Dato 6. november 2015 Sagsbehandler Tim Winther Christensen Mail twc@vd.dk Telefon +45 7244 3662 Dokument 15/13913-7 Side 1/5 AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13 Vejdirektoratet har behandlet klage af 25. september 2015 fra H. Han har klaget over Allerød Kommunes påbud af 22. september 2015 om at vedligeholde den del af vejarealet på den private fællesvej Bjergvej, 3450 Allerød, der ligger ud hans ejendom, Bjergvej 13. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens påbud om vedligeholdelse ud for ejendommen Bjergvej 13 er ikke lovligt. Vi henviser til begrundelsen nedenfor. Klagers synspunkter H har anført, at - ejendommene i Damgårdshave med matrikelnumrene: 49m, 49n, 49o samt 49a grænser ud til Bjergvej, - det ikke er muligt at komme til Damgårdshave uden at benytte Bjergvej, hvorfor disse ejendomme også har vejret til Bjergvej, - han som eneste lodsejer er blevet pålagt vedligehold af Bjergvej ud for din ejendom. Baggrund Bjergvej er en privat fællesvej, som ligger i byzone og dels i landzone. Det for sagen relevante vejstykke og de tilgrænsende ejendomme er beliggende i byzone, og er derfor omfattet af privatvejslovens 1 afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. lovens 3, stk. 1. Kommunen har den 27. august 2015 foretaget besigtigelse af Bjergvej og konstateret, at der var flere trafikfarlige huller i vejen, som skulle udbedres. Kommunen meddelte ved skrivelse af 1. september 2015 til klager, at han som ejer af matrikelnummer 11h, Bjergvej 13, havde pligt til at vedligeholde vejen ud for sin ejendom. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov. nr. 1520 af 27. december 2014. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Kommunen sendte samtidig varsel og partshøring (med frist 21. september 2015) om påbud vedrørende vedligeholdelse af vejstrækningen ud for klagers ejendom. Kommunen har henvist til privatvejslovens 44 og 47. Ved mail af 9. september 2015 fremkom klager med indsigelser til kommunens skrivelse af 1. september 2015. I kommunens skrivelse af 22. september 2015 til klager forholdt kommunen sig til hans mail af 9. september 2015 og fastholdt, at han havde pligt til at vedligeholde vejen ud for sin ejendom, og at der i den konkrete sag var tale om enkeltstående arbejde. Kommunen lagde i den forbindelse til grund, at ejendommene beliggende Damgårdshave ikke havde vejret til Bjergvej ud for klagers ejendom. Kommunen meddelte samtidig, at den havde besigtiget Bjergvej og konstateret at vejen ud for klagers ejendom ikke var i god og forsvarlig stand. Kommunen udstedte derfor påbud om, at han inden den 5. oktober 2015 vedligeholdt vejen ud for sin ejendom. 5. oktober 2015 oplyste kommunen til Vejdirektoratet, at den ikke havde indvendinger mod, at klagen af 25. september 2015 blev tillagt opsættende virkning. Vejdirektoratet meddelte samme dag klager, at klagen havde opsættende virkning. Kommunen oplyste i skrivelse af 23. oktober 2015 til Vejdirektoratet, at kommunen besigtigede Bjergvej den 6. oktober 2015. Her kunne det konstateres, at vejen var blevet vedligeholdt og i god og forsvarlig stand. Kommunen kunne herefter afslutte sagen, idet kommunen dog afventede Vejdirektoratets stillingtagen til klagen. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Reglerne om påbud om istandsættelse til enkelte grundejere Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. 2 Vejloven og privatvejsloven. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 Forvaltningsloven. 2
Om en sådan vejret består, er som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed herom mellem sagens parter må dette afgøres ved domstolene. Kommunen kan bestemme, at de enkelte vedligeholdelsesforpligtede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet som enkeltstående arbejder, jf. privatvejslovens 47, stk. 1, og hvornår arbejdet skal være afsluttet. Det fremgår af privatvejslovens 45, stk. 3. Kommunen kan påbyde de vedligeholdelsesforpligtede at istandsætte den del af vejen, der ligger nærmest ved den pågældendes ejendom, og bestemme, hvornår arbejdet skal være afsluttet. Ved enkeltstående arbejder følger det af praksis, at pligten til at vedlige vejarealet ud for en ejendom, som udgangspunkt omfatter vejstrækningen ud for ejendommen indtil midten af vejen. Dette udgangspunkt gælder imidlertid ikke såfremt tilgrænsende ejendomme ikke har vejret til vejstrækningen. Selv om der er ejendomme på begge sider af vejen, kan vedligeholdelse af vejen i hele vejens bredde godt påhvile en ejendom alene på den ene side af vejen, hvis ejendommen(e) på modsatte side ikke har vejret. Før kommunen træffer afgørelse om at påbyde de(n) vedligeholdelsesforpligtede at istandsætte en del af vejen, skal kommunen gøre de pågældende bekendt med den påtænkte beslutning og fastsætte en rimelig frist til at fremkomme med bemærkninger til den påtænkte beslutning. Kommunen kan først træffe afgørelse, når partshøringsfristen er udløbet. Dette fremgår af privatvejslovens 47, stk. 1-3. Vores vurdering Vi kan konstatere, at ejendommen, Bjergvej 13, grænser til den private fællesvej Bjergvej. Vi kan også konstatere, at kommunens påbud handler om vedligehold af vejarealet ud for ejendommen, Bjergvej 13, dvs. på en mindre strækning af vejen. Undersøgelsesprincippet Kommunen skal oplyse og undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Dette fremgår af dansk forvaltningsrets almindelige princip, undersøgelsesprincippet. Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt undersøgt og oplyst, bliver afgørelsen som hovedregel ugyldig. Der kan ikke opstilles nogen almindelig regel om, hvilke oplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag. Oplysningen af de faktiske omstændigheder styres i første række af det retsgrundlag, som afgørelsen søges truffet efter. 3
I forbindelse med kommunens vurdering af om matrikelnumrene 49m, 49n, 49o samt 49a - der grænser ud til Bjergvej - ikke har vejret til den del af Bjergvej ud for ejendommen Bjergvej 13, mener vi ikke, at det er tilstrækkeligt undersøgt, idet kommunen blot konstaterede, at der er en ca. 3 meter høj støttemur, som i praksis gør, at der ikke kan etableres adgang til Bjergvej. Kommunen burde have undersøgt nærmere, om der er forhold, der taler for, at ovennævnte matrikelnumre i Damgårdshave ikke har vejret til Bjergvej ud for Bjergvej nr.13. Beskrivelse af arbejdet Formålet med partshøring er først og fremmest, at kommunen fremlægger de faktiske oplysninger, som er relevante for vurdering af sagen. Det fremgår således bl.a. af kommunens skrivelse af 1. september 2015, at hullerne i grusvejen var trafikfarlige og skulle udbedres. Kommunen har iagttaget proceduren i privatvejslovens 47, stk. 2, ved forud for afgørelsen at have foretaget partshøring med en frist på 3 uger. Desuden har kommunen besvaret de indkomne indsigelser. En afgørelse, der meddeles skriftligt, skal være begrundet. Kun i tilfælde hvor parten fuldt ud får medhold, er der ikke krav om, at afgørelsen skal begrundes. Dette fremgår af forvaltningslovens 22. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I de tilfælde, hvor afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af de hovedhensyn, som er lagt til grund for afgørelsen. Derudover skal den indeholde en kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2. Begrundelsen skal fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, herunder en stillingtagen til den pågældende borgers relevante indsigelser. Kommunen skal derfor i sin afgørelse beskrive, på hvilken måde vejen skal istandsættes for at den bliver i god og forsvarlig stand. Det var ikke beskrevet i kommunens afgørelse, på hvilken måde vejen skulle istandsættes for at være i god og forsvarlig stand. Konklusion Kommunen har ikke tilstrækkeligt undersøgt om ejendomme i Damgårdshave har vejret til den del af Bjergvej, der er ud for Bjergvej 13. Herudover har kommunen ikke begrundet på hvilken måde Bjergvej skal vedligeholdes ud for ejendommen Bjergvej 13 for at være i god og forsvarlig stand. Det er imidlertid blevet oplyst af kommunen i forbindelse med behandlingen af denne klage, at Bjergvej ved besigtigelse den 6. oktober 2015 var blevet vedligeholdt og i god og forsvarlig stand efter kommunens opfattelse. 4
Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde påbuddet og træffe en ny afgørelse, så det afklares, om H kunne påbydes at udbedre samtlige huller mv. i vejen ud for hans ejendom, eller kun de huller mv. som lå i hans side af vejen. Da vejen nu er udbedret, vil det dog ikke være muligt at påbyde andre at vedligeholde det omhandlede eller i medfør af privatvejslovens regler at omfordele udgifterne. Såfremt nogen uberettiget har afholdt udgifter til arbejdet, er det et erstatningsretligt spørgsmål, om kommunen eller andre grundejere kan pålægges en del af udgifterne til det udførte arbejde. I tilfælde af uenighed må dette spørgsmål afgøres ved domstolene. 5