Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Relaterede dokumenter
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Borgernes holdning til trafik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

De stressede studerende

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

Analyse af dagpengesystemet

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Social arv i de sociale klasser

Digital kontakt til det offentlige

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Unges holdning til køb og salg af sex

Gallup om placering af asylcenter

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Unges holdning til køb og salg af sex

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Lyngallup om Thornings nytårstale Dato: 5. januar 2012

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Forslag om udvidet ungeindsats

Udskydelse af dagpengereform

Profil af den danske kiropraktorpatient

TNS Gallup - Public Tema: Den voldsomme regn august Public 57269

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Minedrift ved Kvanefjeld

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Lægernes baggrund. Lægepanel Lægernes baggrund. TNS Marts 2016 Projekt: 62492

Gallup for Sex og Samfund

De sociale klasser i Danmark 2012

VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Arbejdspladstyverier. Rapport

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

Lyngallup om folkeskolen Dato: 27. marts 2012

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Lyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Udflytning af statslige arbejdspladser

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

Sundhed i de sociale klasser

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Familieforhold for de sociale klasser

Lyngallup Om økonomi, bolig og finanskrise

Gallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150

Analyse Sommerskrald

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Gallup om danskernes syn på sex

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 461 Offentligt

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Gallup om juridisk abort

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne

Transkript:

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om deres syn på at stille skærpede krav til dagpengemodtagere. Diskussionen om skærpede krav til dagpengemodtagere er gennem de seneste år dukket op i flere omgange. Det store flertal af danskerne ønsker imidlertid ikke skærpelser og få har tiltro til hårdere kravs positive effekter. Analysens hovedkonklusioner: Et stort flertal af danskerne vender sig imod hårdere krav til dagpengemodtagere (26% for, 61% imod, 13% ved ikke). Modstanden går på tværs af køn, alder, geografi og uddannelsesniveau. Der er stor modvilje mod at stille krav om at søge arbejde med mere end 3 timers daglig transport, som kravet er for ny ledige i dag. (2% for, 94% imod, 4% ved ikke). Faktisk mener et anseeligt flertal (), at det nuværende krav på 3 timers daglig transport er for skrapt. Der er ligeledes en markant modvilje til at stille skrappere krav til personer, der netop er blevet færdige med deres uddannelse såkaldte dimittender end til andre grupper i dagpengesystemet (22% for, 64% imod og 13% ved ikke). Der er en udpræget mistillid til at skrappere krav til dagpengemodtagere gør nogen positiv forskel. Således tror 28% af danskerne på, at hårdere krav vil få flere i arbejde, 57% ikke har nogen tiltro til en beskæftigelseseffekt, mens 15 % har ikke gjort deres stilling op. 77% mener, at de nuværende krav medfører urimelig meget kontrol af de mange, der gerne vil i arbejde. 15% er uenige, mens 9% er i tvivl. 86% tror ikke på, at skrappere krav vil eliminere snyd. 7% tror på en effekt, mens 7% ikke ved om, der er en effekt.

SPG: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde generelt være hårdere? 26% af danskerne ønsker hårdere krav til dagpengemodtagere. Omvendt mener 61% af danskerne ikke, at der er behov for hårdere krav. Endelig ved 13% af danskerne ikke, hvordan de forholder sig til spørgsmålet. FIGUR 1 ALLE Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde generelt være hårdere. 13% 26% 61% KØN Der er dog forskel på, hvordan kvinder og mænd ser på spørgsmålet. Mænd mener i højere grad end kvinder, at kravene til dagpengemodtagere burde være hårdere. Blandt begge køn er der dog stor enighed om, at kravene til dagpengemodtagerne ikke bør være hårdere. FIGUR 2 KØN Kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde generelt være hårdere. 8 57% 64% 31% 22% 12% 14% Mænd Kvinder

ALDER Som det fremgår af figur 3 ser gruppen af +65 årige noget anderledes på spørgsmålet end danskerne mellem 18 65 år. +65 år gruppen er i højere grad stemt over hårdere krav. Det er dog værd at bemærke, at det i alle aldersgrupper er et mindretal, der ønsker hårdere krav. FIGUR 3 ALDER Kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde generelt være hårdere. 8 24% 24% 16% 65% 51% 11% 9% 18 40 år 41 64 år 65+ år LEDIGHEDSBERØRT / IKKE LEDIGHEDSBERØRT Holdningen til spørgsmålet er heller ikke den samme alt efter om man selv har været ledighedsberørt eller ikke. De mennesker der har været eller er i berøring med beskæftigelsessystemet er mindre stemt overfor hårdere krav til dagpengemodtagere end de mennesker, der ikke har været ledighedsberørt. Personligt kendskab til beskæftigelsessystemet krav ser altså ud til at mindske ønsket om hårdere krav. (Det skal dog bemærkes, at gruppen Er ledig er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, da den alene består af 52 respondenter) FIGUR 4 LEDIGHEDSBERØRT / IKKE LEDIGHEDSBERØRT Kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde generelt være hårdere. 10 8 82% 7 52% 34% 15% 18% 12% 14% 2% Er ledig * Har tidligere været ledig Har aldrig været ledig * Populationen er lille 52 respondenter og derfor behæftet med betydelig statistisk usikkerhed

GEOGRAFI Holdningen til spørgsmålet om krav til ledige varierer en smule mellem landsdelene. Således er fynboerne mest uenige i at kravene til dagpengemodtagerne generelt burde være hårdere, mens der er flest på Sjælland (udenfor Hovedstadsområdet) + Lolland/Falster, der er enige i at kravene burde være hårdere. Det mest slående er dog ikke forskellene mellem landsdelene men den konsensus, der er bredt over landet om spørgsmålet. FIGUR 5 GEOGRAFI 7 5 3 1 Kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde generelt være hårdere 58% 28% 3 14% Kbh, Frb + Omegn Øvrig Sjælland og Lolland/Falster 65% 63% 24% 23% 1 11% 14% Fyn Jylland UDDANNELSESNIVEAU Uddannelsesniveauet synes ikke, at spille nogen betydende rolle for holdningen til spørgsmålet. Der er stort set lige mange i alle grupper, der er uenige eller meget uenige i at kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde være hårdere (Figur 6). Grupperne der efterlyser hårdere krav og som er i tvivl svinger lidt mere dog uden at der kan drages nogen sammenhæng mellem længden af gruppens uddannelse og gruppens holdninger til spørgsmålet. FIGUR 6 UDDANNELSESNIVEAU Kravene til dagpengemodtagere i Danmark burde generelt være hårdere. 8 63% 61% 66% 62% 61% 3 24% 27% 26% 13% 17% 18% 9% 11% 13% Ufaglært Faglært KVU MVU LVU

SPG. Som nyledig dagpengemodtager er man i dag som minimum forpligtiget til at søge arbejde med op til 3 timers samlet transport om dagen. Hvad tænker du om dette krav? Som ny ledig dagpengemodtager skal man i dag minimum søge arbejde med op til 3 timers daglig transport i visse omstændigheder stilles der krav om endnu større søgeradius. Det har været diskuteret, at skærpe kravet og dermed stille et generelt krav om søge job med endnu længere daglig transporttid. Den idé er danskerne grundlæggende imod. Kun 2% synes, at det nuværende krav om 3 timers daglig transport er for lidt. Mens 34% synes at det nuværende krav er rimeligt, er der 6 ud af 10 danskere, der synes, at de nuværende krav er for meget (figur 7). FIGUR 7 ER KRAV OM 3 TIMERS DAGLIG TRANSPORT RIMELIGT? Som nyledig dagpengemodtager er man i dag som minimum forpligtiget til at søge arbejde med op til 3 timers samlet transport om dagen. Hvad tænker du om dette krav? 2% 4% 34% 3 timers daglig transport er for meget 3 timers daglig transport er tilpas 3 timers daglig transport er for lidt Ved ikke Modstanden mod at udvide kravet til den daglige transporttid er så omfattende, at det er repræsenteret massivt i alle befolkningsgrupper: Køn, alder, uddannelsesniveau etc.

SPG: Synes du, at der generelt skal stilles skrappere krav til personer, der netop er blevet færdige med deres uddannelse (såkaldte dimittender) end der stilles til andre personer i dagpengesystemet? Der er ikke opbakning til idéen om, at stille hårdere krav til mennesker, der netop har færdiggjort deres uddannelse. Et stort flertal på 64% af befolkningen er i mod, mens det kun er 22%, der støtter tanken.!3% har ikke taget stilling til spørgsmålet (Figur 8) FIGUR 8 DER SKAL STILLES HÅRDERE KRAV TIL DIMITTENDER Synes du, at der generelt skal stilles skrappere krav til personer, der netop er blevet færdige med deres uddannelse (såkaldte dimittender) end der stilles til andre personer i dagpengesystemet? 13% 22% 64% Ja Nej Ved ikke Uddannelsesbaggrund Modviljen mod at skærpe kravene overfor dimittender er bredt forankret i alle dele af befolkningen. Det er således ikke en stor forskel på, hvordan mennesker med forskellig uddannelseslængde ser på spørgsmål, som det frem går af figur 9. Gruppen med en korterevarende videregående uddannelse (KVO) er mest stemt for skærpede krav til dittetender, mens gruppen med en længerevarende videregående uddannelse er mest skeptisk. FIGUR 9 SKRAPPERE KRAV TIL DIMITTENDER (fordelt på uddannelsesbaggrund) Synes du, at der generelt skal stilles skrappere krav til (...) dimittender end der stilles til andre personer i dagpengesystemet? 8 58% 63% 65% 67% 55% 27% 3 24% 21% 24% 15% 12% 15% 14% 1 Ufaglært Faglært KVU MLU LVU Ja Nej Ved ikke

SPG: Hårdere krav til dagpengemodtagere vil få flere i arbejde. Der er ringe tiltro til, at hårdere krav til dagpengemodtagere vil have en positiv effekt. På spørgsmålet om hvorvidt hårdere krav vil have en beskæftigelseseffekt, er det et mindretal, der er positive (28%), mens et stort flertal på 57% ikke har tror, at hårdere krav vil få flere mennesker i arbejde (figur 10). FIGUR 10 HÅRDERE KRAV TIL DAGPENGEMODTAGERE VIL FÅ FLERE I ARBEJDE. Hårdere krav til dagpengemodtagere vil få flere i arbejde. 15% 28% 57% Tiltroen til at hårdere krav har en gunstig virkning på beskæftigelsen er størst blandt den gruppe, der ikke personligt har oplevet ledighed. I samme gruppe er tvivlen størst. Omvendt er tiltroen mindst i de grupper, der personligt har haft ledighed tæt på. I alle grupper er der dog et markant flertal, der ikke har tiltro til hårdere krav til dagpengemodtagere får flere i arbejde (Figur 11). FIGUR 11 HÅRDERE KRAV TIL DAGPENGEMODTAGERE VIL FÅ FLERE I ARBEJDE (Fordelt efter hvorvidt man personligt oplevet ledighed) Hårdere krav til dagpengemodtagere vil få flere i arbejde. 9 8 7 5 3 1 15% 77% 65% 48% 33% 23% 19% 12% 8% Er ledig Har været ledig Har ikke været ledig

SPG: Jagten på de få dagpengemodtagere, der snyder, betyder urimelig meget kontrol af de mange, der bare gerne vil arbejde. Der er en bred opfattelse af, at kontrollen af dagpengemodtagerne er til urimelig gene for det store flertal af dagpengemodtagerne. Således erklære 77% sig enige i, at Jagten på de få dagpengemodtagere, der snyder, betyder urimelig meget kontrol af de mange, der bare gerne vil arbejde. (Figur 12) FIGUR 12 URIMELIG MEGET KONTROL Jagten på de få dagpengemodtagere, der snyder, betyder urimelig meget kontrol af de mange, der bare gerne vil arbejde 15% 9% 77% Opfattelsen af at jagten på de få betyder urimelig meget kontrol af de mange, er bredt forankret i alle befolkningsgrupper. Selv når man inddeler befolkningen efter, hvorvidt de har personlige erfaringer med beskæftigelsessystemet som ledige, er der en udbredt opfattelsen af, at systemet allerede i dag er præget af urimelig meget kontrol blandt alle grupper (Figur 13). FIGUR 13 URIMELIG MEGET KONTROL (Fordelt efter hvorvidt man personligt oplevet ledighed) Jagten på de få dagpengemodtagere, der snyder, betyder urimelig meget kontrol af de mange, der bare gerne vil arbejde 10 8 85% 8 74% 1 13% 17% 6% 7% 9% Er ledig Har været ledig Har ikke været ledig

SPG: Ligegyldigt hvor hårde krav man stiller til dagpengemodtagere, vil man aldrig helt kunne undgå, at nogen snyder. Der er heller ingen tiltro til, at hårdere krav til dagpengemodtagerne vil betyde, at man undgår snyd i dagpengesystemet. Således erklærer 86% sig enige i, at Ligegyldigt hvor hårde krav man stiller til dagpengemodtagere, vil man aldrig helt kunne undgå at nogen snyder. Kun 7 % deler ikke den opfattelse, mens 7 % er i tvivl (Figur 14). Opfattelsen er så udpræget, at den er stærkt repræsenteret i alle befolkningsgrupper. FIGUR 14 HÅRDE KRAV ELIMINERER IKKE SNYD Ligegyldigt hvor hårde krav man stiller til dagpengemodtagere, vil man aldrig helt kunne undgå, at nogen snyder 7% 7% 86%

18 65 årige vs. +65 årige Som det fremgår af figur 3, ser gruppen +65 årige anderledes på spørgsmålet Kravene til dagpengemodtagere burde generelt være hårdere end undersøgelsens øvrige deltagere. Samme forskel kan findes i de øvrige spørgsmål i større eller mindre grad. I figur, 15, 16 og 17 er udvalgt tre forskellige spørgsmål, hvor svarene er fordelt på aldersgrupperne 18 64 år og +65 år FIGUR 15 HÅRDERE KRAV TIL DAGPENGEMODTAGERE VIL FÅ FLERE I ARBEJDE ALDER Hårdere krav til dagpengemodtagere vil få flere i arbejde 7 5 3 1 26% 59% 46% 15% 15% 18 64 år 65+ år FIGUR 16 KRAV: SØG JOB MED OP TIL 3 TIMERS DAGLIG TRANSPORT ALDER Som nyledig dagpengemodtager er man i dag som minimum forpligtiget til at søge arbejde med op til 3 timers samlet transport om dagen. Hvad tænker du om det krav? 7 5 3 1 62% 33% 2% 49% 42% 5% 3% 4% 18 64 år 65+ år 3 timers daglig transport er for meget 3 timers daglig transport er tilpas 3 timers daglig transport er for lidt Ved ikke

FIGUR 17 HÅRDERE KRAV TIL DIMITTENDER ALDER 7 Synes du, at der generelt skal stilles skrappere krav til personer, der netop er blevet færdige med deres uddannelse (såkaldte dimittender) end der stilles til andre personer i dagpengesystemet? 66% 5 35% 53% 3 1 13% 13% 18 64 år 65+ år Ja Nej Ved ikke