Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Transkript

1 Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber

2 Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker og organisationer. Her får du vores samlet miniordbog med uddybende forklaringer på nogle af de vigtigste ord og begreber. Side 2

3 2. ordens kybernetik Kybernetikken er en teori om kontrolmekanismer i dyr, mennesker og maskiner; men bruges også (som her) i en afledt betydning, om studiet af naturlige eller konstruerede systemer. Der skelnes mellem 1. ordens og 2. ordens kybernetik. I den første kan en observatør stå udenfor et system og foretage en objektiv beskrivelse af dette. I en 2. ordens kybernetisk forståelse kan observatøren ikke adskilles fra det system, han eller hun studerer. I kraft af sin tilstedeværelse, sit studie, vil observatøren påvirke såvel systemet som sig selv og dermed sætte en ændring i gang. Dermed bliver det system, han eller hun ønsker at undersøge, til et andet system, end det var før undersøgelsen. Autopoiesis Fra græsk auto (selv) og poiesis (skabelse): Selvskabelse. Ordet henviser til, at ingen systemer/mennesker kan overskue den fulde kompleksitet i de sammenhænge, det indgår i. Vi må derfor tilskrive de hændelser, personer, begivenheder, kommunikationer mv., vi løber ind i, nogle hensigter og intentioner, årsager og virkninger for at skabe en mening for os selv. Vi fylder selv de blanke sider ud så at sige. Og det gør vi ud fra de forforståelser, erfaringer, forventninger, forestillinger, ønsker osv., vi hver især har med os. Det er denne konstant, løbende meningsskabelse ud fra systemets egne logikker, autopoiesis-begrebet dækker over. Cirkularitet En systemteoretisk grundforståelse, hvor man interesserer sig for sammenhænge, kompleksitet og kommunikationsmønstre eksempelvis i coachingsamtaler. Dette står i kontrast til en simpel årsag-virkning tankegang. I den cirkulære tankegang kan handlinger være både årsag og virkning; chefen taler meget og medarbejderne tier, men netop fordi medarbejderne tier, taler chefen meget. Coordinated Management of Meaning (CMM) En pragmatisk kommunikationsmodel, udviklet af Barnett Pearce og Vernon Cronen i 1980erne. CMM sigter mod at levere nogle begreber for den aktivitet, vi udfolder, når vi tilpasser og koordinerer vores kommunikative handlinger med hinanden for at opretholde mening. Det grundlæggende greb er at indføre et kommunikationsperspektiv; dvs. se på kommunikation, ikke igennem den. Eller med andre ord: rette fokus mod hvordan tingene bliver sagt, frem for hvad der bliver sagt. Ved at have dette fokus skaber vi bedre kommunikation mellem hinanden, hvilket lægger grunden for en mere nuanceret forståelse af hinanden og dermed for mere konstruktive handlemuligheder fremadrettet. I CMM taler man endda om skabelsen af bedre sociale verdener. Side 3

4 Forstyrrelse En central systemisk metafor, som Humberto Maturana bruger til at tale om forandringstiltag i forhold til systemer. I begrebet ligger den implicitte antagelse, at man ikke kan forandre et system, men man kan bringe det i en tilstand, hvor det motiveres til at forandre sig selv. Et system handler altid ud fra dets egne logikker (se autopoiesis). Ønsker man at skabe bevægelse eller læring i systemet, er midlet en forstyrrelse af disse logikker, som for en stund vil bringe logikker i uligevægt, hvilket vil få dem til at genorientere sig mod hinanden i lyset af forstyrrelsen, for derefter at falde til ro i en ny og lidt anderledes konfiguration. Skal forstyrrelsen have den tilsigtede virkning, må den ikke være for stor, dvs. afvige for meget fra de logikker, der hersker i systemet, da systemet så vil lukke af. Forstyrrelsen må heller ikke være for lille, da den så ikke vil kunne bringe logikker ud af deres vante baner. Forstyrrelsen må være tilpas. Heliotropi Et centralt begreb fra Appreciative Inquiry (AI), som ordret betyder at vende sig mod solen, på samme måde som fx en solsikke gør. Begrebet dækker over den antagelse, at mennesker såvel som menneskelige fællesskaber har en stærk tendens til at orientere sig og bevæge sig i den retning, som deres forestillinger om fremtiden peger mod. Fremtidsbilleder virker stærkt guidende for nutidshandlinger, i såvel positiv som negativ forstand. Ønsker man derfor at skabe positiv udvikling i en organisation, er den mest afgørende enkeltstående handling, som man ifølge AI-tilgangen kan foretage, at skabe positive forestillinger om fremtiden, og derved lægge grunden for heliotropisk bevægelse. Hypotesedannelse Begrebet kommer af græsk hypóthesis, som betyder antagelse eller forudsætning. Den reflekterede aktivitet, hvor man anvender en midlertidig anskuelsesmåde på et forløb: et sæt forståelsesbriller, man i en begrænset periode tager på, for at undersøge hvordan en tematik tager sig ud. I praksis vil hypotesedannelse komme til udtryk som introduktionen af en ny og alternativ historie om sammenhængen mellem handlinger og mening, som baserer sig på de mønstre af begivenheder, konsultationen/samtalen drejer sig om. Målet er ikke at overbevise om gyldigheden af denne nye historie, men at forstyrre organisationen/ fokuspersonen (tilpas) i opfattelsen af en given situation. Derved gives mulighed for at revidere de fremherskende historier, der fortælles i organisationen, og nye forståelser og meningssammenhænge kan opstå. Evnen til at opstille en nænsomt vinklet hypotese er blandt den systemiske praktikers fineste adelsmærker; den opstår i et komplekst samspil mellem kontekst-intelligens, sproglig sensibilitet og anerkendelse i mødet mellem mennesker. Side 4

5 Kontekst Den sammenhæng, et udsagn, en begivenhed eller en adfærd indgår i; sammenhængen er ladet med betydninger g forventninger, som afgør, hvilken mening vi kan tillægge udsagnet, begivenheden eller adfærden. Det særlige ved den systemiske forståelse af konteksten er, at den her opfattes som en dynamisk størrelse; hver gang vi har fået fat om den, har den ændret sig. Dette skal ses i forlængelse af den systemiske grundtanke, at hver gang vi sprogligt gør noget ved verden, intervenerer vi i verden. Eller anderledes udtrykt: Når vi sætter ord på vores virkelighed, ændrer vi vores virkelighed. Multivers I systemisk tænkning er verden i bogstaveligste forstand mangfoldig. Her abonneres ikke på forestillingen om én fælles virkelighed (et uni-vers), som alle kan have adgang til g som alle kan erkende. I stedet er vi hver især udstyret med vores egen version af virkeligheden baseret på vores egne logikker og forforståelser. Verden forstås således som et multi-vers, hvor ét menneskes version af virkeligheden ikke er mere sand eller objektiv end andres. Nysgerrighed Den grundlæggende mentale indstilling, man går til undersøgelsen af andre systemer med. Fordi alle systemer handler ud fra egne logikker og forforståelser, kan man ikke gå ud fra, at andre handler på baggrund af samme opfattelse af en situation, som én selv; man må altså slippe forestillingen om at kunne regne den ud på andre systemers/ menneskers vegne. I stedet må man gå åbent, fordomsfrit og nysgerrigt til værks. Populært sagt kunne man også kalde nysgerrighed for forundringsparathed. Perfektionshypotesen Det er en grundantagelse i systemisk tænkning, at alle systemer altid (re)agerer ud fra egne logikker. Derfor siges det, med henvisning til perfektionshypotesen, at alle systemer handler i perfekt overensstemmelse med de logikker, der udgør systemet. Denne tanke repræsenterer en udfordring for vores mere almindelige måde at omgås og forholde os til hinanden. Selv i forhold til en person, som vi i en given situation synes opfører sig uhensigtsmæssigt eller upassende, kan vi altså ikke blot afvise vedkommendes handlinger som forkerte; vi må forsøge at finde frem til de logikker, handlingerne udspringer fra. Perfektionshypotesen bliver dermed et vigtigt perspektiv at have med i fx forandringsprocesser. Side 5

6 Relationer Gregory Bateson siger, i en ofte citeret vending, at relationen er den mindste enhed. Citatet er en koncentreret udgave af den systemiske teoris fokus på relationer frem for på individer, som vi jo ellers i sociale sammenhænge er vant til at tænke som mindste enhed. Relationen går for så vidt forud for alt andet, idet ethvert system først bliver til i relationen til et andet system. Det er altså i relationen til andre, at vi hver især bliver til som noget særligt. Forskellige relationer får noget forskelligt frem i os, og vi formes forskelligt i forskellige relationer. Socialkonstruktivisme Der hersker i mange sammenhænge en del forvirring om forskellen mellem social-konstruktionisme og socialkonstruktivisme ofte bruges de synonymt. Forskelle og ligheder mellem de to retninger er især i USA genstand for en til tider hidsig diskussion, og det er derfor ikke helt simpelt at trække en klar skillelinje. Overordnet set udspringer socialkonstruktivismen af konstruktivismen, der er en kognitivt funderet retning, hvis tese er, at virkeligheden skabes inde i hovedet på hvert enkelt individ (jf. Humberto Maturanas begreb om autopoiesis). Socialkonstruktivismen tilføjer kulturen som en væsentlig medskabende faktor for selvet og selvets virkeligheds-forståelse, men stadig med udgangspunkt i, at konstruktionen foregår i individet. Socialkonstruktionisme En retning inden for det psykologiske felt, udviklet af Kenneth Gergen i slutningen af 1980 erne. Socialkonstruktionismen tager som udgangspunkt, at den måde, vi taler om virkeligheden på, er udslagsgivende for, hvordan virkeligheden tager sig ud. At virkeligheden er en social konstruktion, som altovervejende konstrueres gennem sproget. Selvet består af fortællinger, der skabes i de sociale relationer, det indgår i, og er på den måde i konstant forandring. System Oprindeligt var et system et mekanisk system så som en motor. I systemteorien handler systemer om menneskelige eller sociale enheder. Når en enhed er afgrænset fra omgivelserne, kaldes det et system. Sociale systemer kan være alt fra et firma, et politisk parti, et undervisningshold til en familie. Et system er karakteriseret ved at være internt forbundet via relationer og kommunikation. Disse danner nogle mønstre, som styrer systemets logikker og handlinger. For at forstå enkeltpersoners handlinger, bør man altid se på det system, som personen er en del af i den givne situation. Side 6