3.4 Planlægningsområde Midt

Relaterede dokumenter
3.5 Planlægningsområde Byen

3.6 Planlægningsområde Syd

3.1 Region Hovedstaden

3.3 Planlægningsområde Nord

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.7 Bornholms Regionskommune

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Webtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Webtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan (Høringsversion)

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

6 Sociale relationer

Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

ANALYSE AF: ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

Lær at leve med kronisk sygdom

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd

5.6 Overvægt og undervægt

4.4 Alternativ behandling

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

komplekst multisyge patienter

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

KOMMUNAL MEDFINANSIERING

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

HVOR TILFREDS VAR DU MED DINE MULIGHEDER FOR: - At fortælle om din kræftsygdom, behandling og følger i hverdagen?

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011

Sygedagpenge Tema analyse Hvad kendetegner de årige med over 26 ugers varighed

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

REBUS Nord. Status over året 2007

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Almen praksis analyser - kort fortalt

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

Vækstbarometer. Arbejdskraft. Region Hovedstaden

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler

Transkript:

3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Midt. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit 3.8.1 til 3.8.9 ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. I bilag C ses tabeller over sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner. Den samlede population ( 16 år) i Midt pr. 1.1.2009 udgør 338.564 personer. I Midt er der 18.442 borgere med diabetes, 15.328 borgere med KOL og 15.710 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (Figur 3.3). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Fordelingen af denne komorbiditet fremgår af figur 3.3 nedenfor. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, ser vi bort fra at borgere, som har flere af disse sygdomme også kan have en fjerde kronisk sygdom, for eksempel en psykisk sygdom. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Diabetes+KOL+Hjerte KOL+Hjerte Diabetes+Hjerte Diabetes+KOL Hjerte KOL Diabetes 20% 10% 0% Diabetes n=18.442 KOL n=15.328 Hjerte n=15.710 2+ sygdomme n=6320 Figur 3.3 Forekomst af diabetes, KOL, hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Midt i 2009. Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver repræsenterer andele med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå repræsenterer alle tre sygdomme. Af figur 3.3 ses, at i alt 6.320 (15 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme, samtidig også har én eller to af de øvrige sygdomme. Omkring en fjerdedel af borgerne med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Omkring hver tredje borger med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I figurens fjerde søjle ses fordelingen af 80

borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at omkring 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig, og at mindre end hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.5 og 3.6 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Midt. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Midt er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Midt svarer stort set til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 78 % i Midt og varierer fra 73 % i Rødovre Kommune til 82 % i Gentofte Kommune. Omkring 79 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 35 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister, er 63 % i Midt og varierer fra 56 % i Egedal Kommune til 70 % i Ballerup Kommune. 56 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (8 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 4 % i Egedal Kommune til 12 % i Herlev Kommune. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Midt er 58 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Midt svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Midt og varierer fra 63 % i Egedal Kommune til 75 % i Lyngby-Taarbæk Kommune. 76 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 39 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 59 % i Midt og varierer fra 54 % i Gentofte Kommune til 66 % i Ballerup Kommune. 54 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (3 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 2 % i Egedal og Lyngby-Taarbæk Kommuner til 5 % i Herlev Kommune. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.6 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Midt er 54 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Midt svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er 55 år eller derover, er 89 % i Midt og varierer fra 85 % i Egedal Kommune til 92 % i Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner. Mere end 78 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 21 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 78 % i Midt og varierer fra 69 % i Egedal Kommune til 82 % i Lyngby-Taarbæk Kommune. 52 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, 81

er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (4 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 2 % i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Egedal Kommuner til 7 % i Herlev Kommune. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.5 og bilag C): Blandt borgere i Midt med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 51 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Midt svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere, som er 55 år eller derover, er 92 % i Midt og varierer fra 88 % i Rødovre Kommune til 95 % i Rudersdal Kommune. Omkring 84 % af borgerne med mindst to af sygdommene har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 16 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er pensionister og førtidspensionister, er 83 % i Midt og varierer fra 77 % i Egedal Kommune til 88 % i Ballerup Kommune. Halvdelen af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Midt sammenlignet med Region Hovedstaden (5 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Midt fra 3 % i Lyngby-Taarbæk Kommune til 8 % i Herlev Kommune. Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i Planlægningsområde Midt Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet hermed i kommunerne i planlægningsområde Midt. I afsnit 3.8.1 til 3.8.9 ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. Primær sektor: I de fleste kommuner i Midt er andelen af borgere med kontakt til praktiserende læge ikke signifikant forskelligt fra regionsgennemsnittet i 2009. I Gentofte Kommune er andelen dog mindre end regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper. I alle kommuner med undtagelse af Lyngby-Taarbæk Kommune er andelen af borgere i flere sygdomsgrupper, som får gennemført en årskontrol hos praktiserende læge, større i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Andelen af borgere, som får gennemført en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) i almen praksis, er ligeledes større end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Der er en generel tendens til, at andelen af borgere, som har kontakt til praktiserende speciallæge, er større end regionsgennemsnittet. I forhold til kontakt til vagtlæge ses det for de fleste sygdomsgrupper, at en større andel af borgere i Herlev Kommune og en mindre andel i Furesø og Gentofte kommuner har kontakt hertil. Der er ikke nogen klar tendens for de øvrige kommuner. Sekundær sektor: I kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er andelen af borgere med flere af de udvalgte kroniske sygdomme med kontakt til skadestue større sammenlignet med Region Hovedstaden i 2009. 82

Andelen af borgere med hospitalsindlæggelse er generelt mindre i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes i Midt, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fire sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 27 sengedage varierende fra mindst 22 sengedage i Gladsaxe Kommune til mindst 35 sengedage i Herlev Kommune. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 29 sengedage varierende fra 25 sengedage i Gentofte og Egedal kommuner til 34 sengedage i Rødovre Kommune. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 28 sengedage, varierende fra 23 sengedage i Gladsaxe Kommune til 33 sengedage i Furesø Kommune. Andelen af borgere med forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er mindre i Midt sammenlignet med regionsgennemsnittet. Således ses det for flere sygdomsgrupper, at andelen med mindst én forebyggelig indlæggelse er mindre i Ballerup, Egedal, Furesø og Rødovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. Desuden ses det, at andelen med genindlæggelser er mindre i Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. For alle sygdomsgrupper i Egedal, Furesø og Rudersdal kommuner er andelen med ambulant kontakt mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst fire kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 15 kontakter, varierende fra 13 kontakter i Furesø og Egedal kommuner til 15 kontakter i Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Rudersdal kommuner. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst tre kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 14 kontakter, varierende fra 11 kontakter i Egedal Kommune til 15 kontakter i Herlev Kommune. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fire kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 15 kontakter. Her varierer kommunerne fra 13 kontakter i Egedal og Furesø kommuner til 16 kontakter i Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner. Omkostninger: I kommunerne Ballerup, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor højere, og i kommunerne Gladsaxe, Herlev og Rødovre lavere sammenlignet med de tilsvarende regionale ydelser. For alle kommuner i Midt er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i sekundær sektor lavere sammenlignet med de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden. I Ballerup, Gladsaxe og Herlev kommuner er de gennemsnitlige omkostninger til lægemidler højere, og i Egedal, Furesø og Rudersdal lavere end de gennemsnitlige regionale omkostninger. I de øvrige kommuner varierer omkostningerne til lægemidler afhængigt af den konkrete sygdomsgruppe. Konklusion I planlægningsområde Midt ses en række forskelle og ligheder på tværs af kommunerne. Der ses forskelle i forhold til de sociodemografiske faktorer eksempelvis forskelle i fordelingen af alder og etnisk baggrund. I Herlev og Gentofte kommuner ligger planlægningsområdets hospitaler. De to kommuner er sammen med Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner kendetegnet ved, at andelen af borgere med kontakt til skadestue er større end regionsgennemsnittet. Der er herudover ingen tendens til et større forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor i de to kommuner. For de fem kommuner, som tilhører kommunesocialgruppe 1 (Egedal, Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, 83

Rudersdal), ses flere fællestræk. For de fleste sygdomsgrupper i disse kommuner ses større andele med kontakt til praktiserende speciallæge og mindre andele med indlæggelser, genindlæggelser og ambulant kontakt. For de øvrige kommuner ser vi ingen mønstre i forskelle i forbrug af sundhedsydelser, som hænger sammen med kommunesocialgruppe. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. Tabel 3.5 Borgere med diabetes og KOL i Planlægningsområde Midt i 2009 MIDT % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand 52,0 9.584 41,6 6.379 Kvinde 48,0 8.858 58,4 8.949 Alder 16-34 år 3,0 559 -- -- 35-44 år 6,2 1.147 12,1 1.848 45-54 år 13,0 2.405 16,6 2.542 55-64 år 25,1 4.630 22,1 3.382 65-79 år 38,6 7.110 34,6 5.300 80+ år 14,0 2.591 14,7 2.256 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 32,3 5.638 31,6 4.626 Kort uddannelse 46,3 8.081 44,4 6.512 Mellemlang videreg. uddannelse 12,7 2.216 14,4 2.104 Lang videregående uddannelse 8,6 1.507 9,7 1.420 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 34,6 6.233 38,5 5.801 Udenfor beskæftigelse 2,4 438 2,3 352 Førtidspensionist 9,7 1.745 8,8 1.321 Pensionist 53,3 9.603 50,4 7.581 Civilstand Ugift, Fraskilt 27,4 5.049 28,3 4.331 Gift 55,8 10.289 54,0 8.270 Enkestand 16,8 3.102 17,8 2.724 Etnisk baggrund Danmark 88,9 16.392 93,5 14.333 Andre vestlige lande 3,4 636 3,3 507 Ikke-vestlige lande 7,7 1.414 3,2 488 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Tabel 3.6 Borgere med hjertekarsygdom, eller mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Planlægningsområde Midt i 2009 84

MIDT % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand Kvinde 53,5 46,5 8.408 7.302 51,4 48,6 3.247 3.073 Alder 16-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-79 år 80+ år 0,6 2,3 7,8 17,6 39,3 32,4 93 354 1.228 2.760 6.178 5.097-1,8 6,4 18,9 46,0 26,9-111 407 1.196 2.906 1.697 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 32,6 45,3 12,7 9,5 4.531 6.291 1.759 1.313 38,5 45,0 9,8 6,6 2.232 2.607 568 383 Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 21,0 1,4 6,6 71,0 3.263 218 1.017 11.005 15,5 1,5 10,3 72,7 964 92 643 4.533 Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 20,9 52,3 26,8 3.288 8.208 4.210 23,7 49,9 26,4 1.495 3.154 1.670 Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande 91,7 4,0 4,3 14.409 633 668 91,0 3,5 5,4 5.753 223 344 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 85