Fremlæggelse og indsigelsesfrist Forslag. Temarevision... 6 Baggrund Hovedstruktur... 7

Relaterede dokumenter
Kommuneplantillæg 21. Randers Kommune side 2. Kommuneplantillæg 21. Kommuneplantillæg. Baggrund og redegørelse

Tillæg 22 til kommuneplan - Detailhandel Paderup

Tillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005 Detailhandel

FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 127. til Kommuneplan Randers Kommune. Ø. Doense. Havndal. Gjerlev Øster Tørslev Gassum

For en del af området gælder desuden lokalplan 160 Toldbodgade Scandia og lokalplan 147 for fjernvarmeledning.

Kommuneplantillæg 125

BILAG til trafikplan for Randers Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Bemærkninger og ønsker til kommuneplanens retningslinjer og rammer for detailhandel.

Kommuneplantillæg 108

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

FORSLAG Tillæg nr. 2 til Kommuneplan Randers Kommune. Kommuneplantillæg 2. Ringboulevarden. Kobbersmedevej. Farvervej Vestre.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til:

Kommuneplantillæg nr. 4

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Tillæg 2 til Kommuneplan Randers Kommune. Kommuneplantillæg 2. Ringboulevarden. Kobbersmedevej. Farvervej Vestre. Bakkevej

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Randers Forslag til ophævelse af LOKALPLAN 24

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Befolkning fordelt på geografiske områder Bilag 2

Centerstruktur og detailhandel

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Kommuneplantillæg 118

Befolkningen i Randers Kommune

Bilag 7 Befolkningsudvikling i basisområder, , primo år

Kommuneplantillæg 24. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 24. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. Øster Tørslev. Asferg Spentrup.

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25

Bilag 6 Befolkningsudvikling på basisområder i Randers Kommune , primo år

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

FORDEBAT. Indkaldelse af idéer, forslag og bemærkninger til kommende ny planlægning for Langå bymidte og. banearealer. Randers Kommune.

J.nr. D Den 28. marts 2003

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Kommuneplantillæg 18 til Kommuneplan Randers Kommune. Kommuneplantillæg 18. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Plannavn

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Hovedstruktur. Målsætning

Indhold. Randers Kommune. Lokalplanforslag 556. Redegørelse

DEBATHÆFTE. Ny planlægning for etageboliger ved Niels Brocks Gade 1 i Randers by. Fordebat i 4 uger fra 20. marts 2019 til 17.

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

Notat vedr. arealudlæg til butiksformål

Kommuneplantillæg nr. 014

Kommuneplantillægget har været i høring fra den 2. marts 2016 til 27. april 2016.

Kommuneplantillæg nr. 15

Ny bydelscenter på Københavnsvej

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Centerformål, Sønderbrogade Centerformål, Sønderbrogade

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

FORDEBAT. Indkaldelse af idéer, forslag og Havndal. Temarevision for vindmøller. Havndal bemærkninger vedr. den kommende Dalbyover Udbyhøj

En kortfattet beskrivelse... 3 Forhold til anden planlægning... 5 Miljøvurdering... 7

DEBATHÆFTE. Anvendelse til boligområde ved Mosevænget 13 i Over Hornbæk. Fordebat i 4 uger fra 21. juni til 19. juli 2018

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

En kortfattet beskrivelse... 3 Forhold til anden planlægning... 5 Miljøvurdering... 7

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording FORSLAG

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

MAJ 2015 DETAILHANDELSANALYSE RANDERS KOMMUNE RAPPORT

Sporbyen Scandia. VVM Kommuneplantillæg uden VVM. Plannavn Sporbyen Scandia. Plannummer 1. Høring start 14. juni Høring slut 23.

KOMMUNEPLANTILLÆG 1. Kommuneplan FORSLAG 00 januar - 00 marts Sjællandsvej. - pladskrævende varegrupper

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Transkript:

til Kommuneplantillæg nr. 20 Ø. Doense Revision af kommuneplanens rammer og retningslinjer for detailhandel Kielstrup Stinesminde ag trup y Valsgård Hørby Skoleby HADSUND Hadsund Syd Vive Oue Assens Norup Ajstrup Havndal MARIAGER HOBRO Dalbyover Råby rs l Sønder Onsild sild tionsb y Handest Fo Udby Øster Tørslev Holbæk Asferg Spentrup Ørsted Hollandsbjerg Harridslev Øster Bjerregrav RANDERS Allingåbro Uggelhuse Assentoft Stevnstrup Vester TerpVelling Fausing Haslund Vinge Langå Laurbjerg Granslev Bøstrup Thorsø Lime Vissing Houlbjerg Aidt Øster Alling Værum Ulstrup HvorslevVellev Lyngå Tørslev Voer Mellerup Mejlby m Randers Kommune Udbyhøj Gjerlev Gassum Fårup H g Udbyhøj Voldum Skørring Nielstrup Skader Søby Karlby Galten Hadbjerg HADSTEN Halling Hornslet SellingØdum Spørring Mejlby Skjød Kommuneplantillæg 20 Vitten Haurum Sall Ro Hårup Todbjerg Sk d t

INDHOLD INDHOLD Fremlæggelse og indsigelsesfrist... 5 Temarevision... 6 Baggrund... 6 Hovedstruktur... 7 Randers BymIdte...9 Aflastningscentret i Paderup...13 butikker større end 2.000 m2...14 Centerbyerne: Langå, Assentoft og Spentrup...14 Bydelscentre og lokalcentre i Randers By...15 Lokalcentre...16 Enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med dagligvarer...17 Butikker til særligt pladskrævende varegrupper (SPV)...18 Retningslinjer... 20 Detailhandelsstruktur...20 Randers bymidte...21 Bydelscentre...21 Centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup...21 Aflastningscenter Paderup...21 Lokalcentre...22 Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper...22 Øvrige butikker udenfor butiksområder...22 Rammer for lokalplanlægning... 29 Rammer Langå Bymidte...31 Rammer Spentrup Bymidte...31 Rammer Aflastningscenter Paderup...32 Rammer bydelscenter Vorup...32 Rammer bydelscenter Kristrup...33 Rammer bydelscenter romalt...33 Rammer bydelscenter Over Hornbæk...34 Rammer bydelscenter Nyvang...34 Rammer bydelscenter Ydervang...35 Rammer bydelscenter Mariagervej...35 Rammer bydelscenter Dronningborg...36 Rammer Lokalcenter Viborgvej...36 Randers Kommune side 2

INDHOLD Rammer Lokalcenter Helsted...37 Rammer Lokalcenter Rådmandsboulevard...37 Rammer Lokalcenter Energivej...38 Rammer Lokalcenter Nørre Boulevard...38 Rammer Lokalcenter Nørrevang...39 Rammer Lokalcenter Herman Stillings Vej...39 Rammer Lokalcenter Storegade/Assentoft...40 Rammer Lokalcenter Fårup...40 Rammer Lokalcenter Stevnstrup...41 Rammer Lokalcenter Harridslev...41 Rammer Lokalcenter Øster Bjerregrav...42 Rammer Lokalcenter Havndal...42 Rammer Lokalcenter Øster Tørslev...43 Rammer Lokalcenter Asferg...43 Rammer Lokalcenter Gjerlev...44 Rammer Lokalcenter Hald...44 Rammer Lokalcenter Mellerup...45 Rammer Lokalcenter Råsted...45 Rammer Lokalcenter Udbyhøj...46 Rammer Lokalcenter Ålum...46 Rammer Lokalcenter Gassum...47 Rammer Lokalcenter Uggelhuse...47 Rammer Lokalcenter Hørning...48 Rammer Lokalcenter Værum...48 Rammer Lokalcenter Dalbyover...49 Rammer Lokalcenter Albæk...49 Rammer Lokalcenter Tånum...50 Rammer Lokalcenter Gimming...50 Rammer Lokalcenter Tebbestrup...51 Rammer Lokalcenter Tvede...51 Rammer Lokalcenter Lem...52 Rammer Lokalcenter Helstrup...52 Rammer Lokalcenter Linde...53 Rammer Lokalcenter Mejlby...53 Rammer SPV-Område Mariagervej nord for Ringboulevarden...54 Rammer SPV-Område Mariagervej syd for Ringboulevarden...54 Rammer SPV-Område Viborgvej...55 Rammer SPV-Område Toldbodgade...55 Rammer SPV-Område Ørneborgvej...56 Rammer SPV-Område Kristrupvej...56 Rammer SPV-Område Vorup...57 Rammer SPV-Område Århusvej...57 Randers Kommune side 3

INDHOLD Rammer SPV-Område Messingvej...58 Rammer SPV-Område Juventusvej...58 Rammer SPV-Område Sdr. Borup...59 Rammer SPV-Område Øster Tørslev...59 Rammer SPV-Område Harridslev...60 Rammer SPV-Område Gjerlev...60 Rammer SPV-Område Assentoft...61 Rammer Assentoft Bymidte...62 Rammer Drastrup Med Lokalcenter og SPV område...63 Redegørelse... 64 Detailhandelsstruktur i Randers by...64 Randers bymidte...64 Bydelscenter Vorup...66 Bydelscenter Kristrup...66 Bydelscenter Romalt...67 Bydelscenter Over Hornbæk...67 Bydelscenter Nyvang...67 Bydelscenter Ydervang...68 Bydelscenter Mariagervej...69 Bydelscenter Dronningborg...69 Bydelscentre der nedgraderes til lokalcentre...70 Aflastningscenter Paderup...71 Langå...72 Assentoft...74 Spentrup...75 Lokalcentre i lokalbyer og mindre byer...75 Lokalcentre i øvrige mindre byer og landsbyer med mere end 200 indbyggere...76 Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper...77 Miljøvurdering... 80 Randers Kommune side 4

KOMMUNEPLANTILLÆGGETS HØRINGSFRIST FREMLÆGGELSE OG INDSIGELSESFRIST For at give borgerne mulighed for at sætte sig ind i kommuneplantillæggets indhold, skal kommuneplantillægget være i offentligt høring i mindst 8 uger, jf. planlovens 24. Høringsperiode Kommuneplantillægget er i høring i perioden: fra onsdag den 2. marts 2016 til onsdag den 27. april 2016 til kommuneplantillæg kan ses på Mulighed for indsigelser Offentliggørelse af afgørelsen om screening for miljøvurdering Kommuneplantillæg for detailhandel ses på Randers Kommunes hjemmeside: www.randers.dk Indsigelser og bemærkninger til kommuneplantillægget bedes fremsendt skriftligt senest onsdag den 27. april 2016 til: Plan@randers.dk Byrådet vil tage stilling til indsigelser og bemærkninger ved den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Miljøvurdering Byrådets afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget. Begrundelsen herfor fremgår på side 80. Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet med en klagefrist på 4 uger. Yderligere oplysninger Svar på spørgsmål vedrørende kommuneplantillæggets indhold fås ved henvendelse til Plan på tlf. 8915 1515 eller pr. e-mail, Plan@randers.dk. Randers Kommune side 5

OM KOMMUNEPLANTILLÆGGET TEMAREVISION BAGGRUND I forbindelse med færdigbehandlingen af kommuneplan 2013 påpegede Naturstyrelsen, at udpegningen af bydelscentre, herunder placering og opland ikke stemte overens med den øvrige beskrivelse af bydelene i kommuneplanen. Randers Kommune og Naturstyrelsen indgik derfor en aftale om, at Randers kommune skulle lave en temarevision af kommuneplanens detailhandelsbestemmelser specielt for detailhandlen i byområderne i selve Randers By nord for Gudenåen / Fjorden. Som forarbejde til denne revision blev der udarbejdet en detailhandelsanalyse, der dækkede hele kommunen, og hvor alle aspekter af detailhandlen i kommunen blev berørt. Randers byråd har valgt, at kommuneplantillægget skulle omfatte hele kommunen, bortset fra bymidten, idet bymidtens detailhandelsforhold skal revideres i forbindelse med den gennemgribende revision kommuneplanen for bymidten i forbindelse med gennemførelsen af projektet: Byen til Vandet. Behandlingen af bymidten vil derfor i denne omgang blive begrænset til at rette data og indføje konsekvensrettelser i forhold til ændringer i de omkringliggende byområder. Randers Kommune side 6

HOVEDSTRUKTUR HOVEDSTRUKTUR I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2013 indgik Randers Kommune en aftale med Naturstyrelsen om at gennemføre en temarevision af detailhandelsbestemmelserne i kommuneplanen inden den næste ordinære kommuneplanrevision, som skal være gennemført inden udgangen af 2017. Fo rs la g Temarevisionen skulle have specielt fokus på detailhandlen i den nordlige del af Randers By, herunder antallet af bydelscentre. Som forarbejde til denne revision har Randers Kommune fået udarbejdet en detailhandelsanalyse for hele kommunen. Analysen havde sigte på detailhandlen i bydelscentre, centerbyer og udviklingsmulighederne for disse set i sammenhæng med udviklingsmulighederne for Bykernen og aflastningscentret i Paderup, samt mulighederne for etablering af detailhandel som enkelstående butikker uden for bydelscentre, bykerne og aflastningscenter. Det indgik i arbejdet, at antallet af bydelscentre skulle vurderes, herunder om der var overensstemmelse mellem bydelscentrene og afgrænsning af bydelene med henblik på at vurdere om der skulle lægges op til nedgradering af nogle af bydelscentrene til lokalcentre Randers Kommune side 7

HOVEDSTRUKTUR Signaturforklaring Bymidte Aflastningscenter Paderup Centerby Bydelscenter Lokalcenter eller om nogle af bydelscentrene helt skulle udgå og eventuelt erstattes med muligheden for at etablere enkeltstående butikker. Detailhandelsplanlægningen i Randers har fokus på: at styrke Randers i konkurrencen med Århus og Aalborg, og derved som minimum opretholde det nuværende befolkningsgrundlag for Randers detailhandelsopland at koncentrere udvalgsvarebutikkerne i midtbyen og i Paderup at sikre en afbalanceret butiksudvikling mellem Paderup og midtbyen. at sikre dagligvareforsyningen i midtbyen, med dagligvarebutikker på op til 3.500 m 2 at give mulighed for at drive decentrale dagligvareforsyning i lokalområderne og de mindre byer. Bymidte, aflastningscenter centerbyer, bydelscentre og lokalcentre i Randers Kommune. Randers Kommune side 8

HOVEDSTRUKTUR Randers Kommunes struktur for detailhandel omfatter følgende områder: Bymidten Aflastningscentret i Paderup butikker større end 2.000 m2. Centerbyerne: Langå, Assentoft og Spentrup Bydelscentre Lokalcentre Butikker til lokalområdets forsyning med dagligvarer Butikker til Særligt Pladskrævende Varegrupper RANDERS BYMIDTE Bymidten som handelscentrum og servicecenter Randers Midtby er kommunens centrum, og en levende bymidte er vigtig for hele kommunens attraktivitet. Det er byrådets ambition at styrke midtbyen som kommunens vigtigste butiks- og servicecenter. Randers Midtby skal styrkes markant som den vigtigste by mellem Århus og Aalborg, og aflastningscentret i Paderup skal styrke det samlede udbud af især udvalgsvarer. For at sikre en levende bymidte i Randers er det vigtigt, at der er et levende handelsmiljø. Derfor er bymidten første prioritet, når det handler om placering af detailhandel. Randers bymidte er attraktiv for handlende, fordi den tilbyder et bredt udvalg af detailhandel i alle kategorier, alene i midtbyen er der over 300 butikker, og sådan skal det fortsat være. Men hvis Randers skal kunne tiltrække handlende, ikke bare internt i kommunen, men også fra nabokommunerne, skal byen også kunne tilbyde attraktive placeringer for alle typer butikker - både de små og de der kræver mere plads. De store udvalgsvarebutikker kan ligge i midtbyen eller i aflastningscenteret i Paderup, når det ikke er muligt at placere dem i bymidten. Derfor er det vigtigt, at også aflastningscenteret bevares. butikker i aflastningscentret i Paderup må efter planlovens bestemmer dog ikke være større end 2.000 m 2. For at understøtte bymidten og reservere aflastningscenteret til større butiksenheder, som kan være sværere at indpasse i bymidten, fastlægges der en mindstestørrelse for nye butikker i aflastningscenteret i Paderup på 500 m². De mindre butikker vil dermed i større grad blive henvist til bykernen og dermed støtte bestræbelserne for at gøre bymidten mere attraktiv. Randers Kommune side 9

HOVEDSTRUKTUR I Randers bymidte vil byrådet: udvikle bymidten mod en endnu højere grad af spændende servicefunktioner, klynger af selvstændige butikker med unikke produkter af høj kvalitet og et spændende bymiljø. styrke tilgængeligheden for alle trafikarter. Skabe en klar rollefordeling mellem områder for biler, for fodgængere og for alle trafikarter samt etablering af gode cykelparkeringsforhold nær butikslivet. koncentrere handelsmiljøet med en blanding af butikker, offentlige funktioner og andre servicefunktioner, så de ligger centralt i bymidten og inden for gåafstand.udvikling af Thors Bakke er et godt eksempel på en koncentration af bylivsfunktioner i bymidten. udvikle områderne ved ankerpunkterne (se afsnit om handelsruten nedenfor) som spændende og attraktive ankomstpunkter. Eksempelvis kan pladsen fra Føtex og busterminalen til gågadeområdet gøres mere indbydende og interessant for kunderne og attraktiv for butikkerne. Udvikling af Slotscentret kan potentielt blive et godt eksempel på en udvikling mod en mere koncentreret bymidte. være med til at skabe udvikling af boliger i bymidten jf. byrådets vision 2021, som kan styrke det lokale forbrugsgrundlag til bymidtens butikker. med Byen til Vandet - byens store byudviklingsprojekt - tilføres midtbyen potentielt nye/flere indbyggere, hvilket kan understøtte en eventuel udvidelse af butiksområdet til Bolværksgrunden og eventuelt dele af Pieren, der frigives til byudvikling med havnens udflytning. dagligvarebutikker skaber et stort dagligt kundeflow og er med til at styrke bymidtens bosætningskvaliteter. Vi vil i planperioden undersøge mulighederne for at etablere endnu en dagligvarebutik i bymidten med tæt sammenhæng til det eksisterende handelsmiljø. aktive pladser på centrale steder er med til at skabe bylivet. I større byer som Randers er restaurationer, sundhedstilbud mv. også med til at skabe liv og attraktion. Aktiviteter i byens rum skal tænkes sammen med butikkerne og parkeringspladserne, så der skabes et synligt byliv centralt i byen. Der kan arbejdes med at udvikle byrum med forskellige karakterer for at understøtte et områdes særlige identitet. indgå i en konstruktiv dialog med detailhandlens parter om behovene og potentialerne. Det er afgørende, at detailhandlen driver indsatsen. Det kan eksempelvis være afholdelse af lokale madmarkeder eller andre events, markedsføring af byens potentialer i forhold til nye tilflyttere eller alternative anvendelser af de tomme butikslokaler. Randers Kommune side 10

HOVEDSTRUKTUR Butikscenter i Randers bymidte Forbrugernes indkøbsvaner er under stadig forandring. Pendlingen øges især til de større byer. Der stilles store krav til et bredt vareudbud, både indenfor udvalgsvarer og dagligvarer, samtidig med at prisen skal være attraktiv. Byrådet vil planlægge et større butikscenter som skal styrke midtbyens udvikling. Der vil være mulighed for at anlægge en større dagligvarebutik (på op til 3.500 m 2 ) i tilknytning til centret. Byrådet stiller en række krav til et sådant center: Der skal være direkte adgang fra gågaden / handelsruten til centret, så centret kan styrke den samlede detailhandel i byen. Centret skal styrke byens samlede parkeringstilbud. Centret skal være et naturligt springbræt til udviklingen af de indre havnearealer og sammentænkes med Byen til Vandet Centret skal tænkes sammen med en moderne busterminal. Centret skal tænkes sammen med Slotscentret og Randers Midtpunkt. Styrke Handelsruten i midtbyen. Midtbyens detailhandelsudvikling skal foregå med udgangspunkt i handelsruten, der går gennem den gamle middelalderby, (kortbilag fra Plan09-projekt: DETAILHANDEL OG BYMIDTESTRATEGIER) Handelsruten (med rødt), Hotspots /ankerpunkter (blå cirkler), Adgangsveje (gule pile). Randers Kommune side 11

HOVEDSTRUKTUR Når man ankommer til Randers midtby, er det vigtigt, at man med det samme kan finde vej til handelsruten. Herefter skal man kunne gå fra butik til butik og til sidst ende tilbage ved udgangspunktet. Den ideelle gågade er en rundgang, hvilket er det princip, der genfindes i mange store shoppingcentre. Randers midtby har en handelsrute, der netop giver denne rundgang. At styrke handelsruten er det vigtigste element i Randers midtbys udvikling. Det er vigtigt, at bykernens arkitektoniske og historiske kvaliteter bevares, også når der bygges nyt. Byrådet vil understøtte en planlægning, hvor midtbyen i første omgang styrkes ved at koncentrere og vitalisere, frem for at udvide afgrænsningen. Det kan i planperioden undersøges, om bymidtens afgrænsning bør indskrænkes for at koncentrere detailhandel i området omkring handelsruten. Det fremgår af byrådets Vision 2021, at byrådet ønsker, at Sløjfen i 2021 skal være lukket for almindelig biltrafik for at understøtte bylivet og butiksmiljøet. Der skal løbende arbejdes for en forskønnelse af handelsruten. Byrådet vil gennem planlægningen understøtte mulighederne for at etablere 2 større udvalgsvarebutikker i midtbyen, der kan styrke butiksmiljøet omkring gågaderne bedst muligt. Byrådet vil som udgangspunkt prioritere placeringer, der kan understøtte butiksmiljøet omkring gågaderne bedst muligt. Med deres tiltrækningskraft skaber disse butikker et kundeunderlag for alle butikker langs handelsruten. De mest egnede interessante placeringer er de såkaldte hotspots / ankerpunkter ved Rutebilstation, Slotscenter, Randers Midtpunkt, Rådhustorvet og hjørnet af Torvegade/ Middelgade. Disse placeringer er velegnede for butikker med en stor tiltrækningskraft i hele byens opland. Det kan bl.a. være visse større udvalgsvarebutikker. På disse placeringer, er der naturligvis en øvre grænse for, hvor store butikkerne rent praktisk kan blive. Ligesom det ikke er alle typer af større udvalgsvarebutikker, der er velegnede til placering langs handelsruten af hensyn til vareafhentning, varetyper mv. Andre placeringer kan derfor komme på tale, hvis de i øvrigt tilgodeser Byrådets strategi for midtbyens udvikling. Det kunne f.eks. være på Thors Bakke, Slagterigrunden eller arealer inden for Byen til Vandet. Etablering af et evt. butikscenter på Rutebilsstationens arealer som beskrevet ovenfor vil med sin placering blive et af de nævnte hotspots / ankerpunkter i bymidten og vil dermed også kunne støtte udviklingen af handelsruten og med den rette udformning bidrage til at sammenbinde handelsruten med de indre havnearealer og bringe Byen til Vandet. Randers Kommune side 12

HOVEDSTRUKTUR AFLASTNINGSCENTRET I PADERUP I konkurrencen med Aarhus og Aalborg, er det vigtigt at Randers som helhed opleves som et godt sted at gøre sine indkøb. Derfor er butikkerne i Paderup vigtige for Randers attraktivitet som handelsby. Byrådet ønsker at understøtte en afbalanceret udvikling i de to vigtige udbudspunkter Midtbyen og Paderup. Når den nuværende restrummelighed til detailhandelsformål i aflastningscenteret er opbrugt, er det pt. ikke være muligt at udlægge yderligere butiksareal, jf. planlovens bestemmelser. Der er dog varslet ændringer af planloven, der på sigt kan give andre muligheder. I Paderup sker der i disse år en udvikling i retning af flere store butikker med en høj attraktivitet og et stort detailhandelsopland, høj biltilgængelighed og et effektivt handelsmiljø. Byrådet ønsker at styrke denne tendens ved at fastlægge en minimumsbutiksstørrelse for nye butikker i aflastningscenteret i Paderup på 500 m² og dermed sikre, at rammen til detailhandel i Paderup bruges til større udvalgsvarebutikker, som kan være svære at indplacere i bymidten og bydelscentre. Der kan derfor sikres mulighed for at tiltrække større butikker, der ikke allerede findes i området. Det fremgår af detailhandelsanalysen, at området ved Paderup er kendetegnet ved store butiksfacader, uinteressante bagsider af de store butikker, store interne veje og parkeringspladser og en tæt trafik. For at skabe et attraktivt aflastningsområde, der adskiller sig fra de øvrige aflastningsområder, kan det overvejes at udvikle en fælles plan for området. Der kunne f.eks. arbejdes med fælles retningslinjer for det visuelle miljø for facader, grønne områder, belysning, skilte mv. I den forbindelse vil byrådet fokusere på den samlede trafikale tilgængelighed både ankomsten til området, forbindelsen til butiksområdet ved Nikkelvej og internt i området. For at styrke attraktiviteten af området anbefales det at udarbejde en samlet trafikplan for området, der inkluderer signalanlæg, trafikken på Århusvej, køreveje og trafiksikkerhed internt i området mv. Forholdene for bløde trafikanter som fodgængere og cyklister kan forbedres, hvilket giver større tryghed for særligt børnefamilier. Der er i aflastningscenteret i Paderup en restramme til butiksformål på i alt ca. 17.000 m². Heraf er de 10.000 m² restramme reserveret til en evt. udvidelse af Storcentret jævnfør lokalplan 549 - Butikker i Paderup. For at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af detailhandelskvadratmetrene, ønsker byrådet, at disse kvadratmeter kan anvendes i hele aflastningscentret - dvs. også i området vest for Merkurvej. Det vil formelt set forudsætte vedtagelse af en ny lokalplan, før den nye fordeling træder i kraft. Randers Kommune side 13

HOVEDSTRUKTUR UDVALGSVAREBUTIKKER STØRRE END 2.000 M2 Randers Byråd kan planlægge for 3 udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2 i planperioden. Randers Byråd ønsker at to af disse butikker over 2.000 m 2 kan placeres i bymidten, hvor der er flere muligheder. Hvis der i planloven åbnes for muligheden for at etablere butikker over 2.000 m 2 i aflastningscenteret i Paderup, ønsker Byrådet, at den 3. mulighed for butikker over 2.000 m 2 kan anvendes til at kunne planlægge for placering her. Dette indgår dog ikke i rammerne, da planloven ikke pt. giver mulighed for dette. Bredgade, Langå CENTERBYERNE: LANGÅ, ASSENTOFT OG SPENTRUP. Centerbyerne Assentoft, Langå og Spentrup fastholdes som vigtige byer i et stort opland. Her vil der i bymidterne være centerområder med offentlig og privat service samt muligheder for placering af detailhandel i form af både dagligvarehandel og udvalgsvarehandel. Langå Det nuværende bymidte omkring Bredgade fastholdes som centerområde og udvides mod nord, så den også omfatter Sparekassen og butikslokalerne på hjørnet af Bredgade og Væthvej lige over for. Der gennemføres i øjeblikket områdefornyelse i Langå herunder etablering af byrum i Langå bymidte -, og der gennemføres byfornyelsesforsøg Vores Bredgade med henblik på at styrke byliv og detailhandel i Bredgade. Det lille centerområde ved Ulstrupvej udgår. Assentoft I de seneste år har vilkårene for butikslivet i Assentoft ændret sig. Med åbningen af det nordlige hængsel (forbindelsesvejen fra Grenåvej syd om Assentoft til Sdr. Borup) er tyngdepunktet i Assentoft blevet skubbet mod øst til krydset mellem Skovvangsvej / Gl. Grenåvej / Storegade / Virkevangen, da omfartsvejen syd om Assentoft har fået forbindelse til Virkevangen. Trafikken fra vest fra motorvejen og fra Randers vil komme ind i byen her, og ikke som tidligere ind fra vest via Storegade. Da der også fortsat byudvikles i området nord for Drastrup og Øst for Assentoft er det befolkningsmæssige tyngdepunkt også rykket væk fra Assentoft bymidte mod øst. Storegade, Assentoft Byrådet ønsker derfor, at bymidten i Assentoft flyttes til et nyt centerområde ved krydset på Gl. Grenåvej, Skovvangsvej og Virkevangen sådan, at centerområdet ligger centralt i forhold til at kunne betjene hele den samlede bymæssige bebyggelse i Assentoft og Drastrup. Randers Kommune side 14

HOVEDSTRUKTUR For at åbne for denne mulighed lægger Byrådet op til, at den tidligere bymidte på Storegade nedgraderes til lokalcenter, og samtidigt åbner Byrådet for, at der ved den tidligere tankstation ved rundkørslen i Drastrup kan etableres endnu et lokalcenter med muligheder for etablering af en dagligvarebutik og en udvalgsvarebutik. I Drastrup udlægges desuden et område til særligt pladskrævende varegrupper ved bilforhandleren på den østlige side af Ebeltoftvej mellem Gammel Grenåvej og Grenåvej. Spentrup I Spentrup indskrænkes bymidten, så de arealer, som ikke umiddelbart vurderes egnet til detailhandel, udgår. Bymidten koncentreres derved omkring de eksisterende butikker og servicefunktioner i området omkring Stationsvej / Bane Allé. BYDELSCENTRE OG LOKALCENTRE I RANDERS BY I dag foregår detailhandelsforsyningen i Randers By uden for bymidten i hovedtræk af 14 bydelscentre, hvoraf 11 ligger nord for fjorden / åen og 3 ligger syd for. Nord for Åen/Fjorden drejer det sig om bydelscentrene Langgade, Mariagervej, Nørre Boulevard, Herman Stillingsvej, Dronningborg, Nørrevang, Ydervang, Nyvang, Helsted, Viborgvej og Over Hornbæk og syd for af bydelscentrene Vorup, Kristrup og Romalt. Hertil kommer enkelte enkeltstående butikker som f. eks. Rema 1000 ved Oust Møllevej. I forbindelse med gennemførelsen af denne temarevision af detailhandlen sker der en reduktion af antallet af bydelscentre ligesom der sker en fysisk indskrænkning af nogle af bydelscentrenes arealer, så bydelscentrene tilpasses de reelle oplande, og så områdernes afgrænsning tilpasses de faktuelle forhold. For eksempel er der fjernet arealer i bydelscentrene, som ikke hverken på kort eller på langt sigt vil kunne komme til at indgå til butiksformål, da områderne er bebyggede og ligger i stor afstand fra de oplagte centrale områder, hvor der også er en god tilgængelighed for alle trafikarter. De bydelscentre, der nedgraderes, udlægges i stedet som lokalcentre. Følgende bydelscentre opretholdes med den nuværende afgrænsning: Romalt, Nyvang (med Tranekærcentret), Mariagervej, Ydervang og Dronningborg. Det gælder for disse bydelscentre generelt, at der i centrene er mulighed for at etablere en ny butik i hvert område, og at der i de bydele, som de enkelte bydelscentre skal servicere, er et befolkningsunderlag eller mulig befolkningsudvikling, som kan sikre driften af en ny butik. For bydelscenter Nyvang forholder det sig sådan, at butikken (Tranekærcentret) allerede eksisterer, men at Tranekærcentret i øjeblikket står tomt. Randers Kommune side 15

HOVEDSTRUKTUR I følgende bydelscentre sker der en indskrænkning af bydelscentrets arealmæssige udstrækning: Kristrup, Vorup, Over Hornbæk. I Vorup og Kristrup skyldes dette, at den tidligere afgrænsning af bydelscentrene omfatter store boligområder, som ikke vil være egnede til placering af nye butikker. Bøsbrovej i Vorup Kristrup Torv I Over Hornbæk besluttede byrådet på mødet den 26. oktober 2015, at den samlede rummelighed til butiksformål skulle fastsættes til 1.750 m 2, inklusiv arealet for den nuværende Rema 1000, hvorfor der ikke var behov for store arealer til de resterende butiksmuligheder. Bydelscentrets afgrænsning reduceres derfor til området omkring Rema-butikken. I bydelscentrene Vorup og Kristrup er størrelsen for dagligvarebutikker øget til maksimalt 2000 m 2, og i Romalt til maksimalt 1500 m 2. Det vil give mulighed for etablering af mellemstore supermarkeder fra butikskæder, som efterspørger større butikker end den almindelige dagligvarebutik (discount-butik) og som kan derved kan servicere et stort kundeunderlag, som findes i området. Følgende bydelscentre nedgraderes til lokalcentre: Nørrevang, Nørre Boulevard, Herman Stillingsvej, Helsted, Viborgvej, og endelig nedgraderes Langgade og her etableres i stedet to lokalcentre, et ved Hobrovej / Rådmands Boulevard og et ved Energivej. Der er her tale om bydelscentre, som ikke har selvstændige oplande, og hvor områderne på grund af nærhed til andre bydelscentre, trafikale forhold samt manglende udvidelsesmuligheder ikke er egnet til opretholdelse som et bydelscentre. I Helsted og Over Hornbæk besluttede byrådet på mødet den 26. oktober 2015, at nye dagligvarebutikker ikke må etableres med en størrelse over 500 m 2. Baggrunden for denne beslutning var, at byrådet ønskede at sikre, at landsbyerne nord og vest for hhv. Helsted og Over Hornbæk fortsat vil kunne opretholde en lokal dagligvareforsyning. LOKALCENTRE I lokalsamfundene skal den lokale detailhandel hovedsageligt bestå af dagligvarebutikker. Her er det vigtigt, at det er nemt at klare de daglige indkøb tæt på boligen, både af hensyn til at mindske brugen af bil til daglige gøremål og af hensyn til at bevare lokalsamfundene som attraktive steder for bosætning. Randers Byråd vil give mulighed for, at der kan etableres dagligvarehandel i hele kommunen og med revisionen øges muligheden for dagligvarebutikker i de mindre bysamfund. Randers Kommune side 16

HOVEDSTRUKTUR Der udlægges i alt 36 lokalcentre i Randers Kommune. Disse er fordelt med 19 afgrænsede lokalcentre i større byer, lokalbyer og mindre byer samt 17 lokalcentre i mindre byer og i landsbyer med mere end 200 indbyggere. De afgrænsede 19 lokalcentre består af de tidligere nævnte 7 lokalcentre i Randers by samt 14 afgrænsede lokalcentre i: Storegade i Assentoft, Drastrup, Fårup, Stevnstrup, Harridslev, Øster Bjerregrav, Havndal, Øster Tørslev, Asferg, Gjerlev, Hald og Mellerup. Butikstorvet i Fårup Øster Bjerregrav I disse 19 lokalcentre er der generelt mulighed for at etablere nye dagligvarebutikker op til 1.000 m 2 og udvalgsvarebutikker op til 500 m 2. Som nævnt oven for er der udlagt 17 lokalcentre i mindre byer og landsbyer med mere end 200 indbyggere. I disse landsbyer, som for de flestes vedkommende er udlagt som blandede bolig- og erhvervsområder, er hele landsbyen udlagt som lokalcenter. Derved sikres en øget fleksibilitet i forhold til at kunne imødekomme konkrete ønsker om butikker også decentralt i den enkelte landsby. De 17 byer er: Råsted, Ålum, Udbyhøj, Gassum, Uggelhuse, Hørning, Værum, Dalbyover, Albæk, Tånum, Gimming, Tebbestrup, Tvede, Lem, Helstrup, Linde og Mejlby. ENKELTSTÅENDE BUTIKKER TIL LOKALOMRÅDETS FORSYNING MED DAGLIGVARER (butikker uden for udlagte butiksområder). Der kan etableres enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning, når følgende forhold kan opfyldes: at det kan godtgøres, at der er et lokalt befolkningsunderlag til en butik i området, at der er mindst 500 m til andre butikker eller butiksområder fra den ønskede placering, at trafikken kan afvikles sikkert og hensigtsmæssigt, at der i planlægningen for butikken kan tages særlige forholdsregler mod støj fra butikkerne i forhold til naboerne, at placeringen skal kunne tilpasses by- og bygningsstrukturen på stedet. Enkelstående butikker kan jf. planloven højst være 1000 m 2. Større enkeltstående butikker vil typisk kræve vedtagelse af en lokalplan. Randers Kommune side 17

HOVEDSTRUKTUR BUTIKKER TIL SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER (SPV). Uden for bymidte og lokalcentre har byrådet udlagt områder, hvor der kan etableres butikker til pladskrævende varegrupper. Områder udlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper Det drejer sig om erhvervsområderne: Mariagervej nord for Ringboulevarden, Mariagervej syd for Ringboulevarden, Viborgvej, Toldbodgade, Ørneborgvej, Kristrupvej, Vorup, Århusvej, Messingvej, Juventusvej, Sdr. Borup, Øster Tørslev, Harridslev, Gjerlev, Assentoft og Drastrup. I områderne kan der etableres butikker, der kun forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Randers Kommune side 18

HOVEDSTRUKTUR For møbelbutikker gælder følgende særlige regler: Møbelbutikker på op til 2.000 m² skal placeres i bykernen, Aflastningscenter Paderup eller i bydelscentrene. Møbelbutikker med et bruttoetageareal over 2.000 m² skal placeres i bymidten. Hvis det i det konkrete tilfælde kan redegøres for, at en placering i bymidten mv. ikke er mulig, kan de placeres i områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dette kræver dog vedtagelse af et kommuneplantillæg. Randers Kommune side 19

RETNINGSLINJER RETNINGSLINJER Fo rs la g DETAILHANDELSSTRUKTUR 1. Den overordnede detailhandelsstruktur i Randers Kommune, fremgår af kortet i hovedstrukturen. Den nærmere afgrænsning af centerområder i Randers by, fremgår af nedenstående kort. Afgrænsningen af de øvrige butiksområder i Randers Kommune, fremgår af kommuneplanrammerne. Bymidte Bydelscentre Lokalcentre Aflastningscenter Kort over centerområder i Randers by Randers Kommune side 20

RETNINGSLINJER Brødregade i Randers by RANDERS BYMIDTE 2. Randers bymidte er kommunens centrum for detailhandel. For at kunne styrke denne position, fastlægges der en restrummelighed på 25.000 m 2 til butiksformål. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten fremgår Tabel 1. 3. I Randers bymidte kan der, jf. planloven, maksimalt planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, på op til 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. De maksimale butiksstørrelser i de enkelte rammeområder i bymidten er angivet i Tabel 5. 4. Udover de almindelige udvalgsvarebutikker, kan der i planperioden udvides eller etableres op til to nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m². Planlægningen af udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 kræver kommuneplantillæg, idet det samtidig sikres, at det samlede antal af nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 ikke overstiger to i planperioden. 5. Der kan planlægges for et overdækket butikscenter i Randers bymidte. Ved planlægning for et butikscenter skal sammenkoblingen til de primære handelsgader i bymidten tillægges særlig stor vægt. Det skal tilsigtes, at et nyt butikscenter ved placering, størrelse eller udformning ikke medvirker til, at der opstår et nyt center i bymidten. BYDELSCENTRE 6. Udenfor bymidten, skal nye butikker primært placeres i bydelscentrene. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og restrummeligheden i bydelscentrene fremgår af Tabel 2. 7. I bydelscentre kan der, jf. planloven, maksimalt planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, på op til 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. De maksimale butiksstørrelser for de enkelte bydelscentre er angivet i Tabel 6. CENTERBYERNE LANGÅ, ASSENTOFT OG SPENTRUP 8. Bymidten i centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup skal fungere som det primære indkøbssted for det lokale opland. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og restrummeligheden i bymidten i centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup fremgår af Tabel 1. 9. I bymidterne kan der, jf. planloven, maksimalt planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, på op til 2.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker. De maksimale butiksstørrelser for de enkelte bymidter er angivet i Tabel 7. AFLASTNINGSCENTER PADERUP 10. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i aflastningscenter Paderup kan ikke udvides. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og restrummeligheden i aflastningscenter Paderup fremgår af Tabel 4. Randers Kommune side 21

RETNINGSLINJER Randers Storcenter i Paderup 11. I aflastningscentret kan der, jf. planloven, maksimalt planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, på op til 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. De maksimale butiksstørrelser i de enkelte rammeområder i aflastningscentret er angivet i Tabel 9. 12. Aflastningscentret skal fortrinsvist anvendes til butikker, der på grund af størrelse eller trafik er vanskelige at placere i bymidten. På den baggrund må der som udgangspunkt ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal på mindre 500 m2 i aflastningscenter Paderup. LOKALCENTRE 13. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter må ikke overstige 3.000 m². Der kan, jf. planloven, ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, der er større end 1.000 m² for både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 14. I Randers by, Assentoft, lokalbyerne og nogle af de mindre byer, er der udlagt nærmere afgrænsede lokalcentre. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og restrummeligheden i lokalcentrene fremgår af Tabel 3 I de enkelte lokalcentre kan der etableres butikker med maksimale størrelser som angivet i Tabel 8. 15. I øvrige mindre byer og landsbyer med mere end 200 indbyggere, følger afgrænsningen af lokalcentret afgrænsningen af rammeområderne i byen. I lokalcentrene kan der etableres butikker med maksimale størrelser som angivet i Tabel 10. BUTIKKER DER FORHANDLER SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER 16. Uden for bymidter og bydelscentre kan der udlægges arealer til butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varegrupper). 17. Møbelbutikker med et bruttoetageareal over 2.000 m², skal som udgangspunkt, placeres i Randers bymidte. Hvis det i det konkrete tilfælde kan redegøres for, at en placering i Randers bymidte ikke er mulig, kan de placeres i områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dette vil kræve et kommuneplantillæg. 18. Der kan i de enkelte områder til særligt pladskrævende varegrupper etableres butikker med maksimale størrelser som angivet i Tabel 11. Afgrænsningen af områder, hvor der kan etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper fremgår af rammekortene og detailhandelskortet. ØVRIGE BUTIKKER UDENFOR BUTIKSOMRÅDER 19. Uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre kan der etableres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. Butikken må ikke placeres nærmere end 500 m fra eksisterende butikker eller områder udlagt til butiksformål. Afstan- Randers Kommune side 22

RETNINGSLINJER den kan være kortere, hvis adgangen er begrænset af fx motorvej, jernbane eller lignende. Byrådet vil i hvert enkelt tilfælde vurdere kundeunderlaget for en enkeltstående butik, herunder om butikken må anses at have indvirkning på butikker i nært beliggende bydelscentre, oplandsbyer mv. 20. Enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning må have et bruttoetageareal på maksimalt 1.000 m² for dagligvarebutikker og 250 m² for udvalgsvarebutikker. 21. Ved etableringen af dagligvarebutikker på mere end 500 m 2, skal der kunne redegøres for, at butikken kun forsyner lokalområdet. Der skal sikres en sikker og hensigtsmæssig trafikafvikling, herunder også ved vareindlevering. Der skal tages særlige hensyn til naboer i forhold til støj- og lysgener. I områder med særlig karakteristisk byggeskik eller arkitektur, vil der blive stillet krav om, at butikkens ydre rammer tilpasses den omkringliggende bebyggelse. Som udgangspunkt vil dagligvarebutikker på mere end 500 m 2 forudsætte udarbejdelsen af ny lokalplan. 22. Produktionsvirksomheder har mulighed for at etablere butikker med salg af produkter produceret af virksomheden selv. Butikkerne må have en størrelse på op til 350 m² bruttoetageareal. Ved planlægning af butikker i tilknytning til produktionsvirksomheder skal det sikres, at der ikke gives mulighed for større butikker, end hvad der er rimeligt i forhold til omfanget af den enkelte virksomheds produktion. 23. Der kan etableres mindre butikker i tilknytning til turistattraktioner, idrætsfaciliteter, uddannelsessteder etc. Det skal sikres, at butikkerne gennem deres størrelse, udformning og sortiment ikke retter henvendelse til andre end brugerne af de enkelte steder. Tabel 1 Oversigt over arealudlæg i bymidterne Bymidte Nuværende Udlæg Samlet ramme Randers 54.600 m 2 25.000 m 2 79.600 m 2 Langå 3.406 m 2 3.094 m 2 6.500 m 2 Assentoft 0 m 2 3.500 m 2 3.500 m 2 Spentrup 2.860 m 2 2.140 m 2 5.000 m 2 Tabel 2 Oversigt over arealudlæg i bydelscentre Bydelscenter Nuværende Udlæg Samlet ramme Vorup 4.600 m 2 2.000 m 2 6.600 m 2 Kristrup 3.400 m 2 1.500 m 2 4.900 m 2 Romalt 1.000 m 2 1.500 m 2 2.500 m 2 Over Hornbæk 1.000 m 2 750 m 2 1.750 m 2 Nyvang 130 m 2 6.370 m 2 6.500 m 2 Randers Kommune side 23

RETNINGSLINJER Ydervang 9.800 m 2 1.500 m 2 11.300 m 2 Mariagervej 2.800 m 2 500 m 2 3.300 m 2 Dronningborg 2.200 m 2 1.800 m 2 4.000 m 2 Dronningborg bydelscenter Tabel 3 Oversigt over arealudlæg i nærmere afgrænsede lokalcentre i større byer, lokalbyer og mindre byer Lokalcenter Nuværende Udlæg Samlet ramme Viborgvej/Randers 1.400 m 2 400 m 2 1.800 m 2 Helsted/Randers 200 m 2 800 m 2 1.000 m 2 Rådmandsboulevard/ Randers 1.300 m 2 700 m 2 2.000 m 2 Energivej/Randers 1.050 m 2 450 m 2 1.500 m 2 Nørre Boulevard/ Randers 1.950 m 2 550 m 2 2.500 m 2 Nørrevang/Randers 1.600 m 2 500 m 2 2.100 m 2 Herman Stillings Vej/ Randers 0 m 2 1.500 m 2 1.500 m 2 Storegade/Assentoft 2.610 m 2 390 m 2 3.000 m 2 Drastrup 0 m 2 1.000 m 2 1.000 m 2 Fårup 800 m 2 2.200 m 2 3.000 m 2 Stevnstrup 550 m 2 2.450 m 2 3.000 m 2 Harridslev 1.280 m 2 1.220 m 2 2.500 m 2 Øster Bjerregrav 450 m 2 550 m 2 1.000 m 2 Havndal 760 m 2 1.240 m 2 2.000 m 2 Øster Tørslev 880 m 2 1.120 m 2 2.000 m 2 Asferg 570 m 2 430 m 2 1.000 m 2 Gjerlev 1.100 m 2 400 m 2 1.500 m 2 Hald 0 m 2 1.000 m 2 1.000 m 2 Mellerup 0 m 2 1.000 m 2 1.000 m 2 Tabel 4 Oversigt over arealudlæg i aflastningscenter Paderup Aflastningscenter Nuværende Udlæg Samlet ramme Paderup 75.832 m 2 17.168 m 2 93.000 m 2 Tabel 5 Oversigt over maksimale butiksstørrelser i rammeområderne i Randers by Rammeområde Maksimale butiksstørrelser 1.01.C.1-1.01.C.11 3.500 m 2 2.000 m 2 1.02.C.1 1.500 m 2 1.500 m 2 1.01.C.12 1.000 m 2 2.000 m 2 1.02.C.3 1.000 m 2 1.000 m 2 1.01.B.1 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.B.2 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.B.3 1.000 m 2 1.000 m 2 Randers Kommune side 24

RETNINGSLINJER Bydelscenter Vorup 1.01.B.4 3.000 m 2 1.000 m 2 1.01.B.5 3.000 m 2 1.000 m 2 1.01.BE.1 1.000 m 2 1.000 m 2 1.01.BE.2 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.3 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.4 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.5 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.6 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.7 1.000 m 2 2.000 m 2 1.01.BE.8 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.9 1.500 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.10 1.000 m 2 1.000 m 2 1.01.E.1 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.E.2 1.000 m 2 1.000 m 2 1.02.B.1 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.2 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.6 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.34 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.45 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.67 1.000 m 2 500 m 2 1.02.BE.5 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.BE.6 3.000 m 2 1.500 m 2 Tabel 6 Oversigt over maksimale butiksstørrelser i bydelscentre Bydelscenter Maksimale butiksstørrelser Vorup 2.000 m 2 1.500 m 2 Kristrup 2.000 m 2 1.500 m 2 Romalt 1.500 m 2 750 m 2 Over Hornbæk 500 m 2 500 m 2 Nyvang 2.000 m 2 1.500 m 2 Ydervang 1.000 m 2 / én på maks. 3.500 m 2 2.000 m 2 Mariagervej 1.000 m 2 500 m 2 Dronningborg 2.000 m 2 1.000 m 2 Randers Kommune side 25

RETNINGSLINJER Tabel 7 Oversigt over maksimale butiksstørrelser i centerbyerne Centerby Maksimale butiksstørrelser Langå 2.000 m 2 1.000 m 2 Assentoft 2.000 m 2 1.000 m 2 Spentrup 2.000 m 2 750 m 2 Lokalcenter Viborgvej Lokalcenter Øster Bjerregrav Tabel 8 Oversigt over maksimale butiksstørrelser i nærmere afgrænsede lokalcentre i større byer, lokalbyer og mindre byer Rammeområde Maksimale butiksstørrelser Viborgvej/Randers 1.000 m 2 500 m 2 Helsted/Randers 500 m 2 500 m 2 Rådmandsboulevard/ Randers 1.000 m 2 500 m 2 Energivej/Randers 1.000 m 2 500 m 2 Nørre Boulevard/ Randers 1.000 m 2 500 m 2 Nørrevang/Randers 1.000 m 2 500 m 2 Herman Stillings Vej/ Randers 1.000 m 2 500 m 2 Storegade/Assentoft 1.000 m 2 500 m 2 Drastrup 1.000 m 2 500 m 2 Fårup 1.000 m 2 500 m 2 Stevnstrup 1.000 m 2 500 m 2 Harridslev 1.000 m 2 500 m 2 Øster Bjerregrav 1.000 m 2 500 m 2 Havndal 1.000 m 2 500 m 2 Øster Tørslev 1.000 m 2 500 m 2 Asferg 1.000 m 2 500 m 2 Gjerlev 1.000 m 2 500 m 2 Hald 1.000 m 2 500 m 2 Mellerup 1.000 m 2 500 m 2 Tabel 9 Oversigt over maksimale butiksstørrelser i aflastningscenter Paderup Rammeområde Maksimale butiksstørrelser 1.09.C.1 Marsvej og 1.000 m 2 / én på Neptunvej maks. 3.500 m 2 2.000 m 2 1.09.C.2 Storcenter 1.000 m 2 2.000 m 2 Randers Kommune side 26

RETNINGSLINJER Tabel 10 Oversigt over maksimale butiksstørrelser og samlet arealramme i lokalcentre i øvrige mindre byer og landsbyer med mere end 200 indbyggere Lokalcenter Maksimale butiksstørrelser Samlet ramme Råsted 800 m 2 500 m 2 1.500 m 2 Ålum 800 m 2 500 m 2 1.500 m 2 Udbyhøj 800 m 2 500 m 2 1.500 m 2 Gassum 800 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Uggelhuse 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Hørning 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Værum 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Dalbyover 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Albæk 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Tånum 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Gimming 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Tebbestrup 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Tvede 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Lem 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Helstrup 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Linde 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Mejlby 500 m 2 500 m 2 1.000 m 2 Tabel 11 Oversigt over maksimale butiksstørrelser og samlet arealramme i områder til butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper (SPV) SPV område Maksimal butiksstørrelse Udlæg Samlet ramme Mariagervej nord for Ringboulevarden 5.000 m 2 8.550 m 2 20.000 m 2 Mariagervej syd for Ringboulevarden 4.000 m 2 6.700 m 2 8.000 m 2 Viborgvej 4.000 m 2 10.700 m 2 12.000 m 2 Toldbodgade 6.000 m 2 250 m 2 6.000 m 2 Randers Kommune side 27

RETNINGSLINJER 8.800 m 2 20.000 m 2 3.000 m 2 / Ørneborgvej én på maks. 10.000 m 2 Kristrupvej 3.000 m 2 4.000 m 2 10.000 m 2 Vorup 4.000 m 2 / én på maks. 8.000 m 2 16.000 m 2 10.000 m 2 Århusvej 4.000 m 2 / én på maks. 4.600 m 2 25.000 m 2 10.000 m 2 Messingvej 4.000 m 2 7.400 m 2 10.000 m 2 Juventusvej 5.000 m 2 / én på maks. 41.000 m 2 56.000 m 2 15.000 m 2 Sdr. Borup 5.000 m 2 15.000 m 2 15.000 m 2 Øster Tørslev 5.000 m 2 1.800 m 2 5.000 m 2 Harridslev 1.500 m 2 2.500 m 2 3.000 m 2 Gjerlev 3.000 m 2 1.200 m 2 4.000 m 2 Assentoft 2.000 m 2 4.000 m 2 5.000 m 2 Drastrup 2.500 m 2 4.000 m 2 4.000 m 2 Randers Kommune side 28

VESTERTORV FABERSVEJ STALDGÅRDSGADE BLEGDAMMEN VON HATTENSTRÆDE LATINER-PASSAGEN ÅVEJ SCHOUSGADE VÆNGET SNAREGADE HOUMEDEN GRØN NEGADE INTEGADE TJØRNEVEJ FABERSVEJ RIDEHUSVEJ TINGHUSPLADSEN RÅDHUSTORVET MOSEVEJ PROVSTEGADE R ÅDHU SSTRÆDE BURSCHESGADE SKÆR-IGENNEM STØBERIGADE FLINTEBJERG ALLE G L. STATIONSVEJ ÅRHUSVEJ TØJHUSHAVEVEJ STRØMMEN KRIST RUPVEJ KOMMUNEPLANRAMMER RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING Kommuneplanen skal bl.a. fastsætte rammer for indeholdet af lokalplaner for områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal kende detailhandel, og erstatter de nuværende rammer for detailhan- De følgende rammer for de enkelte rammeområder omfatter udeluk- for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål og for del i kommuneplanen. maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker. 1.02.O.17 1.02.B.19 delse, bebyggelsesprocent, højde mv. bliver ikke revideret ved dette De øvrige rammer for de enkelte områder, for så vidt angår anven- 1.02.BE.11 1.02.O.19 1.02.B.24 1.02.O.18 kommuneplantillæg. 1.02.B.22 1.02.B.15 1.02.B.14 1.02.B.26 1.02.R.21 1.02.B.18 1.02.B.16 1.02.B.21 1.02.B.13 1.02.R.13 1.02.B.5 1.02.O.16 1.02.R.8 1.02.B.11 1.02.BE.10 1.02.B.10 1.02.B.9 1.02.R.11 1.02.R.21 1.02.B.8 1.02.O.15 1.02.R.6 1.02.C.1 1.02.B.7 1.02.C.2 1.02.BE.7 1.02.B.4 1.02.B.6 1.02.BE.8 1.01.B.4 1.02.B.67 1.02.B.2 1.01.O.5 1.02.B.66 1.01.B.3 1.02.R.5 1.01.BE.7 1.01.O.5 1.02.B.56 1.02.B.23 1.02.O.12 1.02.E.14 1.01.BE.6 1.02.T.1 VANGEN 1.02.T.2 BAKKEN BANEGÅRDSPLADSEN 1.02.O.20 GUDENÅV EJ SKRÆ NTEN VESTER ALTAN VEJ VILH. THO MSENS PLADS 1.02.B.45 INDUS TRIVE J VESTER ALTANVEJ VESTERGADE S KOV BRY NET PRINS CH RISTIANS GADE BERTHELSENSG AD E GETHERSVEJ PONTOPPIDA NSGADE DANMARKSGADE SØREN MØLLERS GADE NGSVEJ FRE DENSGADE 1.02.B.1 JERNBANEGADE RE IE RS ENSV EJ 1.02.BE.5 HVIDEM ØLLEVEJ HOBROVEJ STEEN BLICHERS GADE BORGMESTERVANGEN BRE DSTRUPSGA DE SLYNGBORGGADE MARKEDSGADE VESTERVOLD MARKEDSPLADSEN VESTERGADE VESTERVOLD SØREN MØLLERS GADE TØRVEBRYGG EN REBERBA NEVEJ 1.02.B.341.01.O.4 NØRREPO RT VOGNMAND SGADE TVÆRGADE K RUMSTRÆDE 1.01.B.1 VINKELSTRÆDE 1.01.BE.3 1.01.O.2 HOSPITALSGADE LØ VSTRÆDE LILLE VOLDGADE BORGERGADE ST. VO LDGADE KEREVEDER ST. KIRKESTRÆDE LAURENTIIGA DE VESTER KIRKESTRÆDE S PLEJS ERVEJ ADELGADE KIRKEGADE LILLETO RV KLOSTERG ADE KIRKETORVET ODINSGADE LILLE KIRKESTRÆDE LA KSETORVE T ERIK MENVEDS PLADS MØLLESTRÆDE NØRREG ADE SKIND ERSTRÆDE MARKEDSGADE SKOLESTRÆDE VESTERGRA VE TO RVEGADE AP OTE KERSTRÆDE MØLLEGADE ØSTERVOLD TORVEGADE NØ RRESTRÆDE SCT. MORTENS G ADE 1.01.B.5 1.01.C.3 1.01.E.1 1.02.O.11 1.01.O.6 1.01.O.1 1.01.L.1 1.01.C.9 1.01.C.6 1.01.C.4 MIDDELGADE JORDSMONNET FABERS ALLE TÅRNGADE PROVSTEGYDE LILLE ROSENGÅRD NYGADE ROSENG ADE TØRVEBRYGGEN BRØDREGADE BRØDREGADE HELENESTRÆ DE GRÅBRØDRESTRÆ DE STOREGADE THORSG ADE NO RDREGRAVE SLOTSGADE VED VOLDEN SLOTSPLADSEN SØNDERGADE TRANGSTRÆ DE ØSTERGRAVE THORSG ADE SLOTSGADE DRAG ONVEJ SLOTSG ÅRDEN ØSTERVOLD DYTMÆRSKEN RANDERSBRO BROTOFTEN KØS TERS ALLE KAS ERNEVEJ 1.01.C.10 1.02.B.12 1.01.C.8 1.01.C.7 1.01.C.5 1.01.BE.8 STEMANNSGADE SANDGADE ØSTERGADE HAVNE GADE STEMANNS GA DE CARØESGADE 1.01.BE.1 1.01.BE.5 MUSEUMSPLADSEN FISCHER SGADE 1.01.BE.2 TRA PSGADE 1.01.O.3 1.01.C.1 1.01.R.1 1.01.R.2 ROSENØRNSGADE KRUSESGADE NIELS EBBESENS GADE NIELS BROCKS GADE 1.01.R.3 KULKAJEN MALTGADE ENERGIKAJEN BRIKETVEJ LENE BREDAHLS GADE TOLDBODGADE KONGENSGADE KOKSVEJ DRONNINGENSGADE FLISVEJ LORENTZGADE HA DS UNDBA NE STIE N 1.02.BE.6 1.02.E.12 KORNKAJEN PRINSESSEGADE RUGGADE KULHOLMSVEJ TRO NHOLM EN MELLEMVEJ DRONNINGENSGADE 1.02.E.11 JERNVEJ RAPSGADE UDBY HØJVEJ PÆ LEVEJ MARIENLU NDSGADE MOLTKESGADE J.V. MARTINS PLADS SPUNSVEJ 1.02.E.10 TRONHO LM 1.02.E.7 1.02.E.8 1.01.R.4 STØBERIGADE 1.01.BE.9 1.01.BE.10 STRØMMEN HALKIE RSGADE 1.01.C.12 MØLLEHOLMEN SUDERHOLMEN 1.04.B.20 STRØ MHUS VE J 1.01.E.2 1.04.R.10 Rammekort Randers bymidte 1.04.BE.5 1.04.B.22 HVIIDSVEJ BLEGEN JÆGERGADE MØLLESTE NSVEJ VANDV PRAMVEJ BROVE J SKANSEGADE ÅRHUSVEJ 1.04.B.6 FREDENSVE J 1.04.BE.6 SVEND TR ØST VEJ Randers Kommune side 29

KOMMUNEPLANRAMMER Rammer Randers bymidte Samlet bruttoetageareal til butiksformål: 79.600 m 2 1.01.C.1-1.01.C.11 Butikker 3.500 m 2 2.000 m 2 1.02.C.1 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.01.C.12 Butikker 1.000 m 2 2.000 m 2 1.02.C.3 Butikker 1.000 m 2 1.000 m 2 1.01.B.1 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.B.2 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.B.3 Butikker 1.000 m 2 1.000 m 2 1.01.B.4 Butikker 3.000 m 2 1.000 m 2 1.01.B.5 Butikker 3.000 m 2 1.000 m 2 1.01.BE.1 Butikker 1.000 m 2 1.000 m 2 1.01.BE.2 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.3 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.4 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.5 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.6 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.7 Butikker 1.000 m 2 2.000 m 2 1.01.BE.8 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.9 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.01.BE.10 Butikker 1.000 m 2 1.000 m 2 1.01.E.1 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 1.01.E.2 Butikker 1.000 m 2 1.000 m 2 1.02.B.1 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.2 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.6 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.34 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.45 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.B.67 Butikker 1.000 m 2 500 m 2 1.02.BE.5 Butikker 1.500 m 2 1.500 m 2 1.02.BE.6 Butikker 3.000 m 2 1.500 m 2 Randers Kommune side 30

G RØ NNEGADE SK BALDERSVEJ YD UNSVEJ ODINSVEJ THORSVEJ HERMODSVEJ T JØR NESVINGET BR AGESVEJ LILJ EVEJ KAKTU SVEJ M YRTEVEJ BREGNEVEJ 3.01.B.8 KOMMUNEPLANRAMMER 3.01.E.3 3.01.B.8 SKOVBAKKEVEJ SKELVEJ 3.01.B.7 4.01.O.3 BINDELEDET NISSENPARKEN SKO VBA KK EN VILLAV EJ 3.01.O.1 B REDGADE B ORGERGADE FÆLLE DV EJ 3.01.BE.2 4.01.B.4 TVÆR VEJ 4.01.B.3 4.01.B.1 SØNDERVANGEN VÆTHVEJ V INKELVE J B INDELE DET NORDLYV EJ SKELVEJ 3.01.C.2 BORGERGADE MA RK EDSG ADE FREDE NS GADE BRE DGADE CENTRUMGÅRDEN STATIONSVEJ 4.01.R.3 NYG ADE VESTERG ADE HAV EV EJ SØVEJ VELLEVVEJ RAMMER LANGÅ BYMIDTE Samlet bruttoetageareal til butiksformål: 6.500 m 2 3.01.C.1 Butikker 2.000 m 2 1.000 m 2 3.01.C.2 Butikker 2.000 m 2 1.000 m 2 3.01.BE.2 TVÆRGADE BAKKEVEJ SØ NDERGADE LO HMANNSGADE 3.01.C.1 Rammekort Langå bymidte TVÆRSTIEN S KOVLYSTVE J Butikker i den del af rammeområdet der ligger indenfor Langå bymidte SKO VHEGNE T S KOVLYSTV EJ S KO VSTIEN 3.01.B.3 FREJASVEJ FREJASVEJ LOKE SVE J 4.01.B.6 TREKANTEN BRORSONSV EJ KINGOSVE J ME JER IV EJ 4.01.C.3 GRUNDTVIGSVEJ Rammekort Spentrup bymidte SYRENPA RKEN 2.000 m 2 1.000 m 2 JENNUMVEJ SYRENVEJ BANE ALLE 4.01.C.1 4.01.B.10 4.01.B.11 JENNUMVEJ BIRKE ALLE 4.01.C.2 STATIONSVEJ BIRKE ALLE RAMMER SPENTRUP BYMIDTE Samlet bruttoetageareal til butiksformål: 5.000 m 2 4.01.C.1 Butikker i den del af rammeområdet der ligger indenfor Spentrup bymidte 2.000 m 2 750 m 2 4.01.C.2 Butikker 2.000 m 2 750 m 2 4.01.C.3 Butikker i den del af rammeområdet der ligger indenfor Spentrup bymidte 2.000 m 2 750 m 2 Randers Kommune side 31