Aalborg Universitet. Landinspektørstudiets 9. semester. Projekttitel: Synopsis Udgangspunktet for dette projekt er et projektpraktikophold

Aalborg Universitet Landinspektørstudiets 9. semester Institut for samfundsudvikling og planlægning Fibigerstræde 11 13 9220 Aalborg Øst Projekttitel: På forkant i udkantsområderne Projekttema: Professionel og faglig udvikling Projektgruppe: L9LM 12 Projektdeltager: Morten Thiel Nielsen Vejleder: Esben Munk Sørensen Kontaktperson på praktiksted: Teamleder PLAN Kell Agerbo Oplagstal: 4 stk. Sidetal: 62 Synopsis Udgangspunktet for dette projekt er et projektpraktikophold i Jammerbugt Kommunes Teknik og Miljøforvaltning i forbindelse med landinspektørstudiets 9. semester ved Aalborg Universitet. Jammerbugt Kommune er en udkantskommune og har lige som mange af de øvrige udkantskommuner, spor efter en negativ udvikling, der kan ses i form af visuelt forfald i landområderne. Fraflytning og visuelt forfald er medvirkende til at forringe landsbyernes og landområdernes kvalitet, hvilket særligt påvirker områdernes attraktivitet negativt i forhold til bosætning og turisme. I kommunen er der politisk vilje til at gøre noget for at forbedre udviklingsvilkårene i landområderne, men der har vist sig at være langt fra politikernes udmeldinger til at der gøres noget konkret ved sagen. Der er mange regler på området og nogle problemer kan løses på flere forskellige måder, hvilket er med til at gøre arbejdet kompliceret for sagsbehandlerne i kommunerne. I et forsøg på at skabe overblik over virkemidlerne og deres anvendelsesmuligheder givet dette projekt et bud på en opdeling af de forskellige typer af forfald og virkemidlerne er beskrevet i forhold til denne opdeling. Desuden er der set på, hvilken betydning anvendelse af det enkelte virkemiddel har for en kommunes økonomi og der virkemidler såsom opkøb af tomme boliger med henblik på nedrivning er en dyr løsning for kommunerne, mens kommunerne ved at påbyde ejere at istandsætte deres boliger ikke skal betale til forbedringerne. Der er også mulighed for at yde tilskud til ejere ved indgåelse af frivillige aftaler om bygningsfornyelse, og kommunen kan få refunderet 50 % af sine udgifter hertil af staten. Endvidere bør en kommune afklare sin holdning til hvilke typer af forfald, indsatse skal rettes imod, hvor mange penge der er til indsatsen og med hvilke virkemidler man ønsker indsatsen gennemført, for at give forvaltningen klare rammer at arbejde indenfor. Projektperiode: 2. september 2008 12. januar 2009

Indhold 1 FORORD... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 SAMFUNDSUDVIKLING OG LANDDISTRIKTSAFVIKLING... 5 2.2 FORFALDNE BYGNINGERS BETYDNING FOR LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER... 8 2.2.1 VISUELT FORFALD... 8 2.2.2 ØKONOMISK SPEKULATION... 10 2.2.3 SOCIALT BELASTEDE GRUPPERINGER I LANDETS YDEROMRÅDER... 10 2.2.4 SUNDHEDS OG BRANDFARLIGE BOLIGER... 12 2.3 EKSEMPLER PÅ KOMMUNALE TILTAG MOD FALDEFÆRDIGE BOLIGER... 13 2.3.1 LOLLAND KOMMUNE... 13 2.3.2 MORSØ KOMMUNE... 14 2.3.3 JAMMERBUGT KOMMUNE... 15 3 PROBLEMFORMULERING... 17 4 METODE... 19 5 VIRKEMIDLER TIL AT MODVIRKE FORFALD I LANDOMRÅDERNE... 22 5.1 FALDEFÆRDIGE BYGNINGER... 22 5.1.1 BYFORNYELSESLOVEN... 22 5.1.2 BYGGELOVEN... 26 5.1.3 BOLIGSTØTTELOVEN OG BOLIGREGULERINGSLOVEN... 26 5.2 FALDEFÆRDIGE BYGNINGER PÅ LANDEJENDOMME... 28 5.2.1 LANDBRUGSLOVEN... 28 5.3 ROD OG AFFALD PÅ PRIVAT EJENDOM... 29 5.3.1 BYGGELOVEN... 29 5.3.2 MILJØBESKYTTELSESLOVEN... 30 5.3.3 LANDZONETILLADELSER... 32 5.4 FORFALDNE OFFENTLIGE FORANSTALTNINGER... 33 5.4.1 BYFORNYELSESLOVEN... 33 5.5 BESKYTTELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER... 34 5.5.1 BYGNINGSFREDNINGSLOVEN... 34 5.5.2 LOKALPLANLÆGNING... 34 5.6 TILSKUD FRA LANDDISTRIKTSPROGRAMMET... 35

5.6.1 LANDDISTRIKTSPROGRAMMET... 35 5.7 SAMLET VURDERING AF VIRKEMIDLER... 36 6 KOMMUNALE OVERVEJELSER FØR INDSATS MOD FORFALD... 39 6.1 OVERVEJELSER ANGÅENDE POLITIK, ØKONOMI OG VALG AF VIRKEMIDLER... 39 6.2 REGISTRERING AF FORFALD... 41 6.3 MÅLSÆTNING... 42 6.4 FORVALTNINGENS ARBEJDSOPGAVER... 42 6.5 OPSAMLING... 44 7 VURDERING AF JAMMERBUGT KOMMUNES INDSATS MOD FORFALD... 45 7.1 FORLØB OG STATUS FOR INDSATSEN... 45 7.2 REGISTRERING... 46 7.3 VISIONER OG MÅL FOR KOMMUNENS LANDDISTRIKTSUDVIKLING... 46 7.4 DISKUSSION OG VURDERING... 47 8 KONKLUSION... 49 9 KILDELISTE... 51 10 PROCESANALYSE... 54

1 Forord Dette projekt er udarbejdet i forbindelse med mit praktikophold hos Jammerbugt Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. Projektpraktikken er en del af landinspektøruddannelsens 9. semester på Aalborg Universitet, der har det overordnede tema faglig og professionel udvikling. Projektforløbet har varet fra 2. september 2008 til 12. januar 2009. Formålet med et praktikophold er at give den studerende arbejdsmæssig erfaring med løsning af landinspektørfaglige problemer eller bearbejdning af opgaver inden for landinspektørfagene. Praktikopholdet skal således have relevans for landinspektørfagene, og opgaverne, der bestrides, skal være på landinspektørfagligt niveau eller tilsvarende og indeholde selvstændige arbejdsprocesser og problemløsning under vejledning. (L Studienævnet, 2008) Kildehenvisningerne er lavet efter Harvardmetoden, hvor kilder angives i følgende rækkefølge; navn, udgivelsesår og sidetal/paragraf. Kilderne er placeret i fodnoter. Uddybede oplysninger kan findes bagest i rapportens kildeliste. Kildehenvisninger der er placeret indenfor en sætnings punktum henviser til den pågældende sætning, og henvisninger der er placeret efter et punktum henviser til det ovenstående delafsnit. Tabeller, figurer og billeder er fortløbende nummereret. Projektets forfatter har ophavsret til alle billeder, medmindre kildeangivelse er opgivet i billedteksten. Jeg vil gerne rette en tak til de ansatte i Jammerbugt Kommunes Teknik og Miljøforvaltning for at være imødekommende og interesserede i mit daglige virke på praktikstedet. Tak til Kell Agerbo for vejledning under praktikforløbet og tak til teamleder i BYG, Aksel Lange for at dele sine erfaringer omkring projektemnet med mig. Derudover vil jeg gerne rette en særlig tak til de ansatte i PLAN, for deres venlighed og deres hjælpsomhed i forbindelse med mit praktikophold og for deres dejlige måde at være på. Forord 3

2 Indledning Der skulle være så dejligt ude på landet, og det er da også det indtryk man får, hvis man kigger ud over en solbeskinnet kornmark på en sommerdag, hvor kornet svajer stille når en let brise mageligt glider hen over marken. Eller på en vinterdag, hvor rimfrosten dækker træerne og sneen dækker jorden som et fint hvidt lag pudder, der får landskabet til at lyse op i en ellers så mørk tid. Begge scenarier er idylliske og eksempler på, at der findes fred og ro og naturværdier på landet, hvilket er noget der har stor betydning for befolkningens trivsel. Det gælder både for de folk der bor på landet og også for folk fra byen, der ønsker et alternativ til storbylivets stress og jag 1, og som på landet ser en mulighed for at realisere disse ønsker. Billede 1: På en sommerdag, hvor solen står højt på himlen viser landdistrikterne sig fra sin bedste og mest tiltalende side. Men der er også noget andet ude på landet. Noget der er med til at give ridser i lakken på forestillingen om, at alt er den rene idyl. Her tænkes på det visuelle og fysiske forfald, der gradvist har påvirket udseendet af landområdernes og landsbyernes bygninger gennem de senere år, og som kommer til udtryk ved gamle og forfaldne bygninger, der mere eller mindre fremstår som ruiner i landområderne og landsbyerne. Disse bygninger sætter et negativt præg på deres omgivelser, og kan føre en del afledte problemer med sig. Problemerne kan være med Billede 2: Selv kulde og vintertid kan virke indbydende til at forværre den negative udvikling der foregår i landområderne, eksempelvis kan et falde på en frostklar vinterdag, når blot landskabet er dækket af nyfalden sne. færdigt hus i en landsby sætte et negativt præg på det visuelle miljø og gøre landsbyen uattraktiv som bosætningssted 2. Derudover er de faldefærdige bygninger i landsbyerne til stor gene for naboerne, både fordi de ser triste og grimme ud, men også fordi de kan påvirke ejendomsværdien på nærtliggende ejendomme negativt. 1 LPR 2006, s. 63 2 Afledte problemer og deres konsekvenser for landområderne vil blive nærmere beskrevet og uddybet i afsnit 2.2 4 Indledning

At bygninger forfalder og ligger ubrugte hen ude på landet, kan man ved selvsyn konstatere, hvis man bevæger sig ud til de landsbyer, der ligger i yderområderne. Derudover er forfaldet efterhånden også veldokumenteret, da forskere i landdistriktsudvikling har peget på problemet, myndigheder har rettet fokus på problemet omfang og betydning for landområderne og har også set på hvilke virkemidler kommunerne har til at gøre noget ved problemet. Således er der i Landsplanredegørelsen fra 2006 kommet fokus på yderområdernes vanskelige udviklingsvilkår, og der peges på at det er en national forpligtelse at sørge for, at det er attraktivt at leve og drive virksomhed i alle dele af landet. 3 Endvidere er der i sommeren 2008, foretaget ændring af Lov om byfornyelse og udvikling af byer, der har medført at kommunerne nu kan gribe ind over for bygninger der ikke er beboede 4. Som en følge af lovændringen har Velfærdsministeriet opdateret vejledningen Vejledning om kondemnering, der nu også giver kommunerne hjælp til anvendelse af de nye virkemidler 5. Statens Byggeforskningsinstitut har også udgivet en række rapporter, der alle sætter fokus på den negative udvikling i Udkantsdanmark. Som eksempler kan nævnes Bosætning i yderområderne, Byfornyelse i mindre bysamfund, Dårlige boliger i landets yderområder. Dette er blot et udpluk af de tiltag der er gjort på området, men det der samlet kan siges, er at landområdernes udvikling og det fysiske forfald af bygningerne der finder sted som en direkte følge deraf, er blevet synliggjort og efterfølgende kommet på den politiske dagsorden. Årsagen til at der er kommet fokus på de faldefærdige bygninger i yderområderne og de problemer de medfører, er at de disse bygninger står som et synligt bevis på en negativ udvikling i landområderne. Men for at opnå en forståelse for problemet i sin helhed er det nødvendigt at undersøge samfundets og landområdernes udvikling i nyere tid samt hvilke problemer de forfaldne bygninger medfører. Dette vil blive gjort i de følgende afsnit. 2.1 Samfundsudvikling og landdistriktsafvikling Når man tænker på en landsby i traditionel forstand, ledes tankerne hen på en mindre samling af gårde, der er omgivet af dyrkningsjorder og græssende kvæg på markerne og en kirke, og på et mindre bysamfund hvor beboerne fortrinsvis ernærer sig ved landbrugsdrift. Dette billede har da også været kendetegnende for en landsby siden den tidlige middelalder og frem til 1970 erne. Men siden da, har landsbyerne og landområderne været under forandring. Det vil være vanskeligt at give et udtømmende og entydigt svar på hvad en landsby er i dag, men på baggrund af oplysninger i Miljøministeriets rapport Landsbyer i Yderområder kan et bud på en definition være følgende: En landsby er en samling gårde eller huse på landet, med et indbyggertal på omkring 40 1000 personer, hvor der findes forskellige offentlige og private servicefunktioner, som i antal og funktioner svarer til indbyggertallet 6. 3 LPR 2006 s. 62 4 En nærmere gennemgang af relevante bestemmelser i Lov om byfornyelse og udvikling af byer kan ses i afsnit 5.1.1. 5 Her tænkes særligt på kommunernes mulighed for at kræve foranstaltninger, der forbedrer bygninger til beboelse og ophold og muligheden for at kondemnere ubeboede bygninger. 6 By- og landskabsstyrelsen 2007, s. 11. Definitionen på en landsby er en sammenskrivning af de oplysninger der findes i rapporten. Indledning 5

Ud fra definitionen er det ikke nødvendigt, at en landsby har direkte tilknytning til landbrugsdrift for at den hører til under betegnelsen landsby. Årsagen til dette er den udvikling samfundet har gennemgået de seneste 20 30 år og som har sat sit præg på landsbyerne og landområderne. De traditionelle industrierhverv i byerne og på landet er gradvist forsvundet fra Danmark og er blevet erstattet af videnstunge erhverv, der primært lokaliserer sig i de større byer. Desuden effektiviseres landbrugserhvervet og landbrugene omlægges til stadig større enheder, hvilket har medført at der også er en nedgang i landbrugsrelaterede arbejdspladser i landområderne. 7 Derudover har en konstant udbygning af infrastrukturen billiggjort transporten, og dermed gjort landsbyerne til arbejdskraftopland for de større byer. 8 Denne udvikling, sammenholdt med en kraftig stigning i ejendomspriserne i byområderne de sidste 10 15 år, har medført, at landsbyerne i dag nærmere fungerer som boligbyer for folk der arbejder i de større byer, end som små samfund med arbejdspladser i lokalområdet. Tidligere var de små lokale landsbysamfund også selvforsynende med en lang række forbrugsvarer, og der lå gerne bagerier, detailhandel, slagterier og mejerier og lignende i de mindre byer. Disse erhverv er også blevet kraftigt reduceret, da de lokale borgere ofte i dag benytter sig af de større byers storcentre og discountbutikker. Den billigere transport har også medført, at storcentrene i de større byer nærmere har et regionalt opland frem for et lokalt. De stordriftsfordele som discountbutikkerne og storcentrene har, betyder at handlen forsvinder fra de små forretninger i lokalsamfundene hvilket medfører at lokalsamfundenes forretninger bukker under for konkurrencen. Denne samfundsudvikling er gunstigst for de landområder og landsbyer, der ligger tættest på de store byer og motorveje, hvilket også kan ses af en undersøgelse lavet på foranledning af Skov og Naturstyrelsen i 2005 (se Figur 1). Af undersøgelsen fremgår det, at områder der ligger i pendlingsafstand af København, Odense og det østjyske bybånd fra Randers i nord til Kolding i syd, har haft fremgang i koncentrationen af arbejdspladser i perioden fra 1981 2004. Derimod ser det ikke så godt ud for yderområderne i Danmark, hvor undersøgelsen viser, at der kan spores en negativ udvikling i arbejdspladskoncentrationen i den observerede periode. 9 Det kan også ses, at de øvrige større byer, såsom Aalborg, Skive, Holstebro, Esbjerg m.fl. har oplevet vækst, men i det store hele er det Østjylland og hovedstadsregionen der har oplevet den største vækst. 7 J. Møller og J. K. Staunstrup, CRU 2008, Hvad skal Nordjylland leve af?, s. 211 og 209 8 Andersen m.fl. 2005, s. 2 9 Andersen m.fl. 2005, s. 6 6 Indledning

Figur 1: Figuren viser udviklingen af, hvor i Danmark der er nemmest adgang til arbejdspladser. Det ses tydeligt, at områder omkring hovedstaden, Odense og det østjyske bybånd har haft den største fremgang i perioden fra 1981 2004, mens resten af landet oplever stagnation og nedgang i perioden. 10 Samfundsudviklingen har også betydet at landdistrikterne i yderområderne gradvist affolkes, da de unge foretrækker at bosætte sig permanent i de større byer, hvor uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne findes. Efterhånden som de lokale erhvervs eksistensgrundlag forsvinder og yderområderne affolkes, efterlades der tiloversblevne tomme bygninger og boliger, der gradvist forfalder og bliver til et synligt bevis på en skævvredet udvikling, hvor de storbynære lokalsamfund er vinderne og resten af landets lokalsamfund er taberne. Det er disse tabersamfund der danner den såkaldte rådne banan 11, som strækker sig fra Skagen i nord ned langs Jyllands vestkyst, syd om Odense og ender ved Møn. Den overordnede samfundsudvikling betyder helt konkret for en landsby, at landsbyen langsomt tømmes for funktioner såsom skole, daginstitutioner, butikker, foreningsliv mm. For når den yngre og ressourcestærke del af befolkningen forsvinder fra et område, forsvinder folkene i den fødedygtige alder og de folk der er aktive i foreningerne og som ønsker at yde en indsats for at holde landsbyens liv i gang. Denne funktionstømning af landsbyerne er medvirkende til at gøre en landsby i et yderområde yderligere uattraktiv for de borgere der bor der og for potentielle tilflyttere. At folk forsvinder fra landområderne og at tiloversblevne erhvervsbygninger og boliger forfalder i landsbyerne er en del af samfundets udvikling. Det kan både en køretur på landet og udviklingens triste stati 10 Andersen m.fl. 2005, s. 5 11 Udtrykket den rådne banan er efterhånden blevet en alment kendt betegnelse for Danmarks yderområder, hvor negativ udvikling sætter et visuelt præg på samfundet, bl.a. i form af et stigende forfald i bygnings- og boligmassen. Et andet kendetegn for udkantskommunerne i den rådne banan er, at de ikke har det samme beskatningsgrundlag som kommunerne i resten af landet, da de højtuddannede og dem med de højeste gennemsnitsindkomster hovedsagelig bor i nærheden af de større byer. Dette betyder, at der ikke er så mange skattekroner at gøre godt med når de kommunale opgaver skal varetages. Denne indkomstforskel søges dog udlignet gennem tilskuds- og udligningssystemet. Indledning 7

stikker bevidne. Men hvilke problemer kan de faldefærdige bygninger skabe i landsbyerne? Det vil der blive givet et svar på i næste afsnit, hvor der ses nærmere på nogle af de problemer, der kan opstå som en følge af at forfaldne bygninger enten benyttes til boliger eller ligger ubenyttet hen. 2.2 Forfaldne bygningers betydning for landsbyer og landdistrikter 2.2.1 Visuelt forfald I By og landskabsstyrelsens rapport Landsbyer i Yderområder er opfattelsen, at kvalitet er en afgørende forudsætning for en landsbys udviklingsmuligheder, hvad enten det er udvikling som bosætningslandsby, inden for oplevelsesøkonomi eller fritid og turisme. Kvalitet skal i denne sammenhæng forstås i en bred forstand og som et overordnet begreb, der dækker over flere ting der gør en landsby attraktiv. Eksempelvis kan det også være adgang til offentlig service, afstand til arbejdspladser, afstand til rekreative områder, tilstedeværelse af borgerforeninger eller andre sociale netværk. En af de ting der ligger indenfor dette kvalitetsbegreb, er tilstanden af de eksisterende bygninger og tidssvarende boliger. Forfaldne bygninger i bybilledet eller huse der ikke passer ind i den byggestil en landsby har, er derfor medvirkende til at ødelægge det visuelle miljø der er med til at udgøre en landsbys samlede potentiale. Den enkelte landsbys kvalitet er i høj grad afhængig af lokale forhold, og er knyttet til stedet. 12 Eksempelvis er det ikke ønskværdigt, at der i kommuner der satser på turisme, findes landsbyer, der ligger forfaldne hen. Dette skyldes, at kvaliteten af de fysiske omgivelser i landområderne har betydning for hvor stor en tiltrækningskraft et område med naturoplevelser og landsbyidyl, har på potentielle turister. For at et område skal have en høj tiltrækningskraft på turister er den visuelle fremtræden af områdets landsbyer en vigtig parameter. Det typiske tegn på visuelt forfald, er de forfaldne bygninger. Et forfaldent hus kan enten være beboet eller ubeboet og der kan også være tale om tiloversblevne landbrugs og erhvervsbygninger. Fælles for alle typer, er at manglende vedligeholdelse har medført, at bygningerne er i så dårlig stand at de har mistet deres værdi. Det kan være på grund af at det er forbundet med sundhedsfare at bebo det, men det kan også være fordi det koster mere at istandsætte bygningen end den reelt set er værd. I en landsby medfører et eller flere forfaldne bygninger, at naboejendomme bliver uattraktive og at de dermed kan blive svære at sælge. I en situation, hvor folk er tvunget til at forlade deres boliger medfører dette, at der er en reel fare for, at flere huse i samme lokalområde kommer til at stå tomme og er med til at forværre problemet. Årsagen er, at den naturlige udskiftning, hvor yngre, aktive folk overtager de ejerboliger, der bliver tomme når den ældre generation ikke længere kan bo i dem, er aftagende pga. at de unge søger ind til de større byer. Normalt bliver boliger istandsat ved ejerskifte, da nye yngre boligejere ofte har mere gå på mod og stiller andre krav til en bolig end den ældre generation. Men når udskiftningen aftager bliver der færre boligejere, der istandsætter og holder bygningerne ved lige og dermed kommer der flere faldefærdige bygninger. På den måde kan en landsby komme ind i en ond cirkel, der kan være svær at komme ud af igen, da den virker selvforstærkende. Det er naturligvis ikke en ønskværdig udvikling, hverken for borgerne i området eller for den kommune, hvor den negative udvikling finder 12 By- og landskabsstyrelsen 2007, s. 24. 8 Indledning

sted. For borgerne i lokalområdet er det vigtigt at det daglige liv bevares i byen, og for kommunen er det ønskværdigt at de mindre byer udvikler sig så de bevarer deres positive elementer samt at de får taget hånd om den negative udvikling. Billede 3: Forfaldent hus i udkanten af Kaas, beliggende mellem to beboede ejendomme. Huset fremstår uden vinduer og med huller i taget og haven bærer tydeligt præg af ikke at have været holdt i dette årti. Under kategorien visuelt forfald, findes der andre typer, der ikke direkte relaterer sig til forfaldne bygninger, men som alligevel bør nævnes her. Det drejer sig om ophobning af rod og affald på privat ejendom, der kan virke beskæmmende for den pågældende ejendom, samt virke generende for naboer i området, men som også er med til at påvirke en landsbys visuelle fremtræden negativt. Der kan være tale om alt lige fra opbevaring af byggematerialer til bilvrag eller decideret affald over til egentlige oplag af varer af forskellig slags. Problemet er aktuelt i landsbyer, men knap så relevant ved huse og gårde der ikke ligger i nærheden af naboer eller langs større lokale trafikårer. Gør det selv folket har også en negativ indflydelse på den visuelle fremtræden af nogle ejendomme, både i større byer og i landsbyerne. Dette skyldes, at de i nogle tilfælde bruger billige materialer eller materialer, der ikke passer ind i bygningens arkitektoniske stil, og som derfor ikke tager sig så heldigt ud. I denne kategori bevæger man sig mere på grænsen af, hvad der er god eller dårlig smag. Især i landsby Indledning 9

er hvor der ikke er vedtaget lokalplaner, der regulerer gør det selv folkets muligheder for at udfolde sig, kan den visuelle fremtræden komme til at lide uoprettelig skade. Hvis fredede eller bevaringsværdige bygninger eller bygninger der er med til at give et lokalområde karakter og præge dets særegenhed, rives ned for at bygge nyt, kan det også betragtes som en form for visuelt forfald. Det skyldes, at det kan være medvirkende til at forringe et områdes visuelle kvaliteter, da en del af den oprindelige bygningskultur forsvinder fra lokalområdet. Det samme gælder også hvis denne type bygninger får lov til at forfalde. 2.2.2 Økonomisk spekulation Der foregår spekulation i køb og salg af forfaldne ejendomme, der er erhvervet billigt og ofte på tvangsauktion. Her tænkes på de såkaldte pantebrevspyramider der kort fortalt går ud på, at selskaber ejet af den samme personkreds handler disse ejendomme op i værdi ved at købe og sælge til sig selv, til stadigt stigende pris. Når prisen så har nået et passende højt niveau, tages der lån hjem i ejendommen mod udstedelse af pantebreve i ejendommen til tredje mand, der ikke har undersøgt ejendommens reelle værdi. Herefter erklæres det låntagende selskab konkurs, og til trods for sikkerhed i fast ejendom har panthaveren ikke en reel mulighed for at få sine penge hjem igen. 13 Spekulanterne har ingen intentioner om at forbedre bygningerne på disse ejendomme, og det er let at forestille sig at en sådan ejendom igen vil blive købt på tvangsauktion af endnu et spekulationsselskab. Dette medfører at bygningerne bare står og forfalder mere og mere. Derfor er denne form for svindel endnu en årsag til at det kan være hensigtsmæssigt at gøre noget ved de faldefærdige bygninger i yderområderne. Både for de private investorers skyld, men også fordi der ikke er nogen udsigt til at bygningerne på disse ejendomme nogensinde vil komme i en ordentlig stand igen, så længe de er genstand for denne type spekulation. 2.2.3 Socialt belastede grupperinger i landets yderområder Et andet problem er, at boligspekulanter ofte udlejer forfaldne bygninger til ressourcesvage personer, der ikke stiller særligt høje krav til bygningens stand. Dette er en situation der giver kommunen og lokalsamfundet forskellige problemer. Dels er disse lejere ofte på overførselsindkomst og modtager i høj grad andre former for økonomisk støtte, hvilket betyder en økonomisk byrde for kommunen i form af udbetaling af sociale ydelser, dels er disse borgere ofte nogle af samfundets svageste og derfor bliver de ikke en naturlig del af det lokalsamfund de flytter til. Derfor deltager de heller ikke aktivt i lokalsamfundets daglige liv eller i det lokale forenings eller idrætsliv. Tilflytningen af socialt belastede personer til et mindre landsbysamfund har nogle steder sat landsbykulturen under pres og har medført at miljøet i landsbyerne føles mere utrygt for de lokale beboere. Til at illustrere hvordan et lokalt landsbysamfund påvirkes af tilflytningen af socialt belastede borgere, anvendes Yvonne sagen der udspillede sig i landsbyen Sejerslev på Mors. 13 Ærø og Gottschalk 2007, s. 17. 10 Indledning

Yvonne sagen Yvonne Hansen flyttede som 35årig til Sejerslev på Nordmors i sommeren 2007 efter en længere tid i det Københavnske narkomiljø. Hun var blevet inviteret af broren til hendes ekskæreste ved ekskærestens begravelse og hun havde set muligheden for at komme væk fra det hele og lægge sit tidligere liv bag sig. Yvonne var ikke den eneste tilflytter i Sejerslev. I gennem en årrække havde en mindre flok flyttet til, og det har kunnet mærkes blandt de oprindelige beboere i byen. I dag er det blevet nødvendigt at låse dørene i landsbyen, og der forsvinder ting fra forhaverne om natten. Desuden er ambulancer og politi med udrykning begyndt at komme forbi med jævne mellemrum og der er blevet skudt med skarpt under et indbrud hos den lokale købmand. I Sejerslev fandt Yvonne hurtigt sammen med de øvrige tilflyttere, der ligesom hende selv var misbrugere og kontanthjælpsmodtagere. Yvonne havde fortsat et kraftigt alkoholmisbrug, og hendes naboer havde også set, at hun havde friske stikmærker på armene. I den nye omgangskreds havde der været nogle kontroverser, bl.a. på grund af jalousi. Det var disse kontroverser der kulminerede ved et drukgilde, ca. to mdr. efter Yvonne flyttede til Sejerslev. Her opstod der et skænderi og det endte med, at deltagerne ved selskabet overfaldt Yvonne og på skift slog, sparkede og trampede på hende, så hun efter flere timers mishandling blev så medtaget at hun i dag ikke er i stand til andet end at blinke med øjnene. Yvonne blev fundet den efterfølgende dag af landposten, stærkt medtaget og nedkølet og bor i dag på et plejehjem, så kraftigt hjerneskadet at hun er ude af stand til at kommunikere med omverdenen og ikke har udsigt til bedring. De syv personer, der deltog aktivt i overfaldet er siden blevet dømt for drabsforsøg og idømt straffe på mellem otte og to års fængsel. (Kilde: Berlingske Tidende 2008, 28. sep.) En af de ting Yvonne sagen viser, er at de socialt belastede lever en tilværelse, hvor misbrugsproblemer går hånd i hånd med intern selvjustits når der opstår konflikter. Faren for at en voldelig episode i forbindelse med alkohol og narkotika indtagelse udvikler sig til en decideret afstraffelsesaktion er alt andet lige større, når der ikke er nogen der kan høre eller se hvad der foregår og derfor ikke griber ind. Det må derfor være at foretrække, at rammerne for at socialt belastede kan bosætte sig i små isolerede parallelsamfund i landets yderområder fjernes. Men en ting er at landsbysamfundene ikke er gearet til at håndtere de problemer som tilflytterne bringer med sig, en anden er at tilflytningen har en negativ påvirkning på de oprindelige beboere. Sagen viser nemlig også at et landsbysamfund påvirkes af den afstumpede tankegang som nogle af tilflytterne har med i bagagen og som udmønter sig i form af vold og tyverier. De oprindelige beboere i Sejerslev oplever, at det trygge liv i landsbyen er blevet forstyrret og at den fred og ro som man havde i byen før tilflytningen gradvist forsvinder. Sagen er derfor et konkret eksempel på nogle af de problemer der kan opstå i et landsbymiljø, når en gruppe socialt belastede borgere flytter til området. De medbringer både social forarmelse, misbrugsproblemer og et sæt værdier og normer, der medfører at de ikke bliver en integreret del af det eksisterende landsbysamfund. Yvonne sagen er også en illustration af, hvorfor kommunerne i Udkantsdanmark bør arbejde hen i mod, at få gjort noget ved de tomme boliger i landområderne. Hvis de tomme faldefærdige boliger fjernes eller renoveres, så mister landsbyerne i yderområderne deres tiltrækningskræft Indledning 11

som billige bosætningsområder for de socialt belastede borgere og dermed begrænses den sociale eksport fra de større byer. 2.2.4 Sundheds og brandfarlige boliger Udover de ovennævnte problemer med faldefærdige bygninger, kan det også være forbundet med sundhedsfare at bo i en faldefærdig rønne. I byfornyelsesloven, findes der minimumskriterier som en bygning, der anvendes til menneskebolig skal overholde. Det drejer sig bl.a. om at der skal være mulighed for tilstrækkelig opvarmning, et tilfredsstillende indeklima, behørigt afløb for spildevand og at boligen skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj 14. Men på trods af de forholdsvis klare regler på området, udlejes boliger der ikke lever op til minimumskravene alligevel. Det skyldes måske i nogen grad uvidenhed fra udlejers side, men helt sikkert også, at nogle udlejere af de faldefærdige boliger har vist sig at være fuldstændig ligeglade med tilstanden af de boliger de lejer ud og dermed også deres lejeres ve og vel. Selvom det for hovedparten af befolkningen virker som en naturlig ting kan det, for de ressourcesvage og socialt belastede familier, der ofte lejer denne type boliger, være en uoverkommelig opgave at få gjort noget ved de sundhedsskadelige forhold i en lejet bolig. Billede 4: Tom udlejningsejendom i landsbyen Torslev ejet Låsby Svendsen. I følge oplysninger fra genbo, findes der ikke installationer til opvarmning i boligen. 14 Byfornyelsesloven 2008, 75, stk. 2 4. 12 Indledning

De ressourcesvage borgere står dog ikke helt alene i forhold til at få udlejere til at efterleve de minimumskrav til boliger, som byfornyelsesloven angiver. Kommunalbestyrelsen har jf. byfornyelsesloven, pligt til at føre tilsyn med bygninger, der anvendes til bolig eller ophold 15 og til at rejse en sag efter samme lov, hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på at der kan være sundhedsrisiko ved at anvende en bygning til beboelse 16. Dette er dog ikke en garanti for at kommunalbestyrelsen får besigtiget alle sundheds og brandfarlige boliger i en kommune. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen selv fastsætter de retningslinjer tilsynet skal udøves efter, og en del af tilsynet kan være at kontrollere oplysninger fra BBR registret, renovationsselskaber, forsyningsvirksomheder og lignende 17, for at få øje på bygninger der enten er oplagte at besigtige eller for at udelukke bygninger, der ikke er det. Der kan derfor være bygninger der smutter igennem nettet og fortsat lejes ud, på trods af at der er sundhedsfare forbundet herved. For at sikre sig at tilsynspligten overholdes og at alle potentielt sundheds og brandfarlige bygninger kontrolleres, er kommunerne nødt til at skaffe sig et overblik over beliggenhed, tilstand og antallet af de faldefærdige bygninger, der findes i kommunen. Som det ses, er der flere typer af problemer, der er relateret til de forfaldne bygninger i landområderne. Et problem der direkte knytter sig til en faldefærdig bygning, at det kan være forbundet med sundhedsfare at bo i den. Men som vist ovenfor kan de problemer, der mere indirekte knytter sig til de forfaldne bygninger være en forhindring for en positiv udvikling af landområderne. Men når de faldefærdige bygninger skaber så mange problemer i landets yderområder, hvad bliver der gjort fra kommunernes side for at løse problemerne? Det vil der blive set på i det følgende afsnit. 2.3 Eksempler på kommunale tiltag mod faldefærdige boliger 2.3.1 Lolland Kommune Kommunerne i yderområderne har også fået øje på de faldefærdige rønner, og de problemer de fører med sig. Eksempelvis har Lolland Kommune de seneste år løst et problem med udlejning af dårlige boliger til ressourcesvage borgere ved bl.a. at kondemnere faldefærdige bygninger og at opkøbe faldefærdige ejendomme for at nedrive dem eller sælge dem under forudsætning af, at de bliver renoveret efter retningslinjer som kommunen fastlægger 18. I Lolland Kommune har man anset det for nødvendigt at føre en aktiv politik mod udlejning af dårlige boliger for at vende en udvikling, der ellers ville medføre en øget tilflytning af kontanthjælpsmodtagere. Faktisk har kommunens handling medført en nettofraflytning af kontanthjælpsmodtagere, der ellers var flyttet til de dårlige boliger 19. Kommunen er på den måde med til at begrænse stigningen i udgifter til sociale ydelser og formår samtidig at rette op på et negativt image, som en kommune der er socialt belastet. 15 Byfornyelsesloven 2008, 75, stk. 1 16 Vejledning om kondemnering 2008, s. 5. 17 Vejledning om kondemnering 2008, s. 5. 18 Ærø og Gottschalk 2007, s. 26. 19 Ærø og Gottschalk 2007, s. 26. Indledning 13

Når jeg ser på de virkemidler, der er taget i brug i Lolland kommune kan jeg konstatere, at man her har valgt en strategi for at løse problemerne med de faldefærdige bygninger, der medfører at kommunen går meget direkte til værks. Kommunen har sat sig som mål, at forhindre en fortsat tilflytning af socialt belastede personer. For at løse problemerne har kommunen valgt at foretage direkte handling ved at tage kampen op med spekulanterne og kondemnere bygninger, samt at opkøbe faldefærdige og målrettet gå efter at få fjernet de ejendomme, der tiltrækker de socialt belastede personer. 2.3.2 Morsø Kommune Morsø Kommune også en kommune, der har store problemer med forfaldne ejendomme. En af årsagerne er at dårlige boliger efterlades af ældre, der flytter til ældreboliger i Nykøbing og andre fraflyttere. I rapporten Dårlige boliger i landets yderområder anslås det, at det ca. drejer sig om 400 dårlige bygninger, der hovedsagelig ligger i landområderne og i landsbyerne 20. For at løse problemet tager kommunen i nogle tilfælde kontakt til udlejerne af boligerne og aftaler hvad der skal bringes i orden indenfor en vis frist. Dette fungerer ofte i de tilfælde, hvor udlejeren er lokal mens det kan være mere vanskeligt at få udlejere der bor uden for kommunen til at bringe forholdene i orden. Kommunen er tilbageholdende med at kondemnere ejendomme, da den mener at det kun kan ske i tilfælde af sundhedsfare f.eks. på grund af fugtproblemer. Kommunen køber kun ejendomme for at rive dem ned, hvis der er en planlægningsmæssig begrundelse herfor. Planloven bruges dog til at forhindre en opdeling af bygninger fra en til to boliger. I lokalplanerne for kommunens landsbyer er der indsat en bestemmelse, der ikke tillader mere end én bolig pr. matrikelnummer. Kommunens borgere gør også selv en aktiv indsats for at slippe af med de dårlige boliger. Når en dårlig bolig kommer til at stå tom, er der nogle steder sket en lynindsamling blandt de lokale beboere, med henblik på at købe ejendommen og få revet bygningen ned. Nogle borgere har desuden lavet et anpartsselskab ved navn Bedre Boliger, der opererer over hele kommunen og ligeledes opkøber forfaldne ejendomme og derefter river dem ned. Herefter anvendes ejendommen til parkeringsareal eller slås sammen med naboejendommen. Kommunen giver i disse tilfælde nedrivningstilladelse og selskabet har en særaftale med det lokale kraftvarmeværk om, at der ikke skal betales udtrædelsesgodtgørelse for at holde de øvrige aftagere skadesløse. 21 På baggrund af undersøgelsen af Morsø Kommune kan jeg konstatere, at kommunen har en strategi, der i første omgang går ud på, at løse problemerne ved frivillige aftaler med ejerne. Kondemnering og køb af ejendomme benyttes sjældent i kommunen, der i stedet forsøger at gøre det mindre lukrativt for udlejerne at eje de faldefærdige bygninger ved, at forhindre at de deler bygningerne op i 2 boliger for at kunne opkræve mere i husleje pr. ejendom. Interessant er det, at borgerne i Morsø Kommune selv forsøger at løse problemerne, og at kommunen i den forbindelse bakker op om borgerne ved at give de fornødne nedrivningstilladelser. Kommunen forsøger her at afhjælpe problemerne ved at understøtte private borgeres initiativer, hvilket må siges at være en indirekte måde at få løst problemerne på. 20 Ærø og Gottschalk 2007, s. 21. 21 Ærø og Gottschalk 2007, s. 22 og 23. 14 Indledning

2.3.3 Jammerbugt Kommune Da dette projekt udarbejdes under et praktikophold hos Jammerbugt Kommune er det relevant at undersøge, om kommunen oplever problemer med de faldefærdige bygninger, og hvor langt kommunen konkret er i bestræbelserne på at komme problemet til livs. Derfor vil Jammerbugt Kommunes situation indgå i projektet, og fungere som et konkret eksempel på hvordan kommunen griber problemet an. I Jammerbugt Kommune har man indset vigtigheden af, at der gøres en aktiv indsats mod de faldefærdige bygninger, der findes i kommunen. Således har det kunnet ses i dagspressen i det seneste års tid, at Jammerbugt Kommune også har rettet opmærksomheden mod de faldefærdige bygninger i kommunens landsbyer. I august 2007 besluttede kommunen at støtte en borgergruppes opkøb af en ejendom med en faldefærdig bygning. Det drejede sig om en ejendom i landsbyen Manstrup nær Aggersund. Her havde en del af byens borgere dannet en gruppe, der skulle forsøge at købe den dengang ubeboede ejendom, Manstrupvej 50, på tvangsauktion med henblik på nedrivning. Desuden ville borgergruppen forhindre at Jens Peter Svendsen (Låsby Svendsen), erhvervede ejendommen, for derefter at sælge eller udleje den til ressourcesvage personer. Jammerbugt Kommune gik ind i sagen, og bevilligede ekstraordinært 20.000 kr. til dækning af en del af udgifterne til nedrivningen. Kort inden tvangsauktionen oplyste kommunen til pressen, at de havde påtænkt sig at undersøge om ejendommen kunne erklæres uegnet til menneskebolig, men på trods af dette endte sagen med at Låsby Svendsen overbød borgergruppen og købte ejendommen. At Låsby Svendsen endte med at købe ejendommen er ikke så interessant i denne forbindelse. Billede 5:Ejendommen Manstrupvej 50. Billedet er taget i 2007 inden ejendommen blev solgt på tvangsauktion. I dag er ejendommen lejet ud og beboet ifølge oplysninger fra Folkeregistret. Indledning 15

Sagen er blot et konkret eksempel på, at kommunen ønsker at gøre en aktiv indsats og støtte initiativer, der afhjælper det fysiske og visuelle forfald i landsbyerne. At man i Jammerbugt Kommune ønsker at gøre noget ved problemet, fremgår også af en serie avisartikler i Nordjyske fra sommeren og efteråret 2008. Bl.a. kunne det læses i maj 2008, at kommunen havde planer om at ansætte en person, der kunne foretage en registrering af faldefærdige huse i kommunen, og at dette er det første skridt i en langsigtet plan om at fjerne forfaldne huse og usømmeligt rod fra kommunens landsbymiljøer 22. I august 2008 kunne det læses i dagspressen, at det nu skal være slut med ruinboliger i kommunen da kommunens borgmester mener at man med ændringen af Byfornyelsesloven i juli 2008 nu har de redskaber der skal til for at kommunen kan gribe ind inden det går galt for købere af de faldefærdige ejendomme. 23 I en anden artikel fra august 2008 udtaler formanden for Jammerbugt Kommunes Tema og Udviklingsudvalg, at det ikke længere skal være muligt at leje ruiner ud som boliger i kommunen. Derfor var de faldefærdige huse på dagsordenen ved udvalgsmødet i september 2008. I artiklen fremgår det også, at kommunens tekniske forvaltning er ved at kortlægge hvilke muligheder den nye byfornyelseslov giver kommunen, så det kan gøres umuligt for boligspekulanter at udleje eller sælge boliger, der ikke er egnede til bolig for mennesker. 24 Samlet set, er kommunens situation, at man ønsker at igangsætte en indsats mod problemerne og kommunen er i den indledende fase i denne indsats. I Jammerbugt Kommune ønsker politikerne, at der bliver gjort noget ved de faldefærdige boliger. Derfor er de faldefærdige bygninger blevet diskuteret på Tema og Udviklingsudvalgets møder, og i samarbejde med den tekniske forvaltning er politikerne her ved at beslutte sig for, hvordan indsatsen skal foregå. Udtalelserne fra politikerne i Jammerbugt Kommune viser, at der er fokus på problematikken og at der er en reel politisk vilje til at komme i gang med at komme i gang med indsatsen mod de faldefærdige bygninger. Kommunen har endnu ikke fastlagt sin strategi for indsatsen, eller sat sig nogle mål for, hvad man ønsker at opnå. 22 Nordjyske 19. sep. 2008, s.3. 23 Nordjyske 21. aug. 2008, 1. sek. s. 6. 24 Nordjyske 27. aug. 2008, Jammerbugt sek. s. 6. 16 Indledning

3 Problemformulering Som det fremgår ovenfor, har den udvikling, der foregår i samfundet sat sine tydelige spor i landdistrikterne i Danmarks yderområder. I dag står der forladte og forfaldne bygninger tilbage som et bevis på dette. Når man ser på de problemer, der opstår som en følge af at der findes faldefærdige bygninger i en landsby, må man sige at de hver især er alvorlige og forringer den enkelte landsbys kvalitet. Problemerne forringer landsbyernes udviklingsmuligheder og koster også kommunerne penge, eksempelvis i form af ekstra udgifter til sociale ydelser til beboerne i de faldefærdige bygninger, men også mere indirekte i form af mistede skatteindtægter fra de velstillede borgere der fravælger en landsby som bosætningssted pga. problemerne. Ude i kommunerne er man blevet opmærksom på problemerne, og man er her på forskellige stadier i indsatsen mod de forfaldne bygninger. Selvom dette er en stor udfordring, der særligt berører kommunerne i yderområderne, er det en udfordring kommunerne selv skal løfte. Udfordringen består i at kommunerne får politik, økonomi og valg af virkemidler til at gå op i en højere enhed, så den enkelte kommune får højnet landområdernes og landsbyernes kvalitet. Med politik menes der, hvordan indsatsen mod de forskellige typer problemer skal prioriteres, med økonomi menes der beslutning om hvor mange penge der skal bruges på indsatsen og med valg af virkemidler tænkes der på om kommunen vil bruge tvang overfor ejerne for at løse problemerne eller om de skal løses ved indgåelse af frivillige aftaler. Dette skal gøres for at vende den negative udvikling og derved bevare eller genskabe de positive elementer i landområderne og landsbyerne, der gør dem attraktive. Denne opgave er dog ikke så simpel som den er fremstillet her. Jeg er under mit ophold hos Jammerbugt Kommune blevet opmærksom på nogle af de faktorer der skal tages hensyn til, når en kommune indleder indsatsen mod de faldefærdige bygninger. I kommunen er der et reelt ønske om, at der skal gøres noget ved problemet. Der er dog en usikkerhed mellem politikerne og forvaltningen om, hvordan indsatsen skal gennemføres, og denne usikkerhed har medført, at indsatsen ikke er påbegyndt for alvor. Usikkerheden består bl.a. i at det ikke er afklaret, hvor mange penge der skal bruges, hvilke bygninger der skal registreres og hvordan samt hvilke typer af problemer der ønskes løst. Usikkerheden om hvordan kommunen skal gribe opgaven an skyldes, at en indsats mod faldefærdige bygninger kan være en meget kompleks affære. Hver enkelt sag om en faldefærdig bygning er en unik sag der indeholder sine egne problemstillinger. Derfor kan virkemidler der afhjælper problemerne i en type sager være umulige at bruge i andre sager. Det skyldes at de forskellige typer af problemer kræver forskellige virkemidler og forskellig tilgangsvinkel fra kommunens side. Med de mange typer af problemer der er i spil er det derfor svært at få et overblik over, hvad der kan være en samlet løsning for den enkelte kommune og hvor man skal begynde. Det medfører at der er fare for at indsatsen bliver væsentligt forsinket. Derfor vil det være interessant at få opstillet nogle generelle retningslinjer for, hvad den enkelte kommune bør have afklaret inden den går i gang med indsatsen på området. Indsatsen mod de faldefærdige bygninger er også afhængig af økonomi, og dermed at kommunerne øremærker en del penge i de kommunale budgetter til løsning af problemerne. Men i tider med besparelser og nedskæringer i de offentlige budgetter har kommunerne ikke uendelige økonomiske ressourcer, og derfor er det vigtigt at en indsats mod de faldefærdige bygninger kommer til at foregå så hen Problemformulering 17

sigtsmæssigt som muligt, hvilket i dette tilfælde vil sige, at de økonomiske midler skal strække så langt som muligt mens man samtidig forsøger at nå den målsætning man har sat sig for i den enkelte kommune. En undersøgelse foretaget af Nordjyske Mediers researchafdeling viser, at en række nordjyske kommuner ikke har et reelt overblik over hvor mange faldefærdige bygninger der findes i de respektive kommuner og 9 ud af 11 kommuner udtaler, at de genkender problemerne med de faldefærdige bygninger. Der er ikke foretaget nogen egentlig registrering eller anden dokumentation af omfanget og kommunerne er hovedsagelig nødt til at komme med et skøn, for at give et bud på hvor mange bygninger der er tale om. 25 Hjørring Kommune har i foråret 2008, som den eneste kommune i Nordjylland, foretaget en registrering af antallet af faldefærdige bygninger i kommunen. Der findes altså en række kommuner i Nordjylland, der har fokus på problemet, men som ikke har taget endelig stilling til, hvordan indsatsen skal foregå og koordineres. Det er derfor nærliggende at antage, at der også findes andre kommuner i Danmarks yderområder, der har de samme problemer. Problemstillingen er således ikke kun gældende for Jammerbugt Kommune, men er af en mere generel karakter. Kommunerne i yderområderne skal i gang med en indsats mod de faldefærdige bygninger. Dette er en stor og kompleks opgave, da mange forskellige problemstillinger er i spil. Der er tale om forskellige typer af forfald, en økonomisk situation hvor der ikke er ret mange midler til rådighed og mange kommuner har af den grund ikke nogen klar målsætning for indsatsen. Med dette projekt ønsker jeg derfor at skabe et overblik over de forskellige typer af forfald og de overvejelser der er vigtige for kommunerne at gøre sig med hensyn til fastlæggelse af kommunens målsætning for en indsats mod de faldefærdige bygninger. Desuden spiller kommunernes økonomiske situation en væsentlig rolle, hvilket betyder at ikke alle virkemidler er lige relevante at benytte i indsatsen. Derfor har dette projekt også til hensigt at give et bud på, hvilke virkemidler der er de mest realistiske at anvende ud fra en økonomisk betragtning. Disse ting er nødvendige at have afklaret inden indsatsen påbegyndes for at sikre en langsigtet, målrettet indsats, hvor man hele tiden har et overblik over hvor man er på vej hen og hvordan det skal gøres. På baggrund af ovenstående, udformes følgende problemformulering, som projektet herefter vil søge at besvare. Hvilke overvejelser bør ligge til grund for en kommunes målsætning og handleplan for en indsats mod faldefærdige bygninger, og på baggrund af kommunernes økonomiske situation, hvilke virkemidler er så realistiske at anvende til indsatsen mod faldefærdige bygninger i landdistrikterne? Resultaterne fra besvarelsen af problemformuleringen vil efterfølgende blive anvendt på Jammerbugt Kommunes situation og status, for derigennem at danne et overblik over, hvordan kommunen skal handle for at komme videre med indsatsen mod de faldefærdige bygninger på en velovervejet og hensigtsmæssig måde. 25 Nordjyske 4. jan. 2009, Indsigt sek., s. 3 18 Problemformulering

4 Metode I dette kapitel beskrives det, hvordan processen med at besvare problemformuleringen kommer til at foregå. I denne forbindelse vil det blive beskrevet hvilke metoder og hvilke kilder der anvendes samt. Til at illustrere den indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte kapitler er der udarbejdet et strukturdiagram der viser projektets opbygning(se figur 2). Teori der ligger til grund for metoder vil ikke blive beskrevet her, da det ikke er relevant for projektets besvarelse. Der henvises i stedet til den litteratur, der ligger til grund for denne teori. Besvarelse af problemformulering I gennem udarbejdelsen af projektets indledning er der skabt et nærmere kendskab til projektets emneområde, hvilket har dannet grundlag for udarbejdelsen af projektets problemformulering. Det videre arbejde i dette projekt går ud på at besvare problemformuleringen. Som det kan ses i foregående kapitel indeholder problemformuleringen to spørgsmål. Disse spørgsmål besvares i separate afsnit, men vil tilsammen søge at give et svar på, hvad der skal til for at gøre det mere overskueligt og nemmere for kommunen, at tage stilling til hvilke virkemidler der skal anvendes i til at bekæmpe visuelt forfald i landområderne. Delspørgsmål 1: Hvilke overvejelser bør ligge til grund for en kommunes målsætning og handleplan for en indsats mod faldefærdige bygninger? Delspørgsmål 1 besvares i kapitel 6, Kommunale overvejelser før indsats mod forfald. Ved besvarelsen af dette delspørgsmål søges det afklaret, hvilke politiske overvejelser en bør kommune have afklaret i opstartsfasen af en indsats mod forfald, med henblik på at forvaltningen skal kunne behandle de enkelte sager under klart definerede rammer. Besvarelse af denne del af problemformuleringen er baseret på de af erfaringer jeg har gjort mig under opholdet i Jammerbugt Kommune, hvor jeg kunnet følge den politiske og forvaltningsmæssige proces, der er foregået internt i kommunen i arbejdet med at iværksætte en indsats mod forfald i kommunens landområder. Under denne proces er det konstateret, at der er nogle konkrete ting der bør afklares, både i forhold til at planlægge indsatsen, men også i forhold til, at den enkelte sagsbehandles valg af virkemiddel i den enkelte sag. De politiske overvejelser bearbejdes og diskuteres i afsnittet på baggrund af overordnede samfundsrelaterede betragtninger med henblik på at beskrive hvorfor disse politiske overvejelser skal være afklaret når en kommune skal fastlægge målsætning og handleplan for indsatsen. De erfaringer jeg har gjort mig under opholdet i kommunen er opstået i forbindelse med den daglige gang i kommunens tekniske forvaltning, herunder ved deltagelse i møder. Derfor er de i nogen grad præget af forvaltningens synspunkt for, hvordan arbejdet i kommunen bør tilrettelægges, for at sikre at politiske spørgsmål ikke spænder ben for indsatsen. Delspørgsmål 2: På baggrund af kommunernes økonomiske situation, hvilke virkemidler er så realistiske at anvende til indsatsen mod faldefærdige bygninger i landdistrikterne? Metode 19