Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1
Forord Denne udgave af skolepolitikken er et supplement til skolepolitikken 2012 2016, gældende for perioden 2017-18. Børn og unge i Greve Kommune skal gå i en skole, der ruster dem både fagligt og menneskeligt. Skolen skal skabe tryghed og være et sted, hvor børn og unge trives og er en del af fællesskabet. Der skal være plads til, at alle børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres evner, og deres naturlige nysgerrighed og interesse skal fremmes. Skolen skal tage afsæt i den hverdag, børn og unge har, hvor digitale medier og kommunikation spiller en stadig større rolle. Byrådet i Greve Kommune har vedtaget en ambitiøs vision for udviklingen af kommunens skoler i perioden 2012-2016. Den tager udgangspunkt i et ønske om skabe en endnu bedre skole, en anderledes skole, en fremsynet skole og en helhedsorienteret skole, som tilgodeser børn og unge i Greve Kommune bedst muligt. Skolepolitikken vedrører både skolens undervisnings- og fritidsdel og skolens relation til det omgivende samfund. Derfor er skolepolitikken formuleret med afsæt i, at børn og unge i skolesammenhæng er mere end elever. De er hele børn og unge, som vi skal sikre et sammenhængende skoletilbud til. I august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. En reform der ligeledes sætter ambitiøse mål og nye rammer for skolernes arbejde. De 3 nationale mål for folkeskolens arbejde er: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Greve Kommunes skolepolitik er, med afsæt i skolereformens mål og rammer, blevet forlænget og suppleret med et tillæg medio 2016. Visionen udfolder sig i fem skolepolitiske fokusområder: 1) 2) Trivsel og sundhed 3) Digital skole - 1:1-skolen 4) Innovation & kreativitet 5) De fem fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede udføres i skolen. De skal lige ledes tænkes ind i skolereformens nye elementer; understøttende undervisning, læringscafeer, samarbejdet i den åbne skole og det øgede fokus på motion og bevægelse. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen og være gennemgående elementer i undervisningen i og på tværs af fagene, undervisningsmiljøet, skolens fritidsdel og skolehjemsamarbejdet, for blot at nævne nogle af skolens mange opgaver. 2
Skolens samlede opgaver Undervisning i fagene, undervisningsdifferentiering, løbende evaluering, skolehjemsamarbejde, specialundervisning og støtte til børn, indsatser for tosprogede børn, undervisningsmiljø, SFO Trivsel og sundhed Digital skole 1:1 skolen Skolepolitikken er sammen med lovgivningen på området rammen for Greve Kommunes skoler. Det er afgørende, at udfoldelsen af skolepolitikken sker på den enkelte skole for at sikre ejerskab og forankring. Derfor skal skolen både i fritids- og undervisningsdelen vise, hvordan skolen vil arbejde med de enkelte fokusområder og deres målsætninger, og hvorledes skolen vil evaluere og dokumentere arbejdet, herunder indsatsernes resultater og effekter. I Greve Kommune betragter vi kvalitetsrapporten for folkeskolen som det centrale værktøj i den fælles dialog mellem politikere, forvaltning og skole. Derfor indgår arbejdet med skolepolitikkens fem fokusområder som en naturlig del af kvalitetsrapporten. Skolepolitikkens elementer indgår desuden i de anbefalinger der træffes på baggrund af rapporten. Greve Kommunes skolepolitik bygger på den ambition, at skolepolitikken og dens fokusområder skal kunne ses helt ned i det enkelte barns og unges skoletaske, og at den medtænkes i al planlægning og gennemførelse af en given undervisning og andre aktiviteter. Det kræver, at alle gode kræfter samles om at føre visionen ud i livet. 3
De overordnede målsætninger for de fem fokusområder Børnenes faglighed og dannelse skal være i centrum for læringen Børnenes uddannelsesparathed skal styrkes ved, at deres lyst til at lære stimuleres Børnenes forandringsparathed skal fremmes gennem læringsmiljø og undervisning Skolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og understøtte børnenes læring gennem undervisningsdifferentiering - også de dygtige børn Faglige mål og synlig læring. Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde. Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring. Andelen af elever, der ikke opnår karakteren 02 i dansk og matematik, skal falde år for år. Trivsel og Sundhed Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer. Skolen har tydelige mål og struktur for arbejdet med trivsel og sundhed. Skolens undervisningsmiljø understøtter elevernes trivsel og sundhed. Skolen har formuleret tydelige forventninger til forældrenes rolle i arbejdet med trivsel og sundhed. Digital skole 1:1 skolen Børnenes motivation for læring og deres deltagelse og inddragelse i undervisningen skal styrkes Børnenes digitale kompetencer skal styrkes gennem brug af it i den daglige undervisning Børnenes faglige udbytte af undervisningen skal understøttes gennem en tidssvarende og varieret undervisning, der tilgodeser det enkelte barns måde at lære på Skolen skal understøtte et læringsmiljø, som fremmer kommunikation og videndeling mellem børn, mellem medarbejdere og på tværs af skoler 4
Fælles fokus 2016 2018: Høj kvalitet i skolens arbejde med 1:1 skolen ipad og digitale læremidler understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Undervisningen understøtter elevernes evne til at arbejde produktivt og engageret i virtuelle kollaborative team. Børnenes nysgerrighed og kreativitet skal stimuleres gennem nye inspirerende og varierende læringsmiljøer Skolens undervisning og læringsmiljø skal styrke entreprenørskab, dvs. børnenes evne til at få ideer og omsætte dem i praksis, lige fra idégenerering og proces, til udførelse De kreative og praktisk/musiske momenter i alle fag skal styrkes gennem hele skoleforløbet Skolen arbejder med at udvikle varierede læringsmiljøer. Skolen samarbejder med forskellige partnere, foreninger og institutioner i den åbne skole. Skolerne synliggør arbejdet med den praktisk/musiske dimension i fagene. Arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn Skolen og forældrene har i samarbejde et ansvar for at skabe og styrke forpligtende fællesskaber blandt børnene Forældrene skal inddrages aktivt i arbejdet med at skabe en inkluderende skole med plads til forskellige læringsbehov og forudsætninger Fælles fokus 2017 2018: Skolen har et fælles værdigrundlag for inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering af inkluderende læringsmiljøer 5