DET SKAL GIVE MENING, HVIS VI SKAL FLYTTE OS Af Sandra Greve, Lektor, ErhvervsAkademiet Lillebælt og Henrik Schalech, Senior LCI Consultant, LEGO System A/S Sensemaking sker, når der skabes forbindelse mellem en ramme og en ledetråd! Hvad betyder det? Hvad er sensemaking? Det må være noget med, tænker vi. Når vi skal forstå noget vanskeligt, kan det nogle gange give god mening også at se på hvad det modsatte er. Det modsatte af sensemaking er strangemaking. Hvis vi vil ændre noget, stort som småt, så kræver det, at vi finder mening på en ny måde. Disse nye indsigter vil føre til en ændring i adfærd og dermed resultat. Det er f.eks. her innovation opstår. Når noget nyt bliver sat i anvendelse og skaber en (mer)værdi. Sensemaking er det nødvendige brændstof i forandringer. Figur 1: Illustration fra Humantific. www.humantific.com Strangemaking er den kognitive mekanisme, der er på spil, når noget tilsyneladende enkelt og forståeligt bliver gjort meget komplekst. Noget, som vi troede, vi forstod, ændrer sig eller bliver præsenteret på en ny måde. Dette gør, at vi ikke længere forstår det. Det er især noget, som blandt andre filosoffer er gode til. Sensemaking er derimod den mekanisme, hvor noget komplekst kommer til at fremstå mere klart. Kompleksiteten er der stadig, men det er nu nemmere at forstå. Sensemaking er grundlaget for al udvikling. Vi må forstå for at kunne handle på det. Især, hvis vi skal kunne handle selvstændigt på længere sigt. Figur 2: Illustration fra Humantific. www.humantific.com Det skal altså give mening, hvis vi skal flytte os. I denne artikel beskrives derfor sensemaking-begrebet og de syv grundlæggende egenskaber. Desuden beskrives fundamentet de tre byggesten for sensemaking, samt en række typiske blokeringer, der kan bremse eller vanskeliggøre sensemaking-processen. Ønsker du at vide mere om sensemaking og om ophavsmanden Karl E. Weick, vil vi henvise til den eneste danske bog, der samtidig giver en god forståelse og et godt overblik over hele Weicks forfatterskab og univers: Meningsskabelse, organisering og ledelse 1. 1 Hammer, S. & Høpner, J.(2014): Meningsskabelse, organisering og ledelse en introduktion til Weicks univers, Samfundslitteratur. 01
SENSEMAKING BETYDER MENINGSSKABELSE Skabelse af mening handler om at give det nye og ukendte mening, dvs. at skabe en fortolkning og at placere denne fortolkning i en sammenhæng, som vi kender og forstår. Meningsskabelse er dog ikke det samme som at have en mening. Behovet for skabelse af ny mening opstår, når den eksisterende mening bliver forstyrret, afbrudt eller hvis der opstår usikkerhed eller flertydighed. Så snart tidligere forståelser ikke længere giver mening, startes sensemaking-processen. Det vil sige, at det er i situationer, hvor der stilles spørgsmålstegn ved det, der tages for givet, at behovet for sensemaking opstår. Når vi bliver forstyrret. Forstyrrelser kan være både i forhold til noget, der ikke var ventet og i forhold til noget, der var forventet, men som alligevel ikke skete. I begge situationer bliver den igangværende kognitive aktivitet afbrudt, og en ny situation skal håndteres. SENSEMAKING OG DE SYV EGENSKABER Sensemaking-processen består af syv grundlæggende egenskaber. Syv psykologiske mekanismer, der hjælper med at organisere sanseindtryk. 1. Sensemaking sker med udgangspunkt i identitet Sensemaking starter altid med en sensemaker, altså den person, der skaber mening. Sensemakeren har mulighed for at påvirke og skabe sin egen identitet og herved syn på verden. Eksempel: Vi fortæller forskellige versioner af historier om os selv, afhængig af relationen, positionen og perspektivet. Disse fortællinger er med til at forme vores identitet. Sensemaking er den proces, hvor vores hjerne organiserer det nye og ukendte, den møder. Vi organiserer ved at udvælge de indtryk (ledetråde), der passer til det vi har med os i rygsækken af viden og erfaring (forståelsesramme). Når de udvalgte ledetråde bliver placeret på den rette hylde (kategori) i vores hjerne, er der skabt sensemaking. Sensemaking er en to-vejsproces, hvor mennesker skaber, hvad de fortolker, samtidig med at de fortolker det, de skaber. Eksempel: Lederen har indkaldt en medarbejder til en samtale, fordi medarbejderen er mødt for sent på arbejde flere gange. Lederen har planlagt at fortælle medarbejderen, at dette er uacceptabelt og omgående må stoppe. Da lederen påtaler det, kommer det frem, at medarbejderen oplever en dårlig stemning på jobbet og føler sig mobbet. Lederen har mødt noget uventet, og vil derfor vælge en anden taktik end den først planlagte. Det står nu pludseligt klart for lederen, hvad der er årsagen til, at medarbejderen kommer for sent. Der er skabt ny mening, og dermed nye muligheder for at handle. Vi har altså flere variationer af vores identitet, der er afhængige af relationen. Alt efter hvordan vi opfatter os selv, så ændres vores opfattelse af omgivelserne også. Hvis vi agerer i en professionel sammenhæng, har vi fokus på noget andet, end hvis vi agerer i en privat sammenhæng. Vores identitet og de faktorer, der har formet vores liv, har stor indflydelse på, hvordan vi fortolker en begivenhed. Identitet har altså ingen fast form, hverken over tid eller i forhold til steder. Der kan således heller ikke dannes nogen mening før diskussionen begynder: Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker, før jeg hører, hvad jeg siger (Weick, 1995:12) Sensemaking sker altid i relation til nogen eller noget, os selv eller andre. Når vi f.eks. præsenterer os selv over for andre, overvejer vi naturligt, hvad de skal vide, og hvad der er interessant og relevant i den konkrete situation. 02
2. Sensemaking sker retrospektivt Vi bruger fortiden til at fortolke nutiden, for vi er ikke i stand til at forstå det, der sker i nuet, før det er sket. Fortiden bliver derfor konstrueret på baggrund af den viden, der er kendt i nutiden. Eksempel: Det er først i det øjeblik, at vi træffer en beslutning om valg og prioriteringer og især, når vi siger det højt, at vi ved, hvad der i virkeligheden er vigtigst for os. Vi kan også her typisk mærke i maven, om det er den rigtige prioritering. For at give mening til det nuværende, sammenligner vi det vi møder, med det vi kender fra tidligere. Vi overvejer og betragter tidligere samtaler, artefakter og hændelser og forsøger at skabe mening. Meningen skabes således på baggrund af en erindring frem for fakta. Mening er ikke noget, der er vedhæftet en særlig begivenhed. Meningen er derimod i den opmærksomhed, der er rettet mod begivenheden (Weick, 1995:26) Eksempel: Når vi handler med henblik på at besvare disse to spørgsmål, får vores handling medindflydelse på svaret, da tanker, følelser og handlinger påvirker indbyrdes: Hvad sker der? (Vi leder efter en forståelse) Hvad gør jeg? (Vi leder efter en passende handling) Vi er altså medskabere af vores egen virkelighed, og dette afgør vores handlinger. Det handler dog ikke kun om at reagere på sine omgivelser, da reaktionen ligeledes vil påvirke omgivelserne, således at både omgivelserne og os selv vil være ændret. Intet bliver nogensinde det samme som før. Vi er hverken mester eller slave af vores miljø (Weick, 1995:32) Ændringen begynder allerede før mødet, da forventningen om mødet i sig selv medfører en ændring i forståelse af den anden, og derfor er det ikke muligt at afgøre, hvornår forståelsen blev forandret. 4. Sensemaking sker i en social sammenhæng Den retrospektive sensemaking er derfor ikke et spørgsmål om mening eller ikke mening, men et spørgsmål om kobling af mange forskellige sæt af meninger. Når sensemakingen forstyrres af nye påvirkninger eller indtryk, vil vi miste meningen, og vores fokus vil gradvist ændres. 3. Sensemaking sker gennem skabelse i handling Sensemakeren skaber miljøet og miljøet skaber sensemakeren. I det perspektiv, kan vi aldrig være helt neutrale eller objektive. Vi er altid i relation til andre, enten fysisk eller mentalt. Vi overvejer naturligt, hvordan andre ville reagere, hvis vi handlede på en bestemt måde, ligesom vi ser på og påvirkes af, hvordan andre reagerer på det, der sker. Eksempel: I hjemmeplejen kan der mellem ledere og medarbejdere være en fælles forståelse af, at borgerne skal have et bad to gange om ugen, og dette giver mening for den enkelte, for dette er allerede fælles accepteret... (fortsættes) 03
... Nu sker der en rationalisering, der indebærer at der kun tilbydes et enkelt bad pr. uge. Lederne støtter op om dette, men medarbejderne stiller sig uforstående over for den. Vi vil i første omgang høre udsagn fra medarbejderne som: Det giver ikke mening. Måske kan det med tiden give ny mening, hvis lederne forklarer hvorfor, samt, hvis en eller flere af medarbejderne begynder at finde mening i det og dele denne mening med de andre. Eksempel: Overenskomstforhandlinger tager ofte lang tid, og ofte hører man at: Det er småting, der adskiller parterne. Det man skal være opmærksom på her er, at de involverede parter hele tiden møder nye input, og hele tiden udvælger nye ledetråde for at skabe mening. Hver gang de udsættes for nye krav eller forslag, træder sensemaking i kraft, og først når de kan relatere forslaget til noget meningsfuldt kan det accepteres. Sensemaking er såvel en individuel som en social aktivitet, hvor det ikke med sikkerhed kan fastslås, om disse er adskilt. Mening er afhængig af øjnene, der ser, men disse sæt øjne har også stemmer, og flertallet af stemmer bestemmer (Weick, 1995:6) Individuel mening opnås der, hvor der er social opbakning eller fælles accepteret validitet og relevans. Forsvinder den sociale forankring, som for eksempel ved udefrakommende forandring, brydes de sociale sammenhænge, og derved mister vi muligheden for at begribe, hvad der sker. 5. Sensemaking sker i en fortløbende proces Sensemaking er den fortløbende proces, hvor vi udvælger ledetråde fra den vedvarende strøm af begivenheder, der omgiver os, for at skabe mening. Sensemaking kan kun bestå i nuet. Men nuet starter aldrig rigtigt, og så længe der er bevidsthed, slutter det aldrig rigtigt. Vi er således altid i processen med at skabe mening. Sensemaking starter aldrig, for det slutter aldrig (Weick, 1995:43) I dette perspektiv har sensemaking ingen datid. Vi skabte mening, skaber mening og vil skabe mening, men har aldrig fuldstændigt skabt mening af noget. Sensemaking handler tydeligvis om en proces og ikke bare et resultat. 6. Sensemaking er fokuseret på og udgår af de udtrukne ledetråde Ledetråde er kimen til at opnå en forståelse af, hvad der måske foregår. De ledetråde vi udvælger, passer typisk ind i vores forståelsesramme. Det er ledetråden i en ramme, der giver mening, og ikke ledetråden eller rammen i sig selv. Når der er skabt relation mellem ledetråd og ramme, er der skabt sensemaking. Rammen er den hylde, hvorpå et større indhold placeres. Disse hylder er skabt gennem livet og udgør en kompleks kombination af vores identitet, viden og erfaring. 04
Eksempel: Et stort firma afskaffer julefrokosten med den begrundelse, at de har mange ansatte, der ikke fejrer jul. Hvordan dette opfattes afhænger af, hvilket værdisæt man vælger at betragte aflysningen af julefrokosten ud fra. Valg af værdisæt foregår oftest ubevidst. Udtrukne ledetråde er enkle, velkendte strukturer, der er som små frø, hvorfra vi udvikler en større fornemmelse af, hvad der måske foregår. Om indtryk bliver til en ledetråd, afgøres af vores værdiperspektiv og er tæt koblet til vores identitet. Meningsdannelse drejer sig om at forstørre små ledetråde (Weick, 1995:133) Vi forsøger hele tiden at skabe mening. Vi kan ikke lade være. Vi har det bedst med at have balance i vores system. Vi har det bedst med at tro, at vi forstår. Typiske ledetråde vi lægger mærke til er ting, der afviger fra det, vi forventer. Det kan være mennesker og opførsel, som er ualmindelige eller uventede, ekstrem opførsel samt de stimuli, der er relevante for det, som vi er optaget af. 7. Sensemaking er drevet af sandsynlighed frem for nøjagtighed Det vi møder, skal give mening, mere end at det nødvendigvis skal være nøjagtigt. I situationer, hvor vi ikke kan detailplanlægge og analysere os frem til et endegyldigt og eksakt svar, er det nødt til at være sådan. Vi er nødt til at prøve, for vi kan ikke vide det på forhånd, men der er sandsynlighed for, at det lykkes. Eksempel: Når vi fejler, søger vi straks efter en forklaring, og vi kan høre os selv sige: Hvad var det, der gik galt? Ahhh det var nok fordi Hvis begrundelsen virker sandsynlig, så stiller vi os typisk tilfreds med det. Når vi først har fundet en plausibel mening, stopper vi med at lede efter alternativer. Vi har bare brug for at vide præcis nok til at vide, hvordan vi kan komme videre med det, vi var i gang med, da vi blev forstyrret. At sandsynlighed vægter højere en nøjagtighed er der flere grunde til: Vi filtrerer konstant de ledetråde, der påvirker vores beslutningstagen Vi har en tilbøjelighed til at forbinde nuværende ledetråde med tidligere ledetråde og bygge nutidig mening ud fra mening, som er skabt tidligere Vi mangler ofte den nødvendige tid, før vi handler Vores opfattelse behøver kun at være tilstrækkelig til at nå næste skridt Nøjagtighed er mere relevant i korte perioder og i forhold til specifikke spørgsmål end i relation til globale og generelle omstændigheder Meningsskabelse [ ] har en relativ tilgang til sandheden (Weick, 1995:57) Vi har generelt mere brug for det store billede end hele billedet med alle detaljerne. Dette er en helt almindelig selektionsmekanisme, der også beskytter os. Tænk sig, hvis vi hele tiden skulle tage alt ind, vende og dreje og bearbejde det til bunds. Vi ville modtage så mange sanseindtryk, at vi ville blive sindssyge. 05
DE SYV SENSEMAKING EGENSKABER I SAMMENHÆNG De syv egenskaber er indbyrdes forbundne, hvor nogle kan være mere dominerende end andre, afhængig af situationen. Hver af disse egenskaber, har evnen til delvist at forklare handling, men styrken ligger i egenskabernes holistiske evne til at analysere sensemaking-begivenheder. Når vi påbegynder en bestemt handling (enactment), genereres der konkrete resultater (ledetråde) i en bestemt sammenhæng (socialt), og dette hjælper os med at opdage (retrospektivt), hvad der foregår (fortløbende), hvad der bør forklares (plausibelt) og hvad der herefter bør gøres (forstærkelse af identitet) (Weick, 1995) Især vores identitet har afgørende betydning for konstruktion af mening og den farver de andre sensemaking-egenskaber. Desuden er plausibilitet en anden grundlæggende egenskab, hvor det, som vi opfatter som værende plausibelt i høj grad er koblet til vores identitet. Figur 3: De syv egenskaber i sensemaking. Greve, s. (2011) Et andet væsentligt element i sensemaking-processen er mekanismen Labeling, som betyder navngivning. NAVNGIVNING For at hjælpe os selv på vej har vi brug for at give det, vi oplever, et navn. Når vi har givet det et navn, kommer vi tættere på at vide, hvordan vi skal håndtere det. Vi putter det i en kategori, der passer til det, vi har med i vores rygsæk i kraft af erfaring og viden. Det, der passer til vores forståelsesramme. I princippet sætter vi en etiket på noget, fordi vi hermed får en formodning om, hvad det så indeholder, og hvordan vi skal forholde os til det. Eksempel: Ledelsen ønsker at ændre en af deres forretningsgange. I stedet for blot at gennemføre ændringen, italesættes det nu som et fælles udviklingsprojekt. Dette signalerer, at her skal skabes ny mening, og at det er et fælles ansvar. 06
FUNDAMENTET FOR SENSEMAKING DE TRE BYGGESTEN Tre andre beslægtede og fundamentale mekanismer i forhold til at forstå sensemaking er engagement, kapacitet og forventninger (Weick, 1988), som er en del af sensemaking-egenskaben skabelse i handling (enachtment). Det handler om, hvordan vi opfatter og organiserer det, vi møder. Hvordan vi gør det, er især farvet af vores engagement, kapacitet og forventninger. Engagement Vores handlinger afhænger af vores engagement. Hvis vi er meget engagerede i en opgave eller et projekt, har vi en tendens til at udtrække præcis de ledetråde, der bekræfter os i den positive forestilling af det, som vi ønsker at gå i retning af. Vi vil helst ikke indse det modsatte, som kan forhindre os i det, vi er engagerede i. Vi vil ikke tro det, og kan derved have tendens til at udelukke eller ignorere ledetråde, der ikke understøtter meningen i at gå i den ønskede retning. Eksempel: Når vi først vælger at melde noget vigtigt ud offentligt, f.eks. at den nye strategi er på en bestemt måde, er det sidste vi ønsker at indrømme, at strategien var forfejlet, og at vi med det samme må ændre kurs. Jo mere engagerede vi er, des sværere er det at indrømme. Hvis strategien ikke var blevet offentliggjort, ville denne mekanisme ikke være så vedholdende 2. Eksempel: Kapaciteten mindskes ofte i pressede situationer, og vi oplever en reduktion i niveauet af kompetencer, som vi netop har så stærkt brug for til at håndtere i den pressede situation. Pludselig fumler vi med noget, der i stabile omgivelser normalt er rutine, og vi kan ikke tænke klart. Vores kapacitet er mindsket. Forventninger Forventninger kan føre til selvopfyldende profeti, både i en positiv og negativ forstand. Forventningen fører til udvælgelse af de ledetråde, der kan bekræfte og styrke samme forventning. Eksempel: Hvis en leder har en forventning om, at en bestemt medarbejder er meget kompetent, kan denne forventning føre til, at lederen i andre og nye sammenhænge kommer til at overvurdere medarbejderen, ved at antage, at vedkommende også mestrer dette på samme kompetente måde. Engagement, kapacitet og forventninger, er, ligesom de syv sensemaking egenskaber, indbyrdes forbundne. Indblik i disse mekanismer er især værdifulde hvis man som leder vil arbejde med at stimulere og øge engagement og kapacitet, og omdirigere eller matche forventningerne til at udløse en bestemt adfærd. Kapacitet Kapacitet er den mekanisme, hvor vi har en tendens til kun at se det, vi er i stand til at forstå. Vi begriber med vores begreber. Det vi ikke ved eller ikke forstår, kan vi af gode grunde ikke opfange, for vi har ingen forståelsesramme at indplacere ledetrådene i og ingen hylde (kategori) at placere det på. Vi ser derfor kun de begivenheder, vi har kapacitet til at gøre noget ved. SENSEMAKING BLOKERINGER Sensemaking-blokeringer er tæt knyttet til engagement, kapacitet og forventninger, og de kan påvirke og, endda, udløse hinanden. Når sensemaking er svag, har blokeringer især mulighed for at vokse. Sensemaking-blokeringer er i princippet individuelle kognitive mekanismer, men akkurat som sensemaking generelt, så forstærkes de også væsentligt i den kollektive og sociale kontekst. 2 Weick, K.E. (1988). Enacted sensemaking in crisis situations. Journal of Management Studies, 25(4), 305-317. 07
Figur 4: Sensemaking blokeringer. Greve, s. (2011) Blind plet - Når vi ikke selv kan se det, men andre kan se Blinde pletter opstår, når et stærkt engagement i en situation får os til at holde fast i begrundelser, der understøtter vores engagement. Vi bliver derved blinde overfor at se andre muligheder. Muligheder som andre oftest tydeligere kan se, fordi de ikke er så følelsesmæssigt involveret. Blinde pletter er ekstra stærke, når vi allerede har delt vores holdninger med andre. Så føler vi, at det forpligter. Denne prædefinerede påstand forhindrer os i virkelig at opfatte, hvad der sker. Vi overser relevante ledetråde og konkurrenterne kan overhale os på anden vis. Svækket opmærksomhedsgrad - Når vi ikke opfatter at noget er anderledes Svækket opmærksomhedsgrad er den mekanisme, der træder i kraft, når vi tror, at en situation er på en bestemt måde og derfor ikke opfatter afvigelser fra dette. Præ-defineret påstand - Når vi påstår, at vi har helt styr på situationen Præ-defineret påstand er den mekanisme, hvor vi tror, at vi har forstået alt. Vi er overbevist om, at vi har regnet situationen ud. Præ-defineret påstand er tæt koblet til forventninger og kan føre til overmod med store konsekvenser til følge. Eksempel: En leder i en medicinalvirksomhed argumenterer for, hvorfor der ikke behøver at blive sat penge af til produktudvikling: Så længe vi har patent på dette produkt, er der ingen konkurrenter, der kan udfordre os. Og vi er de dygtigste i branchen. Eksempel: Vi har et møde med en eksisterende kunde og forventer, at dette blot er et venskabeligt og hyggeligt kaffemøde. Kunden kommer med diskrete hints i retning af kvaliteten. Vi opfatter det ikke på grund af den løsslupne stemning. Da kunden er kommet med adskillige hints, vi ikke har taget alvorligt, tager mødet pludselig en drejning i retning af opsigelse af samarbejdet. Vi så det ikke komme. Vi er til stede i situationen på en måde, der gør, at vi ikke er i stand til at opfange svage signaler, der viser, at situationen er ved at ændre sig i en anden retning. Vi er ikke mindfull, og opfatter signalerne for sent. Konteksten kan pludselig ændres fra simpel til kaotisk. 08
Forkert navngivning - Når vi har placeret situationen i en forkert kategori Navngivning kan blive til en blokering, der hindrer os i at finde mening og handle derefter, når vi krampagtigt holder fast i, at situationen er kategoriseret på en bestemt måde, der ikke kan tages op til revision, selvom situationen ændrer sig, eller når det ikke længere giver mening at holde fast i denne kategorisering. Eksempel: En stor konference er ved at blive planlagt. Situationen er sikkerhedsmæssigt kategoriseret som et lav-risiko arrangement. Virksomheden behandler det som sådan og har intet beredskab klar i tilfælde af, at noget uforudset opstår. Midt i arrangementet udbryder der brand uden for lokalet. Der går lang tid inden folk forstår hvad der sker... Central fejlslutning - Når vi tror, at fordi vi ikke kender til det, eller forstår det, så findes det ikke Central fejlslutning er, når en person i en central position antager, at hvis noget alvorligt skete, ville han eller hun selvfølgelig kende til det. Derfor affærdiges informationer eller personer, der gør opmærksom på noget andet. Eksempel: En svejser fra en produktionsafdeling i en større møbelvirksomhed hører fra en god ven, der ligeledes er svejser, at der netop er kommet ændringer i ISO-standarden. Medarbejderen går til direktøren og fortæller det, men bliver affærdiget med: Nu har jeg været formand for brancheforeningen i 10 år, så mon ikke jeg havde vidst det, hvis det var tilfældet?... for de sidder trygt og godt, og virksomhedens medarbejdere reagerer heller ikke på røgen udefra. Der er spildt værdifuld tid. Forkert navngivning kan føre til blokeringen svækket opmærksomhedsgrad. Selvopfyldende profeti - Når vi selv konstruerer vores egen situation Selvopfyldende profeti er det fænomen, hvor vi har en udbredt forventning til et hændelsesforløb, hvilket kan fremkalde det bestemte hændelsesforløb, også selvom forventningen er baseret på en falsk opfattelse af virkeligheden. Eksempel: En specialist skal holde oplæg om et vanskeligt emne. Han er usikker og tænker, at det vil gå galt. Denne tanke gør, at han bliver endnu mere usikker. Det går galt. Fejlfortolket ubestemthed - Når vi tror, at vi står det samme sted og ser det samme Fejlfortolket ubestemthed træder i kraft, når flere personer trækker på forskellige videnkilder, der giver mening i forskellige kontekster, men som ikke giver mening i en fælles sammenhæng. Vi taler ud fra forskellige positioner og perspektiver, men vi tror, at vi står samme sted og forstår det samme. Eksempel: En gruppe medarbejdere taler om, at den nye leder har meldt ud, at effektiviteten skal øges. John taler om, at han har hørt, at det især er salgsafdelingen, der er fokus på. Jette fortæller, at hendes leder for nyligt efterspurgte et opdateret timesagsregnskab. Bo tænker for sig selv, at det bliver hårdt, hvis han skal til at løse flere opgaver end han gør i dag. Snakken går og medarbejdergruppen bliver mere og mere ophidset. I virkeligheden havde lederen blot nævnt for en medarbejder, at investeringer i ny software til den maskine, han betjente, kunne øge maskin-effektiviteten mærkbart. 09
Kollektiv uvidenhed - Når vi tror, at andre har forstået det Kollektiv uvidenhed er en blokering, der forhindrer enkeltpersoner i at træffe foranstaltninger eller blot signalere deres forvirring til andre, der f.eks. kunne forhindre en kompleks eller kaotisk situation i at opstå. Eksempel: En medarbejder er forundret over, hvad der foregår i virksomheden, men antager, at alle andre forstår det. Der er i hvert fald ingen, der siger noget, og andre ser ud, som om de forstår det. Så er det nok bare mig, tænker medarbejderen. ANLEDNINGER TIL SENSEMAKING Flertydighed og usikkerhed er primært baggrunden for at sensemaking sættes i gang. Flertydighed giver anledning til sensemaking, fordi der er forvirring i form af mange fortolkninger. Usikkerhed giver anledning til meningsskabelse, fordi der er uvidenhed om mulige fortolkninger. Situationer med flertydighed er kendetegnet ved mangel på klarhed, høj kompleksitet og paradokser. Flertydighed medfører, at der er flere forskellige forklaringer, der er sandsynlige Karakteristika ved flertydige situationer: Problemets natur er uklar Information (mængde og pålidelighed) er problematisk Mangfoldige og modstridende fortolkninger Forskellige værdiorienteringer, politiske/følelsesmæssige sammenstød Mål er uklare, eller mangfoldige og modstridende Tid, penge eller opmærksomhed mangler Modsætninger og paradokser fremkommer Roller er svage, ansvar er uklart Succes mål mangler Dårlig forståelse af årsag-virkning relation Der bruges symboler og metaforer Deltagelse i beslutningstagning er flydende (Weick 1995; 93) Sensemaking-mekanismer forstærkes, på såvel det individuelle kollektive, som på det organisatoriske niveau, især i disse situationer: Jo flere mennesker, der er involveret Jo mere usikkerhed og tvetydighed, der opleves Jo mere forandringen er koblet til identitet Jo mere der opleves at være på spil Jo mere ekstern eller offentlig opmærksomhed, der er Derfor er det vigtigt at forstå mekanismerne i og mellem mennesker, for at kunne arbejde målrettet med organisationen og de mennesker, der skaber den. Når vi mere naturligt accepterer flertydighed og paradokser som vilkår, vil det føre til mere nuancerede holdninger og dermed en større kapacitet. Med større kapacitet til at rumme indtryk, vil vi opfange flere af de svage signaler og vores handlerum vil derved udvides. Vi vil være mindfull i en langt højere grad. Det vil sige, at selvom en situation er kompleks, kan vi gøre noget for at reducere denne kompleksitet, ved at arbejde med at mindske blokeringer og stimulere sensemaking-mekanismer til handling. Dette udforsker vi yderligere i en organisatorisk kontekst i artikel 3: Vi bevæger os mod et nyt og ukendt sted samt de efterfølgende artikler. 10