Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet Kommunernes klimatilpasningsplaner Kriminalitet er også kommunernes ansvar Pressekit
BEDRE FASTHOLDELSE Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet Vi skal i Danmark være langt bedre til at sikre, at borgere, der er ramt af en ulykke eller sygdom, kommer tilbage i job. Her er kommunerne helt centrale. Men ser man på de enkelte kommuner, er der store forskelle i, hvor ofte kommunerne tilkender førtidspension eller fleksjob. En række af landets dygtigste kommuner findes i hovedstadsområdet. Men selv mellem nabokommuner i regionen er der markante forskelle. Det betyder, at der er et stort læringspotentiale kommunerne imellem. De dygtigste kommuner evner gennem aktiviteter og sagsbehandlingen at få flere borgere fastholdt på arbejdsmarkedet og tilbage i job. Såfremt alle hovedstadskommunerne var lige så gode som landets bedste kommuner til at hjælpe og fastholde borgerne på arbejdsmarkedet, ville de årligt have knap 320 mio. kr. mere i kassen, og over 500 borgere ville årligt komme tilbage på arbejdsmarkedet fremfor på førtidspension eller Tilkendelsesratio Under middel Middel fleksjob. Det skyldes, at nogle kommuner oftere giver førtidspension eller fleksjob end i resten af landet. Også oftere end kommunernes befolkningssammensætning og beskæftigelsesmuligheder kan forklare. Med andre ord: Selv om man korrigerer for demografiske forskelle, ligger flere hovedstadskommuner højt på tilkendelser af førtidspension. Det betyder kortet Kortet viser, om kommunerne tilkender førtidspension eller fleksjob i et mindre omfang (grønne), i forventet omfang (gule) eller i et større omfang (røde) end kommunens beskæftigelsesmuligheder og befolkningssammensætning tilsiger. Med andre ord Der er færre, der kommer tilbage i arbejde i nogle kommuner end i andre, fordi kommunen oftere tilkender førtidspension. Kommunerne er rangeret efter, om de giver flere eller færre førtidspensioner end de øvrige kommuner. Med udgangspunkt i disse forskelle er det vigtigt at overveje, hvordan kommunerne kan lære af hinanden og udbrede de metoder, som gør, at nogle kommuner er bedre til at fastholde deres borgere på arbejdsmarkedet end andre. PÅ ARBEJDSMARKEDET >> Hovedstadskommunerne er længst fremme med at få flere borgere tilbage i job.<< SIDE 2 Over middel Kilde: Forsikring & Pension (). Det er vigtigt at understrege, at forskellen mellem de gode og dårlige kommuner ikke blot skyldes, at de gode kommuner har parkeret flere borgere på anden langvarig offentlig forsørgelse, så de reelt ikke er bedre til at fasholde borgerne på arbejdsmarkedet. Der ses ikke en sådan sammenhæng. Der er reelle forskelle i fastholdelsen, og der er reelle muligheder for at øge beskæftigelsen gennem en bedre fastholdelse af danskerne på arbejdsmarkedet.
BEDRE FASTHOLDELSE Hovedstadskommuner går glip af 320 mio. kr. Der er et spørgsmål, som oftest glemmes, når debatten falder på de slukne offentlige kasser og de mange danskere på bejdsmarkedstilknytning og kommunens erhvervs- og be- Selvom man renser for forskellene i befolkningens ar- offentlig forsørgelse. Hvordan undgår vi, at så mange danskere hvert år falder ud af arbejdsmarkedet? ofte kommunerne tilkender førtidspension eller fleksjob. skæftigelsesvilkår, er der stadig betydelige forskelle i, hvor Forskellene skyldes derfor i høj grad de enkelte kommuners sagsbehandling og praksis. Hvert år tilkendes omkring 15.000 danskere førtidspension. Men tallet dækker over store kommunale forskelle. Derfor er Flere af hovedstadskommunerne har gode muligheder for det helt centralt, at kommunerne lærer af hinanden. Det er til at lære af de bedste og forbedre fastholdelsen af borgere gavn for den enkelte borger, der får et bedre liv og kommer på arbejdsmarkedet. Hvis kommunerne i hovedstadsområdet lærer af landets bedste kommuner, vil det betyde, at tilbage i arbejde. Det vil spare kommunerne for forsørgelsesudgifter. Det vil øge beskæftigelsen og dermed skattegrundlaget. 500 borgere årligt bliver på arbejdsmarkedet, og at kommunerne årligt sparer næsten 320 mio. kr. Dertil kommer skattegrundlaget fra den øgede beskæftigelse. Ser vi konkret på hovedstadskommunerne anvendes 10 mia. kr. årligt til førtidspension. Situationen er, at: PÅ ARBEJDSMARKEDET SIDE 3 >> Men kommunerne i hovedstadsområdet kan årligt spare 320 mio. kr., hvis de lærer af de bedste.<< Borgerne i kommunerne i hovedstadsområdet har generelt lavere risiko for at få førtidspension eller fleksjob i forhold til landet som helhed. Det skyldes blandt andet, at borgerne i gennemsnit har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at flere af kommunerne i er blandt de bedste 10 pct. i landet til at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet.
Så meget kan de enkelte kommuner vinde I hovedstadskommunerne kan der potentielt tilkendes godt 17 pct. færre førtidspensioner og fleksjob, ved at kommunerne lærer af de dygtigste i landet. Det vil hjælpe flere tilbage i job. Udgifterne til førtidspension er på 9 mia. kr. om året. Forbedringspotentialet i er på 320 mio. kr. om året. Det svarer til, at 500 borgere i ville blive fastholdt på arbejdsmarkedet hvert år. Gladsaxe er den kommune i, hvor der er det største potentiale. Bliver den lige så dygtig som de dygtigste i landet, kan kommunen spare 36 mio. kr. om året. Det er store besparelser holdt op imod kommunens størrelse og årlige udgifter til førtidspension. Dragør, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Rudersdal og Vallensbæk er blandt de 10 pct. bedste kommuner i landet. Af samme årsag er forbedringspotentialet mindst. Kommunalt forbedringspotentiale ved at lære af de bedste i tabelform Tabellen viser, hvor stort forbedringspotentialet er målt som afvigelsen i pct. til de dygtigste 10 pct. af kommunerne i landet. Det er vel og mærke, når der måles på tilkendelser af førtidspension og fleksjob, efter der er taget højde for borgersammensætningen i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet som forskellen i de faktiske udgifter til førtidspension og udgifterne, hvis kommunen havde haft en sagsbehandlingspraksis som de 10 pct. dygtigste kommuner siden 2007. Dragør, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Rudersdal og Vallensbæk er blandt de 10 pct. dygtigste kommuner og er eksempler på kommuner, som de andre kan lære af. Forbedringspotentiale i pct. Årlig udgift til førtidspension, mio. kr. Kilde: Forsikring & Pension (), Danmarks Statistik og egne beregninger. Årligt forbedringspotentiale, mio. kr. Albertslund 19,9 208 7,4 Allerød 29,5 79 3,8 Ballerup 19,2 415 11,6 Bornholm 37,7 485 39,0 Brøndby 22,0 327 10,7 Dragør - 37 - Egedal - 160 - Fredensborg 11,9 265 5,7 Frederiksberg 16,6 512 18,0 Frederikssund - 253 - Furesø 24,0 185 8,9 Gentofte 22,1 239 10,8 Gladsaxe 43,2 432 36,1 Glostrup 21,3 126 5,5 Gribskov 17,7 253 5,4 Halsnæs - 242 - Helsingør - 453 - Herlev 14,3 180 4,9 Hillerød - 264 - Hvidovre 28,1 353 22,7 Høje-Taastrup 37,5 331 27,2 Hørsholm 27,7 81 4,3 Ishøj 30,3 177 11,3 København 18,5 2.731 66,2 Lyngby-Taarbæk 22,1 237 9,2 Rudersdal - 208 - Rødovre 15,8 235 6,6 Tårnby 22,6 204 7,7 Vallensbæk - 46-17,4 9.719 323,1 Hele landet 42.120 2.233,1 5 skarpe BEDRE FASTHOLDELSE PÅ ARBEJDSMARKEDET 1. Hvordan kan det være, at din kommune falder ud, som den gør? 2. Hvad kan din kommune gøre bedre for at undgå, at så mange borgere falder ud af arbejdsmarkedet? 3. I tider med pressede kommunale budgetter, hvorfor har politikerne så ikke større fokus på det store potentiale, der er i at hjælpe sygemeldte borgere tilbage i job? 4. Hvad kunne kommunerne i hovedstadsområdet bruge 320 mio. kr. på? 5. Jo længere tid en borger er væk fra sin arbejdsplads, jo større er risikoen for, at borgeren aldrig kommer tilbage. Hvordan bryder din kommune dette mønster? SIDE 4
Forsikring & Pension: Lær af de bedste kommuner De fleste kan blive enige om, at forebyggelse betaler sig. Det handler imidlertid ikke kun om penge, men også om livskvalitet og førlighed. Mange forsikrings- og pensionsselskaber hjælper allerede i dag kunder, der kommer ud for sygdom eller ulykke. Forsikring & Pension ønsker et koordineret samarbejde mellem kommunerne og forsikrings- og pensionsselskaberne om de enkelte borgere, der er sygemeldte og i risiko for at forlade arbejdsmarkedet. Det kan sikre, at flere kan vende hurtigere tilbage til arbejde og blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Det er til glæde for den enkelte og for samfundet. BEDRE FASTHOLDELSE PÅ ARBEJDSMARKEDET SIDE 5 Bedre forebyggelse kræver viden om, hvad der virker. En viden, der ikke altid findes, men skal skaffes. For eksempel viden om forskelle i kommunernes sagsbehandling, så vi som samfund kan lære af de bedste. Forsikring & Pension arbejder for en bedre jobfastholdelse af syge og ulykkesramte, bl.a. via et tæt, koordineret samspil mellem kommuner, arbejdsgivere og forsikrings- og pensionsbranchen. Klik for at se Tilkendelser af førtidspension og fleksjob, 2003-2010, Analyserapport :3, Forsikring & Pension. Læs mere på www.forebyggelse.dk Forsikring & Pension, pressevagt 41 91 91 01
Er din kommune klar til fremtidens store mængder regn? Effekterne af klimaforandringerne er for alvor kommet på dagsordenen de seneste år. Baggrunden er, at dele af Danmark flere gange har stået under vand som følge af skybrud. Skybruddet over København i sommeren 2011 kostede forsikringsselskaberne over 6 mia. kr. og resulterede i over 90.000 forsikringsskader. I løbet af 11 måneder fra august 2010 til juli 2011 var der over 120.000 vandskader, som forsikringerne betalte over 7 mia. kr. for. Hertil kommer alle de samfundsøkonomiske skader, der formentlig udgør et tilsvarende beløb. Beregninger fra DMI viser, at Danmark i fremtiden vil få et varmere og vådere vejr. Om vinteren får vi mere nedbør, mens sommeren vil være præget af kraftigere regn og skybrud end tidligere. Det kræver en stor forebyggende indsats at gøre kommunerne klar til at håndtere de store mængder regn. Kommunernes forebyggelse af vandskader er helt afgørende, da de kan sikre en koordineret indsats. Også på tværs af kommunegrænser. Alle kommuner skal frem mod udgangen af i år udarbejde klimatilpasningsplaner. Planen skal skabe overblik over og prioritere kommunens klimaindsats. Den skal også indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser. Det glemmes ofte, at arealer, som er flise- eller asfaltbelagt, er steget markant og er en væsentlig årsag til de stigende antal skader. Kommunerne kan i klimalokalplanerne fremadrettet stille krav til at begrænse brug af fliser og asfalt. Boligejere kan ende med værdiløse boliger er det i din kommune? Konsekvensen for op til 200 boligejerne kan efter næste større skybrud blive, at forsikringsselskaberne kan blive nødt til helt at stoppe med at forsikre mod vandskader forårsaget af regnvand. Der er tale om boligejere, der har stor risiko for gentagne alvorlige oversvømmelser, som ikke kan forhindres ved normale foranstaltninger fra boligejeren, kommunen eller vandselskabet. Huse, der pga. gentagne vandskader får opsagt deres vandskadedækning, vil miste betydeligt i værdi eller blive usælgelige. Kommunerne skal holdes fast i deres indsats med at udarbejde og effektuere tilstrækkeligt ambitiøse klimatilpasningsplaner. Planerne skal fx sikre, at kommunernes kloakker er dimensioneret til at håndtere de store vandmængder i forbindelse med skybrud og generelt stigende vandstande. Ellers bliver det boligejerne, som skal betale en unødig høj pris i form af meget høje forsikringspræmier, fordi de bor et uheldigt sted og med en værdiløs bolig. Men også staten har en vigtig rolle, da kommunernes juridiske ansvar over for den enkelte borger er begrænset. En mulighed kunne være at bruge Stormordningen til at hjælpe de boligejere, der kommer i knibe. Stormordningen betaler i dag for skader, der sker på grund af stormflod eller oversvømmelse fra søer og åer. Baggrunden er at disse skader ikke kan forsikres. KOMMUNERNES KLIMATILPASNINGSPLANER SIDE 6 >> Kommunerne skal holdes fast i deres indsats med at udarbejde og effektuere klimatilpasningsplaner.<<
Klimatilpasningsplanerne hvor langt er kommunerne i hovedstadsområdet nået? Forsikring & Pension har i oktober lavet en status over, hvor langt hovedstadens kommuner er med deres klimatilpasningsplaner. København, Frederiksberg, Albertslund, Glostrup og Halsnæs har allerede udarbejdet klimatilpasningsplaner, hvor der anvendes hydrologiske højdekort til at beregne vandets strømningsveje på jordoverfladen og dermed udpege områder, som kan være i fare for at blive oversvømmet ved fx skybrud eller stormflod. De mest avancerede kommuner indregner også den præcise kapacitet af kloaksystemet. Disse beregninger er meget effektive til at forudse, hvor skaderne vil ske. 23 kommuner har enten klimatilpasningsplaner, hvor der ikke bruges kort, eller har nye klimatilpasningsplaner i høring, mens Vallensbæk og Ishøj Kommuner endnu ikke har offentliggjort nogen klimatilpasningsplan. Status for klimatilpasning oktober Der er derfor lang vej for kommunerne i hovedstadsområdet, før de helt er i mål med deres klimatilpasningsplaner. Hvor meget vil din kommune forebygge? Kommunerne har rigtig gode forudsætninger for at udarbejde gode klimatilpasningsplaner. Det er afgørende, at kommunerne bruger de rette værktøjer. Derfor er det positivt, at en række kommuner vil anvende geodata og skadesdata i deres klimahandlingsplaner. Klimatilpasningsplanerne kan danne grundlag for beslutning om nye klimatilpasningstiltag, men vil det også ske? Kommunerne er ikke forpligtet af de klimatilpasningsplaner, de udarbejder. Tager din kommune planerne alvorligt, er kvaliteten af planerne gode nok, og hvor meget vil man vise borgerne? København og Frederiksberg har valgt at offentliggøre deres initiativer og har meget gode erfaringer med det. 5 skarpe KOMMUNERNES KLIMATILPASNINGSPLANER SIDE 7 1. Har kommunen udpeget områder, som er i særlig fare for at få vandskader? 2. Vil kommunerne agere på de klimahandlingsplaner, de har udarbejdet? 3. Er der sat penge af på budgettet til at imødegå klimaforandringerne? 4. Hvad har kommunen gjort for at oplyse borgerne om værktøjer, som kan hjælpe før, under og efter skybrud? 5. Hvordan tænker kommunen klimaudfordringerne ind i fremtidige investeringer, herunder infrastruktur og bygninger? Klimatilpasningsplan og risikokortlægning Ældre plan eller ny plan under udarbejdelse/i høring Det er op til kommunalpolitikerne at beslutte og prioritere, hvilke tiltag kommunen vil sætte i værk. Den reelle effekt afgøres af de konkretet beslutninger, der tages på baggrund af klimatilpasningsplanerne. Hertil kommer, at det ofte tager tid at gennemføre større forebyggende projekter. Ingen klimatilpasningsplan Kortet illustrerer, hvor langt kommunerne er med deres klimatilpasningsplaner. Oplysningerne er hentet fra kommunernes hjemmesider i oktober. Der skelnes mellem kommuner, der allerede har udarbejdet klimatilpasningsplaner og risikokortlægning (grønne), kommuner, der er i gang med at udarbejde planer/har planer i høring (gule), og kommuner, der endnu ikke er i gang (røde). Kilde: Forsikring & Pension.
KOMMUNERNES KLIMATILPASNINGSPLANER SIDE 8 >> Kommunernes handlingsplaner er et væsentligt element i forebyggelsen.<< Klik her for at downloade højdemodel I boksen nedbør klik af i bluespot og se, hvor vandet vil ramme. Hvor får kommunen skader ved skybrud? I boksen vandløb klik af i strømningsvejes oplandsstørrelse og se, hvor vandet strømmer hen. Den hydrologiske højdemodel er nu tilgængelig for alle. Den er et centralt værktøj i kommunernes arbejde med deres klimatilpasningsplaner. Højdemodellen kan vise, hvor regnvandet løber på overfladen af jorden. Den kan også udpege områder, som kan være i fare for at blive oversvømmet ved skybrud. Den hydrologiske højdemodel kan zoome ind på større områder, bestemte veje og endda specifikke adresser. Alle kan downloade den hydrologiske højdemodel gratis. Den hydrologiske højdemodel er blevet til i et samarbejde mellem Miljøministeriet og brancheorganisationen Forsikring & Pension. Ovenfor vises et eksempel på den hydrologiske højdemodel for Vanløse i Københavns Kommune. De blå områder viser, hvor vandet vil løbe hen og samle sig. Farven viser, hvor dybe lavningerne er.
Det gør forsikringsbranchen i kampen mod klimaudfordringerne KOMMUNERNES KLIMATILPASNINGSPLANER SIDE 9 Forsikring & Pension har indgået et klimapartnerskab med Miljøministeriet. Partnerskabet sikrer bl.a., at alle kan bruge de hydrologiske kort og se, om deres hus er særligt udsat for vandskader. Det hjælper også kommunerne med deres klimahandlingsplaner. Vi leverer gratis skadesdata til alle kommuner (70 kommuner har sagt ja). Skadesdata kan bidrage med væsentlig viden for kommunerne i deres arbejde med deres klimatilpasningsplaner, da det viser, hvor der er blevet udbetalt erstatning på grund af skybrud. Dermed kan kommunerne fokusere på at forbedre forholdene der, hvor det har størst effekt. Vi udvikler værktøjer, som kan varsle danskerne om dårligt vejr og yde rådgivning, når skaden er sket. Husets VejrAlarm til smartphones giver varsler ved storm og skybrud. Den giver også gode råd før, under og efter skybruddet eller stormen. Forsikringsvejret.dk viser, om der er forsikringsdækning på din ejendom eller i dit område ved storm og skybrud. Du kan også få et SMS-varsel. Læs mere på www.forebyggelse.dk Forsikring & Pension, pressevagt 41 91 91 01 Scan koden og få Husets VejrAlarm
Kriminaliteten er størst i KRIMINALITET ER OGSÅ KOMMUNERNES ANSVAR SIDE 10 Kriminalitet skaber utryghed og er derfor ofte på den landspolitiske dagsorden. Retspolitik, indbrudspakker og bandekriminalitet trækker overskrifter med krav om, at Justitsministeren må på banen. Men har forebyggelse af fx indbrud og hærværk tilstrækkelig kommunalpolitisk fokus? I kommunerne i er kriminaliteten højere end i resten af landet. Det har ingen simpel forklaring, men de store forskelle kommunerne imellem taler for at styrke erfaringsudvekslingen mellem kommunerne for at finde de bedste løsninger. Der er store forskelle i kriminalitetsforekomsterne fra kommune til kommune. Tag eksempelvis to nabokommuner som Vallensbæk og Ishøj. I den ene kommune er forekomsten af indbrud 50 pct. højere, mens hærværk omvendt sker 30 pct. oftere i den anden kommune. Det tyder på, at kommunerne har et medansvar og må kunne udveksle erfaringer. Der er ikke nogen sammenhæng mellem forekomst af indbrud og tilfælde af hærværk. Kommuner med mange indbrud kan have få tilfælde af hærværk og omvendt. Det er altså forskellige problemer, som de enkelte kommuner slås med. I 2012 blev der anmeldt over en halv million forbrydelser til politiet på landsplan. Heraf stod indbrud for hver 10. anmeldelse. Anmeldelser i alt pr. 1.000 indbygger Under middel Middel Over middel ligger betydeligt over landsgennemsnittet med 122 anmeldelser af forbrydelser om året per 1.000 indbyggere. Men tallet dækker over store kommunale forskelle også i hvilken type kriminalitet, der bliver anmeldt. Nogle kommuner har relativt få indbrud, men mere hærværk og omvendt. Kilde: Danmarks Statistik.
KRIMINALITET ER OGSÅ Kriminalitet er også kommunernes ansvar KOMMUNERNES ANSVAR SIDE 11 Der er store kommunale forskelle i forekomsten af indbrud og hærværk. Også mellem nabokommuner. Har forebyggelse af indbrud og hærværk tilstrækkelig kommunalpolitisk fokus? Har de mest indbrudsplagede kommuner tilstrækkelig fokus på problemet? Kan borgerne hjælpes bedre til at forebygge indbrud i deres hjem, og kan landspolitikerne råbes op? Hærværk går ikke kun ud over private boliger, men også kommunens bygninger. Har kommunerne de rigtige og tilstrækkelige værktøjer, fx de rette tilbud til unge? Skal SSP-samarbejdet eller ungdomsklubber blive bedre til at engagere de unge? Der er behov for gode løsninger, fordi forekomsten af kriminalitet i lokalområdet skaber utryghed blandt borgerne. Undersøgelser dokumenterer, at det i sidste ende får borgerne til at flytte. Kommunerne har mange muligheder for at øge trygheden i lokalområderne. >> Kriminalitet i nærområdet påvirker borgernes tryghed.<<
KRIMINALITET ER OGSÅ Flest indbrud i Nordsjælland KOMMUNERNES ANSVAR SIDE 12 Danmark er det mest indbrudsplagede land i EU. De seneste tal fra Eurostat viser, at vi har hele 4-5 gange så mange indbrud per indbygger som vores naboer i Sverige, Norge og Tyskland. I 2012 blev 43.500 danskere ramt af indbrud i deres hjem svarende til 7,8 indbrud per 1.000 indbyggere. I er det 8,3 indbrud per 1.000 indbyggere. Vallensbæk topper sammen med en håndfuld nordsjællandske kommuner listen over de mest indbrudsplagede kommuner i hovedstadsområdet. Der anmeldes mellem 12 og 15 indbrud per 1.000 indbyggere i de mest indbrudsplagede kommuner. Foruden Bornholm sker der færrest indbrud i Tårnby, Frederiksberg og København, hvor der sker mellem 5,5 og 5,8 indbrud per 1.000 indbyggere. Kommunerne med flest indbrud har mere end dobbelt så mange indbrud per indbygger end kommuner som Tårnby, Frederiksberg og København. Indbrud per 1.000 indbyggere, 2012 5 skarpe 1. Har bekæmpelsen af indbrud og hærværk tilstrækkelig kommunalpolitisk fokus? 2. Mange indsatser centraliseres i disse år. Er der også blevet for langt fra borgerne til politiet? 3. Hvad kan man gøre, for at borgerne bliver bedre til at forebygge indbrud i deres hjem? 4. Gør man nok for at få de unge væk fra gaden? 5. Hvordan kan trygheden øges i kommunen? Kilde: Danmarks Statistik.
Hærværk koster 1,7 mia. kr. om året KRIMINALITET ER OGSÅ KOMMUNERNES ANSVAR SIDE 13 I 2012 blev der anmeldt godt 28.000 tilfælde af hærværk på landsplan, svarende til 5 hærværksforbrydelser per 1.000 danskere. Hærværksskader per 1.000 indbyggere 2012 Kommunerne i oplever i snit 5,1 tilfælde af hærværk per 1.000 indbyggere. Tårnby har flest tilfælde af hærværk med 8,3 tilfælde af hærværk per 1.000 indbyggere. Færrest tilfælde af hærværk findes i Hørsholm og Rudersdal. Her anmeldes kun hhv. 2,6 og 3,2 tilfælde af hærværk per 1.000 indbyggere. Hærværk er kostbart. Den seneste offerundersøgelse viser, at der blev begået hærværk for 1,7 mia. kr. i 2011. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er det dog kun omkring 50 pct. af alle hærværksskader, der anmeldes. I Justitsministeriets Ungdomsundersøgelse fra 2006 foretaget blandt alle 7.-9. klasses elever indrømmer knap hver femte unge (18 pct.) at have begået hærværk. Kilde: Danmarks Statistik
KRIMINALITET ER OGSÅ Forsikring & Pension arbejder for KOMMUNERNES ANSVAR SIDE 14 Krav til sikring af døre og vinduer ved nybyggeri. Med sådanne krav har man knækket indbrudskurven i Holland Frivillig certificeringsordning for indbrudssikrede boliger Database over tyvegods, så vi kan gribe ind i hæleriets kredsløb. Læs mere på www.forebyggelse.dk Forsikring & Pension, pressevagt 41 91 91 01