er ansvarlig for at systematisere oplysningerne i evalueringsskemaerne. Der fremsendes en epikrise til lægen i de tilfælde, hvor en borger er blevet henvist til et individuelt rygestopforløb. Epikrisen fremsendes til lægen senest fem dage efter den afsluttende samtale. Der afholdes en afsluttende samtale, hvis rygestopforløbet er den eneste intervention, borgeren har modtaget. Hvis borgeren modtager andre tilbud sendes en samlet epikrise på borgerens samlede forløb fem dage efter den afsluttende samtale på hele forløbet. Personalets kompetencer PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i sundhedshusene og Center for Diabetes bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum, og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Personalet i enhederne skal have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager rygestopforløb: Rygestoprådgivere, der varetager individuelle rygestopkurser, skal have gennemført Kræftens bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning for enkelt individer. Desuden bør de have et vist kendskab til KOL, Type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom, herunder rygningens indvirkning på sygdommene. Rygestoprådgivere, der varetager rygestopkurser i grupper, skal have gennemført Kræftens Bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning i grupper og efteruddannelse for rygestoprådgivere hos Rygestopkonsulenterne. Det er ledelsen i enhederne, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 14

Det er lederen i enhedernes ansvar at tilmelde egne medarbejdere, der skal varetage rygestopforløb til Kræftens Bekæmpelses grundkursus og suppleringskursus samt at give Afdeling for folkesundhed i København besked, når der er medarbejdere, som skal deltage i efteruddannelsesforløbet. Afdeling for folkesundhed i København er ansvarlig for at planlægge efteruddannelsesforløbene, der består dels af to hele kompetenceudviklingsdage med særligt fokus på rådgivning om farmakologiske hjælpemidler dels af to halve undervisningsdage om kommunens fælles undervisningsmateriale til rygestopkurser. Det er lederne af sundhedshusene og Center for Diabetes opgave at udpege en relevant tovholder, der er ressourceperson for rygestopområdet. Denne tovholder skal indgå i koordinering samt udviklings- og kvalitetsarbejde. KOMPETENCEUDVIKLING Afdeling for folkesundhed i København står for at tilrettelægge kompetenceudvikling for eksisterende og nye rygestoprådgivere, og herunder vedligeholde et korps af kvalificerede eksterne rygestoprådgivere, som de nye enheder efter aftale kan trække på. Afdeling for folkesundhed i København star ligeledes for undervisning i henvisningsmetoden VBA Very Brief Advice til personalet i de nye enheder og i forhold til relevant fagpersoner fx på hospitaler, apoteker mv. Alle rygestoprådgivere har desuden mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der varetager en hotline funktion for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der giver mulighed for, at rygestoprådgiverne kan få råd og vejledning i forhold til konkrete udfordringer med afviklingen af rygestopforløbene. REGISTRERING Rygestopkurser og individuelle rygestopforløb registreres på R-siden (kurser) og i Rygestopbasen (alle aktiviteter). Rygestopindsatsen registres dels på R-siden (kurser), dels i Excelark (Årshjul) på s-drevet. Årshjulet er det fælles arbejdsredskab for tovholdere og koordinatorer. Afdeling for Folkesundhed i København er ansvarlig for at monitorere aktivitetsniveauet i forhold til rygestop, antal tilmeldte, målopfyldelse jf. måltal mv. Rygestoprådgiver er ansvarlig for at udfylde deltagerliste for kurset, inkl. oplysninger om fremmøde, udeblivelse og afbud, informationer om antal udleverede kuponer til nikotinerstatning, samt oplysninger om borgeren deltager i et andet tilbud i sundhedshuset eller Center for Diabetes. Deltagerlisten sendes til Afdeling for folkesundhed i København efter kursusafslutning. Derudover foregår registrering i Rygestopbasen via basisskema (deltagerne) og registreringsskema (rådgivere). Huse og center er ansvarlige for at skemaer udfyldes og indsendes til Afdeling for folkesundhed i København, der er ansvarlig for at data indtastes i Rygestopbasen. Afdeling for Strategisk Folkesundhed er ansvarlig for at indberette data til Administrationsrapporten, Sundheds- og Omsorgsudvalget mv. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 15

KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker via de data, som kan fremskaffes ud fra registreringspraksis (se forrige afsnit). FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 16

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade 40 2200 København K Telefon: 35 30 35 30 www.kk.dk