DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer under Statens humanistiske Forskningsråd. SNAK (Inklusive tillæg) kan, så længe oplag haves, fås hos Kirsten Gregersen Institut for Sprog og Kommunikation Odense Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf: 66 15 86 00, lokal 3409 Fax: 65932483 e-mail: kgr@dou.dk Oplag: 600 eks. ISSN: 0901-5752 Eftertryk med kildeangivelse tilladt. December 1992.
FORORD TIL 2. UDGAVE Dette hæfte indeholder konventioner for, hvordan man kan omsætte båndoptaget tale til skrift. Desuden er der et skema til registrering af persondata, sprog, tekniske data o.l. Det er formentlig indlysende, at det vil være en fordel for fortolkning af udskrifter, hvis man kan være sikker på, hvordan udskriften er foretage. I den situation, hvor en forsker eller studerende skal i gang med en udskrift tilbyder konventionerne DANSK STANDARD sig som en velovervejet og efterhånden gennemprøvet praksis. Konventionernes historie er som følger: I forbindelse med den forberedende konference i april 1985, der førte til etableringen af Statens humanistiske Forskningsråds initiativ Dansk talesprog i dets variationer (1986-1991) blev der ytret ønske om en koordinering og uniformering af de mange forskellige udskriftskonventioner, som var opstået rundt omkring i undervisnings- og forskningssammenhæng. Initiativets styringsgruppe påtog sig at indkalde til en konference i Middelfart i marts 1986, hvor hovedpunktet på dagsordenen var diskussion af udskriftskonventioner. Forberedelsen til konferencen bestod i at deltagerne skrev et minuts naturlig samtale ud efter det system, de plejede at anvende. Der udkrystalliserede sig ikke på konferencen konsensus om noget system, men det blev overdraget styringsgruppen at komme med forslag til både et udskriftssystem og et registreringssystem for båndoptagelser. På basis af en gennemgang af den danske og udenlandske litteratur om emnet udarbejdede Kirsten Gregersen til et forskerkursus i Karlslunde i august-september 1986 et forslag til udskriftskonventioner, som samlede bred enighed. Dette forslag er i alt væsentligt identisk med det her gengivne. Forslaget har derefter været sendt ud til samtlige deltagere i udskriftskonferencen i Middelfart med det formål at få protester og kommentarer. Der var ingen protester og ej heller kommentarer, hvilket vi har tilladt os at fortolke sådan, at der er enighed blandt de primært interesserede om, at det er et godt og praktisk forslag. Registreringskemaet, som er udarbejdet af Projekt Bysociolingvistik ved Inge Lise Pedersen og Jane Jensen, har været gennem samme procedure med samme resultat. For god ordens skyld skal vi til sidst understrege, at konventionerne naturligvis er ment som et tilbud til alle, der står over for den opgave at skulle overføre talt sprog til skrift. Det vil givetvis være en fordel, om alle danske forskere og undervisere benytter samme løsning af de problemer, som altid skal løses (minimalkonventioner), men styringsgruppen finder det i øvrigt naturligt og helt i sin orden, at enkelte projekter eller undervisere vælger andre løsninger end de her foreslåede ud fra deres særlige interesser. 2. udgave er et kun ganske let revideret genoptryk af Dansk Standard for Udskrifter og Registrering af Talesprog, tillæg til SNAK 2. årg. nr. 1, 1987. Den eneste notationsændring er, at afslutningen på selvafbrydelser markeres med -, de øvrige ændringer er af sproglig art. Nærværende udgave udesendes som et led i afslutningen af initiativområdet Dansk talesprog i dets variationer. Styringsgruppen for SHF s initiativ Dansk talesprog i dets variationer 2
RETNINGSLINJER FOR UDSKRIFTER AF DANSK TALESPROG Indledning Dette er en oversigt over hvorledes en talt dansk tekst kan overføres til en retskrivningsnær notation, en såkaldt udskrift. Formålet med at lave fælles retningslinier for udskrifter er først og fremmest at give udskrifter fra forskellige forskere en vis grad af ensartethed således at de bliver nemmere for andre at læse. Selv om der næppe er forskere der kan nøjes med en udskrift, så vil eftersporing af interessant båndsekvenser lettes væsentligt, hvis der er en udskrift af båndet. Desuden vil det, hvis der engang bliver oprettet en databank med dansk talesprog, lette søgningen af ord o.l. at udskrifterne følger den samme praksis. Det er dog ikke meningen at retningslinjerne skal være en spændetrøje, men det vil være af stor praktisk betydning om så mange som muligt følger notationskonventionerne, således at tegnet X har nogenlunde samme betydning i alle udskrifter af dansk. I det mindste vil det være ønskeligt om nedenstående konventioner bliver betragtet som en norm hvorfra afvigelser ekspliciteres. Udskrifter kan som bekendt foretages med forskellig grad af fonetisk nøjagtighed: skalaen går fra folketingsreferater i den ene ende til fine fonetiske transskriptioner i den anden. Det er klart at formålet med udskriften betinger hvilken type udskrift man laver, for det kan fx være tidsspilde at lave en fin fonetisk transskription hvis formålet er at undersøge ordstilling. I det følgende vil der blive opstille minimale udskriftskonventioner, samt forslag til notationspraksis for lydlige træk der ikke er indeholdt i minimalkonventionerne. Fælles for notationerne er at de omfatter tegn som findes på de fleste PC ere og Mac er. 3
Minimale udskriftskonventioner Her er opstillet mindstekrav for hvad en udskrift af dansk talesprog bør indeholde og konventioner for notation. Disse konventioner kaldes DANSK STANDARD 1. 1. Teksten udskrives i normal ortografi (dvs. efter gældende Retskrivningsordbog), dog benyttes store begyndelsesbogstaver kun ved proprier. Forkortelser (som o.l. ), tal (som 17 ) og tegn (som % ) skrives ud (som og lignende, sytten og procent ). 2. Af tegnsætningstegn bruges kun punktum. Det bruges til at betegne ytringsafslutninger. Ytringsafslutninger er vanskelige at definere, idet kriterierne dels er visse lydlige parametre som tonegang og længde og dels også er af indholdsmæssig art. Man kunne kalde ytringer for funktionelle helheder der er baseret på en quasiobjektiv fonetisk virkelighed. 3. Ordrækkefølgen på udskriften skal være den samme som på båndet. 4. Uforståelige sekvenser og ord markeres (uf) (for uforståelig ). 5. Sekvenser der er vanskelige at forstå, men hvor man ved et vist element af usikkerhed mener at kunne høre det sagte, skrives inden for en parentes med et? umiddelbart uden for hver side af parentesen (fx?(taxakørsel)? ). 6. Når der er flere deltagere i samtalen udskrives de på hver sin linie (som i et partitur) således at samtidig tale skrives over hinanden (kun begyndelsen markeres tilnærmelsesvis som simultan) og talerskift uden overlapning skrives efter hinanden og talerskift uden overlapning skrives efter hinanden på hver sin linie. Et eksempel med to deltagere er: ikke-overlappende skift X: hvis man er femogtyve deltagere Y: ja men det er meget rimeligt samtidig tale 4
Konventioner for finere udskrifter Ovenstående minimale konventioner vil i mange tilfælde vise sig at være utilstrækkelige. Et fundamentalt problem er hvorledes normal ortografi (se 1. ovenfor) skal tolkes. Én mulighed er at følge de normale skriftsprogsregler for ordformer og endelser, således at infinitivsmærket at og konjunktionen og noteres forskelligt selvom de udtales ens, og efter samme princip indsætte endelsen -t i ord hvor den er uhørlig (fx det er nemlig rigtigt ). En anden løsning er at have specielle notationer for en begrænset mængde småord og ellers følge retskrivningsreglerne (dvs. fx at indsætte et uhørligt -t ). I det følgende er der opstillet en liste over notation af fonetiske træk og specialnotationer af småord. Tanke er at man ud fra listen kan vælge de træk man har brug for. Udskrifter efter disse konventioner kaldes DANSK STANDARD 2, men da der er mange træk bedes man på registreringsskemaet anføre hvilke specialnotationer der er benyttet. Pauser er intervaller uden fonation P benyttes for pauser af en hvilken som helst varighed ved pauser af længere varighed (fx over ét sekund) kan man skrive varigheden i sekunder efter P (fx P3 ). Tøven er intervaller med ikke-segmentaliseret fonation uden rigtigt indhold. T anvendes for alle slags tøven, ønskes en specifikation kan man skrive Tøh, Tmm osv. Selvafbrydelser. Herved forstås ord der ikke er fuldstændige (fx eftermiddagskaffe afsnuppet efter [k]) man skriver så meget af ordet der blev sagt med en bindestreg efter for at markere uafsluttetheden (fx eftermiddagsk- ) NB! Dette er den eneste notationsændring i forhold til 1. udgave. Selvrettelser er hos visse talere meget hyppige, de kan markeres med S( )S, hvor parentesen indeholder både det forkerte og rettelsen (fx..s(eftermiddagsk- T eftermiddagste)s.. Tryk (forskellig tonal manifestation afhængig af dialekt). : hovedtryk, anbringes før den trykstærke stavelse. STOre BOGstaver : emfase, den emfatiske stavelse skrives med versaler., bitryk, anbringes før stavelsen med bitryk vil nok blive anvendt sjældnere end hovedtryk og emfase, og må kun bruges når hovedtryk også noteres (NB dette er det eneste kommategnet må bruges til). Intonation (forskellig tonal manifestation afhængig af dialekt). // afsluttende intonation, noteres finalt i tonegruppen. / videreførende intonation, noteres finalt i tonegruppen. [..] comment intonation (hovedtryk reduceres tonalt), noteres ved tonegruppens begyndelse og afslutning (fx han er/[som de siger] et skvadderhoved//, som i standardortografi ville være Han er, som de siger, et skvadderhoved. ) # ekkospørgsmålsintonation, noteres finalt i tonegruppen (et eksempel er han kommer i morgen#), som i standardortografi ville være Han kommer i morgen?. Vokal- og konsonantforlængelser markeres med : efter vokalen eller konsonanten (fx sto:re og mass:e ). 5
Småord der kan have en notation forskellig fra Retskrivningsordbogens: udtalen betinger i så fald skrivemåden og at af ad for fonetisk [å] noteres å og for [åw] og for fonetisk [a] noteres a, for [å] å og for [ad/t] at for fonetisk [a(?)] noteres a og for [a(?)f/v] af for fonetisk [a(?)] noteres a og for [að] ad. Når man ser på andre forskeres noteringskonventioner finder man ofte et meget større antal end det her skitserede. De områder de dækker er: tempo, styrke, stemmekvalitet og en række ekstralingvistiske størrelser som host og latter. Det mest praktiske er at notere disse faktorer i krøllet parentes (fx (latter) og (allegro) Ud over de egentlige udskriftskonventioner er der erfaringsmæssigt brug for at fastlægge et format for regibemærkninger, dvs. sådanne oplysninger om deltagernes mimik, bevægelser i rummet, gestus, udnyttelse af ting og lignende som skønnes at hjælpe læseren til (bedre) at forstå udskriften. Regibemærkninger kan fx skrives på en særskilt line i partituret, eller på anden måde markeres entydigt. I forbindelse med initativområdet er der udarbejdet et edb-program (til DOS) som er specielt egent til udskrift efter Dansk Standard. Programmet, der hedder KUATEKST og som fylder 124 KB, fås gratis mod indsendelse af en diskette til: Institut for dansk dialektforskning Njalsgade 80 2300 København S Til Mac er er det bedste partiturudskrivningsprogram syncwriter. Det fås hos: for 200 DM (1992-pris) med-i-bit EDB-Beratungsgesellschaft mbh Hohenfelder Strasse 20 D-2000 Hamburg 76 Deutschland 6