Marts-april 2005 nyhedsbrev ADVOKATGRUPPEN INDHOLD 1 Handelsagenter og skat 2 Konkurrenceloven 3 Reduceret retsafgift Udlæg i andelsboliger 4 Diskrimination p.g.a. alder og handicap Gældssanering og tvangsakkord 5 Afskrivning og kunstnerisk udsmykning 6 Luftfartspassagerers rettigheder Tyskland 7 U.S.A. New Zealand Handelsagenter mildere skatteretlig bedømmelse? Fradrag for omkostningerne i forbindelse med udførelse af arbejdsydelser bedømmes væsentligt forskelligt, afhængig af om den pågældende er selvstændig eller lønmodtager. Den selvstændige kan som udgangspunkt foretage fuldt fradrag i indkomst. Lønmodtagere kan alene foretage visse ligningsmæssige fradrag. Skattebetalingen kan følgelig være meget forskellig, uanset at der er tale om samme udgifter. Også for hvervgiveren (arbejdsgiveren) er det væsentligt at få fastslået, om der er tale om et ansættelsesforhold eller om et almindeligt kontraktforhold. Er der nemlig tale om et ansættelsesforhold, indebærer det indeholdelsespligt i løn med deraf flydende yderligere forpligtelser til at friholde skattemyndighederne, i det omfang det har vist sig, at der ikke er sket den fornødne indbetaling af A-skat m.v. Et af de områder, der flere gange har givet anledning til tvivl om, hvorvidt der foreligger lønmodtagerforhold eller selvstændigt erhvervsdrivende, er handelsagenter. Om der er tale om lønmodtagerforhold eller selvstændigt erhvervsdrivende, afgøres ud fra cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Cirkulæret anfører en række momenter, der taler for lønmodtagerforhold, respektive selvstændigt erhvervsdrivende. Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Domstolene og Landsskatteretten har i to afgørelser fra 2004 behandlet spørgsmålet, om handelsagenter var selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtagere. I begge sager blev de lavere instanser underkendt, og agenterne ansås som selvstændigt erhvervsdrivende. Trykfarve-agenten I en af Vestre Landsret den 17. juni 2004 afsagt dom havde skatteyderen indtil den 31. oktober 1998 drevet selvstændig virksomhed som eneforhandler for et tysk firma, der producerede trykfarver. Skatteyderen havde som forhandler bl.a. haft en selvstændig lagerfunktion. Skatteyderen indgik pr. 1. november 1998 en agentaftale med en dansk leverandør. Han skulle ikke længere have noget lager, og lagerfunktionen blev varetaget direkte fra agenturgiveren. Skatteyderen havde betydelige udgifter i forbindelse med sit hverv som agent ca. 25 % af produktionsindtægten - og heraf udgjorde en betydelig del udgifter i forbindelse med kørsel i egen bil. Såvel Skatteankenævnet som Landsskatteretten statuerede, at der forelå et ansættelsesforhold. Skatteyderen indbragte herefter sagen for Vestre Landsret. For landsretten gav skatteyderen, dennes revisor, agenturgiverens daværende direktør samt agentens advokat og agenturgiverens advokat samstemmende udtryk for, at det klart havde været intentionen i forbindelse med indgåelse
side 2 af agentaftalen, at der skulle være tale om selvstændig virksomhed. Skatteministeriet og tidligere Skatteankenævnet og Landsskatteretten gjorde med baggrund i cirkulæret fra 1994 gældende, at skatteyderen alene havde én agenturgiver som hvervgiver og løbende havde leveret arbejdsydelser til hvervgiveren, at skatteyderen havde en 12 måneders gensidig opsigelsesfrist, og at den provisionsaflønning, der fandt sted, måtte betragtes som normal for ansatte sælgere. Skattemyndighederne fandt, at det også burde tillægges betydning, at sælgeren det første år var garanteret en fast månedsløn samt fik sine udgifter til messer i udlandet betalt. Endelig mente skattemyndighederne, at handelsagenten kun indenfor snævre rammer havde mulighed for at tilrettelægge sit arbejde. Heroverfor gjorde handelsagenten gældende, at han selv tilrettelagde, ledede og fordelte sit arbejde, at han var momsregistreret og i det hele drev sin virksomhed for egen regning, idet han ikke var sikret indtægt under ferier og sygdom og efter udløbet af overgangsperioden ikke var garanteret en minimumsprovision samtidig med, at han som overvejende hovedregel afholdt alle omkostninger i forbindelse med virksomheden. Endelig at man aldrig i lønmodtagerforhold ville acceptere et opsigelsesvarsel på 12 måneder fra lønmodtageren. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen var selvstændig erhvervsdrivende. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på forklaringerne afgivet af de involverede, samt at skatteyderen selv havde tilrettelagt salgsarbejdet, at han efter udløbet af overgangsperioden havde haft den økonomiske risiko og med en betydelig omkostningsprocent havde afholdt alle omkostninger, at han måtte antage medhjælp og forhandle produkter, der ikke konkurrerede, samt at han var momsregistreret. Slankeprodukt-agenten Kort herefter den 22. juli 2004 besluttede Landsskatteretten at ændre en bindende forhåndsbesked om den skatteretlige status for personer, der ønsker at drive virksomhed som agent for et selskab, som er en del af en international koncern. Pågældende koncern drev virksomhed med udvikling og salg af tjenesteydelser (kursusvirksomhed) og af produkter som f.eks. brochurer, bøger, vægte og madvarer alt indenfor områderne vægttab og vægtstyring. Salget af produkter skulle ske gennem agenter på grundlag af det af koncernen udviklede koncept. Agentfunktionen var knyttet til salg af produkter udviklet af koncernen samt afholdelse af kursusvirksomhed baseret på koncernens koncept. Ligningsrådet mente, at der var tale om et lønmodtagerforhold, bl.a. ud fra synspunkterne, at agenterne skulle gennemgå et obligatorisk uddannelsesprogram, at de skulle deltage i informationsmøder, at de havde rapporteringspligt efter hvert møde og skulle følge anvisningerne og alene anvende agenturgiverens produkter, at de selv skulle forestå kurser og ikke måtte anvende underagenter hertil. Endvidere at agenterne var bundet af hvervgivers prisfastsættelse, at salg af produkterne skete i selskabets navn, at udgifterne ikke væsentligt afveg fra lønmodtagerforhold, samt at de ikke bar nogen økonomisk risiko, udover hvad der er karakteristisk i lønmodtagerforhold. Selskabet mente til gengæld ikke, at agenterne ville være lønmodtagere, idet de selv tilrettelagde arbejdet, og idet der ikke var tale om nogen løbende arbejdsydelse, samt idet de selv skulle afholde alle udgifter og var økonomisk ansvarlige overfor selskabet. Endvidere modtog de ikke noget nettovederlag og havde ikke pligt til at udføre alt arbejde personligt. Det var også tilladt at arbejde for andre, når der blot ikke var tale om konkurrerende virksomhed. De modtog vederlag efter regning og var ikke garanteret noget minimumsvederlag. De skulle anvende egne erhvervslokaler og var ikke omfattet af ferieloven samt havde betydelige udgifter, herunder til husleje. Landsskatteretten fandt ud fra en samlet afvejning, at der ikke var tale om lønmodtagerforhold; især ud fra synspunktet at agenterne ikke på grund af aftalen var begrænset i adgangen til at udføre arbejde for andre, når der blot ikke var tale om konkurrerende virksomhed, at de selv måtte afholde udgifterne i forbindelse med arbejdet, at de helt frit bestemte deres arbejdstid, at de var frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, at de var momsregistreret, og at de påtog sig i hvert fald en vis økonomisk risiko. ---o--- Der skulle med de to afgørelser være skabt lidt mere klarhed også hos skattemyndighederne! - vedrørende kriterier for selvstændig erhvervsvirksomhed - i hvert fald for så vidt angår sælgere. Ændring af konkurrenceloven Folketinget vedtog den 22. december 2004 en ændring af konkurrenceloven. Det overordnede formål med lovændringen var, at bringe de danske regler på linie med EU-retten, men også både at sikre store virksomheder mulighed for at konkurrere internationalt og at sikre, at forbrugernes og mindre virksomheders interesser fortsat bliver tilgodeset. Ændringsloven indfører en øget kontrol i forbindelse med fusioner, og Konkurrencerådet vil modsat tidligere få Ny advokat i Horsens I november 2004 tiltrådte advokat Peter Bech-Rasmussen som advokat på Advokatgruppens Horsens-kontor. Peter Bech-Rasmussen, der er 45 år, opnåede advokatbestalling i 1989. Peter Bech-Rasmussen Han har tidligere i en årrække drevet egen advokatvirksomhed i Sydvestjylland, men er nu bosiddende i Horsens, hvor han har virket som advokat siden 2003. Peter Bech-Rasmussen beskæftiger sig med såvel privat- som erhvervsretlig rådgivning, herunder kontraktsret, rets- og voldgiftssager, ejendomsoverdragelse og lejeret. Peter Bech-Rasmussen underviser sideløbende med advokatgerningen på ejendomsmægleruddannelsen på Horsens Handelsskole, ligesom han lejlighedsvis afholder kurser for bl.a. Hjemmeværnsdistrikt Århus. Det irakiske guld Advokat Gitte Nedergaard har i de seneste år deltaget i det juridiske arbejde omkring den københavnske
side 3 beføjelse til at forbyde en fusion, hvis fusionsparterne bliver i stand til at udøve en væsentlig markedsstyring uden nødvendigvis at være den største på markedet. Lovændringen indebærer også mulighed for konkurrencemyndighederne for under visse forudsætninger at stille krav til dominerende virksomheder om at fremlægge deres samhandelsbetingelser. Herved får myndighederne bedre mulighed for at komme skadelig konkurrence til livs, f.eks. når en dominerende virksomhed forsøger at presse en mindre virksomhed ud af markedet, ved at den dominerende virksomhed påbydes enten at fjerne eller ændre sine samhandelsbetingelser. Forbuddet mod bindende videresalgspriser præciseres også i loven for at undgå tvivl om rækkevidden. Forbuddet vil således også gælde, hvis der f.eks. tilskyndes til at følge bestemte videresalgspriser gennem tildeling af fordele. Ledelsen er ansvarlig for en krænkelse af forbuddet mod bindende videresalgspriser uanset dens eventuelle manglende kendskab til den konkrete krænkelse. Det vil dog kunne være en formildende omstændighed, hvis ledelsen med det formål at hindre lovbrud har taget skridt til at udbrede kendskabet til konkurrenceloven i organisationen. Ændringsloven bestemmer, at navnene på virksomheder, der er blevet dømt for at overtræde konkurrenceloven, skal offentliggøres, således at virksomheder og forbrugere har lettere adgang til at gøre erstatningskrav gældende overfor virksomheder, der har indgået i en konkurrencebegrænsende aftale. Denne offentliggørelsespligt vil fremover også omfatte ejere af enkeltmandsfirmaer. Ud over ovennævnte hovedpunkter, indeholder ændringsloven en lang række administrative forenklinger, som har til formål at smidiggøre behandlingen af konkurrencesager. Der lægges således vægt på virksomhedernes mulighed for at få syndsforladelse i en række tilfælde, hvis de indgår frivillig aftale om, at de fremover vil afholde sig fra den konkurrencestridige adfærd. Sådanne frivillige aftaler er bindende for parterne og kan ikke ankes. Loven trådte i kraft den 1. februar 2005. Reduceret retsafgift Den 1. januar 2005 nedsattes retsafgiften på en række punkter. Mest markant er ændringen af retsafgiftslovens 1, hvorefter retsafgiften i sager med en sagsgenstand på op til kr. 50.000 alene udgør kr. 500, der som hidtil betales ved sagens anlæg. Der er tale om en besparelse på op mod 70 % i forhold til retsafgift og berammelsesafgift efter de gamle regler. Overstiger sagsgenstanden kr. 50.000 betales ved sagens anlæg yderligere kr. 250 med tillæg af 1,2 % af den del af værdien, der overstiger kr. 50.000. I praksis betyder det en besparelse på over 50 % i forhold til de tidligere regler, hvis sagsgenstanden er kr. 100.000. Endvidere indfører lovændringen et loft for retsafgiften ved første instans, idet retsafgiften ikke kan overstige kr. 150.000. I praksis får denne ændring alene betydning for krav i en størrelsesorden på kr. 6 mio. og derover. Af større interesse er det, at der samtidig er fastsat et særlig lavt loft for retsafgiften i sager i første instans om prøvelse af myndighedsudøvelse. I disse sager er loftet for retsafgiften nu fastsat til kr. 4.000. Lovændringen medfører også, at reglerne om tidspunktet for retsafgiftens betaling ændres, idet halvdelen af den samlede retsafgift nu skal betales ved sagens anlæg og den anden halvdel ved sagens berammelse til domsforhandling. Ankes en byretsdom til landsretten, er reglerne nu sådan, at retsafgiften for ankebehandlingen er den samme som for første instans, dog med den undtagelse at minimumsafgiften for landsretten udgør kr. 750. Reglerne om retsafgift ved anke til Højesteret er også ændret, således at afgiften forhøjes med 50 % i forhold til retsafgiften i første instans, og minimumsafgiften derfor udgør kr. 1.500. Herefter kan den samlede retsafgift for behandling af en ankesag i Højesteret altså højst udgøre kr. 225.000 i formueretlige sager, nemlig kr. 150.000,med tillæg af 50 % og kr. 6.000 i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse, nemlig kr. 4.000 med tillæg af 50 %. Ændringerne i retsafgiftsloven er således betydelige og medfører, at det generelt er blevet væsentligt billigere at forfølge et krav ved domstolene. De nye regler om retsafgift suppleres af reglerne om forenklet inkassoproces, hvis hensigt er at gøre det lettere og billigere at forfølge pengekrav, hvis skyldneren ikke bestrider eksistensen af kravet. Reglerne om den forenklede inkassoproces trådte ligeledes i kraft pr. 1. januar 2005. Udlæg i andelsboliger Den 1. februar 2005 trådte en ændring af andelsboligloven i kraft. Den hidtidige retsstilling forhindrede andelshavere i at pantsætte deres andele. Til gengæld var andelshaverne beskyttet mod udlæg i deres andelsboligforeningsandele, når blot vedtægterne i den pågældende andelsboligforening indeholdt en bestemmelse om, at tvangsforfølgning ikke kunne ske. udstillingsarrangør United Exhibits Group, der står bag den internationalt turnerende udstilling af de største ægyptiske arkæologiske skatte fra bl.a. Luxor-museet, The Quest for Immortality Treasures of Ancient Egypt. Gitte Nedergaard United Exhibits Group og Gitte Nedergaard arbejder nu tillige på en ny udstilling, der skal vises på nogle af verdens kendteste museer, The Gold of Nimrud - Hidden Treasures of Iraq. Nimrud-guldskatten blev udgravet i de assyriske dronningers grav i Nimrud i 1989. Arkæologer rangerer den på linie med Tut Ankh Amon-fundet. Under Irak-krigen blev skatten opbevaret i den irakiske nationalbanks hvælvinger i Bagdad. Skatten var i øvrigt i 1950 lige ved at blive fundet af den britiske arkæolog Max Mallowan Agatha Christies ægtefælle. Han arbejdede imidlertid ikke med helt samme grundighed som hustruens detektiver eller de irakiske arkæologer i 1989, der opdagede en lille forskydning i nogle fliser.
side 4 Ændringerne af andelsboligloven har betydet, at andelshaverne nu er berettiget til at pantsætte andelene. Andelsforeningens vedtægter kan dog begrænse adgangen til pantsætning, således at der ikke må optages lån i andelen, der overstiger 80 % af andelens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Som modstykke til at andelsboliger nu kan fungere som sikkerhed for lån m.v., kan der nu også foretages arrest og gøres udlæg i en skyldners andel uanset eventuelt modstående vedtægtsbestemmelser. Reglerne er i praksis tilrettelagt således, at andelsboligforeningen, når der f.eks. er gjort udlæg i andelen, er forpligtet til at erklære, hvorvidt den person, der fremgår af tinglysningsdokumentet, også er den person, som rent faktisk er godkendt som andelshaver, og som har brugsret til andelen. Formålet hermed er at forhindre, at der sker tinglysning af urigtige oplysninger. Hvis andelsboligforeningen kan bekræfte oplysningerne i tinglysningsdokumentet, vil udlægget kunne lyses endeligt på andelen i den særlige andelsboligbog, som føres ved Retten i Århus. Regelændringen må betegnes som et kærkomment skub i retning af bedre inddrivelsesmuligheder for kreditorerne, idet de tidligere regler reelt fungerede som et kreditorly, hvor skyldnerne kunne placere midler i en andelsbolig for derved automatisk at blive omfattet af de beskyttende regler. Selvom de nye regler således er et fremskridt, når det gælder kreditorers fyldestgørelsesmulighed, så er der dog fortsat lang vej, før Danmark har lige så gode inddrivelsesmuligheder, som de lande, vi normalt sammenligner os med. Justitsminister Lene Espersen har dog meldt ud, at hun er i færd med at se på retsstillingen i vores nabolande, herunder Sverige, hvor også private har mulighed for at lade foretage indeholdelse i lønindtægter. Forbud mod diskrimination på baggrund af alder og handicap I december 2004 trådte Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. i kraft. Lovændringen er en gennemførsel af dele af to EU-direktiver fra 2000 og skal ses som et led i det handlingsprogram til bekæmpelse af diskrimination, som Ministerrådet i 2000 besluttede at gennemføre i perioden frem til 2006. De nye regler har ændret den bestående lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., således at også arbejdsgiveres diskrimination på baggrund af alder og handicap nu er forbudt. Reglerne har betydning allerede i det øjeblik, arbejdsgiveren søger efter nye medarbejdere. Lovændringen har nemlig medført, at arbejdsgiveren ikke længere lovligt i et stillingsopslag kan anføre, at han søger eller foretrækker en person i en bestemt alder eller med et bestemt handicap, ligesom han ikke lovligt kan anføre, at der ikke ønskes en person af en bestemt alder eller med et bestemt handicap. De nye bestemmelser har til formål at modvirke, at særlige aldersgrupper og særlige grupper af handicappede sorteres fra allerede ved stillingens opslag. Arbejdsgiveren er desuden forpligtet til at træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til handicappedes adgang til beskæftigelse. I praksis betyder det, at arbejdsgiveren er forpligtet til at tilrettelægge sine rammer sådan, at indretningen af virksomheden ikke i sig selv indebærer en diskriminering af handicappede, medmindre de nødvendige foranstaltninger vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, og denne byrde ikke i betydeligt omfang lettes af offentlige foranstaltninger. De nye regler finder ikke kun anvendelse på nyansættelser, men også på bestående medarbejdere. Arbejdsgiveren må således ikke længere diskriminere en medarbejder ved f.eks. at afskedige vedkommende på grund af alder, inden medarbejderen fylder 65 år. Loven forhindrer dog ikke, at der iværksættes foranstaltninger med det formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for personer i en bestemt aldersgruppe eller personer med handicap. Loven er naturligvis heller ikke til hinder for, at lovbestemmelser om aldersgrænser for adgang til beskæftigelse opretholdes, når dette sker for at beskytte børn og unge. Ændringerne i loven skal medvirke til, at arbejdsgiverne fremover forhindres i at lægge vægt på ret beset usaglige forhold som alder og handicap, men i stedet alene på den arbejdssøgendes eller ansattes faglige kvalifikationer. Ændring af reglerne om gældssanering og tvangsakkord Den 24. november 2004 er der fremsat og den 23. februar 2005 genfremsat - et lovforslag, der, hvis det bliver vedtaget De næsten 200 guldsmykker vejer tilsammen godt 14 kilo. Ny patentagent Patentgruppen har i februar 2005 ansat Thomas Guldbrand-Hansen som Thomas Guldbrand-Hansen ny patentagent på kontoret i Århus. Thomas Guldbrand-Hansen, der er 28 år, er svagstrømsingeniør fra Odense Teknikum. Han har speciale i apparatteknik og har desuden beskæftiget sig med bl.a. EMC, elektroakustik, transducere og interfaceteknik. Boligkøb i Tyrkiet Når det gælder udlændinges køb af fast ejendom, er Tyrkiet på mange måder det vilde vesten. Mange bliver snydt på den ene eller anden måde; de fleste på flere måder. Mange købere sparer på omkostningerne, men sætter typisk et lang større beløb over styr i form af en for høj købesum eller risikerer at gøre det, fordi farerne ikke er blevet afdækket. Ved køb af byggegrund, villa eller ejerlejlighed skal man for det første sikre sig i relation til nogle af de samme ting som i Danmark f.eks. at grunden er egnet til bebyggelse, og at lokalplaner m.v. ikke forhindrer den tilsigtede form for bebyggelse og benyttelse. Det er ikke let på egen hånd eller med tvivlsom hjælp i et fjernt land, hvis sprog, love, skikke
side 5 i den foreliggende form, vil indebære væsentlige ændringer af reglerne om gældssanering og tvangsakkord. Tvangsakkord For tvangsakkorder vil den vigtigste ændring være en nedsættelse af den dividendesats, som skifteretten tvangsmæssigt kan fastsætte, fra 25 % til 10 %. Gældssanering Det er på området for gældssaneringer, at de væsentligste ændringer vil finde sted. Der er tale om en ganske omfattende revision af reglerne, der sigter mod at bringe loven i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig på området, navnlig vedrørende betingelserne for at kunne opnå gældssanering. Lovforslaget indebærer imidlertid også reelle nyskabelser, hvoraf de væsentligste omtales i det følgende. Præklusivt proklama Lovforslaget indebærer indførelse af et såkaldt præklusivt proklama for fordringer, der ikke er sikret ved pant. Dette betyder, at der indføres en frist på 8 uger efter offentliggørelsen af gældssaneringen for kreditorerne til at anmelde deres fordringer. Overskrides fristen, vil virkningen være, at kreditorerne mister retten til at få dækning. Reglerne herom vil i stort omfang være lig dem, der gælder for anmeldelse af fordringer i et dødsbo. Bestridte fordringer Bestrider skyldneren en anmeldt fordring, vil kreditor indenfor en frist på 3 måneder skulle anlægge retssag, idet kreditor i tilfælde af overskridelse af fristen også her vil miste retten til at få dækning. Ubetydelige fordringer Nyt er det også, at skifteretten får mulighed for at se bort fra fordringer, der kun vil opnå et ubetydeligt beløb i dividende, uanset tidspunktet for fordringens stiftelse. De nugældende regler indebærer, at skifteretten ikke har mulighed for at undtage fordringer, der ligger før gældssaneringens skæringsdato, uanset fordringernes størrelse eller art. Ægtefælle/samlevers indtægt Lovforslaget angiver, at Justitsministeriet med hjemmel i de nye bestemmelser har til hensigt at udarbejde en bekendtgørelse, hvorefter bl.a. skyldnerens ægtefælles/samlevers indtægt efter nærmere retningslinier ikke længere skal indgå i gældssaneringsbudgettet, såfremt ægteskabet/samlivsforholdet er af nyere dato end gældstiftelsen. Børnefamilieydelser Endvidere vil Justitsministeriet i den nævnte bekendtgørelse fastsætte regler om, at visse børnefamilieydelser helt eller delvist skal holdes udenfor gældssaneringsbudgettet. Hvorledes de konkrete regler herom vil blive, angives dog ikke nærmere. Uforholdsmæssige pensionsindbetalinger Lovforslaget indeholder tillige regler om, at skifteretten, i de situationer, hvor skyldneren har foretaget uforholdsmæssigt store indbetalinger på pensionsordninger, der ellers er undtaget fra kreditorforfølgning, skal kunne stille krav om, at et beløb svarende til det for meget indbetalte skal indgå i skyldnerens gældssaneringsforslag til gunst for kreditorerne. Gældssanering i konkurs Også reglerne om gældssanering for erhvervsdrivende under konkurs vil ifølge lovforslaget undergå væsentlige ændringer, der bl.a. vil være ensbetydende med, at kravene til, at skyldnerens økonomiske forhold skal være afklarede, lempes væsentligt. Afskrivningsloven og udgifter til kunstnerisk udsmykning Med ikrafttræden den 22. december 2004 skete der en ændring af reglerne om afskrivning af udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsbygninger. Afskrivningsprocenten er fortsat 5 %, og afskrivning kan fortsat ske fra og med anskaffelsesåret. Hvor det førhen kun var muligt at foretage afskrivning af udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning i bygninger, der udelukkende benyttedes erhvervsmæssigt - bortset fra visse typer af bygninger som hoteller, campinghytter, døgninstitutioner m.v. jfr. afskrivningslovens 14, stk. 2 nr. 4 - er der nu med den ændrede formulering af lovens 44 a og 44 b sket en udvidelse af mulighederne. Udvidelsen angår såvel udgifter til kunstnerisk udsmykning af selve bygningen som udgifter til anskaffelse af kunstnerisk udsmykning til ophængning og opstilling, f.eks. malerier og skulpturer. Kravet i de tidligere regler om, at bygningerne skulle være udelukkende til erhvervsmæssig benyttelse, er nu ændret, således at der nu kan ske afskrivning også i bygninger med blandet benyttelse. Afskrivning kan ikke ske for den del af bygningen, der anvendes til beboelse. Undtaget fra udvidelsen er en- og tofamiliehuse, hvor afskrivning fortsat o.s.v. man ikke kender. Mange udlændinge køber fast ejendom i Tyrkiet ved skriftlige aftaler, der slet ikke er gyldige, og slipper derefter købesummen uden at have den ringeste sikkerhed for, at de får noget for pengene. Skal man have tilladelse til at købe fast ejendom i Tyrkiet? Nej, nationaliteten er som hovedregel ingen hindring, hvis man er dansker. Dog kan det i praksis være noget sværere at købe fast ejendom i landområder end i turistområder. En meget stor del af de ejendomsmæglere desværre også danske - der opererer på det tyrkiske ferieboligmarked, er alt andet end seriøse. Al sikkerhed kastes overbord til fordel for en hurtig handel. Tyrkiske ejendomsmæglere og advokater er ikke ansvarsforsikret og er i praksis næsten umulige at stille til ansvar for retten. Fælderne er mange. Advokat Ulla Ullvit og advokat Jørgen Pedersen guider gerne igennem. Læs mere på Advokatgruppens hjemmeside www.advokatgruppen.dk under Nyheder, Køb af feriebolig i Tyrkiet. The Multilaw Award The 2004 Multilaw Award tildeltes på Multilaws verdensmøde i Toronto i oktober den canadiske forretningsmand Milton K. Wong, der administrerer ejendomme,
side 6 ikke kan ske, selvom disse delvist anvendes til erhverv. Luftfartspassagerers rettigheder Europa Parlamentet har indført et nyt regelsæt, der skal sikre luftfartspassagerers rettigheder ved boardingafvisning, lange forsinkelser og aflysninger. Regelsættet, der har betegnelsen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, trådte i kraft den 17. februar 2005 og har direkte virkning i samtlige medlemsstater. Forordningen er gældende for passagerer til en flyafgang fra en lufthavn, der er beliggende på en medlemsstats område, samt for passagerer til en flyafgang fra en lufthavn, der er beliggende i et tredjeland, når bestemmelseslufthavnen er beliggende på en medlemsstats område, og hvor det transporterende luftfartsselskab for den pågældende flyvning er et EF-luftfartsselskab. Forordningen indfører bl.a. regler om fast økonomisk kompensation ved aflysninger eller boardingafvisning med op til 600 Euro, der beregnes efter længden af flyvningen. Kompensationen betales med 250 Euro for flyvninger indtil 1500 km, 400 Euro for flyvninger mellem 1500 og 3500 km samt 600 Euro for flyvninger derover. Kompensationen skal udbetales i penge, og må således kun med passagerens skriftlige accept udbetales i rejsekuponer eller tjenesteydelser. Såfremt passageren får tilbudt omlægning af rejsen, kan kompensationen nedsættes med 50 %, hvis forsinkelsen ikke overstiger 2 timer for flyvninger indtil 1500 km, 3 timer for flyvninger mellem 1500 og 3500 km og 4 timer for flyvninger over 3500 km. Forsinkelsen regnes med udgangspunkt i det planlagte ankomsttidspunkt på den oprindeligt reserverede flyvning. Udover retten til kompensation fastlægger forordningen tillige regler for passagerens ret til, ved forsinkelser af en vis længde, at forlange omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser samt en ret til forplejning, der står i rimeligt forhold til ventetiden, og hotelophold hvis nødvendigt, samt 2 gratis telefonopringninger, telex-, telefax- eller e- postmeddelelser. Endvidere er det bestemt, at der i denne forbindelse skal tages særligt hensyn til bevægelseshæmmede personers og uledsagede børns behov. I forbindelse med nedgradering til en lavere klasse end den, billetten er købt til, har passageren krav på, inden 7 dage at få refunderet 30 % af billetprisen for flyvninger indtil 1500 km, 50 % for visse nærmere beskrevne flyvninger mellem 1500 og 3500 km og 75 % for alle flyvninger over 3500 km. I tilfælde af opgradering til en højere klasse, må luftfartsselskabet ikke afkræve yderligere betaling. Det skal fremhæves, at såfremt en passager frivilligt giver afkald på sin reservation, vil passagerens rettigheder i henhold til forordningen på væsentlige punkter blive forringet. Det er dog udtrykkeligt bestemt, at forordningen ikke må indskrænke en passagers ret til yderligere kompensation og erstatning iht. anden lovgivning. Luftfartsselskaberne er forpligtet til, ved indcheckningsskranken umiddelbart synligt for passagererne at opsætte en meddelelse om deres rettigheder i henhold til forordningen, ligesom luftfartsselskaberne ved boardingafvisninger og aflysninger er forpligtet til at informere hver enkelt passager herom. Forordningen kan i sin fulde ordlyd læses på EUs internetportal på adressen: http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga doc?smartapi!celexplus!prod!celexnumd oc&numdoc=304r0261&lg=da. Tyskland: Grænseoverskridende konkurs Med et stigende antal konkurser i Tyskland stiger desværre også antallet af danske virksomheder, som kommer i berøring med tysk konkursret. For at forenkle forholdene omkring grænseoverskridende konkurs i EU har man vedtaget en EU-konkursforordning, som trådte i kraft den 31. maj 2002. Den gælder i EU-medlemsstaterne - med undtagelse af Danmark. Danmarks forbehold overfor Maastricht-traktaten indebærer, at Danmark foreløbig ikke deltager i det retslige samarbejde i EU. Af denne grund er grænseoverskridende konkurser mellem Danmark og Tyskland mere kompliceret end mellem de andre lande i EU. I forbindelse med at konkursforordningen er blevet inkorporeret i den tyske konkurslovgivning, har Tyskland gennemført, at EU-forordningens regler ikke kun skal gælde i forhold til andre EUlande, men også overfor resten af verden - og dermed også overfor Danmark! I Tyskland behandles en konkurs derfor nu efter det lands ret, hvor konkursen indledes. Kurator kan således omstøde en skyldners eller tredjemands dispositioner, pensionsfonde m.v. med en samlet balance på omkring 5 billioner USD. Han modtog prisen for sit store bidrag til en række velgørende formål, navnlig indenfor undervisning og forskning. Prisen overraktes af Canadas tidligere premierminister, John Turner, der i dag praktiserer som advokat i et af Multilaws medlemsfirmaer. John Turner blev premierminister i 1984 efter mere end 10 år på andre ministerposter. Advokat Jørgen Pedersen genvalgtes på mødet til Multilaws bestyrelse. John Turner Multilaw-formand Jobst von Wahlert og Milton K. Wong
side 7 som har været til skade for boet, hvis forudsætningerne herfor er opfyldt i det land, hvor insolvensbehandlingen indledtes. Denne ny regel betyder, at danske kreditorer overfor tyske kuratorer generelt vil have sværere ved at undgå en omstødelse. På den anden side vil danske kuratorer nemmere kunne komme igennem med omstødelsen af dispositioner, der har fundet sted i udlandet. En anden ændring er, at indledning af konkursbehandling ikke berører kreditors ret til modregning overfor fallentens krav, såfremt lovgivningen i det land, hvor insolvensbehandlingen indledes, tillader modregning. Salg af nye biler På grund af en ny lov, der trådte i kraft i juli 2004, er bilforhandlere og bilimportører, som sælger nye biler i Tyskland, forpligtet til at oplyse om benzinforbrug og udstødning (CO 2 -emission) ved udbud af bilerne. Såfremt disse oplysninger ikke meddeles til forbrugere, kan forhandleren blive pålagt en bøde. Dette gælder også ved tilbud af bilerne via Internet. Salgstilbud, som ikke indeholder disse oplysninger, betragtes som illoyal konkurrence overfor andre forhandlere på det tyske marked. En konkurrerende virksomhed kan på denne baggrund forlange, at synderen afgiver en undladelseserklæring og dækker de advokatomkostninger, som den konkurrerende virksomhed har haft i forbindelse med indhentelse af erklæringen. "Geschäftsführer" i et tysk GmbH Det tyske GmbH (Gesellschaft mit beschränkter Haftung) svarer stort set til det danske ApS, og er et selskab med begrænset hæftelse. Ved etablering af virksomhed vælges tit denne selskabsform på grund af begrænsningen af den økonomiske risiko. Mange tror, at kreditorerne kun kan holde sig til selskabets formue og ikke drage direktøren (Geschäftsführer) til personligt ansvar. Af denne grund accepteres stillingen som Geschäftsführer tit meget lemfældigt. En udenlandsk Geschäftsführer for et tysk GmbH bør informere sig meget indgående om de gældende regler. En Geschäftsführer har en lang række forpligtelser. Tilsidesættelse af disse regler kan medføre personlig hæftelse. Dette gælder specielt forpligtelser vedrørende betaling af skat og sociale afgifter. Geschäftsführeren hæfter personligt for indbetaling af kildeskat for de ansatte. En Geschäftsführer, som samtidig er anpartshaver i selskabet, hæfter tillige for bidragene til de tyske socialforsikringer (sygeforsikring, pensionsforsikring og arbejdsløshedsforsikring), som bliver trukket fra lønmodtagerens løn, men ikke viderebetalt til socialforsikringerne. Herudover kan man pådrage sig personlig hæftelse ved for sen indgivelse af konkursbegæring mod selskabet og i stiftelsesperioden, hvor selskabet allerede er aktivt, men ikke endeligt registreret i erhvervsregistret. U.S.A.: Class Action Den 18. februar 2005 underskrev præsident George W. Bush en lov, der indskrænker mulighederne for at anlægge såkaldte class action-sager, hvor en enkelt eller nogle få personer sagsøger typisk en producent på mange hundrede eller tusinde personers vegne. Loven forventes af mange at være et første skridt på vejen mod mindre cowboy-agtige forhold i amerikansk retspleje, specielt indenfor erstatningsretten. Hidtil har forbrugere ret frit kunne shoppe rundt for at finde den lokale domstol, hvor man betragtede mulighederne for at få en producent dømt som størst, og ikke mindst retten i Maddison, Illinois, var blevet en yndet kampplads. Bl.a. er Maddison-domstolen kendt/berygtet for at have dømt Philip Morris til at betale en erstatning på godt 10 mia. dollars til besvegne rygere; denne sag verserer nu ved en appeldomstol. Fremover kan massesøgsmål kun anlægges ved lokale domstole, hvis både sagsøgerne og mindst 1/3 af de personer, de repræsenterer, er fra den pågældende stat. Er dette ikke tilfældet, eller drejer sagen sig om mindst 5 mio. dollars, skal den anlægges ved en forbundsdomstol. New Zealand: For gammel hjemmeside Hvor der tidligere generelt har været en tendens til at se lidt gennem fingrene med indholdet af firmaers hjemmesider, blæser der nu mange steder i verden andre vinde. I New Zealand har Tony s Vineyard Restaurant i Waitakere således netop fået en bøde på $ 3.000 for ikke at have opdateret sin hjemmeside efter at nogle retter var steget i pris og andre udgået af menuen. Retten fandt, at dette var i strid med landets Fair Trading Act, og Tonys undskyldninger om manglende tid til at opdatere og manglende teknisk indsigt hjalp ham ikke. Multilaw Cayman Islands Multilaws nyeste medlem er advokatfirmaet Campbells i George Town på Grand Cayman. Firmaet, der etableredes for godt 30 år siden, er med 15 jurister et af de større på Cayman Islands. The Caymans, der ligger tæt på Cuba, er ikke mindst kendt i sammenhæng med skatteplanlægning og som et attraktivt caribisk feriemål. Multilaw Malaysia Multilaws mangeårige medlemsfirma i Kuala Lumpur, Lee Hishammuddin, er nu fusioneret med Allen & Gledhill til Lee Hishammuddin Allen & Gledhill. Det ny firma, som også har kontorer i Penang og Johor, beskæftiger ca. 80 advokater og en samlet stab på 260 personer. Det er dermed blandt de 5 største advokatfirmaer i Malaysia. Til denne udgave bidrog bl.a. Jørgen Pedersen, Per Q. Ovesen, Rasmus Thusgaard, Peter Bech- Rasmussen, Ulrike Berner
ADVOKATGRUPPEN ÅRHUS Arosgården, Åboulevarden 31 DK-8000 Århus C Tlf. 70 10 13 30 Fax 87 32 81 00 aarhus@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN HORSENS Vitus Berings Plads 1 DK-8700 Horsens Tlf. 70 10 13 30 Fax 76 28 14 28 horsens@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN FREDERICIA Danmarksgade 8 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 13 30 Fax 75 91 19 20 fredericia@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN SILKEBORG Frederiksberggade 23 DK-8600 Silkeborg Tlf. 86 82 56 00 Fax 86 82 58 62 silkeborg@advokatgruppen.dk ADVOKATERNE TOLDBODGADE 31 Toldbodgade 31, 5. DK-1253 København K Tlf. 70 10 13 30 Fax 70 21 13 30 ADVOKATGRUPPEN LUXEMBOURG 4, rue Dicks L-1417 Luxembourg Tlf. 00352 26 19 0804 Fax 00352 26 19 08 03 luxembourg@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN FLENSBURG Lise-Meitner-Str. 1 D-24941 Flensburg Tlf. 0049 461 14 10 90 Fax 0049 461 14 10 990 flensburg@advokatgruppen.dk www.advokatgruppen.dk www.patentgruppen.dk www.multilaw.com Ansvarshavende redaktion: advokat Jørgen Pedersen