Oversigt over Landsforsøgene 2014

Relaterede dokumenter
Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Invitation til markvandring

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen i Aulum Fritidscenter

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Oversigt over Landsforsøgene 2012

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

Landbruget i landskabet

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Planteproduktion med omtanke

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Tiltag for markvildtet

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

Sådan hjælper du markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Virksomheder og parter i FUTUREMILQ. FUTUREMILQ: Høj mælkekvalitet i fremtidens malkesystemer et 4-årigt innovationskonsortie

Teknisk Rapport 12-22

Forekomst af diarré hos danske rådyr i analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Billerne og lorten. Af Maja Møholt. Vejledere: Rasmus Ejrnæs, Morten DD Hansen og Lars Brøndum

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Tårnby Kommunes træpolitik

HABITATS ApS September Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

Notat: CarbonFarm, Økologi, Vadum, undersøgelse af betydningen af bæredygtige dyrkningssystemer

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

Prøveudtagning fra silotanke

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011


OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

KvægKongres 24. feb Den bedste start med den bedste råmælk

Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen

Transkript:

Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Forfattere Oversigt over Landsforsøgene 2014 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 2014 I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet, hvilke forfattere der bidrager til de enkelte afsnit. Trykkeri Scanprint A/S ISBN 978-87-93051-00-3 ISSN 0900-5293 Udgiver Foto på omslaget Videncentret for Landbrug P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T 8740 5000 W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på www.landbrugsinfo.dk/oversigten. Kopi Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inklusive sidetal.

Natur- og vildttiltag Natur- og vildttiltag Af Lars Dalby, Aarhus Universitet og Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug Resultaterne fra projektets to første år viser, at det økologiske rum, målt som forøgelsen af levesteder for arter, bliver udvidet væsentligt. Der er dog stor variation i tiltagenes potentiale for at øge biodiversiteten mellem bedrifterne. Forskellen i sammensætningen af løbebiller, både antallet af arter og individer, mellem tiltag og dyrkningsfladen er dog endnu begrænset. Der forventes en positiv effekt på biodiversiteten i projektets efterfølgende år. Positiv effekt ved natur- og vildttiltag Etablering af naturtiltag giver større variation i dyrkningsfladen, og dermed udvides antallet af mulige levesteder for en række arter (det økologiske rum). Der er signifikante forskelle mellem bedrifterne, og der er forskelle mellem de enkelte vildtstriber inden for den enkelte bedrift på, hvor stor effekten er. Når der tages højde for disse forskelle (ved hjælp af statistisk modellering), ses signifikante effekter af alle tiltagets elementer på udvidelsen af det økologiske rum, med undtagelse af barjordsstriben. Der var ingen statistisk signifikant forskel på udvidelsen af det økologiske rum mellem 2012 og 2013. Der blev i 2012 og 2013 artsbestemt 23.838 individer af løbebiller fra tiltagene, fordelt på 64 arter. I 2012 blev der fundet 70 eksemplarer af stor kamløber (Dolichus halensis), der indtil da var rødlistet som uddød fra Danmark. Arten blev i 2013 genfundet i forsøgene, hvilket antyder, at der har været tale om en overset bestand. Det er sandsynligt, at arten kan findes andre steder i landet, hvor der findes lignende miljøforhold. Langt hovedparten af de andre arter er almindelige i agerlandet. Antallet af individer af løbebiller varierede signifikant mellem bedrifterne, ligesom der var signifikant variation mellem de måneder, der blev indsamlet løbebiller i (juli og september) og år (2012 og 2013) i antallet af individer. Ligeledes varierede antallet af arter mellem bedrifterne og mellem måned, men ikke mellem år. En analyse af løbebillesamfundet, hvor kontrolfelterne blev sammenlignet med naturtiltaget på baggrund af artssammensætningen og de enkelte arters hyppighed, viste en forskel mellem dyrkningsfladen og naturtiltaget. Denne forskel var dog ikke statistisk signifikant. Natur- og vildttiltag i marken Projektet Natur- og vildtvenlige tiltag udførsel og effekt er et fireårigt samarbejdsprojekt mellem Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, støttet af 15. juni Fonden. Formålet med projektet er at synliggøre muligheden for og effekten af natur- og vildtvenlige tiltag i dyrkede marker. Der er etableret natur- og vildtstriber på seks forsøgsejendomme, to på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland. Hvert tiltag har en bredde på 10 meter og en længde på minimum 300 meter og består af følgende tiltag: I markkant er naturtiltagets elementer > > barjord (2 meter) > > klippet græs (2 meter) > > enårige urter (6 meter). For hver løbende 100 meter er delelementet med enårige urter erstattet af en lærkeplet (ikke tilsået felt) på 15 meter i tiltagets længderetning. I midtmark er elementet med barjord erstattet med en insektvold (2 meter). Natur- og vildttiltag i midtmarken. (Foto: Peter Wind, Aarhus Universitet). 279

Natur- og vildttiltag På tre af ejendommene (Fornæs, Låsby og Aulum) er der foretaget målinger af effekten af tiltagene. På hver bedrift er der målt på to naturtiltag i markkant og to tiltag i midtmark. Der er foretaget opmålinger af fysiske forhold, planter og insekter på to forskellige måder: I den ene er naturtiltagets evne til at udvide det økologiske rum vurderet, og i den anden er der målt på natur- og vildttiltages biodiversitet, målt ved indsamling af løbebiller. Begrebet Økologisk rum er et mål for mangfoldigheden af levesteder for vilde arter, der også kan forstås som arealets biodiversitetspotentiale, og har således ikke noget med økologisk dyrkning at gøre. Optællinger af biodiversitet Feltarbejdet blev foretaget primo juli og primo september. Det økologiske rum blev registreret og målt på følgende parametre: Antal karplantearter, jordfugtighed, temperatur, produktivitet, dækningsgrad af bar jord samt antallet af blomster og frø i 1 m 2 felter i hvert delelement. Resultatet er omregnet til et indeks ved hjælp af en ordinationsmetode, der beregner afvigelsen fra kontrolfelterne i midtmarken. Vurderingen af biodiversiteten er foregået ved at opsætte insektfælder til indsamling af overfladeaktive insekter her løbebiller. Løbebiller er en god art at måle på, da tilstedeværelsen af løbebiller giver et godt parameter for, om andre arter også vil være til stede og i hvor højt antal. I denne afrapportering er resultater fra feltsæsonen 2012 og 2013 beskrevet. 280