Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for karrosseriuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til overfladebehandler.

Skuemester- og lærervejledning for specialet CNC - tekniker

Skuemestervejledning. November Finmekaniker. Finmekanikerassistent. Våbenmekaniker. Låsesmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Censorvejledning for. Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tarmrenser

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Skuemester- og lærervejledning for specialet Finmekaniker

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 1, Elektronikoperatør. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen bemærkninger Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejledende struktur for uddannelsen Grundforløb Skole 20 uger praktik Skole 8 uger Hovedforløb praktik Skole 9 uger Valgfri specialefag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Ingen bemærkninger Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. 1

Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet. Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekend tgørelsen. Fagnavn Præstations standard for faget Grundfag Niveau 4 Vejledende tid Trin 1 [Trin-navn] Der bruges et antal kolonner, som svarer til antallet af trin i uddannelsen. 12, 14, 16 Dansk F 2,0 10, 16 Engelsk F 2,0 Områdefag 7,0 2, 3, 4, 6, 9, 10, 17 Automatiske Rutineret 1,0 ] 2, 4, 9, 10, 11 Optimering af Rutineret 1,0 automatiske 7 Reparation i Avanceret 1,0 1, 10, 12 IPC-inspektion Begynder 1,0 4, 12, 13, 14, 15, 17, 18 Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri Rutineret 3,0 2

1,3, 4, 7, 8, 20, 21, 22, 23 1, 4, 8, 10, 12, 20, 21, 22, 23 4, 9, 11, 12, 20, 21, 22, 23 Valgfag Samlet varighed 1 uge Specialefag Samlet varighed 5 uger Ved profilen manuel elektronikproduktion skal eleverne vælge følgende specialefag 43917 Q-reparation AMU 1.0 og modifikation af print 43918 Q-lodning 43905 Montage af mikroelektroniske/ mekaniske komponenter 2, 4, 6, 9, 10, 11, 20, 21, 22, 23 2, 7,12, 20, 21, 22, 23 Ved profilen automatisk elektronikproduktion skal eleverne vælge følgende specialefag Vedligeholdelse og optimering af SMDudstyr Automatisk optisk inspektion Valgfri specialefag 43917 Q-reparation og modifikation af print 43916 Q-lodning af SMD-komponenter 43928 Blyfri manuel lodning AMU 1,8 Uden niveau 0,2 AMU 0,4 3

43913 Kvalitets og procesoptimering af SMD produktion 43999 Reparation af SMD print 43915 Vedligeholdelse og optimering af SMD udstyr 43943 Logistik for produktionsmed arbejdere, 45361 IT og produktionsstyring for medarbejdere 43978 Omstillingseffekt ivisering for operatører 43939 Systematisk problemløsning for operatører AMU 1,8 AMU 0,4 AMU 0,4 AMU 0,4 Ingen af fagene i tabel 1 har alene videreuddannelsesperspektiv 4

Tabel 2 - Fag beskrevet med højere sstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Fagnavn Præstationsstand ard for faget Vejledend e tid Bygger oven på faget: Præstationsstanda rd Elektronikoperatør Automatiske 2 Optimering af automatiske 2 Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri 2 Avanceret 1,0 uge Automatiske Avanceret 1,0 uge Optimering af automatiske Avanceret 1,5 uger Arbejdsorganisering og innovation i elektronikindustri Rutineret Rutineret Rutineret Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål [Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgør elsen.] Praktikmål til antallet af trin i uddannelsen. 1,2,3,4,8,9,16,21, 32 5,6,10,11,13,14,15,16,1 7,18,19,20,22 Automatisk og manuel montage og reparation af elektronikprodukter Styring og overvågning af manuelle og automatiske 4,7,10,12,14,16,19 Kvalitetskontrol 11,15,16,18,19 Fejlfinding 5

Til kapitel 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Virksomheden skal under praktikperioden udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdel. For at fastholde bredden i uddannelsen, skal eleven i praktikperioden indgå i de af virksomhedens afdelinger og / eller funktion, der er relevante for uddannelsen. Eleven fører en logbog over uddannelsen. Logbogen føres, så den repræsenterer en oversigt over de praktiske opgaver eleven gennemfører i løbet af praktikperioderne. Logbogen har til formål at sikre at uddannelsens kompetencemål nås og at der sikres størst mulig sammenhæng mellem praktik- og skoleperioder i uddannelsen. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for Elektronikoperatøruddannelsen er mål og fagbeskrivelsen for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Svendeprøve Den afsluttende svendeprøve består af en skriftlig prøve, en projektopgave og en praktisk opgave. Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve består i en skriftlig teoretisk prøve med 40 multiple-choice spørgsmål samt 3 uddybende spørgsmål, som eleven skal besvarer i prosa. Prøven varer to klokketimer og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Den skriftlige teoretiske prøve afholdes inden den praktiske opgave. Under prøven har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materialer til rådighed. Projektopgaven Projektopgaven udarbejdes i praktiktiden imellem Hovedforløb 1 og Hovedforløb 2. I projektopgaven skal eleven skriftligt beskrive og vurdere en praktisk problemstilling fra praktikvirksomheden. Eleven skal i samarbejde med praktikvirksomheden udvælger en konkret praktisk problemstilling, som eleven vil arbejde med at belyse. Problemstillingen beskrives i en kort problemformulering, som skolen skal godkende. Herefter arbejder eleven i praktiktiden med at belyse og evt. løse det valgte problem, herunder lave den nødvendige dataopsamling. Eleven beskriver problemstillingen og det arbejde, der er blevet lavet i forbindelse hermed i en projektrapport. I projektrapporten skal eleven ligeledes give sin vurdering af problemstillingen og evt. alternative løsningsforslag. Rapporten skal afsluttes med en konklusion. Rapporten skal være færdigskrevet og afleveres på skolen på første kursusdag på Hovedforløb 2. Eleven følges i hele projektperioden løbende af en underviser, som vejleder eleven om både udarbejdelsen af problemformuleringen, gennemførelsen af projektet og udarbejdelse af projektrapporten. Som vejledning til eleven udarbejder skolen en skabelon for rapporten samt en række forslag og eksempler på problemformuleringer. Hvis eleven ikke ønsker at udarbejde en projektopgave på praktikvirksomheden, stiller skolen en projektopgave med et tilsvarende niveau til eleven. 6

Den praktiske opgave Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Prøven har en varighed på 8 klokketimer og består i gennemførelsen af en mindre elektronikproduktion på udstyret i skolens praktiklokale. Produktionen gennemføres af eleverne i fællesskab og skal tilrettelægges således, at der både er mulighed for at vurdere elevernes individuelle faglige kompetencer og deres evner til samarbejde og fleksibilitet. Eleverne bedømmes på deres evne til at gennemføre og indgå i en elektronikproduktion herunder planlægning, opgaveløsning og produkt. Som en del af prøven indgår også en individuel samtale, hvor eksaminator og skuemestrene har lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til eleven. Bedømmelse Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Svendeprøven bedømmes af 2 skuemestre udpeget af det faglige udvalg samt en lærer (eksaminator) udpeget af skolen. Skuemestrene skal være tilstede under gennemførelsen af hele den praktiske opgave. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse senest 3-4 uger før svendeprøven. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Den skriftlige prøve rettes af skolen, som også kommer med et forslag til, hvilken karakter der skal gives for opgaven. Den endelige karakter fastsættes af eksaminator og skuemestrene. Skuemestrene skal have mulighed for at gennemgå den skriftlige prøve mens den praktiske prøve afvikles. Projektopgaven rettes først af eksaminator. Eksaminator har 14 dage til at vurdere rapporten, hvorefter den sendes videre til de to skuemestre, som ligeledes har 14 dage til vurdering. I bedømmelsen af projektrapporten lægges der vægt på elevens elektronikfaglige forståelse og overvejelser samt elevens evne til at arbejde med og belyse den valgte problemformulering og komme med selvstændige vurderinger og løsningsforslag og evt. finde en løsning på det konkrete problem. Det er ligeledes afgørende, at der er sammenhæng mellem opgavens problemformulering og konklusion. Opsætning, stavning og formuleringsmæssige evner indgår ikke i bedømmelsen. Karakteren for projektrapporten gives på baggrund af en vurdering af den samlede rapports indhold. Ved den praktiske prøve observerer eksaminator og skuemestrene eleverne, mens de arbejder med gennemførelsen af opgaven. Eksaminator og skuemestrene kan ligeledes stille spørgsmål til eleverne båder under udførelsen af den praktiske opgave og ved den individuelle samtale. Der gives én karakter for den praktiske prøve på baggrund af den enkelte elevs er i praktiklokalet og under den individuelle samtale. Når den praktiske prøve er afsluttet, samles eksaminator og skuemestrene og fastsætter elevernes karakterer. Eksaminator og skuemestrene skal give tre karakterer til hver elev, én for den skriftlige prøve, én for projektopgaven og én for den praktiske opgave. Den endelige karakter for den afsluttende svendeprøve fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for de tre delprøver, hvor den skriftlige prøve vægter to, projektopgaven vægter en, og den praktiske opgave vægter syv. 7

For at bestå eksamen skal gennemsnitskarakteren være mindst 2,0 og eleven skal i den praktiske prøve mindst have opnået karakteren 02. Læreren og de to skuemestre meddeler eksaminanden eksamensresultatet umiddelbart efter at den endelige karakter er beregnet. Dette sker ved at eleverne individuelt kaldes ind til en kort samtale med læreren og de to skuemestre. Ved denne samtale får eleven en kort begrundelse for de givne karakterer i henholdsvis den skriftlige prøve, projektopgaven og den praktiske opgave. Hvis en elev opnår en samlet karakter under 2 ved den afsluttende eksamen skal eleven tilbydes reeksamen. Skolen fastlægger i samarbejde med eleven en handlingsplan for reeksamen senest 2 uger efter eksamen. Eleven vil normalt få forlænget sin uddannelsesaftale med praktikvirksomheden svarende til den periode, som skolen har lagt handlingsplan for. Praktikvirksomheden kan alene frasige sig forlængelse af uddannelsesaftale, såfremt der kan dokumenteres ensidig misligholdelse af uddannelsesaftalen fra elevens side Karakterskala Alle tre prøver bedømmes efter 7-trinsskalaen: Karakter Relation til ECTS Betegnelse 12 A Den fremragende 10 B Den fortrinlige 7 C Den gode 4 D Den jævne 02 E Den tilstrækkelige 00 Fx Den utilstrækkelige Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 gives for den jævne, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 F Den ringe Karakteren -3 gives for den helt uacceptable. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7-trinsskalaen Interval, beregnet Endelig karakter -3 t.o.m. -1,51-3 F Den ringe -1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne 8

5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode 8,5 t.o.m.10.99 10 B Den fortrinlige 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende 9