Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret Problemløsning ved Afdelingen for Psykiatri på Massachusetts General Hospital. Om metoden har han skrevet to bøger: Det Eksplosive Barn er en generel indføring i Samarbejdsbaseret Problemløsning og især målrettet forældre og pædagoger. Fortabt i Skolen giver lærere og pædagoger konkrete værktøjer i hverdagen. Han har desuden skrevet en lang række indlæg, kapitler og videnskabelige artikler om effekten af Samarbejdsbaseret Problemløsning, diagnosticering og behandling af børn og unge med adfærdsmæssige problemer, stress blandt lærere og hvordan lærer-elev-forholdet fungerer bedst. Ross W. Greene anvendes ofte som konsulent ved almindelige skoler og specialskoler, psykiatriske afdelinger, bofællesskaber, ungdomsinstitutioner og ungdomsfængsler. Han giver forelæsninger over hele verden. af Mette Purup Lærer på Lystrup Skole 2011
Indhold 1. Præsentation af Lystrup skole 2. Historien bag at vi nåede til Plan B 3. Grundantagelser 4. Indhold i Samarbejdsorienteret problemløsning 5. Skema over Triggere og uløste problemer 6. Tre voksenreaktioner på eksplosioner: Plan A, Plan B, Plan C 7. De tre trin i Plan B samtalen 8. Forarbejde til Plan B 9. Instruktion til Plan B Spørgsmål Tid
Lystrup Skole Forstadsskole fra 1974 bygget i ét plan Har 0.-9. kl. på 3-4 spor Godt 600 elever fordelt i 5 huse Modtager desuden elever fra Ellekærskolens distrikt 594 Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger Sammensætningen af beboere i Lystrup svarer godt og vel til landsgennemsnittet
De udfordrende/udfordrede børn på Lystrup skole Projekt ELLY - relationspædagogik Handleplaner - redskab Værdi-grundlag synlighed Ny pædagogisk leder anerkendende pædagogik Inge Brink Nielsen formidler af Samarbejdsbaseret Problemløsning
Handleplan Barnets navn Tid Deltagende personale Pædagoger, lærere, AKT, Ledelse og PPR Ansvarlig tovholder Ledelseskontaktperson STATUS: Generel indledning Vejledende hjælpespørgsmål: Barnets resurser? Barnet fagligt? Barnet motorisk? Barnet sprogligt? Barnets vanskeligheder? Barnets reaktioner på krav? På hvilken måde fungerer barnets kommunikation? Barnets relationer til jævnaldrende børn? Barnets relationer til voksne? Ordlyd fra Socialforvaltningens 50 undersøgelse kan ses som inspiration på side 2 Opkridtning af banen. Tanker og ideer til forløbet
MÅL: Hvad vil vi? Hvad skal være opnået efter projektet/emnet/temaet? TEGN: Det er vellykket, når... Hvordan kan den ideelle tilstand/situation inden for det valgte område beskrives? HANDLINGSPLAN: Undervisning SFO AKT Hjemmet Barn Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår?
EVALUERING: Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke evalueringsværktøjer skal der bruges? Hvem skal evaluere? Hvornår evaluerer vi? Hvordan skal evalueringen evt. formidles? MØDER: Oversigt over afholdte møder. Til inspiration under STATUS. Ordlyd fra 50 udtalelse: Elevens adfærd og udvikling. Helhedsindtryk. Har der været ændringer i elevens udvikling og sociale situation i den tid skolen har haft kendskab til eleven. Elevens oplevelse af sig selv (selvværd). Er eleven alderssvarende. Familie forhold. Forældresamspil. Forældrenes beskæftigelse/forsørgelse. Boligforhold. Forældresamarbejde. Skoleforhold. Elevens faglige standpunkt. Opmærksomheds- og koncentrationsevne. Stabilt fremmøde. Sundhedsforhold. Grov motorisk udvikling. Fin motorisk udvikling. Psykisk tilstand. Venskaber og fritidsforhold. Elevens social- og følelsesmæssige udvikling herunder elevens samspil med kammerater og voksne i skolen. Familiens netværk. Jeres kendskab til familiens private netværk. Jeres kendskab til familiens offentlige netværk. Andre relevante forhold. Giver elevens udvikling anledning til bekymring. Hvad har skolen gjort for at imødegå en evt. bekymring for eleven. Hvorledes forholder forældrene sig til en evt. bekymring for eleven. Er eleven henvist til f.eks. PPR eller anden samarbejdspartnere.
Grundantagelser /værdigrundlag/grundholdning til børn Børn med sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige Børn gør det rigtige, hvis de kan Children do well if they can (Ross Greene) udfordringer mangler vigtige kognitive færdigheder. Find ud af, hvilke kognitive færdigheder barnet mangler, så ved du, hvilke kognitive færdigheder du skal lære barnet. Metoden er ikke så optaget af at stille diagnoser, for vi skal jo rumme børnene uanset hvad! Hvornår finder udfordrende adfærd oftest sted? Når de krav, man stiller til et barn, overstiger barnets evne til at reagere hensigtsmæssigt.
Hvad nu hvis grundantagelsen er: Børn gør det rigtige, hvis de vil Så siger vi typisk : Hun vil bare have opmærksomhed det vil alle. Hun mangler evner til at søge opmærksomhed på den hensigtsmæssige måde. Han vil altid have sin vilje det vil alle. At få sin vilje hensigtsmæssigt kræver færdigheder Hun manipulerer med os disse børn er mindst i stand til at være manipulerende. Det kræver forudseenhed, planlægning, impulskontrol og organisering. Han er ikke motiveret Hvorfor skulle et barn ikke ønske at gøre det rigtige? Hun har en forkert indstilling er sikkert blevet misforstået i mange år Han er psykisk syg Han har livsproblemer og skal have hjælp til at håndtere livet uanset hvilken diagnose, der er stillet. Hendes søster var lige sådan ligger det i generne? Forældrene har opdraget ham dårligt udfordrende børn har ofte velopdragne søskende Disse klicheer er udbredte forklaringer og leder os i en blindgyde, som bliver en undskyldning for ikke at gøre noget. Den voksne vil alene opfatte barnet som problemet og skubber det fra sig.
Velkendt tilgang til udfordrende børn Tilgang med samarbejdsbaseret problemløsning Børn gør det rigtige, hvis de vil Børn gør det rigtige, hvis de kan Børns udfordrende adfærd er opmærksomhedssøgende og beregnet på, at tvinge den voksne til at give efter Målet er at få børn til at rette sig efter de voksnes anvisninger Redskabet er belønning og straf Fokus: At forholde sig til adfærden efter den er forekommet Børns udfordrende adfærd er et resultat af indlæringsvanskeligheder med hensyn til fleksibilitet, tilpasningsevne og frustrationstolerance Målet er at lære børn de kognitive og følelsesmæssige færdigheder, de mangler Redskabet er Plan B samtaler, hvor den voksne og barnet lærer at arbejde hen imod gensidigt tilfredsstillende løsninger af den udfordrende adfærd Fokus: At forholde sig til at løse og forebygge problemer før de forekommer
Indhold i samarbejdsbaseret problemløsning At besvare spørgsmålet: Hvilke manglende tænkeevner og hvilke uløste problemer er baggrunden for den udfordrende adfærd? At blive klar over at jeg som voksne har valgmuligheder for, hvordan jeg reagerer på adfærden, og hvad jeg kan forvente at opnå med hver af de valgmuligheder. At gennemføre en Plan B med succes.
Situationsanalyse Situationer med udfordrende adfærd giver oplysninger om: Triggere fx bestemte skoleopgaver, frikvarterer, bestemte klassekammeraters konfrontationer osv. Manglende færdigheder fx. ved overgange, udholdenhed, flere tanker og ideer på én gang, er impulsiv, afvigelser fra plan osv. Indsigt i triggere og manglende færdigheder gør, at udfordrende adfærd bliver meget let at forudse! Triggere er: Situationer og relationer som udløser den eksplosive adfærd.
Tre voksenreaktioner på eksplosiv adfærd Plan A Plan B Plan C Du skal Er du fordi du? Det er ok Du må ikke Jeg er fordi jeg med mig 1,2,3 (Tavs accept) -at sætte sig igennem -at sætte sig sammen -midlertidig -enten/eller -både/og afkald på -vrede, skam, skyld -samarbejde/partnerskab mine behov -krav, forbud -holdbare løsninger -behold fokus -straf, belønning -gensidig respekt og koncentrer -rigtig/forkert -accept, empati kræfterne på -godt/skidt -anerkendelse en valgt indsats Plan A Plan B Plan C At forfølge egne værdier x x At undgå eksplosioner x x At lære barnet færdigheder At skabe holdbare løsninger x x
1.Empati De tre trin i Plan B Empati Definer problemet Invitation - Reflekter barnet følelser og behov med ord, så barnet føler sig hørt og forstået så du siger at - Hjælp barnet med at sætte ord på sin bekymring eller behov i situationen og lad barnet forstå, at dets behov er betydningsfulde for mig Jeg har lagt mærke til at Hvad sker der?/hvad er der i vejen? (Neutralt!) Empati skal sikre: at barnet (og den voksne) bevarer roen at barnets interesser kommer på bordet at barnet tør åbne munden og sige, hvad der er i vejen at den voksne lytter og får forståelse Pas på med overfladisk empati, for det kan give overfladiske/ ingen løsninger.
2.Definer problemet Den voksne kommer nu på banen med sit anliggende eller behov. Dette trin er betydningsfuldt, fordi definitionen på et problem er, at der foreligger to parters anliggender, som der ønskes en fælles løsning på. Hvis der kun et ét anliggende på bordet og det er den voksnes er der tale om Plan A. Hvis der kun er tale om barnets anliggende er det Plan C. Det er af stor betydning, at begge parters anliggender er klart definerede, for at der kan findes en løsning. Den voksne kan fx formulere sit anliggende sådan: Jeg er bekymret for om Det er vigtigt for mig, at Jeg vil gerne være sikker på at Jeg sætter stor pris på Jeg vil gerne kunne
3. Invitation Nu opfordres barnet til at deltage i en fælles brain storm med ideer, som kan løse problemet for begge parter. Det kunne lyde sådan: Lad os finde ud af, hvordan vi kan løse problemet Lad os se, hvad vi kan finde på Har du nogle ideer? Nå, men jeg har et par stykker, har du lyst til at høre? Hvis barnet bliver træt eller man selv kører fast, er det vigtigt at aftale et nyt møde, så begge parter kan blive friske og få tid til at gennemtænke problemløsningen. Måske har den voksne brug for hjælp hos en kollega?!
Situationsanalyse For-arbejde til Plan B Se nu på listen over triggere og uløste problemer. Hvilke vil du/teamet give første prioritet og dermed starte med at træne og løse problemer på? Vælg en konkret situation hvor den prioriterede trigger eller det uløste problem udløste en eksplosiv situation: Hvad udløste barnets eksplosion? Hvad skete der? Hvad sagde barnet? Din egen reaktion (Hvilken plan var det?): Hvad sagde og gjorde du?
Instruktion til Plan B samtale 1. Empati og beroligelse af barnet formuler din observation Hold det neutralt Jeg har lagt mærke til Hvad er der i vejen? Bliv ved med at spørge: (hvem, hvad, hvor, hvornår ) Jeg gætter på, at du gerne vil Er det rigtigt forstået? 2. Definer problemet Det er vigtigt for mig Det er min holdning 3. Invitation brug ord som signalerer fælleskab Jeg tænker på, om der findes en måde Mon Vil du være med til at? Opsummer de to parters interesser med ord, der ligger tæt op ad dem, der var indhold i de første to trin Er løsningen realistisk og ok for begge parter? Aftal at vende tilbage til Plan B, hvis løsningen ikke holder