UPDATE 42 VINDMØLLER FRA NYBORG HAVN TIL BJÖRKHÖJDEN. ADP S DYKKERTEAM: Livet under overfladen

Relaterede dokumenter
2012 var et godt år for ADP

BELIGGENHED FORPLIGTER

HavneBladet. Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn Marts ikke mindre end 22 mio. kr. til projektet i starten af 2016.

EFFEKTIV HAVNEDRIFT GIVER RESULTATER TAL OG RESULTATER

RUSTET TIL FREMTIDEN...

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

PORT OF OPPORTUNITIES SÆT KURS MOD FREMTIDEN

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

ØGET LOGISTIKFLOW. til landbrug, industri og danskernes hverdag. Velkommen til Andresen Towers Yara Chemicals når hele Danmark

LOLLAND ERHVERVSHAVNE

ET GODT ÅR I ET var et godt år for ADP. Ikke fordi vi slår omsætningsrekorder

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Hoved- og nøgletal. Ledelsesberetning DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. Årets resultat:

Illumi rigger den digitale logbog til

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: Stilladsudd.: ERFA 1

ShowCase: Epoke Private Cloud

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej Birkerød Telefon

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

power to the sea integrerede elektriske løsninger

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto

P UFFEN. Nyt for medlemmer af Mjk. Puffen - juni 2017

AALBORG HAVN STÆRK PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

HavneBladet. Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn December Flot fremgang i Nakskov Havn

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Lindø. Et stærkt samarbejde mellem Odense Havn og Lindø Industripark. Infrastruktur - Offshore - Vind

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober Nyhedsbrev nr. 1

Etablering af nyt søkabel på tværs af Lillebælt

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

UPDATE ADP I UDVIKLING: FRA KOMMUNAL HAVN TIL NATIONALT LOGISTIKCENTRUM. Massiv investering i stålhåndtering på Fredericia Havn

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Fredericia Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

En tur til det græske øhav.

Aktuel udvikling i dansk turisme

DCH International Eksport af dansk knowhow

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Aktuel udvikling i dansk turisme

Skriftlig beretning Ordinær generalforsamling 29. april 2018

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

AABENRAA HAVN. Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling

NYBORG HAVN. Fremtidens energikilde udskibes fra

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Strategi for Horsens Erhvervshavn

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Bilag B: Transskription af interview med kunde 1 - Morten Bjergen

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

DET GÅR GODT I HVIDOVRE HER ER VORES VEJ VIDERE

DB Schenker Rail Scandinavia

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

E-handelspanel E-handelspanel. Survey blandt DI Handels medlemmer November 2017

E-handelspanelet foråret 2018

Nye færger til nye tider

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Grønt Grenaa forude. Sådan bruges energispareaftalen Fjernvarmen ser i en række artikler nærmere på, DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

UPDATE FRA NYBORG TIL THULE MED ROYAL ARCTIC LINE

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Tilflytterhistorier fra Vejen Kommune

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren

Let at komme videre...

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Notat om trafikudvikling til URS.

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

På mission med Turbine NAVN:

Kort over parkeringsarealer:

Formand, Majbrit Berlau

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Havne, færgelejer og promenader

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

Aktuel udvikling i dansk turisme

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

TØNDER. De Sansers Land BUSINESS. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon:

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Horten. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Transkript:

UPDATE ADP S DYKKERTEAM: Livet under overfladen 42 VINDMØLLER FRA NYBORG HAVN TIL BJÖRKHÖJDEN Fredericia Havn er drejeskive for oversøisk kornudskibning Interview: Kaptajnen går fra borde 15 års udvikling og investering

Marts 2015 LEDER Nye tider Der sker mange nye ting i ADP for tiden. Store og små. På kontorer såvel som på kajer. I dette nummer af Update kan du fx læse om, hvordan korneksporten via Fredericia Havn i kraft af vores 360 graders bagland er vokset i de senere år, og om hvordan vi, med et stort udskibningsprojekt i Nyborg, netop har taget vores nye Ro/Ro-leje og en ny kran i brug. Nu begynder vi for alvor at kunne drage fordel af de mange investeringer, vi har foretaget på Nyborg Havn i de seneste år. Vedligehold og sikring Men alting handler ikke om vækst og nye investeringer. Vi arbejder nemlig også hver dag på at sikre og investere i det bestående. Det indebærer blandt andet at holde vores mange kilometer kaj og havneanlæg opdaterede og i god stand. Det arbejder vores to dykkere Benny og Lars hver dag året rundt målrettet på. Dem og deres state of the art dykkerbil - kan du også møde i dette nummer. Tak for denne gang... Og nu vi er ved nye tider, så bliver det sidste gang, jeg udtaler mig her på lederplads i Update. Efter 15 spændende år i ADP trækker jeg mig om en måneds tid tilbage. Fra ADP og fra arbejdsmarkedet. Den beslutning forklarer jeg nærmere på modsatte side. Min exit giver samtidig anledning til, at vi på siderne 10-12 ser tilbage på de seneste 15 års udvikling og investering - og dvæler lidt ved nogle af højdepunkterne. Her i lederen vil jeg nøjes med at takke for 15 gode år, for sparring og samarbejde og med at ønske god læselyst med dette nummer af Update. Centerhavn 13-17 DK-7000 Fredericia Tel. +45 7921 5000 post@adp-as.dk www.adp-as.com Ansvarshavende redaktør: Jens Peter Peters, adm. direktør Udgives af: Associated Danish Ports A/S Jens Peter Peters Adm. direktør, Associated Danish Ports A/S Foto: Holmgaard Fotografi Associated Danish Ports A/S Thomas Wang A/S Det har været 15 utrolig gode og udfordrende år, hvor jeg har fået lov til at skabe en helt ny virksomhedsprofil Kaptajnen går fra borde 1. maj fratræder ADP s administrerende direktør gennem de sidste 15 år Jens Peter Peters sin stilling. Han efterlader en virksomhed i rivende udvikling og en virksomhed, hvis udvikling han om nogen har tegnet og præget, siden han tiltrådte tilbage i 2000. Han ser her tilbage på sin tid i ADP, sætter ord på den udvikling, virksomheden har været igennem og løfter samtidig sløret for, hvordan man træffer beslutningen om at trække sig tilbage og give plads til andre. Hvorfor stopper du? Jeg har nået en alder, hvor man skal gøre op med sig selv, om det ikke er på tide at lade nye og friske kræfter tage over. Jeg har elsket at være i ADP. Det er en utrolig spændende virksomhed med masser af muligheder - og med en bestyrelse og ejerkreds, som har bakket op omkring nye ideer og tiltag. Men det har været utroligt krævende, og jeg har måttet erkende, at mine kræfter er ved at være opbrugt. Bliver det svært at overlade ansvaret til en anden? Ligesom skibe skifter besætning, tror jeg også, at ADP har godt af at få en ny kaptajn om bord til at holde den satte kurs og få mulighed for at udstikke sin egen. Så nej, det gør jeg med ro i sindet. Hvordan ser du ADP s udvikling i den tid, du har haft ansvaret? Det har været 15 utrolig gode og udfordrende år, hvor jeg har fået lov til at skabe en helt ny virksomhedsprofil - i en branche, jeg faktisk ikke kendte, da jeg sagde ja til jobbet. Det at få lov til at udvikle og forandre en virksomhed, som er så bredt forankret i regionen, og give den en ny identitet, har været fantastisk spændende. Jeg sidder i dag med en fornemmelse af, at vores omdømme som havnevirksomhed er godt forankret hos vore kunder, og at der er meget stor troværdighed om det, vi gør, og derfor også meget respekt omkring vores virksomhed. Dét er en dejlig fornemmelse. Hvad har været de største udfordringer? Over 15 år har der selvfølgelig været nogle stykker. Skattesagen i 2004 sidder fortsat dybt i mig. Det at blive beskyldt for skatteunddragelse havde jeg gerne været foruden også selvom vi vandt sagen. Det gode ved udfordringer er at mærke organisationens opbakning og komme styrket ud på den anden side. Hvad har været de største sejre? Der har været mange, men dem, der betyder mest for mig, har været vores vækst på containermarkedet, som ser ud til at fortsætte, etableringen af den innovative virksomhed Andresen Towers i Nyborg, og senest successen ved vores første rigtigt store krydstogtsanløb i Fredericia. Det var vanvittig stort - ikke kun for ADP men for hele regionen. At få sat fokus på de mange attraktioner, vi har i området, og i ADP at kunne skabe rammerne for skibet, det var for mig en stor sejr. Hvordan ser du ADP s fremtid? Personligt håber jeg, vi får tilført flere havne i de kommende år - det var hele tanken med ADP, selvom den knude foreløbig ikke er bundet op. Jeg er sikker på, at vi kommer til at se et selskab med fortsat vækst både på omsætning og indtjening, og med stor lyst til forsat at investere i de byer, vi er forankret i. Hvad glæder du dig mest til i dit nye liv? Det at sige fra arbejdsmæssigt har ikke været min stærke side, så jeg glæder mig absolut til at få mere tid til mig selv og min familie. Jeg ser også frem til at genbesøge de mange steder, jeg har været arbejdsmæssigt uden at have tid til at være turist. Hvad bliver sværest at undvære? Ingen tvivl om at det bliver de mange dejlige medarbejdere, som jeg har haft fornøjelsen af at være chef for. Både de medarbejdere, som var her, da jeg selv tiltrådte, som har lært mig om vores havne og de forskellige funktioner, og de mange nye sprudlende medarbejdere, jeg har fået om bord og set vokse i organisationen. Og så kommer jeg selvfølgelig til at savne vores flotte udsigt på Centerhavnen. Oplevelsen af at se de store skibe lægge til kaj, se godset blive losset eller lastet og se skibet sejle afsted igen ud i verden, den er lige fantastisk og imponerende hver gang. Det vil jeg savne. Layout, tekst og opsætning: Related 3

42 vindmøller fra Nyborg Havn til Björkhöjden Der er travlhed på havnen i Nyborg for tiden. 42 komplette vindmøller udskibes i løbet af foråret til Björkhöjden-projektet i Sverige. Projektet drager fordel af de mange investeringer, ADP de seneste år har foretaget i Nyborg. Det gælder både ift. opgraderede kajer, nye arealer, øget krankapacitet og et helt nyt Ro/Ro-leje, der netop er taget i brug. Det var blandt andet med tanke på den forventede vækst i antallet af vindmølleudskibninger, at man hos ADP tilbage i 2010 besluttede at investere i en opgradering af Nyborg Havn. - Havnen egner sig glimrende til store anlægsprojekter og har tidligere lagt areal og kajer til adskillige vindmølleudskibninger. Beliggenheden er med sine kun ni sømil fra dybvandsruten i Storebælt og kun 1 km fra motorvej E20 på mange måder ideel. Samtidig ligger havnen et godt stykke uden for byen, hvilket jo også er en væsentlig omstændighed, når vi snakker havnedrift, fortæller Jacob Gerdes, der er driftsdirektør i ADP og overordnet ansvarlig for ADP s tre havne. Investeringerne har foreløbig resulteret i opgradering af kajer, et nyt Ro/Ro-leje, opsætning af en ny og større kran samt etablering af nye kajarealer, så det samlede disponible areal i løbet af 2015 kommer op på 100.000 kvadratmeter. Alt sammen elementer der kommer i spil i det store udskibningsprojekt. Tre hele møller ad gangen Projektet, der officielt afvikles i uge 9-21, omfatter udskibningen af 42 komplette vindmøller til Björkhöjden-projektet i Sverige. Vingerne hentes i Aalborg og nacellen i Brande og køres derfra til Nyborg Havn. Vindmølletårnene produceres af Andresen Towers, der meget belejligt ligger placeret på havnen i Nyborg. Hele transporten håndteres af ét skib, der kan tage tre hele møller af gangen. Det bliver 14 ture frem og tilbage i løbet af den tid, projektet løber. Lastning fra tre sider De nye opgraderinger i Nyborg gør havnen ideel til opgaver af denne type: - De nye faciliteter gør, at vi kan betjene skibet fra tre sider. Vores tre kajer 21, 22 og 23 former tilsammen en 20 meter bred kanal, så der er kajer på tre sider. Kaj 21 er en fuld kaj, kaj 22 er vores Ro/Ro-kaj, og kaj 23 er cirka en halv skibslængde og har et stort og vigtigt bagland med god plads. Her opmagasineres de 42 store naceller opstillet på 100 ton MAFI-vogne, de store vinger, et stort antal anhængere og containere til projektets fuldførelse. Alt sammen materiel, der kræver god plads og optimal håndtering, og det findes i rigt mål på Nyborg Havn, fastslår Jacob Gerdes. Lasten rulles og skånes Ro/Ro-lejet på kaj 22 er helt nyt og tages i brug for første gang ved denne udskibning. Ro/Ro-faciliteterne gør det muligt at rulle materiellet ind på skibet frem for at løfte det. Det betyder, at kun vingerne og nogle enkelte containere løftes om bord på skibet. - Det har ret stor betydning, at man slipper for at løfte på nacellerne. De vejer hver op mod 100 tons og er ekstremt følsomme for skub og stød. Det at rulle dem ind er en langt mere skånsom transportform, og risikoen for at beskadige dem er langt mindre. Det er typisk noget, producenterne er ret glade for, da det er dyrt maskineri, vi håndterer, konstaterer Jacob Gerdes og uddyber: - Samtidig giver denne lastemetode den store fordel, at nacellerne kan rulles ind, samtidig med at vingerne løftes om bord. Det øger effektiviteten en hel del, og det kan i sidste ende måles i kroner og øre, at skibet kan lastes på omkring et døgn. Øget kapacitet også på kran-fronten En anden opgradering, som kommer vindmølleprojektet til gode, er den M6 kran, som kort efter årsskiftet flyttede fra Fredericia til Nyborg Havn. - Før havde vi kun en mindre kran, der kunne løfte 45 tons, så med den nye, der kan løfte op til 100 tons, er vores krankapacitet kraftigt opgraderet, fastslår Jacob Gerdes og understreger, at opstår der senere behov for yderligere krankapacitet, vil ADP matche det behov: - Vi har store ambitioner i Nyborg, og vi skal på alle områder kunne matche kundernes krav til en effektiv håndtering af projektlaster. Projektet her viser, at vi er godt på vej, slutter han. TILTAG PÅ NYBORG HAVN I 2014-2015 Nyt Ro/Ro-leje på kaj 22 Ny kajbelægning og forstøbning på kaj 20 og 21 Opgradering af et 1.200 m 2 stort pakhus klar til udlejning 31.000 m 2 nyt kajnært bagland bag kaj 24 og 25 samlet disponibelt kajareal til projektlast: 100.000 m 2 100 t mobilkran 25 24 Bagland 20 19 22 23 Skib 21 Kranoperation Nyt Ro/Ro-leje 4 5

FODER ELLER ØL Der eksporteres to typer korn ud af Fredericia: Byg og hvede. Hvede går typisk ud som foderhvede og bruges i foderblandinger rundt omkring i verden især i forbindelse med svinebrug. Byg går ud som to kvaliteter. Foderbyg og maltbyg. Hvis vejret har været godt og vækstbetingelserne dermed gode, opnår byggen en kvalitet, hvor den kan bruges til brygning af øl. Fredericia Havn er drejeskive for oversøisk kornudskibning Der har i de senere år været vækst i kornudskibningen via Fredericia Havn. Væksten skyldes dels ændrede forhold i landbruget, dels at en stor del af eksporten i disse år er oversøisk, hvilket kræver store skibe og en god dybgang. Kombinationen af dybvandshavn og Fredericias centrale beliggenhed og 360 graders opland gør, at havnen står godt rustet til at håndtere de stigende mængder korneksport, der forventes i fremtiden. Den danske maltbyghøst i 2014 var god. Vejret var godt, og betingelserne var perfekte, så det blev høsten og kvaliteten også. Det, lagt sammen med at vækstbetingelserne andre steder i verden var knap så gode i 2014, bidrog til at øge korneksporten via Fredericia Havn i efteråret og vinteren. Alene i februar og marts 2015 blev der udskibet godt 100.000 tons korn ud af Fredericia. Fra svine- til kornproduktion De to primære korneksportører fra Fredericia er DLG og Danish Agro, og Jens Toft, der er logistikchef hos sidstnævnte, vurderer, at væksten i korneksporten vil fortsætte. - Op mod 40-60 pct. af indholdet i foderblandinger til svin er korn. Så når grisene forsvinder fra Danmark, og når den danske svineproduktion er faldende i en sådan grad, 6 som den har været i de seneste år, så bliver det korn, de skulle have spist, i overskud sådan helt forenklet. Og det overskud skal sælges til udlandet, fortæller han. - Så længe landmændene producerer den samme mængde korn som hidtil, vil korneksporten vokse i takt med, at svineproduktionen falder. Samtidig er der lige nu snak om, at man politisk vil løsne op for gødningsreglerne. Det vil i givet fald give bedre jorde og dermed også øge kornmængderne, supplerer Klaus G. Andersen, der er adm. direktør i Fredericia Shipping. Udbud og efterspørgsel Danmark har traditionelt set været et stort eksportland, når vi snakker maltbyg. - Det har altid været forholdsvis nemt at komme af med den danske maltbyg, fordi produktet er af høj kvalitet. Men det er helt almindelig udbud og efterspørgsel, der endelig afgør det, fastslår Jens Toft. Hvis man får en dårlig høst i Frankrig, vil de lande, der normalt importerer korn fra Frankrig, kigge andre steder hen fx på Danmark. - For to år siden, havde vi for eksempel en fantastisk eksport til England og Skotland, fordi englænderne det år havde noget af det dårligste maltbyg længe. Så dårligt at de ikke engang kunne bruge det til deres whiskyproduktion. Så det skifter helt utroligt meget fra år til år, forklarer han. Vækst i eksport til oversøiske markeder - Lige nu oplever vi en meget stor afskibningsaktivitet i bådstørrelser over 25.000 tons primært maltbyg og hvede. En stor del af maltbyggen går i retning af Sydamerika, hvor en nedgang i egen høst kombineret med kvalitetsproblemer i Frankrig, hvorfra Sydamerika normalt importerer store mængder maltbyg, betyder, at man kigger i retning af Danmark. Hveden går i retning af Spanien og Sydkorea, hvor man hvert år importerer store mængder foderhvede, fortæller Lars Holm Hansen, der er logistikchef hos den anden store spiller på kornmarkedet, DLG. Og Jens Toft supplerer: - Det handler meget om, hvordan fragtmarkederne ser ud. Forhold som mulighed for billig returfragt kan også spille ind. Vi agerer i en verden, der aldrig er statisk, fordi vi, helt konkret, er så afhængige af vejr og vind dvs. både vores egen vækstsæson i Danmark, men så sandelig også, hvordan andre landes vækstsæson ser ud. Dybden til de helt store skibe Når Fredericia har oplevet så godt et eksportår, som det er tilfældet, handler det således også om, at markedet og efterspørgslen i år passer godt til de forhold, som havnen kan tilbyde. Produktion (mio. kg) 2009 2010 2011 2012 2013 Syddanmark 2.803 2.486 2.326 2.631 2.481 Midtjylland 2.923 2.561 2.659 2.700 2.626 I alt 5.726 5.047 4.985 5.331 5.107 Andel af DK 57 % 58 % 57 % 56 % 56 % Et kæmpe bagland - Når vi taler om de oversøiske transporter, som vi har haft forholdsmæssigt flere af i år, så er det jo kun ganske få danske havne, der kan gøre sig på det marked. Her har Fredericia dybden til at tage de store skibe, der sejler til for eksempel Sydamerika eller Fjernøsten, forklarer Jens Toft. - Distributørerne vælger helst havne med fleksibilitet til både at tage de store skibe til de oversøiske destinationer og de mindre skibe til de nærmere destinationer. Her er Fredericia Havn ideel, fordi vi både har den rigtige vanddybde og kranbestykning til at håndtere alle de store oceangående skibe kombineret med den ideelle geografiske placering med 360 graders opland, pointerer Klaus G. Andersen. Ideel beliggenhed Og netop geografi og beliggenhed har sin store andel af forklaringen: - Når størstedelen af den danske svineproduktion har ligget i Jylland, er det samtidig her, vi nu ser den største nedgang i den animalske produktion og dermed det største kornoverskud. Det skal ideelt set eksporteres ud af de jyske havne, og her ligger Fredericia havn rigtig godt, vurderer Klaus G. Andersen. Som tabellen herover viser, kommer over halvdelen af det danske høstudbytte fra ADP s bagland. - Fredericia ligger ideelt for Fyn, som er storproducent af maltbyg, og for hele Syd- og Sønderjylland ja faktisk også for en stor del af Midtjylland helt op til Aarhus. Så rent geografisk har Fredericia en fordel i forhold til mange andre danske havne, vurderer Jens Toft fra Danish Agro, og konkurrenten fra DLG er enig: - Fredericia er strategisk vigtig for os, fordi vi har en meget stor lagerkapacitet i vores afdeling i Fredericia. Samtidig har vi også et meget stort kornoverskud på Fyn, og så er det jo naturligt at trække en stor del derfra over til Fredericia Havn for at afskibe det. Generelt ligger Fredericia rigtigt godt i forhold til vores afdelinger på både Fyn og i Østog Sydjylland. Samtidig er der her mulighed for at laste de helt store skibe, som stikker de her 10-12 meter. Så væksten ses særligt de år, hvor vi har den store eksport til fjernere destinationer. Her kan det godt betale sig for os at køre lidt længere for at komme til en havn, der kan håndtere de store skibe, fastslår Lars Holm Hansen. 7

v Mød en medarbejder Mød en medarbejder LIVET UNDER OVERFLADEN... UDSTYRET ER I ORDEN Lineholder Søren Rytter holder styr på tingene over vand, når dykkerne er i under vand. ADP har til dato investeret 2 millioner kr. i dykkerbil og udstyr. Dertil kommer ca. 150.000 kr. årligt til drift og vedligehold af udstyr. ADP s dykkerbil er offshore godkendt. Det er et krav, når der skal udføres dyk for Shell på Skanseodden. Offshore-dyk er komplicerede dyk, der blandt andet kræver, at man er fem mand på dykkerholdet (to dykkere, en supervisor, en lineholder og en hjælper). - Uden at prale kan jeg vist godt sige, at vi er det bedst kørende dykkerhold i Danmark. Det siger Søfartsstyrelsen i hvert fald, når de syner vores grej, fortæller Benny Dam, dykker hos ADP. DYKKERTEAMETS PRIMÆRE OPGAVER ER: Inspektion af havneværker Kontrol af katodisk beskyttelse og opsætning af nye anoder Kontrol og inspektion i forbindelse med anlægsarbejder for etablering af nye havnekonstruktioner Inspektion af havnekonstruktioner for skader ved påsejling Oprensning af fremmede effekter herunder bjærgning af køretøjer Benny Dam er erhvervsdykker og har de sidste 11 år været en fast del af ADP s dykkerteam. Teamet, der også består af erhvervsdykker Lars Balleby, har ansvaret for alle opgaver under vand i ADP s havne. Timerne under overfladen bruges blandt andet på at inspicere kajer og havneværker, tjekke at havbunden er fri for større elementer, der kan forstyrre skibstrafikken og vedligeholde de tilsammen mere end seks kilometer kajanlæg. Et dykkerteam består altid af tre mand, fortæller Benny, der har været ansat i ADP i 11 år: To faste dykkere og en lineholder. En af dykkernes faste og mest tidskrævende opgaver er tjek og vedligehold af kajanlæg. Havnespunsen, der adskiller havnebassin og asfaltkaj, består af jern beklædt med zink-anoder, der skal forhindre jernspunsen i at ruste. De skal skiftes ca. hver 10. år, og det giver fast arbejde til dykkerne: - Anoderne sidder med ca. to meters mellemrum og på hver tredje spuns, så det bliver en hel del, når vi skal vedligeholde ca. fem kilometer kaj i Fredericia/Middelfart og ca. 1.500 meter i Nyborg, fortæller Benny om arbejdet, der foregår på alt mellem en halv og helt ned til 15 meters dybde. Op til 120 dage under vand Årligt ligger antallet af dykkerdage på mellem 60 og 80, men i år med store anlægsarbejder er tallet nærmere 120. - Vi arbejder meget sammen med ingeniørerne, der har tegningerne og planerne for, hvad der skal ske. Det kan også være i forbindelse med byggeri på havnen, hvor der skal etableres rør og ledninger ud gennem spunsen. Så sætter vi os ned sammen og planlægger arbejdet ud fra ingeniørens ønsker og vores erfaringer om, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre, forklarer Benny, der også bruger en del tid på såkaldte inspektionsdykninger, hvor kajanlæggene skal tilses: - Det kan fx være ved afleveringsmøder, hvor vi skal tjekke, at alt er okay, at der ikke er kommet buler i kajen, eller at noget ligger i vejen på havbunden osv. Vi har så kameraer med ned, så vi kan filme kaj- og bundforhold. Det kan også foregå live, hvor ingeniøren sidder i dykkerbilen og følger med på skærmene. Der kan han dirigere os rundt under vandet og fortælle, hvad han gerne vil se, og om der er noget, der skal rapporteres eller fjernes. På den måde kan ingeniøren efterfølgende på byggemøder fortælle ret præcist, hvordan havbunden ser ud lige nu, om der ligger store sten eller jern, hvor meget det fylder, og hvor langt det rager op, så vi kan sikre, at det ikke er til fare for vores skibstransport. Hul på kajen? Opgaverne er som regel planlagte, men det sker også, at Benny og Lars kaldes ud på såkaldte akutopgaver. Det kan være, hvis et skib har fået noget i skruen, som dykkerne skal ned og kigge på, eller hvis et skib har påsejlet kajen. I sidstnævnte tilfælde er en hurtig aktion påkrævet. - Ved påsejlinger er det vigtigt, at vi hurtigt kommer i vandet og får undersøgt, om der er gået hul i jernspunsen. Er der det, går det nemlig hurtigt for sandet bag jernspunsen at løbe ud i havnebassinet. Det kan være ekstremt farligt, fordi man ikke kan se det på belægningen oppe på kajen. Overfladen kan godt holde sig fin, men kommer der en tung kran eller truck kørende, kollapser asfalten, og køretøjet vælter. Det kan gå helt galt. Så det er ret vigtigt, at vi hurtigt kommer ned og konstaterer, at alt er okay eller får spærret kajen af og igangsat en udbedring, forklarer Benny. Blandt de lidt mere specielle opgaver hører også bjærgning af køretøjer i havnebassinet. - Der bliver kørt cirka én bil i havnen om året heldigvis oftest uden passagerer. En enkelt gang fandt vi ved en tilfældighed en hel lastbil, som var blevet stjålet og derefter kørt i havnen. Det kan være svært at holde fast Benny er fast dykker i Nyborg og Lars i Fredericia. På dykkerdagene mødes de tidligt om morgenen, og så er de i vandet på skift. Proceduren er den samme i alle ADP s havne, men forholdene varierer dog en del. Dels er der ikke er så dybt i Nyborg, dels er vandet i Fredericia meget strømfyldt: - Nogle gange kommer vi i vandet og opdager så, at vi den dag slet ikke kan holde os fast. I Nyborg er det anderledes. Det er en fjord, så der er mindre strøm, til gengæld er der en langt dårligere sigtbarhed end i Fredericia, fordi der ikke er gennemstrømning eller udskiftning af vandet. På en god dag har vi to meter sigt, og når et skib ligger til kaj, er vandet mere eller mindre uklart en halv dag efter. De forhold har vi kun enkelte dage om sommeren i Fredericia, ellers har vi normalt ca. 10 meters sigtbarhed. Hårdt for fysikken Benny elsker at dykke. Han er sportsdykker i sin fritid og dykker blandt andet omkring gamle skibsvrag i hele Danmark. Men han er klar over, at det at dykke har en udløbsdato. - Det er fysisk hårdt at dykke, og alt er hårdere under vand, både at bevæge sig, at slå med en hammer osv. Derfor begyndte jeg for et par år siden at blive lært op, så jeg kan betjene kranerne på havnen. Jeg har tidligere kørt kran i 11 år i et lastbilfirma i Odense, så jeg har alle certifikaterne, og i dag fungerer jeg som reservekranfører. Den dag jeg ikke længere kan holde til at dykke, kan jeg forhåbentlig rykke i kranen på fuld tid, slutter Benny. 8 9

v 2003: Kaj 42 hovedrenoveres 15 års udvikling og investering ADP køber Middelfart Havn Middelfart Havn bliver en del af ADP for sammen med Fredericia Havn at danne grundlag for øget kapacitet for kunderne i Syddanmark og på Fyn og dermed skabe øget vækst. En investering på ca. 60 mio. kr. over tid. På Fredericia Havn investeres der i endnu en mobilkran til ca. 16 mio. kr. og dermed øges kapaciteten for at optimere effektiviteten i forbindelse med især større bulk-operationer. Hal 35 og 36 opføres Fredericia Havn er et vigtigt omdrejningspunkt for agribulk branchen, da vanddybden på 15 m vand gør det muligt for de største bulkcarriers at lægge til. Derfor investerer ADP ca. 15 mio. kr. i lagerkapacitet i form af moderne haller designet specielt til agribulk. Hallerne har været udlejet siden opførelsen og er i dag en integreret del af agribulk-logistikken i Region Syddanmark. Ny mobilkran indkøbes ADP investerer ca. 20 mio. kr. i en ny mobilkran på Fredericia Havn og opgraderer dermed i forhold til containertrafikken, som for alvor er begyndt at tage fart. Fredericia Lystbådehavn renoveres ADP investerer 30 mio. i opgradering af lystbådehavnen, som derefter fremstår topmoderne. I dag ejer og driver ADP lystbådehavnen, der er et stort aktiv for hele kommunen. ADP køber areal ved Holstensvej For at få større bagarealer køber ADP 50.000 kvadratmeter omkring Holstensvej. ADP omlægger vejforholdene, så byens indfaldsveje optimeres. Den samlede investering bliver på ca. 60 mio. kr. over tid. ADP investerer i grøn mobilkran I takt med at containervæksten fortsætter, investerer ADP i miljørigtig krankapacitet med en mobilkran til ca. 22 mio. kr. 2004 Hal 35 og 36 opføres til agribulk Avernakke-kajen renoveres (Nyborg Havn) For at imødegå en forventet øget omsætning på flydende produkter via havnen i Nyborg, og dermed skabe rammerne for, at vores kunde kan skabe vækst, opgraderer vi kajanlægget på Avernakke-kajen i Nyborg. Opgraderingen sker, mens kajen er i drift. Investeringen er på ca. 10 mio. kr. i alt og giver fra dag ét fortsat vækst på forretningsområdet. ADP køber jorden til Danmarks Multimodale Transportcenter i Taulov Fredericia har med sin placering midt i Danmark som knudepunkt for godstransport, motorvejstrafik og havnelogistik potentiale til at blive Danmarks nye logistiske centrum. ADP får 1. juli 2014 skøde på på en 200.000 kvadratmeter stor byggeklar grund og option på yderligere 500.000 kvadratmeter i Taulov, tæt ved Fredericia, til etablering af DMTC. Den langsigtede investering forventes at blive på omkring 300 mio. kr. 2000 2002 2003 2004 2005 2007 2008 2010 2010 2011 2011 2012 2013 2014 2014 2014 ADP A/S dannes Associated Danish Ports A/S består ved dannelsen af Fredericia og Nyborg havne. Krankapaciteten i Fredericia opgraderes med indkøb af en mobilkran til ca. 18 mio. kr. Kaj 42 hovedrenoveres Fredericia Havn fungerer som udskibningshavn for Danmarks råolie og indgår dermed som betydningsfuld faktor for nationale investeringer og tusindvis af arbejdspladser. I perioden 2003-2005 investerer ADP ca. 40 mio. kr. i et udfordrende projekt, hvor innovative ingeniørløsninger gør det muligt at udskibe råolien, mens renoveringsarbejdet pågår. Vesthavnen opgraderes Tung projektlast bliver en stadig vigtigere del af omsætningen, og arealer på Vesthavnen i Fredericia er oplagt for denne godstype, der kræver gode tilkørselsforhold, store frie arealer og god bæreevne. Som led i arealdisponeringsplanen for Fredericia Havn muliggør en løbende renovering af Vesthavns-arealerne vækst for både projektlast og Ro/Ro-last. En samlet investering på ca. 20 mio. kr. Fredericia Havn fejrer 200 års jubilæum En havn skal udvikle sig i harmoni med sin by. Derfor fejres havnens 200 års jubilæum sammen med borgerne i Fredericia. Hen over sommeren markeres jubilæet med en række events både på havnens område og i byen, hvor borgere i alle aldersgrupper deltager. Kaj 24 bygges (Nyborg Havn) Etableringen af kaj 24 på Nyborg Havn skaber 500 meter sammenhængende kaj i Nyborg - med 11 m dybt vand, og havnen har dermed kapacitet til at håndtere store projektlaster. Blandt andet udskibes vindmøller til flere havvindmølleparker efterfølgende via Nyborg. Den samlede investering er på ca. 15 mio. kr. Kaj 19 bygges Fra 2007 til 2011 stiger containeromsætningen via Fredericia Havn med 175 pct. For at sikre fortsatte vækstmuligheder bygger ADP i 2011 kaj 19 ud til 15 m vand en investering på ca. 110 mio. kr. Containeromsætningen har siden fortsat vækstraten. Administrationen i Fredericia flytter ADP har en tæt dialog med kunderne og oplever sigende mødeaktivietet, og det øger behovet for bedre og tidsvarende møderammer. Også medarbejdernes rammer skal optimeres, og i juli flytter administrationen derfor ned på Centerhavnen til Danmarks bedste udsigt i en eksisterende bygning, der moderniseres. En investering på ca. 5 mio. kr. Det første krydstogtskib anløber Fredericia ADP har kajerne, Fredericia by har historien og Region Syddanmark har attraktionerne, der gør området særdeles attraktivt for krydstogtrederier og -gæster. Krydstogt blev et selvstændigt forretningsområde for ADP i 2012, og allerede i august 2014 anløber det første krydstogtskib med 2.002 gæster. I 2015 anløber fem skibe. 10 11

2005 > Vesthavnen opgraderes 2003: Kaj 42 hovedrenoveres 2008 Fredericia Havn fejrer 200 års jubilæum 2010 Fredericia Lystbådehavn renoveres 2011 Kaj 19 bygges 2012 ADP investerer i grøn mobilkran 2014 Det første krydstogtskib anløber Fredericia 2014 ADP køber jorden til Danmarks Multimodale Transportcenter i Taulov 2014 Avernakke-kajen renoveres (Nyborg Havn)