Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999
Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før 1. juli 1999, er du dog som udgangspunkt omfattet af de "gamle" regler. Det betyder bl.a., at du først bliver folkepensionist, når du fylder 67 år. Denne pjece beskriver de gamle efterlønsregler. Samtidig beskriver den de nye muligheder for arbejde og optjening af præmie, som gælder fra 1. juli 1999. Tilbuddet om efterløn gælder kun, hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (akasse). Både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan overgå til efterløn, og overgang kan bl.a. ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed. Efterlønsordningen er en udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af a-kasserne. Du skal aflevere ansøgningen om efterløn til din a-kasse, som også udbetaler efterlønnen. Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået din skriftlige ansøgning om efterløn. Du skal være opmærksom på, at efterløn er et engangstilbud, men hvis du har forladt efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdslivet, har du dog ret til én gang at genindtræde i ordningen. Hvis du derimod udtræder af ordningen af andre grunde eller mister retten til efterløn, kan du ikke genindtræde i ordningen. Efterlønsbevis Hvis du opfylder betingelserne for efterløn, men gerne vil vente med at gå på efterløn, kan du få et efterlønsbevis. Det giver dig en række fordele: Ret til at gå på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg. Ret til at få beregnet din efterløn ud fra beregningsgrundlaget eller satsen, som står i beviset, hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus. Ret til at optjene timer til brug for den skattefri præmie. Men selv om du har et efterlønsbevis, skal du være opmærksom på, at du fortsat skal opfylde alle de andre betingelser for ret til efterløn, når du går på efterløn. Få derfor din a-kasse til at kontrollere, om du opfylder betingelserne for efterløn på det tidspunkt, hvor du ønsker at overgå. Betingelser for at få efterløn For at få efterløn skal du: være fyldt 60 år, men ikke 67 år, 2
have været medlem af en a-kasse i sammenlagt mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis du er født før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemsperiode, hvis du har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts 1992 og indtil overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst være 10 år inden for de sidste 15 år, have ret til dagpenge, hvis du var ledig, eller få overgangsydelse eller delefterløn, have fast bopæl i Danmark. Udlandet Arbejdsløshedsforsikring og arbejde i udlandet kan som hovedregel ikke tælle med til kravene for efterløn. Men der er nogle undtagelser. Få reglerne at vide i a-kassen. Ret til dagpenge Det er en betingelse for at overgå til efterløn, at du har ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, eller at du får overgangsydelse eller delefterløn. Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet. Har du f.eks. på grund af sygdom været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid, skal a-kassen vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet. Din a-kasse kan oplyse om disse regler. Når du har fået dit efterlønsbevis, har du ret til at gå på efterløn, selvom du eventuelt i mellemtiden skulle blive syg. Du kan læse mere om efterlønsbevis i folderen "Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)". Din a-kasse kan også oplyse om disse regler. Hvis du vil gå på efterløn efter forudgående ledighed, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige begrænsninger i dagpengerettens varighed for personer, der er fyldt 60 år. Social pension Hvis du får udbetalt dansk social pension, kan du ikke samtidig få efterløn. Det samme gælder med visse undtagelser, hvis du får udbetalt udenlandsk social pension. A- kassen kan oplyse nærmere herom. Får du invaliditetsydelse, har du dog ret til efterløn. Hvis du har en ansøgning om social pension under behandling, skal du oplyse a- kassen om det. Arbejde i efterlønsperioden De "gamle" regler om arbejde i 200 timer m.v. Du er som udgangspunkt omfattet af de "gamle" regler. Det vil sige, at du skal ophøre fuldstændigt med dit arbejde, når du overgår til efterløn. Du vil i efterlønsordningen højst kunne arbejde i 200 timer pr. kalenderår, og du må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. Dit arbejde inden for 200 timers reglen medfører ikke fradrag i efterlønnen. Hvis du er fritstillet eller lignende, kan du først overgå til efterløn, når opsigelsesvarslet er udløbet. Det gælder også, selv om løn m.v. for resten af ansættelsesperioden udbetales på én gang som f.eks. fratrædelsesgodtgørelse. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du kun overgå til efterløn, hvis den selvstændige virksomhed ophører helt. Der gælder dog særlige regler for visse mindre jordbrug, der drives som bibeskæftigelse. Du har også mulighed for at få en tilladelse til at drive en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for visse rammer. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om de særlige regler herom. De nye regler om fleksibel efterløn Efter indførelsen af de nye regler pr. 1. juli 1999, har du nu mulighed for at vælge at fortsætte på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, selv om du får efterløn. Hvis du vælger at være omfattet af de 3
nye regler om den fleksible efterløn, kan du fortsætte dit arbejde, og du kan arbejde ubegrænset fra 1. dag. I den fleksible efterløn medfører dit arbejde fradrag i efterlønnen time for time. Hvis du ved overgangen til efterløn vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, kan du godt overgå til efterløn, selv om du får løn m.v. Beløbet vil i dette tilfælde medføre fradrag i din efterløn. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du overgå til efterløn, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes, eller den selvstændige virksomhed ophører helt. Du har mulighed for at få en tilladelse til at drive en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for visse rammer. Du kan læse mere herom i pjecen Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Din a-kasse kan også vejlede dig nærmere om de særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vælger den fleksible efterløn, gælder dette valg for hele efterlønsperioden. Har du valgt at være omfattet af 200 timers reglen, kan du efterfølgende vælge at arbejde efter de nye regler. Du kan læse mere om arbejde i efterlønsperioden under "Arbejde i efterlønsperioden". Overgang fra delpension til efterløn Selv om du i en periode har fået delpension, er du ikke afskåret fra at overgå til efterløn. For at kunne få efterløn som fuldtidsforsikret, er det en betingelse, at du var berettiget til fuldtidsefterløn på det tidspunkt, hvor du overgik til delpension. Herudover skal din ansøgning om efterløn være afleveret i a-kassen, inden delpensionen bortfalder. Hvis betingelserne for fuldtidsefterløn ikke er opfyldt, vil du eventuelt kunne få efterløn efter reglerne for deltidsforsikrede. Social- og sundhedsforvaltningen i din kommune og din a-kasse kan rådgive dig om forholdet mellem delpension og efterløn. Overgang fra delefterløn til efterløn Hvis du ved udgangen af juni 1999 får delefterløn, bliver du automatisk overført til efterlønsordningen den 1. juli 1999, da delefterlønsordningen ophører denne dato. Ved overgangen til efterløn har du særlige rettigheder. Din a-kasse kan vejlede dig herom. Overgang fra overgangsydelse til efterløn Hvis du får overgangsydelse, skal du søge om efterløn, inden du fylder 60 år. Du skal ikke kunne opfylde betingelsen om at have dagpengeret, når du overgår til efterløn. Efterløn som fuldtidsforsikret/ deltidsforsikret For at have ret til efterløn som fuldtidsforsikret skal du, udover at opfylde de almindelige betingelser, samtidig have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 10 år. Heraf skal du have været fuldtidsforsikret i de sidste 26 uger, før du overgår til efterløn. Hvis du er deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede. 4
Hvor meget udgør efterlønnen? Der er to trin i efterlønsordningen. Trin 1 svarer i beløb til dagpengene. Trin 2 kan højst være 82 pct. af dagpengenes maksimum. Ved overgangen til efterløn beregnes din efterlønssats, medmindre du allerede får dagpenge. Din efterlønssats er afhængig af, om du har ret til efterløn som fuldtids- eller deltidsforsikret. Hvis du har et efterlønsbevis, kan du vælge, om beregningen skal ske på baggrund af beregningsgrundlaget i beviset, eller på baggrund af din indtægt m.v. før overgangen til efterløn. Beregningen sker på samme måde, som hvis du skulle have dagpenge. Efterlønnen på trin 1 kan ligesom dagpengene højst være 90 pct. af din arbejdsindtægt, men kan dog aldrig være højere end den maksimale dagpengesats. Når du skifter til efterlønnens trin 2, kan du højst få 82 pct. af den maksimale sats. Hvis din sats på trin 1 var mindre end 82 pct.-satsen, fortsætter du med det beløb, du fik på trin 1. Hvis din beregnede dagpengesats er mindre end 82 pct., har du i visse tilfælde ret til en mindstesats på 82 pct. af dagpengenes maksimum. Hvis du går på efterløn fra den tidligere regel om forlænget dagpengeret for de 50-59 årige eller fra overgangsydelse, er efterlønnen fra starten 82 pct. af dagpengenes maksimum. Hvis du går på efterløn fra delefterløn, gælder der særlige regler om efterlønnens størrelse. Satserne m.v. kan du få oplyst i din a-kasse. længst være 30 måneder. Se dog 63 års reglen nedenfor. Hvis du har været ledig og fået dagpenge m.v. før overgangen til efterløn, fragår den periode i din trin 1-periode. Har du f.eks. været ledig i 12 måneder før overgangen til efterløn, har du ret til efterløn i 18 måneder på trin 1. Hvis du har været ledig i 30 måneder eller mere, starter du på trin 2. Forbruget af din trin 1-periode starter, når du overgår til efterløn. Dette gælder uanset, om du vælger at arbejde efter 200 timers reglen eller mod fradrag i efterlønnen. Det gælder også, selv om du på grund af fradrag for f.eks. arbejde i en periode ikke får udbetalt efterløn. Hvis du venter med at overgå til efterløn til du er fyldt 63 år og har du på overgangstidspunktet ret til dagpenge i mindst 24 måneder, har du ret til efterløn på trin 1 i hele efterlønsperioden. Hvis du har fået delpension, fragår delpensionsperioden i perioden med ret til efterløn på trin 1. Hvis du har fået delpension, før du fylder 63 år, kan du ikke blive omfattet af 63 års reglen. Hvor lang er trin 1-perioden? Du har ret til efterløn på trin 1 lige så længe, som du ville have haft ret til dagpenge. Perioden kan derfor 5
Spørg din a-kasse om længden af din periode med efterløn på trin 1, før du søger om efterløn. Arbejde i efterlønsperioden Frivilligt, ulønnet arbejde Uanset, om du vælger at arbejde efter 200 timers reglen eller mod fradrag i efterlønnen, har du i visse tilfælde mulighed for at udføre frivillige, ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler. Hvis du vælger at arbejde inden for 200 timers reglen Lønarbejde Efter denne regel må du højst udføre lønarbejde i 200 timer hvert kalenderår. Timerne medfører ikke fradrag i din efterløn. I det kalenderår, hvor du overgår til efterløn, reduceres de 200 timer dog forholdsmæssigt. Selv om arbejdet er ulønnet, skal arbejdstimerne opgøres inden for 200 timers reglen. Selvstændig virksomhed I efterlønsperioden må du ikke begynde eller videreføre en selvstændig virksomhed. Du må heller ikke arbejde i din ægtefælles selvstændige virksomhed. Arbejde på visse mindre jordbrug er dog tilladt inden for 200 timers reglen. Endvidere er der mulighed for at få tilladelse til at drive en mindre selvstændig virksomhed inden for 200 timers reglen. Begynder du anden selvstændig virksomhed, mens du får efterløn, skal du overgå til at arbejde efter reglerne om arbejde mod fradrag, eller udtræde af efterlønsordningen. 5 ugers reglen I de første 5 uger efter overgangen til efterløn må du ikke arbejde. Perioden regnes fra den dato, hvor du overgår til efterløn. Hvis du arbejder ud over det tilladte Arbejder du i de første 5 uger i efterlønsperioden, eller arbejder du mere end 200 timer om året eller mere end det reducerede timetal i overgangsåret, kan du ikke arbejde efter 200 timers reglen, men skal overgå til at arbejde mod fradrag i efterlønnen. Hvis du ikke ønsker dette, må du udtræde af ordningen. Den skattefri præmie Arbejde inden for 200 timers reglen kan ikke medregnes til optjening af den skattefri præmie. Opgørelse af arbejdstimerne - omregning Din faktiske arbejdstid må ikke overstige 200 timer inden for et kalenderår. Hvis arbejdstiden skal beregnes ved omregning af indtægten til timer, må den beregnede arbejdstid heller ikke overstige 200 timer. Indtægten skal omregnes til timer, hvis arbejdstiden ikke kan kontrolleres, f.eks. fordi arbejdet udføres hjemme og aflønnes med provision. Det samme gælder, hvis indtægten er væsentligt højere end normal løn for det pågældende arbejde. Omregningen sker ved, at indtægten divideres med den gældende omregningssats. Eksempel: Indtægt 1.000 kr. Omregningssats 133,58 (1999) Beregnet arbejdstid: 1.000 : 133,58 = 7,49. For visse typer arbejde er der særlige regler om beregning af arbejdstiden. Det gælder f.eks. undervisningsarbejde. 6
Hvis du som selvbygger eller medbygger deltager i opførelse eller større ombygning af dit eget hus eller fritidshus, kan der ikke udbetales efterløn for den periode, hvor du personlig deltager. Dine arbejdstimer i perioden med personlig medvirken skal ikke medregnes ved opgørelsen af de tilladte 200 timer. Spørg i din a-kasse, hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid. A-kassen skal have besked På efterlønserklæringen skal du bl.a. oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. Hvis du i årets løb arbejder mere end 200 timer, skal du straks give a-kassen besked. Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger/ mere end 200 timer I særlige tilfælde kan du få tilladelse til at begynde eller beholde en beskæftigelse, selv om beskæftigelsen vil betyde arbejde i de første 5 uger eller mere end 200 timer årligt. Tilladelsen vil altid medføre, at indtægten (bruttobeløbet) for arbejde ud over 200 timer fratrækkes i efterlønnen. Det er din a-kasse, der kan give tilladelse til, at du arbejder i de første 5 uger efter overgangen til efterløn eller op til 300 timer pr. kalenderår. Ansøgningen skal afleveres til a-kassen, som også kan oplyse nærmere om reglerne. Hvis du vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen Lønarbejde Vælger du at arbejde efter denne regel, må du have lønarbejde i ubegrænset omfang i efterlønsperioden, men mod fradrag fra første arbejdstime. Du må gerne arbejde lige efter overgangen til efterløn. Under den fleksible efterløn er alle former for lønarbejde som udgangspunkt tilladt, men du må dog ikke have lønarbejde i en virksomhed, som ejes eller drives af din ægtefælle, og du må heller ikke have lønarbejde i en virksomhed, som du selv eller din ægtefælle har bortforpagtet. Selvstændig virksomhed, som tidligere har været drevet som din hovedbeskæftigelse Inden for visse rammer har du mulighed for at videreføre en selvstændig virksomhed. Det kan du, hvis du har drevet virksomheden som din hovedbeskæftigelse i mindst de 3 seneste hele regnskabsår lige inden overgangen til efterløn. Du kan enten nedsætte din arbejdstid til 18 1/2 time fast pr. uge, hvor der sker fradrag for 18 1/2 time pr. uge. Eller du kan videreføre en virksomhed i indtil 962 timer pr. år, hvis virksomheden alene er baseret på din egen arbejdskraft. Der er dog særlige krav til, hvor høj en indtægt, du må have. Der sker fradrag for alle timer, dog mindst 12 timer hver uge. Du kan læse mere om selvstændig virksomhed i pjecen Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Bibeskæftigelse Du har også mulighed for at få tilladelse til at drive en mindre selvstændig virksomhed som din bibeskæftigelse. Dette gælder, både hvis du ønsker at videreføre eller begynde en bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Det er dog en betingelse, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Indtægten i virksomheden må ikke overstige 50.000 kr. i et kalenderår. Alle timer i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen. Du kan læse mere om selvstændig virksomhed i pjecen Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Hvis du arbejder ud over det tilladte Hvis du arbejder mere end tilladt i den selvstændige virksomhed, stoppes udbetalingen af din efterløn. 7
Opgørelse af arbejdstimerne Opgørelse af arbejdstimer ved lønarbejde følger reglerne på dagpengeområdet. Som udgangspunkt er det din faktiske arbejdstid, der fører til fradrag i efterlønnen. Ved selvstændig virksomhed skal du opgøre alle de timer, du bruger på virksomheden. Spørg i din a-kasse, hvis du er i tvivl om opgørelsen af din arbejdstid. Den skattefri præmie Hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, og du derefter arbejder i mindst 2 år, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie. Det er dog en betingelse, at arbejdet er udført efter den 1. juli 1999. Du skal som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer. Efter du har opfyldt kravet om mindst 2 års arbejde, optjener du ret til en skattefri præmie, hver gang du har arbejdet i 481 timer. Dette gælder, uanset om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til ca. 8.600 kr. (1999) for fuldtidsforsikrede og ca. 5.700 kr. (1999) for deltidsforsikrede. Du kan højst få præmie for 12 gange 481 timer. Perioder med dagpenge eller efterløn ud over 2 år nedsætter præmien. Du kan få udbetalt din skattefri præmie, når du fylder 67 år. Det er din a-kasse, der udbetaler præmien. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om præmieordningen. A-kassen skal have besked Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du oplyse om bl.a. arbejde og indtægter i perioden. 8
Indtægter, der nedsætter efterlønnen Feriegodtgørelse Feriegodtgørelse, som du har optjent inden du gik på efterløn, medfører fradrag. Du får ikke efterløn for de dage, som du får feriegodtgørelse for. Hvis feriegodtgørelsen (bruttobeløbet) er mindre end efterlønnen, kan du få suppleret op, så din indtægt svarer til det, du normalt får i efterløn. Trækket i efterlønnen sker ved ferieårets start. Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, medfører feriegodtgørelse fradrag i efterlønnen, uanset om godtgørelsen er optjent før eller efter overgangen til efterløn. Feriegodtgørelse fra arbejde inden for 200 timers reglen medfører ikke fradrag. Skattepligtige beløb for borgerlige ombud og offentlige og private hverv Det kan være beløb, som du får for at være medlem af en skolebestyrelse, et menighedsråd, et nævn, eller for at være bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, en bank, et boligselskab, et vandværk eller en grundejerforening. Fradraget beregnes ved, at indtægten divideres med omregningssatsen. Det antal timer, der fremkommer, trækkes fra i antallet af "efterlønstimer". Denne regel gælder både, hvis du arbejder efter 200 timers reglen og hvis du arbejder efter reglerne om arbejde mod fradrag i efterlønnen. Indtægter af løbende pension, som er oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold. Disse indtægter medfører fradrag. Fradraget sker på baggrund af den samlede pension på årsbasis. Hvis du får efterløn på trin 1, sker fradrag med 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Får du efterløn på trin 2, sker fradrag med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb før skat. Denne regel gælder både, hvis du arbejder efter 200 timers reglen og hvis du arbejder efter reglerne om arbejde mod fradrag i efterlønnen. Hvis du har valgt at arbejde efter 200 timers reglen, sker fradraget indtil den 1. januar 2000 dog efter omregning med omregningssatsen. Særligt for indtægter for hverv Hvis du har valgt 200 timers reglen, men ikke udnytter din ret til at arbejde i op til 200 timer i et kalenderår, kan du i stedet opgøre indtægter for borgerlige ombud m.v. inden for de tilladte 200 timer. Tal med din a-kasse om den mulighed. Indtægt for særlige hverv som borgmester, rådmand og kommunal udvalgsformand Hvis du arbejder efter 200 timers reglen, medfører sådanne indtægter i efterlønsperioden fuldt fradrag i efterlønnen, det vil sige, at efterlønnen nedsættes krone for krone. Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, sker fradrag efter omregning med omregningssatsen. 9
Indtægter, der ikke påvirker efterlønnen Uanset om du arbejder efter 200 timers reglen eller mod fradrag i efterlønnen, er der en række indtægter, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Det gælder blandt andet: Feriegodtgørelse fra arbejde inden for 200 timers reglen. Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis du arbejder efter 200 timers reglen. Indtægt for at være menigt medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd m.v. Indtægt for at være nævning, domsmand, lægdommer, vidne eller tilforordnet ved valg. Udbetaling af kapitalpensioner eller kapitalforsikringer. Udbetaling fra opsparings- eller forsikringsordninger - herunder livrente - der ikke er led i et tidligere ansættelsesforhold. Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (dansk ATP). Pension efter ægtefælle/registreret partner eller samlever. Erstatninger, f.eks. erstatninger, der udbetales efter arbejdsskader eller ulykkestilfælde. Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver. Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte. Forskellige ydelser i forbindelse med arbejdsophør, f.eks. fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven. Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom. Forpagtningsafgift eller indtægt ved udlejning, når udlejningen ikke kan betragtes som erhvervsmæssig. Overskud af egen bolig. Renter, udbytte af aktier og lignende, arv, gaver og gevinster. Underholdsbidrag. Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling. Licensafgifter, biblioteksafgifter og KODA/GRAMEX afgifter. Invaliditetsydelse efter lov om social pension. Du bør spørge din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører fradrag eller ej. Pligter overfor a-kassen I efterlønsperioden skal du fortsat være medlem af a-kassen. Du har pligt til at oplyse din a-kasse om alt, hvad der kan have betydning for din ret til efterløn. Du skal straks give a-kassen besked, hvis du begynder at arbejde udover 200 timers reglen, hvis du bliver berettiget til pension eller tilsvarende ydelser, eller hvis du ansøger om førtidspension. Du skal også give a-kassen besked, hvis du påtager dig et hverv, hvis du deltager i frivillige ulønnede aktiviteter, eller hvis du tager til udlandet. Hvis du arbejder efter 200 timers reglen, skal du ved hvert kalenderårs afslutning udfylde en efterlønserklæring, hvor du bl.a. skal oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år. A-kassen skal have erklæringen senest 11. januar. Hvis du arbejder mod fradrag i efterlønnen, skal du sende et efterlønskort til a-kassen lige efter den sidste søndag i hver udbetalingsperiode. På kortet skal du også oplyse om bl.a. arbejde og indtægter i perioden. 10
Ophold i udlandet I efterlønsperioden skal du have fast bopæl i Danmark. Du kan opholde dig i udlandet i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i udlandet i længere tid, standses efterlønnen, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast ophold i udlandet, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du vender tilbage til Danmark, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn. Hvis du arbejder i udlandet, skal dette arbejde opgøres inden for 200 timers reglen eller medføre fradrag, hvis du har valgt at arbejde mod fradrag i efterlønnen. Du skal give din a-kasse besked, hvis du har planer om at være i udlandet i længere tid, eller hvis du sammenlagt opholder dig i udlandet i mere end 3 måneder. A-kassen ordner det praktiske Hvis du har yderligere spørgsmål om efterløn, kan du spørge i din a-kasse. Det er også i a-kassen, du kan få ansøgningsskemaet til efterløn. Skemaet afleveres eller sendes til a-kassen, som afgør, om du er berettiget til efterløn. A-kassen beregner din efterlønssats og sørger for udbetalingen af efterlønnen. 11
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 38 10 60 11 200.06.99 Litotryk København a/s