Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Relaterede dokumenter
STRATEGI FOR MUDP

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

NOTAT. J.nr. MST Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

Ren luft til danskerne

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

MUDP handlingsplan for december 2018

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand!

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Kick-off: Status. Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) Formål Handling Hvornår. Handlingsplan / Luftvisionen

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

Introduktion til fyrtårnsprojektet Vandeffektive hospitaler. Anne Marie Jakobsen Specialkonsulent Enheden for klima og ressourcer Region Hovedstaden

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Prioriteringer for 2015

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

4. februar Dansk Miljøteknologi. kan bidrage til at sætte s. Udviklings dviklings- og. emonstrationsprogram rogram (MUDP) verdenskortet

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet

Danmark som grøn vindernation

Ren Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling % % 3 1.2%

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Budskabspinde til ambassadør Friis Arne Petersen ifm. Kina-SMV konference den 14. december i Eigtveds pakhus

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2019.

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Vækst- og udviklingsstrategien

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Veje til vækst i fødevarebranchen

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Ressourcerne slipper op. De globale økosystemer kan tippe. Klimaet forandres negativt

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

Kommissorium for vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Naturstyrelsens arbejde med fremme af dansk vandteknologi. Katrine Rafn Kontorchef Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand, Naturstyrelsen

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.

FREMTIDENS PRODUKTION

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Transkript:

Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise på ressourcer. Og de to kriser hænger uløseligt sammen. Naturressourcerne er den platform vores økonomi og velfærd er bygget på, og som vores fremtidige udvikling skal skabes af. Men platformen er ved at blive undergravet. For flere og flere af de økonomisk afgørende ressourcer kan vi nu på verdensplan se tegn på knaphed. Råstofpriserne stiger, og kendte lagre er begrænsede, når vi fremskriver vores behov efter dagens produktionsmetoder. De stigende og stærkt svingende priser på energi, metaller og fødevarer er med til at destabilisere økonomien, og skaber utryghed for de mennesker, der i forvejen lever på et eksistensminimum. Samtidigt er det stigende ressourceforbrug også en årsag til klimaforandringer, forurening af vandmiljøet, tab af biodiversitet, faldende grundvandsspejl og store affalds- og luftproblemer i mange af verdens megabyer. Ressourcekrisen er også en økologisk krise. Hvis vi skal ud af krisen er vi nødt til at se kriserne i sammenhæng. Ligesom vi er nødt til at se på en samlet løsning. Grøn omstilling skal sikre Danmarks styrkeposition Jeg ved, at miljø-, klima- og ressourcerudfordringerne bliver afgørende udfordringer i fremtiden. Men jeg ser det også som en af de helt store muligheder for at vi i Danmark, ja verden over, kan skabe vækst og sikre meningsfulde jobs. Jeg tror, at vi i Danmark og resten af Europa kan noget, som de ikke kan hverken i de nye vækstlande i Asien eller USA og det er på miljøområdet. Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Her skal vi skabe vækst og arbejdspladser. Og Danmark har allerede styrkepositioner her. Vi har potentiale for at være med til at skabe fremtidens bæredygtige løsninger. Der skal igen fart på den grønne omstilling og udvikling i Danmark. Den har stået stille alt for længe, og vi er i fare for at blive overhalet indenom. Kriserne skaber stort behov for grønne løsninger Det er nu vi skal rykke. Lige nu er der et stort behov for grønne løsninger over hele verden, og behovet vil vokse. Fremskrivninger viser, at hvis alle mennesker i verden i 2050 skal have det samme ressourceforbrug som vi danskere har i dag, vil det indebære en tredobling af verdens samlede ressourceforbrug med tilhørende øget belastning af natur og miljø. Jeg er sikker på, at befolkningerne verden over ikke vil finde sig i de konsekvenser, det vil have i form af luftforurening, klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Det er min klare overbevisning, at Danmark og hele verden har brug for en grøn omstilling. Vi er simpelt hen nødt til at klippe den direkte forbindelse mellem økonomisk vækst og øget forbrug af ressourcer, hvis vi skal ende ud med en bæredygtig vækst. På samme tid skal vi også reducere vores affaldsmængder. Vi skal skabe mere med mindre. Og her har I en helt afgørende rolle at spille ved at udvikle nye, grønne ressourceeffektive miljøteknologiske løsninger. Og så skal vi have dem ud og blive brugt i virkeligheden. Ikke kun for miljøet skyld. Men også fordi der er rigtig mange arbejdspladser at hente i det for os. Regeringen vil understøtte grøn teknologiudvikling I regeringen vil vi gøre vores for at skabe en mere målrettet erhvervs- og miljøpolitik, der blandt andet skal understøtte udviklingen af nye stærke eksportområder blandt andet inden for vand- og luftsektoren. Vi vil udarbejde en strategi, der skal sætte rammerne for en styrkelse af innovationen i de danske virksomheder. Vi vil arbejde for klare mål og intelligent regulering, som gør, at danske virksomheder kan afprøve ny, grøn teknologi på det danske hjemmemarked. Det kan give os et forspring i konkurrencen på eksportmarkeder, når priserne på ressourcerne stiger og når vækstlandene for alvor skal i gang med at investere på miljøområdet. Hvad enten det gælder vandteknologi, grøn bioteknologi, skibsfart eller energiteknologi. Vi skal skabe fyrtårnsprojekter, der præsenterer State of the art grøn teknologi. Herved kan vi skabe global efterspørgsel på grønne danske teknologier Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program I Miljøministeriet satser vi på miljøteknologien. I regeringens finanslov har vi afsat 50 millioner kroner ekstra til et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program, som blandt andet skal give nye grønne jobs. Med etableringen af udviklings- og demonstrationsprogrammet sætter vi fokus på miljøpolitiske potentialer i teknologisk udvikling på områderne: vand og drikkevandsressourcer, kemikalier, affaldsbehandling, luftforurening og bymiljø. Det er en væsentlig del af regeringens samlede satsning på grøn teknologi. Der er slet ingen tvivl om, at vi med miljøteknologien har at gøre med et område, hvor efterspørgslen ikke bare er stor den er også stigende. Miljøteknologi er et af de hurtigst voksende erhvervsområder i verden. Fremtiden Men hvad er det så, netop vi kan bedre end andre? Hvor er det, Danmark har et forspring?

Vi har en mere end fyrre år gammel tradition for at regulere aktivt på miljøet. En tradition, som har givet danske miljøvirksomheder et nationalt marked at lancere og afprøve deres produkter på. Vi har allerede en række, gamle hæderkronede miljøteknologiske virksomheder i Danmark inden for spildevandsrensning, grundvandskortlægning, luftrensning og affaldsbehandling. Men vi har også en række globalt ledende virksomheder inden for områder som skibsfart, fødevareproduktion, energi og køleteknologi. Måske ikke klassiske miljøteknologivirksomheder men de har potentiale for at levere rigtig meget til miljøindsatsen og er allerede i gang. Dem skal vi have med i den grønne omstilling. Lad mig give jer nogle eksempler: Eksempel 1 - luftområdet Vi har i regeringen en intension om, at forbedre luftkvaliteten i de danske byer. Det er ikke rimeligt at borgerne skal indånde partikler og anden forurening, der skader helbredet, hverken i Danmark eller i udlandet. Jeg har hele tiden ment, at den tidligere regerings indsats for renere luft i byerne ikke var ambitiøs nok. Vi kan og skal gå videre både på kort og på lang sigt. Vi vil skærpe de nuværende miljøzoner, så de største byer får større frihed til at etablere renluft-zoner, så de mest forurenende køretøjer forbydes adgang til belastede byområder. Yderligere har regeringen intentioner om en række tiltag, som også vil nedbringe emissionerne og forbedre luftkvaliteten for eksempel NOx-afgiften, kørselsafgift for lastbiler, revision af brændeovnsbekendtgørelsen, trængselsringen med mere. I EU forbereder vi en maraton med fastsættelse af nye nationale lofter for emissionerne samt nye luftkvalitetskrav. Nogle er allerede begyndt at kalde 2013 for Year of Air. Skibsfarten internationalt og omkring Danmark er en stadig større kilde til dårlig luftkvalitet i byerne. Vi har allerede gang i flere tiltag, som skal stramme reguleringen i EU og i den Internationale Maritime Organisation (IMO), men der vil være brug for yderligere stramninger i EU og på internationalt plan. I har her en eminent mulighed for at tage den gule førertrøje på og være med til at udvikle løsninger på luftområdet. Eksempel 2 - vandområdet Et andet eksempel er vandområdet. På verdensplan indtager vand en helt særlig stilling som kritisk ressource. Rent vand er en forudsætning for liv ikke alene for os mennesker, men for alt liv på Jorden. Uden ferskvand kan vi ikke producere fødevarer, for vand indgår i stort set alle led i produktionen, hvad enten det gælder kød, korn eller grøntsager.

På verdensplan bruges op mod 70 procent af verdens ferskvand i landbruget. Vandmangel er en af de væsentligste barrierer for at løse fødevarekrisen det er en væsentlig årsag til sult. Men netop på vandforbrug har vi her i Danmark vist, at det kan lade sig gøre at nedbringe forbruget væsentligt med en fælles indsats. Siden 1980 erne har vi nedbragt vandforbruget med 30 procent. Det er lykkedes, fordi alle med de obligatoriske vandmålere har fået en bevidsthed om, hvor meget vand vi bruger og fordi regningen i sidste ende havner hos os selv. Men vandmålerne har ikke bare nedbragt det samlede vandforbrug, de har også været i stand til at reducere det spild, der opstår i nedslidte vandforsyningsrør. De utætte rør er nemlig skyld i et enormt spild af rent drikkevand over hele verden. Ofte op mod 50 procent. Det vandspild har vi nedbragt til 5 procent i Danmark. Vi er nu blandt de førende i verden på nedbringelse af vandforbruget. Vi skal fortsætte i samme retning, og vi skal forstå at udnytte vores førerposition erhvervsmæssigt. Vandteknologi som eksempel: spildevand Og hvis vi ser ud af vinduet på Københavns Havn, kan vi se et andet godt eksempel på, hvad miljøteknologi kan gøre. For det vi ser, er faktisk rent badevand. Det er meget enestående, at man i en millionby som København kan tage sig en havnedukkert i frokostpausen. Det har krævet, at københavnerne har brugt op mod en milliard kroner på at modernisere byens spildevandssystem, men jeg er sikker på, københavnerne synes, at de penge er givet godt ud. Og samtidig har det skabt en platform for at demonstrere danske kompetencer på spildevandsområdet. EU's vandinitiativ i Kina De store kommende markeder for miljøteknologi er Indien og Kina, og her har Miljøministeriet allerede et tæt samarbejde med miljømyndighederne. Et af de nye internationale initiativer, som den danske regering vil satse på, er EU's vandinitiativ i Kina. Det er et ambitiøst initiativ, som vil kunne styrke den danske profil på vandområdet i Kina og samtidig styrke eksporten af vandmiljøteknologi. EU-indsatsen skal bygge videre på EU - China River Basin Management Programme, hvor Danmark har været meget aktiv især i forhold til grundvand. Her er der masser af muligheder for jer. Vi skal ikke bare satse på at udvikle ny teknologi. Vi skal satse endnu bredere. Vi skal satse på samarbejde og på at udvikle nye partnerskaber på miljøteknologiområdet, som vi blandt andet har på grundvandsområdet og spildevandsområdet. Danske virksomheder er små. Selv de største er kun mellemstore i den globale verden. Derfor er samarbejde en forudsætning, hvis vi skal ud på de internationale markeder.

Afslutning I skal være med til at skubbe os i den rigtige retning i retning af at gøre Danmark til et førende grønt teknologi-laboratorium. Vi skal gennemføre en grøn omstilling. Ikke kun fordi det kan betale sig økonomisk, men også fordi det er vores pligt over for fremtidige generationer at udvikle reelle alternativer til det meget ressourceintensive forbrug, som vi har baseret vores egen velstand på. Jeres virksomheder viser på alle måder, at vi har et spirende og stærkt samarbejde mellem forskningsenheder,