Greve Kommunes skolepolitik

Transkript

1 Greve Kommunes skolepolitik Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni

2 Forord Børn og unge i Greve Kommune skal gå i en skole, der ruster dem både fagligt og menneskeligt. Skolen skal skabe tryghed og være et sted, hvor børn og unge trives og er en del af fællesskabet. Der skal være plads til, at alle børn og unge kan udvikle sig og udnytte deres evner, og deres naturlige nysgerrighed og interesse skal fremmes. Skolen skal tage afsæt i den hverdag, børn og unge har, hvor digitale medier og kommunikation spiller en stadig større rolle. Byrådet i Greve Kommune har derfor en ambitiøs vision for udviklingen af kommunens skoler de kommende år. Den tager udgangspunkt i et ønske om skabe en endnu bedre skole, en anderledes skole, en fremsynet skole og en helhedsorienteret skole, som tilgodeser børn og unge i Greve Kommune bedst muligt. Skolepolitikken vedrører både skolens undervisnings- og fritidsdel og skolens relation til det omgivende samfund. Derfor er skolepolitikken formuleret med afsæt i, at børn og unge i skolesammenhæng ofte er mere end elever. De er hele børn og unge, som vi skal sikre et sammenhængende skoletilbud til. Visionen udfolder sig i fem skolepolitiske fokusområder: 1. Læring 2. Trivsel og sundhed 3. Digital skole - 1:1-skolen 4. Innovation & kreativitet 5. Inklusion De fem fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen og være gennemgående elementer i undervisningen i og på tværs af fagene, undervisningsmiljøet, skolens fritidsdel og skolehjemsamarbejdet, for blot at nævne nogle af skolens mange opgaver. Skolens samlede opgaver Undervisning i fagene, undervisningsdifferentiering, løbende evaluering, skolehjemsamarbejde, specialundervisning og støtte til børn, indsatser for tosprogede børn, undervisningsmiljø, SFO Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1 skolen Innovation og kreativitet Inklusion 2

3 Det er en afgørende ambition, at skolepolitikken skal motivere, involvere og være vedkommende for børnene og de unge, deres forældre og skolens forskellige medarbejdere. Derfor er skolepolitikken blevet til i en dialog mellem det politiske niveau, ledelser, medarbejdere, skolebestyrelser, forældre og kommunalt nedsatte råd. Det giver de fem fokusområder de bedste muligheder for at blive omsat i skolens hverdag. Skolepolitikken er sammen med lovgivningen på området og Børne- og Ungepolitikken rammen for Greve Kommunes skoler, som illustreret nedenfor. Det er afgørende, at udfoldelsen af skolepolitikken sker på den enkelte skole for at sikre ejerskab og forankring. Derfor skal skolen både i fritids- og undervisningsdelen vise, hvordan skolen vil arbejde med de enkelte fokusområder og deres målsætninger, og hvorledes skolen vil evaluere og dokumentere arbejdet, herunder indsatsernes resultater og effekter. Folkeskoleloven Greve Kommunes børne- og unge politik Greve Kommunes skolepolitik Den enkelte skoles udfoldelse af lovgivning, børne-og ungepolitik og skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik bygger på den ambition, at skolepolitikken og dens fokusområder skal kunne ses helt ned i det enkelte barns og unges skoletaske, og at den medtænkes i al planlægning og gennemførelse af en given undervisning og andre aktiviteter. Det kræver, at alle gode kræfter samles om at føre visionen ud i livet. Denne fælles formulering af skolepolitikken er første skridt på vejen. Byrådet i Greve Kommune 3

4 De overordnede målsætninger for de fem fokusområder Læring Børnenes faglighed og dannelse skal være i centrum for læringen Børnenes uddannelsesparathed skal styrkes ved, at deres lyst til at lære stimuleres Børnenes forandringsparathed skal fremmes gennem læringsmiljø og undervisning Skolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og understøtte børnenes læring gennem undervisningsdifferentiering - også de dygtige børn Trivsel og Sundhed Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Digital skole 1:1 skolen Børnenes motivation for læring og deres deltagelse og inddragelse i undervisningen skal styrkes Børnenes digitale kompetencer skal styrkes gennem brug af it i den daglige undervisning Børnenes faglige udbytte af undervisningen skal understøttes gennem en tidssvarende og varieret undervisning, der tilgodeser det enkelte barns måde at lære på Skolen skal understøtte et læringsmiljø, som fremmer kommunikation og videndeling mellem børn, mellem medarbejdere og på tværs af skoler Innovation og kreativitet Børnenes nysgerrighed og kreativitet skal stimuleres gennem nye inspirerende og varierende læringsmiljøer Skolens undervisning og læringsmiljø skal styrke entreprenørskab, dvs. børnenes evne til at få ideer og omsætte dem i praksis, lige fra idégenerering og proces, til udførelse De kreative og praktisk/musiske momenter i alle fag skal styrkes gennem hele skoleforløbet Inklusion Flest mulige børn skal inkluderes i kommunens almene skoletilbud - bedst muligt. Målsætningen er, at 97 % af børnene undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014 og kun 3 % i specialtilbud Skolen og forældrene har i samarbejde et ansvar for at skabe og styrke forpligtende fælleskaber blandt børnene Forældrene skal inddrages aktivt i arbejdet med at skabe en inkluderende skole med plads til forskellige læringsbehov og forudsætninger 4

5 Fokusområde1: Læring Det forstår vi ved læring Læring er, når barnet gennem nye informationer omformer og udvikler sin viden til ny forståelse, færdigheder og kompetencer og/eller bliver i stand til at bruge det lærte. Læring sker både som en tilegnelsesproces i det enkelte barn og i et samspil med barnets omverden. Derfor er læring også en dannelsesproces. Læring er ikke alene afhængig af barnets og den unges evner, men også af de relationer og det miljø barnet indgår i. Læring handler derfor også om, hvordan barnet trives i og uden for skolen, og om barnet bliver mødt med tilpas udfordringer og opbakning. Det gælder både de børn, som har svært ved at lære, og de børn som har særlige talenter. Læring foregår ikke kun i undervisningssammenhæng, men også i børnenes fritid og liv i øvrigt. Derfor er det vigtigt også at inddrage børnenes forældre i arbejdet med at fremme børnenes læring og udvikling. Derfor er læring vigtig En af skolens vigtigste opgaver er fremme børnenes og de unges kundskaber og færdigheder, så de får lyst til at lære mere. Derfor er læring omdrejningspunktet i skolen og er sammen med legen også en vigtig del af skolens fritidsdel. Læring er vigtigt, fordi det at kunne tilegne sig ny viden og omsætte det i praksis eller bruge den erhvervede viden til nye erkendelser er afgørende for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse afhænger derfor af folkeskolens og ungdomsuddannelsernes evne til at møde eleverne med de rette udfordringer i et læringsmiljø, der stimulerer faglighed, læring og forandringsparathed. Læring er også vigtig for det enkelte barn og den enkelte unge, fordi det giver adgang til at kunne deltage, tage medansvar, kende sine rettigheder i et samfund med frihed og folkestyre. Læring er en livslang proces, som vi skal klæde vores børn og unge bedst muligt på til - og det gør vi bl.a. ved at lære dem at lære. Inspiration til det videre arbejde på skolerne veje til målet Inspirerende og fleksible læringsmiljøer Undervisningsdifferentiering Faglig læsning i alle fag Holddannelse ud fra interesser, køn, kompetencer og behov Brug af digitale læremidler i undervisningen Lokalsamfundet ind i undervisningen - samarbejde med kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet Det internationale samfund og globalisering ind i undervisningen Brug af eksterne undervisere med særlig viden inden for et område, fx ren energi Arbejde med synlige mål i undervisningen Løbende evaluering og konstruktiv feedback på elevernes udbytte af undervisningen Læring med udgangspunkt i et ressourcesyn på eleverne Elevinddragelse og medbestemmelse Talent-strategi Fokus på læringsperspektivet i SFO'en og samarbejdet mellem de professionelle omkring børnene Videreudvikling af skoleprofiler Udeskole som pædagogisk metode 5

6 Fokusområde 2: Trivsel & sundhed Det forstår vi ved trivsel og sundhed Trivsel er, når børn og unge er glade for at gå i skole og har venner i og uden for skolen. Det er, når børnene og de unge oplever sammenhæng og tryghed i deres hverdag. Trivsel i skolen handler også om at blive tilpas udfordret og møde voksne, som stimulerer børnenes lyst til at lære, og som fortæller, hvad barnet er god til, og hvad der kan gøres bedre. Sundhed er, når børn og unge møder op i skolen læringsparate, dvs. er udhvilet, har spist morgenmad og har mulighed for et sundt frokostmåltid midt på dagen. Sundhed i skolen handler også om, at der er nogle rammer på skolen, som giver mulighed for og tilskynder til bevægelse. Sundhed er ikke kun lig med ét fag på skoleskemaet én gang om ugen, men skal ses på tværs af fagene. Sundhed er, når børn og unge selv har en forståelse for vigtigheden af, at de er sunde og raske for at kunne trives og lære. Derfor er trivsel og sundhed vigtig Børn og unges trivsel i og uden for skolen er vigtig, fordi trivsel og tryghed er en grundforudsætning for at kunne tilegne sig ny viden og have lyst til at lære mere. Hvis børnene og de unge har venner og er en del af et inkluderende fællesskab, fremmer det deres lyst til at gå i skole og deltage i skolens og SFO'ens mange aktiviteter. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan mobning kan undgås og forebygges. En indsats i skolen og SFO'en for at fremme børn og unges sundhed kan medvirke til at forbygge sygdomme og ulykker på kort sigt. Ligesom børnenes forudsætninger for at lære bliver forbedret, hvis de spiser sundt og får motion. En indsats i skolen for at fremme sundhed skal på længere sigt række ind i børnenes voksenliv, sådan at sunde levevilkår ikke kun afhænger af, i hvilken familie man er vokset op. Øget fokus på sundhed og trivsel skal også være med til at mindske fraværet fra skolens undervisning og dermed være med til at styrke og forbedre de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Børnenes trivsel og sundhed kan kun styrkes ved at forældrene inddrages i arbejdet. Derfor er trivsel og sundhed et samarbejdsanliggende for både børnenes forældre og skolens fagprofessionelle (pædagoger, lærere, sundhedsplejerske, psykolog m.fl.), som alle har et ansvar for, at det enkelte barn trives og har det godt. Inspiration til det videre arbejde på skolerne veje til målet Konkretisering af skolens sundhedspolitik og mobbepolitik Trivselsmålinger Etablering af læringsmiljøer, der indbyder til bevægelse Fokus på det æstetiske læringsmiljø Inddrage trivsel og sundhed i undervisningens tilrettelæggelse og indhold Samarbejde med elevernes forældre om sundhed og trivsel forventningsafstemning Fokus på fraværsmønstre forskelle drenge/piger Fokus på særlige drenge- og pigeproblematikker omkring idræt og bevægelse Udeskole flytte undervisningen ud i det fri Trivselscafé og trivselsgrupper Brug af ressourcepersoner: AKTlærere og sundhedsvejledere SFO en som sundheds- og trivselskatalysator Idræts-SFO-udvikling "1 om dagen" - minimum 1 times bevægelse KRAM-projekter (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Samarbejde med frivillige idrætsorganisationer Elev til elev formidling af sund livsstil og adfærd 6

7 Fokusområde 3: Digital skole 1:1-skolen Det forstår vi ved den digitale skole Den digitale skole er en skole, hvor børnene og de unge bruger it i forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af undervisningen. Den digitale skole er en skole, hvor hver elev og medarbejder har en tabletcomputer, som de kan bruge som en digital skoletaske, hvor der både er penalhus, noter, bøger og andet undervisningsmateriale i. Det er det, vi kalder for 1:1-skolen. I 1:1-skolen er den enkelte elev aktiv og medvirkende i undervisningsprocessen, mens læreren og pædagogen i højere grad guider og faciliterer elevens læreproces. De nyeste læringsmuligheder er til rådighed, således at både lærere, pædagoger og elever har mulighed for at vælge læremiddel og arbejdsform alt efter den konkrete sammenhæng og den enkelte elevs måde at lære på. Derfor er den digitale skole vigtig Greve Kommune vurderer, at tablet-computeren i højere grad end de traditionelle læremidler kan understøtte visionen om fremtidens læringsmiljøer, hvor læring i større omfang end tidligere er uafhængig af tid og sted, og hvor der er helt nye muligheder for kommunikation og videndeling. Greve Kommune ønsker, med en tablet-computer til alle, at understøtte en undervisning, der i højere grad inddrager elevernes kompetencer og tilgodeser udviklingen af deres selvstændighed, innovative og kreative evner. Ud over at understøtte nye former for læring, giver den digitale skole mulighed for at prioritere indsatsen så tæt på undervisningen og eleverne som muligt og på den måde være med til at øge elevernes motivation for læring og deres faglige udbytte. Skolen skal fortsat fremme elevernes kundskaber og færdigheder og understøtte elevernes alsidige udvikling, og det skal ske i tæt sammenhæng med udviklingen i resten af samfundet. Den digitale skole skal skabe denne sammenhæng mellem skolens kerneopgave og de samfundsmæssige krav, der er til brugen og håndteringen af ny teknologi og forskellige medier. Den digitale skole vil blive indfaset løbende på kommunens folkeskoler fra skoleåret 2012/2013. Greve Kommunes 10. klasse vil være de første til at arbejde med tablet-computere som en 1:1-strategi. Alle medarbejdere vil gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, der skal ruste dem til opgaven. Inspiration til det videre arbejde på skolerne veje til målet Tilrettelæggelse af fleksible, varierende, involverende og aktuelle undervisningsforløb Etablering af nye og anderledes læringsmiljøer Flere muligheder for undervisningsdifferentiering Virtuel holddannelse, fx ud fra interesser, køn, kompetencer og behov Skræddersyede undervisningsforløb, der fremmer inklusion Middel til at understøtte elevernes forskellige læringsformer/stile Fokus på elevernes medinddragelse og motivation Understøtte den internationale dimension i undervisningen Hjælpe eleverne til at navigere i den store mængde af information, der omgiver dem i hverdagen i form af tekst, billeder, lyd og symboler Fokus på elevernes digitale dannelse og adfærd Videndeling mellem lærere og mellem elever og på tværs af skoler Ressourcepersoner, som kan understøtte udviklingen af den digitale skole Digitale elevpatruljer It mentorer SFO'en i den digitale skole Lokalsamfundet ind i undervisningen 7

8 Fokusområde 4: Innovation & kreativitet Det forstår vi ved innovation og kreativitet Innovation opstår, når kendt eller ny viden kombineres på en ny måde, eller når kendt og ny viden bringes i ny anvendelse. Innovation er resultatet af bevidste handlinger og aktiviteter rettet mod at forbedre et produkt, en proces, en organisering eller en formidling. Innovation er derfor ikke kun at opfinde et produkt, det handler i bred forstand om at gøre noget på en bedre måde. Kreativitet er at skabe noget nyt, ved at kombinere nye og eksisterende ideer, tanker og materialer på en ny og anderledes måde, som har betydning for andre. I skolesammenhæng betyder det, at børnene og de unge skal lære at arbejde eksperimenterende, og at deres nysgerrighed skal stimuleres. De skal lære, at der kan være flere "rigtige" svar, og at der er plads til at begå fejl, blot de har forsøgt at gå nye veje eller har forfulgt en idé. De skal få en forståelse for hele forløbet fra idégenerering og proces frem mod udførelse af ideen til selve iværksættelsen - også kaldet entreprenørskab. Derfor er innovation og kreativitet vigtig Danmark skal leve af at være bedre og hurtigere end andre lande til at få idéer og omsætte dem til varer, som vi kan handle med. Det betyder, at der i mange jobs og uddannelser kræves, at man kan tænke innovativt og kreativt. Derfor er det vigtigt, at skolen styrker børnenes evner til at tænke innovativt og kreativt gennem hele skoleforløbet. Innovation og kreativitet handler også om, at det enkelte menneske lærer at tænke selvstændigt og har mod til at afprøve egne ideer og forfølge dem. Kreativitet kan også handle om personlig udfoldelse for den enkelte. Udviklingen af innovative og kreative kompetencer, allerede i barndommen og ungdommen, er således afgørende for de senere muligheder i arbejdslivet og i livet i det hele taget. Det er derfor vigtigt, at skolen er med til at skabe eksperimenterende læringsmiljøer og metoder samt en kultur og en forståelse for, at resultater og virkninger ikke altid kendes på forhånd. Innovation og kreativitet handler ofte om at kombinere viden fra forskellige fagområder, derfor er det vigtigt, at fagene samarbejder på tværs, og at innovation og kreativitet tænkes ind både i skolens undervisnings- og fritidsdel. Inspiration til det videre arbejde på skolerne veje til målet Den digitale skole som innovations-katalysator Styrkelse af de kreative og praktiske momenter i alle fag Nye varierende læringsmiljøer, der bryder med det traditionelle klasselokale Brug af leg, bevægelse og udendørsaktiviteter Undervisningsmetoder og - materialer, der understøtter innovation og kreativitet CL: Co-operative Learning (Samarbejdsbaseret undervisning, hvor lærerens tid ved tavlen mindskes) Samarbejde mellem flere fag Læring på kryds og tværs af klasser, fag og årgange Uddannelse og brug af særlige ressourcepersoner Etablering af innovationsnetværk på tværs af skoler Innovative frontløberskoler Brug af eksterne undervisere med viden inden for særlige områder, fx kunst og forskning Lokalsamfundet ind i undervisningen - samarbejde med kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet Eksperimentarium Innovationsråd 8

9 Fokusområde 5: Inklusion Det forstår vi ved inklusion Inklusion er, når børn og unge har mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for skolens almenområde eller så tæt på som muligt. Både skole og forældre har en vigtig rolle heri. Inklusion handler om at styrke børnenes egne ressourcer og anerkende, at de lærer på forskellig vis og har forskellige forudsætninger. I den forbindelse er det centralt at have fokus på, at drenge i dag er overrepræsenteret i specialundervisningen i forhold til piger. Ligesom indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere fagligt end etnisk danske elever. Også elevernes sociale baggrund har betydning for deres skolegang og behov for støtte. Inklusion vedrører alle børn. Inklusion skal derfor forstås bredt: Inklusion vedrører både børn med særlige behov, herunder børn der er sprogligt udfordret, børn med begrænset uddannelsesmæssig opbakning hjemmefra samt elever med særlige talenter - og alle dem midt imellem. Det er kommunens overordnede målsætning, at 97 % af eleverne undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014, og at kun 3 % af eleverne undervises i specialtilbud. Derfor er inklusion vigtig Børn og unge skal opleve, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage og bidrage med i fællesskabet. Børn og unge skal ikke være udelukket fra at deltage i aktiviteter med deres jævnaldrende kammerater, blot fordi de har brug for støtte og hjælp i forbindelse med skolearbejdet. Støtten skal i højere grad end i dag gives i klassen med brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse samt ved brug af supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Inklusion er også af afgørende betydning ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning. På landsplan udgør specialundervisningsområdet knap 30 % af folkeskolens samlede udgifter. Fortsætter denne udvikling, vil det udhule ressourcerne til undervisningen i det almene skoletilbud. Derfor skal ressourcer i langt større omfang bruges tættere på normalområdet til gavn for alle elever. Børn, der ikke har gavn af at være en del af skolens almenområde, skal stadig tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Inspiration til det videre arbejde på skolerne veje til målet Læring med udgangspunkt i et ressourcesyn på eleverne Brug af ny økonomistyrings-model for øget inklusion Implementering af det ændrede lovgrundlag vedr. støtte og specialundervisning til børn Udvikling af et læringsmiljø, der tilgodeser tosprogede børn og børn med særlige behov og forudsætninger Udvikling af et læringsmiljø og en undervisning, der i højere grad tilgodeser drenge Undervisningsdifferentiering og Co-operative Learning Arbejde med synlige faglige og sociale mål for den enkelte elev, som løbende evalueres sammen med eleven Holddannelse ud fra interesser, køn, kompetencer og behov Inddrage forældrene i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber AKT - Adfærd, Kontakt, Trivsel Etablering af et inklusionsteam eller ressourcepersoner på enkelte skole, som medarbejderne kan konsultere og blive coachet af Kommunalt efteruddannelsesprogram i inkluderende praksis for pædagoger, lærere og ledere Fokus på betydningen af klasse- og adfærdsledelse Lav en plan Tosprogs- Taskforce projektet 9

10 En skolepolitik, der sikrer ejerskab og udvikling Skolepolitikken sætter sammen med Børne- og Ungepolitikken og lovgivningen på området rammen for Greve Kommunes skoler. Udfyldelsen af rammen skal ske på de enkelte skoler. Det er de enkelte skoler, skoleledere, lærere og pædagoger, som kender deres skole, børnene, de unge og deres forældre bedst. Derfor er det et ønske fra politisk side, at skolepolitikken bliver forankret lokalt ude på skolerne, og at den bliver en integreret del af skolernes hverdag. Skolernes medinddragelse og ejerskab er afgørende for, at de fem fokusområder bliver omsat til initiativer, som skaber resultater lokalt på den enkelte skole. Man kan sige, at skolepolitikken angiver fem overordnede rejsemål: 1) Læring, 2) Trivsel og sundhed, 3) Digital skole, 4) Innovation og kreativitet og 5) Inklusion. Vejene til målene kan være forskellige, alt efter den enkelte skoles særlige forhold og prioriteringer. Det centrale er, at alle kommer frem til målet og til tiden. Med frihed og medinddragelse følger også ansvar. Derfor skal hver skole beskrive, hvordan den vil arbejde med de fem fokusområder, og hvilke resultater de ønsker at opnå med indsatsen, og de skal dokumentere og evaluere indsatsen efterfølgende. Overordnede målsætninger for fokusområdet Den enkelte skole Sådan vil skolen arbejde med fokusområdet Den enkelte skole Skolen ønsker at opnå disse resultater for fokusområdet Den enkelte skole Skolens dokumentation og evaluering af indsatsen Som eksempel er et af fokusområderne, på næste side, udfoldet med udgangspunkt i den måde, skolerne skal arbejde med skolepolitikken på. De overordnede målsætninger er skitseret under fokusområdet, og der er givet konkrete eksempler på, hvordan skolerne kan arbejde med fokusområdet, og eksempler på, hvordan man kan opstille resultater. 10

11 Eksempel på udfoldelse af fokusområde Trivsel og sundhed Overordnede målsætninger Trivsel og Sundhed betyder Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Den enkelte skole Sådan vil vi arbejde med Trivsel og Sundhed på skolen Eksempel Gennemførelse af trivselsundersøgelse Skolehjemsarbejdet, forældrenes rolle for trivsel og sundhed Idræts-SFO Forsøg med tilbud om morgenmad kl på skolen Arbejde med den fysiske og sociale betydning af sundhed i fagene, fysik-kemi, biologi og samfundsfag osv Den enkelte skole Vi ønsker at opnå disse resultater på skolen Eksempel At trivslen blandt eleverne bliver bedre At alle børn og unge har mindst én ven At elevernes fravær bliver mindre At der er mere ro og koncentration i timerne At eleverne kan relatere undervisningen til deres egen sundhed osv Den enkelte skole Skolens dokumentation og evaluering af indsatsen 11

12 Ressourcerne Skolepolitikken skal udmøntes ved hjælp af de ressourcer, der allerede er i og omkring skolen og SFO'en Børn og forældre Lærerne og pædagogerne Ledelserne Skolebestyrelserne Vejlederne i skolen - AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) - Læsevejledere - Matematikvejledere - Kvalitetsvejledere - It-vejledere - o.a. Kompetenceudvikling ift. inklusion Udvikling af konkret videndeling mellem de fagprofessionelle (Videncenter-tankegangen) Lokal ressourcemodel for inklusion Pædagogisk læringscenter o.a. lokalt/skolebibliotek PPR - Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning UUV - Ungdommens Uddannelses Vejledning Ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber Lokalområdet - virksomheder, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner Idrætsforeninger Center for Dagtilbud og Skoler + rådhusets fællescentre Kompetencecenteret 12