SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og så halverede regeringen indvandrernes ydelser de første 7 år. Dernæst fremlagde Beskæftigelsesministeren en rapport som baggrund for drøftelserne om Flere i arbejde, hvori man hæftede sig ved den særlige indlåsningsmekanisme, der kan opstå, når begge ægtefæller er på kontanthjælp. Ifølge rapporten har ingen af ægtefællerne noget reelt økonomisk incitament til at finde ordinær beskæftigelse. I dette notat vises, at regeringens fokus på kontanthjælpsfamilierne er skævt: /HYHVWDQGDUGHQ HU ODY. Grundydelsen for kontanthjælpsmodtagere er ca. 5.9 kr. om måneden, når skatten er trukket. Har man børn eller er i aktivering, modtages et tillæg. Mange kontanthjælpsmodtagere får herudover tilskud til husleje og børnepasning. Det samlede rådighedsbeløb pr. person HIWHU disse tilskud er ca. 4. kr. pr. måned. Heraf skal der betales for mad, drikkevarer, tøj, telefon, licens, gaver, transport, forsikringer osv. Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 1 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. )RUVNHOVEHO E Sn NU L IRUKROG WLO PLQGVWHO QQHQ. Som følge af det lave ydelsesniveau kan det stort set altid betale sig at arbejde for kontanthjælpsfamilier. Med mindre, der er meget store udgifter til transport og arbejdsredskaber, vil gevinsten ved, at den ene tager arbejde til PLQGVWHO QQHQ andrage mellem 62-1.3 kr. pr. måned. HQ O QIRUK MHOVHUNDQLNNH P UNHV. Til gengæld vil man ikke få noget ud af lønforhøjelser, og der vil heller ikke være en økonomisk fremgang ved at gøre en ekstra indsats eller tage overarbejde. Kun hvis lønindkomsten kommer op i nærheden af 335. kr. vil der være en ekstra indtjening for alle kontanthjælpsfamilierne. 3n JUXQG DI NURQHIRUNURQH PRGUHJQLQJ. Der modregnes krone-for-krone i ægtefællens kontanthjælp, når den beskæftigede tjener over mindstelønnen, indtil kontanthjælpen er helt forsvundet. Dermed er det ligegyldigt, om man tjener 18. kr. eller 33. kr. om året. Med andre ord er marginalskatten 1 pct. /2IRUHVOnUPRGUHJQLQJHQOHPSHW. Man kan halvere modregningen i de almindeligste lønintervaller og så modregne krone-for-krone for lidt højere indkomster. En anden model er at nedsætte modregningen generelt til f.eks. 7 pct. 6nNDQGHWEHWDOHVLJDWJ UHHQHNVWUDLQGVDWV 'HWHUPHJHWELOOLJWRJYLOVW\UNHLQWHJUDWLRQHQ. Sådanne lempelser er næsten gratis. Kontanthjælpsfamilierne får nemlig ikke større bistand af lempelsen. Kun kontanthjælpsmodtagere gift med beskæftigede vil få lidt ekstra, og dem er der få af. Hvis der medregnes positive effekter på arbejdsmarkedsindsatsen, kan der formentlig være penge at hente. De fleste ægtefæller på langvarig kontanthjælp har ikke dansk stats-
borgerskab (til gengæld er der flest danskere blandt de enlige og samboende). En del af de fremtidige kontanthjælpsfamilier vil fremover få halve ydelser, men for alle grupper er der behov for at sænke de sammensatte marginalskatter på arbejdsindkomst. Den formelle økonomi styrkes, og den sorte økonomi svækkes. /HYHVWDQGDUGHQHUODY Kontanthjælp er den laveste sociale ydelse i Danmark. I 22 andrager ydelsen 7.919 kr. før skat, MIWDEHO. Er man i jobtræning lægges et tillæg oveni, så ydelsen udgør 9.167 kr. pr. måned. Forsørgere får et tillæg på godt 2.5 kr. om måneden. 7DEHOnQHGOLJHNRQWDQWKM OSV\GHOVHULI UVNDW Passiv ydelse Ydelse i aktivering ----- Kr. ----- Ikke-forsørgere 7.919 9.167 Forsørgere 1.522 11.71 Max. Dagpenge 13.87 13.87 Kilde: Lov om aktiv socialpolitik og arbejdsløshedsforsikringsloven. I nogle opgørelser over kontanthjælpsmodtagernes levestandard indregnes en gennemsnitlig særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det er imidlertid en forudsætning for særlig støtte, at der er tale om særligt høje udgifter til bolig eller stor forsørgerbyrde. Omkring hver 1. kontanthjælpsmodtager får i gennemsnit ca. 1. kr. om måneden i særlig støtte, og heraf er mange HQOLJH forsørgere. I beregningerne nedenfor anvendes standardforudsætninger om familiernes udgifter, og derfor ses bort fra særlig støtte. For en gennemsnitsborger svarer kontanthjælpsydelsen til knap 5.95 kr. efter skat pr. måned. For forsørgere i aktivering svarer ydelsen til ca. 8.275 kr. om måneden efter skat. Kontanthjælpsfamilier uden børn modtager sjældent boligsikring (og aldrig børnetilskud). Derfor svarer deres disponible indkomst som regel til kontanthjælpen efter skat. Fratrækkes udgifter til en standardbolig samt el, vand og varme, er der ca. 4. kr. tilbage pr. person. Dette beløb skal bl.a. dække mad, drikke og andre dagligvarer samt tøj, ferie, forlystelser, transport, telefon og forsikringer. Kontanthjælpsfamilier med børn modtager omvendt ofte boligsikring (og tilskud til børnepasning). Derfor er rådighedsbeløbene ofte lidt højere pr. voksen end for andre kontanthjælpsfamilier, men når der tages højde for børnene, bliver indkomsten lavere, MIWDEHO. 7DEHOnQHGOLJHUnGLJKHGVEHO ELSUSHUVRQ Passiv ydelse Ydelse i aktivering ----- Kr. ----- Ikke-forsørgere 3.849 4.65 Forsørgere 1) 3.787 4.28 Dagpenge, forsørgere 1) Dagpenge, ikke-forsørgere 4.362 6.98 1) Der er regnet på familier med 2 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. De to børn tæller som én voksen i beregningen af husstandens rådighedsbeløb pr. person. Kilde: Se ELODJog. 2
NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU I a-kasseforsikringssystemet, hvor den enkelte forsikrer sig mod perioder med arbejdsløshed, er man individuelt økonomisk uafhængig. Rådighedsforpligtelsen i systemet sikrer sammen med en dagpengesats, der ligger under fremtidige indtjeningsmuligheder, at der foruden de sociale aspekter vil være økonomiske incitamenter til at finde beskæftigelse også på kort sigt. Personer uden arbejdsløshedsforsikring er nødsaget til at søge økonomisk støtte i kontanthjælpssystemet, som sikrer borgere i Danmark et minimum af levestandard. I kontanthjælpssystemet er man ikke individuelt økonomisk uafhængig, hvilket betyder, at f.eks. samgifte ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. Samboende har derimod ikke ansvar for forsørgelse af hinanden. Ægtefællers gensidige økonomiske forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet har betydning for den samlede husstands økonomi, hvis en eller begge voksne parter i husstanden bliver ramt af arbejdsløshed. Hvis en person går fra beskæftigelse til ledighed, uden at være forsikret, har den beskæftigede ægtefælle pligt til at forsørge den samlede husstand. Men hvis begge parter bliver arbejdsløse - uden at være forsikret herimod - skal kontanthjælpssystemet opretholde et minimalt velfærdsniveau for at forebygge negative sociale hændelser i husstanden. I 2 var der i gennemsnit omkring 135. kontanthjælpsmodtagere. 66 pct. af kontanthjælpsmodtagerne var på passiv ydelse, mens 34 pct. var i aktivering. Knap 89. personer var langvarige modtagere af kontanthjælp, MIWDEHO. 7DEHO/DQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUHL I alt Heraf med børn 1) ----- Personer ----- Enlige 49.632 11.437 Gift med kontanthjælpsmodtager 12.682 9.538 Samboende med kontanthjælpsmodtager 3.299 1.874 Gift med ikke-kontanthjælpsmodtager 2) 1.643 7.93 Samboende med ikke-kontanthjælpsmodtager 2) 12.35 6.966 Hjemmeboende børn 158 56,DOW Anm.: Modtagere af kontanthjælp i mere end 1 måneder i 2. 1) Børn i alderen -12 år, som forventes at benytte tilbud om dagpasning. 2) Gifte/samboende med ikke-kontanthjælpsmodtagere (beskæftigede, studerende, pensionister, dagpengemodtagere). Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere var 12.682 gift med hinanden, mens 3.299 var samboende med en anden kontanthjælpsmodtager. Størstedelen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere i 2 var enlige. Af de samgifte kontanthjælpsmodtagere havde 9.538 børn, svarende til knap 5. familier. )RUVNHOVEHO ESnNULIRUKROGWLOPLQGVWHO QQHQ Kontanthjælp giver (stort set altid) et lavere leveniveau end arbejde til mindstelønnen. For de fleste, f.eks. den store gruppe af enlige, er forskellen meget stor, men der er også forskel for de samgifte, og også når kun den ene af ægtefællerne får job. For langt de fleste gifte andrager gevinsten ved, at den ene får arbejde til PLQGVWHO QQHQ, mellem 3
62 og 1.3 kr. pr. måned. Kun hvis der er meget store udgifter til transport eller lignende, vil der ikke være en gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Hvis én ægtefælle i en husstand uden børn kommer i fuldtidsbeskæftigelse til en mindsteløn på ca. 9 kr. pr. time eller 18. kr. årligt, vil husstanden have knap 1.3 kr. mere til rådighed om måneden i forhold til, hvis vedkommende forblev på kontanthjælp. Derimod er der ingen yderligere gevinst ved lønindkomst, før man når op i nærheden af 25-3. kr., afhængig af om kontanthjælpsmodtageren har været passiv eller aktiv MIWDEHO. 7DEHO*HYLQVWQnUpQSHUVRQEHVN IWLJHVLHQNRQWDQWKM OSVIDPLOLHXGHQE UQ Årlig lønindkomst I aktivering Passiv ----- Kr. pr. måned ----- 18. kr. 1.291 1.291 215. kr. 1.37 1.37 25. kr. 1.323 2.55 3. kr. 2.864 4.376 35. kr. 5.184 6.696 4. kr. 7.55 9.17 Anm.: Gevinsten angiver ændringen i det månedlige rådighedsbeløb i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. QGULQJHQ i rådighedsbeløbet svarer til QGULQJHQ i disponibel indkomst, da gifte uden børn kun i beskedent omfang modtager indkomstafhængige overførsler, f.eks. boligsikring. I eksemplerne er det for enkelthedens skyld antaget, at familien bor i egen bolig. Kilde: Egne beregninger, MIELODJ Der er meget betydelige gevinster, hvis begge ægtefæller kommer i beskæftigelse. Gevinsten ved mindsteløn er i dette tilfælde en stigning i rådighedsbeløbet på 6-7. kr., MIELODJ. Og gevinsten vokser for hver ekstra krone, der indhentes på arbejdsmarkedet. Gifte kontanthjælpsmodtagere uden børn har derfor væsentlige økonomiske incitamenter til at være i beskæftigelse frem for på kontanthjælp. For husstande med børn gælder ligeledes, at det generelt vil kunne betale sig for én ægtefælle at være i beskæftigelse. Her er gevinsten ved lavtlønnet beskæftigelse dog reduceret til mellem 62 og 72 kr. pr. måned. Som det er tilfældet med familier uden børn, er der ingen yderligere gevinst ved at øge lønindkomsten i et langt interval. For de gifte går det op til ca. 3-35. kr., MIWDEHO. 7DEHO*HYLQVWQnUpQSHUVRQEHVN IWLJHVLHQNRQWDQWKM OSVIDPLOLHPHGE UQ Årlig lønindkomst Begge i aktivering Begge passive ----- Kr. pr. måned ----- 18. kr. 72 62 215. kr. 718 632 25. kr. 734 643 3. kr. 729 659 35. kr. 1.323 2.73 4. kr. 3.154 3.875 Anm.: Gevinsten angiver ændringen i det månedlige rådighedsbeløb i forhold til, når begge modtager kontanthjælp. Heri er indregnet effekten af aftrapning af tilskud til børnepasning og boligsikring for lejefamilier. Kilde: Egne beregningermielodj I situationen, hvor der er to børn i husstanden, og de bor i lejebolig, stiger husstandens månedlige rådighedsbeløb med omkring 62 kr. ved, at en af parterne får et lavtlønnet fuldtidsarbejde, når udgangspunktet er passiv kontanthjælp. Hvis begge finder fuldtidsbeskæftigelse til mindsteløn, vil det månedlige rådighedsbeløb stige med 1.3-4
2.1 kr. Også for gifte kontanthjælpsmodtagere med børn, og som bor til leje, er der altså et større økonomisk råderum ved at være i beskæftigelse frem for at være på kontanthjælp, om end gevinsten er lidt mere beskeden for børnefamilierne. De beregnede forskelsbeløb ved at være på kontanthjælp og i arbejde afviger på enkelte punkter fra andre lignende analyser, bl.a. Finansministeriets, Fordeling og incitamenter 22. Analyserne har overordnet til fælles, at der modregnes for aftrapning af ægtefællens kontanthjælp, men Finansministeriet medregner lønmodtagerudgifter (tøj, redskaber mv.), transportomkostninger og pensionsopsparing. I nærværende analyse vurderes, at der for størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne ikke vil være yderligere nævneværdige O QPRGWDJHUXGJLIWHUforbundet med at være i beskæftigelse. Argumentet er det samme, som blev anvendt for at udelade særlig støtte ovenfor. Eftersom kun omkring 1 pct. af de fuldt beskæftigede har betydelige lønmodtagerudgifter (f.eks. dagplejere og havfiskere), kan der ses bort fra fænomenet i forhold til standardpersonerne. I beregningen af rådighedsbeløb er der ikke indregnet WUDQVSRUWRPNRVWQLQJHU forbundet med at være i beskæftigelse, ligesom betaling tilidjiruhqlqjrjdndvvh ikke vurderes at skulle indgå i beregningen, da man ved sådanne medlemskaber reelt modtager en ydelse (retshjælp, information, arbejdsløshedsforsikring og efterløn). Omvendt er JHQHWLOO J (overarbejde mv.), IU\QVHJRGHU som arbejdstøj, julegaver, rådighed over bil, telefon og PC heller ikke indregnet i rådighedsbeløbet, ligesom der ikke tages højde for arbejdsgiverbetalt SHQVLRQ, som på sigt giver stigende rådighedsbeløb. Transportomkostninger er selvklart ofte forekommende for erhvervsaktive, men i gennemsnit må det forventes, at disse omkostninger er mindre end f.eks. værdien af arbejdsmarkedspensionsordningerne, jf. også Fordeling og incitamenter udgivet af Finansministeriet, juni 22. Dertil kommer, at der er stor spredning i transportomkostningerne, og at der er en tendens til, at de er stigende i lønindkomsten. Folk på mindsteløn pendler mindre end højtlønnede funktionærer og håndværkere. Betydningen af transportomkostninger og lønmodtagerudgifter kan derfor sammenfattes til, at medlemmer af kontanthjælpsfamilier sjældent har gevinst ved job langt væk fra hjemmet eller i enkelte brancher kendetegnet ved store lønmodtagerudgifter. Øvrige jobtilbud - og det vil være de fleste - giver en økonomisk forbedring. Forbedringen vokser i forhold til ovennævnte beregninger, når der medtages betydningen af pension og frynsegoder. HQO QIRUK MHOVHUNDQLNNHP UNHV Hvis en af parterne i et ægteskab går fra kontanthjælp til beskæftigelse, vil lønindkomsten blive trukket i ægtefællens kontanthjælp, dog fratrukket et beskæftigelsesfradrag på 22.8 kr. Jo højere lønindkomst jo mere aftrappes ægtefællens kontanthjælp. Fuld aftrapning af kontanthjælpen sker ved en lønindkomst mellem 234. og 333. kr. afhængig af, hvilken kontanthjælpsydelse man går fra, og om ægtefællen er i aktivering eller på passiv forsørgelse. Aftrapningen i kontanthjælpen ved stigende indkomst betyder, at der er et langt indkomstinterval, hvor gevinsten ved, at én person er i beskæftigelse, i praksis er konstant og svarer til forskelsbeløbet ved mindsteløn. 5
For kontanthjælpsmodtagere på passiv ydelse, og som ikke er forsørgere, vil gevinsten ved, at én ægtefælle er i beskæftigelse, stige ved lønindkomst over 234. kr., hvorefter ægtefællens kontanthjælp er fuldt aftrappet. For aktiverede kontanthjælpsmodtagere vil gevinsten være stigende ved en lønindkomst på 262. kr. For aktiverede kontanthjælpsmodtagere med børn er gevinsten ved at gøre en ekstra indsats stigende ved bruttoindtægter på ca. 333.5 kr., mens kontanthjælpsmodtagere på passiv ydelse opnår stigende rådighedsbeløb ved indkomster over 32. kr., MIWDEHO. 7DEHO*U QVHIRUIXOGDIWUDSQLQJDI JWHI OOHQVNRQWDQWKM OSL Passiv ydelse Ydelse i aktivering ----- Kr. ----- Ikke-forsørgere 234. 262. Forsørgere 1) 32. 333.5 1) Der er regnet på familier med 2 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. De to børn tæller som én voksen i beregningen af husstandens rådighedsbeløb pr. person. Der er således ingen økonomisk gevinst for gifte kontanthjælpsmodtagere ved at få bedre og mere krævende job, der giver mere end mindstelønnen. Der er heller ikke udsigt til et større månedligt rådighedsbeløb for allerede beskæftigede, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, hvis de gør en ekstra indsats eller får tilbudt lønforhøjelse. Kun hvis lønnen overstiger 234.-333. kr. (afhængig af om man er aktiveret eller har børn) får man et større økonomisk råderum end ved arbejde til mindstelønnen. 3nJUXQGDINURQHIRUNURQHPRGUHJQLQJ Det skyldes, at der modregnes krone-for-krone i ægtefællens kontanthjælp, når en lavtlønnet tjener en ekstra krone på arbejdsmarkedet. Aftrapning af kontanthjælp i takt med stigende indkomster sker kun for de gifte kontanthjælpsmodtagere, da de samboende som nævnt ikke har gensidig forsørgerpligt. Det er således i husstande med samgifte kontanthjælpsmodtagere, hvor der er de største problemer. 14 pct. - eller ca. 12.7 personer - af de langvarige kontanthjælpsmodtagere er samgifte. I denne gruppe er problemerne mindst for dem, som ikke har børn og/eller har egen bolig. Som det blev vist i WDEHO, har 9.533 af de samgifte kontanthjælpsmodtagere også børn i institutionsalderen, mens antallet falder til 9.239, hvis man kun ser på personer, der bor til leje og således kan modtage boligsikring. Den gruppe af personer, hvor gevinsten ved, at én ægtefælle kommer i beskæftigelse er mindst, kan således indkredses til at udgøre ca. 9.2 personer - eller ca. 4.6 husstande. Det svarer til 1 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Nogenlunde samme resultat kan genfindes i publikationen Fordeling og incitamenter udgivet af Finansministeriet, juni 22, mens Beskæftigelsesministeriet flere gange har antydet, at problemet er større. Husstande med lav indkomst ydes tilskud til f.eks. boligudgifter samt børnepasningsudgifter. Ydelserne er indkomstafhængige, hvilket betyder, at der er lige adgang til disse ydelser for alle borgere, blot man opfylder indkomstkravet. Da ydelserne i kontanthjælpssystemet er lave, vil disse grupper ofte have en husstandsindkomst, hvor de vil være berettiget til boligsikring, hvis de bor til leje, og fuld/delvis økonomisk friplads, hvis de har børn i institutionsalderen. 6
Ydelsernes indkomstafhængighed betyder, at de gradvist aftrappes ved indkomstfremgang. Det er derfor, at familier med børn, og som bor i lejebolig, har mindst gevinst ved, at én ægtefælle er i beskæftigelse. 1 Intervallet, hvor der sker modregning i ægtefællens kontanthjælp på 1 pct. ved indkomstfremgang, er størst for ægtefæller med børn, hvor begge har været aktiverede, MI ILJXU. Indkomstfremgangen ved at være i beskæftigelse i forhold til at være på kontanthjælp er konstant for indkomster mellem 18. kr. og 333.5 kr. Ved lønindkomst på 333.5 kr. vil ægtefællens kontanthjælp være fuldt aftrappet, hvorefter den samlede husstandsindkomst vil stige ved yderligere indkomstfremgang. )LJXURGUHJQLQJL JWHI OOHVNRQWDQWKM OSYHGDUEHMGVLQGNRPVW 3FW 12 3FW 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 15 175 2 225 25 275 3 cuoljo QLQGNRPVWLNU 325 35 375 Anm.: Figuren viser, hvor stor en andel af en ekstra indtægt, der modregnes i ægtefællens kontanthjælp, for en husstand med børn, og hvor ægtefællen er aktiveret kontanthjælpsmodtager. Kilde: Lov aktiv socialpolitik og egne beregninger. Dette gør sig ikke gældende for de ca. 3.3 samboende kontanthjælpsmodtagere på langvarig ydelse, idet der for denne gruppe ikke er gensidig forsørgerpligt, og således ikke sker modregning i kontanthjælpen, hvis en af parterne er beskæftiget. Husstandsindkomsten for de samboende vil således altid stige, når den ene part oplever en indkomstfremgang, MIILJXU 1 Andre faktorer end de rent økonomiske har selvfølgelig også stor betydning for beskæftigelsesmotivationen. F.eks. giver job et socialt fællesskab på arbejdspladsen og medvirker til at udvikle de ansatte. 7
)LJXUcUOLJVNDWWHSOLJWLJKXVVWDQGVLQGNRPVWYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW NU 5 NU 5 4 Samboende kontanthjælpsmodtagere 4 3 Samgifte kontanthjælpsmodtagere 3 2 2 1 1 15 175 2 225 25 275 3 325 35 cuoljo QLQGNRPVWLNUIRUGHQEHVN IWLJHGHSHUVRQ 375 Anm.: Den samlede personlige husstandsindkomst er beregnet ud fra, at den ene part er i beskæftigelse, mens den anden er på kontanthjælp. Indkomstbegrebet ligger til grund for beregning af pasningstilskud og boligsikring, når der ikke er kapitalindkomst i husstanden. Den personlige indkomst modsvarer samtidig den skattepligtige indkomst, når der ses bort ligningsmæssige fradrag (udgifter til a-kasse, fagforening, befordring og øvrige lønmodtagerudgifter) og kapitalindkomst. Kilde: Egne beregninger. Når den beskæftigede person har en given indkomst, så angiver kurven den samlede husstandsindkomst for henholdsvis gifte og samboende kontanthjælpsmodtagere. Uanset om lønindkomsten er på 18. kr. eller 333. bliver den samlede skattepligtige husstandsindkomst på ca. 3. kr., hvis den beskæftigede er gift med en kontanthjælpsmodtager. For samboende med en kontanthjælpsmodtager stiger husstandsindkomsten i samme interval med over 1. kr.! Forudsat at den personlige indkomst er lig den skattepligtige indkomst, hvilket vil være gældende, hvis der ikke er nogen kapitalindkomst eller ligningsmæssige fradrag, så vil husstandens skattepligtige indkomst være det grundlag, boligsikring og hel/delvis økonomisk friplads i daginstitution beregnes ud fra. I indkomstintervallet, hvor den skattepligtige indkomst ikke påvirkes af en indtægtsfremgang, det vil sige hvor husstandens samlede skattepligtige indkomst er på ca. 3. kr., er husstandens tilgang i form af boligsikring og pasningstilskud således stort set konstant. Hvis man f.eks. inddrager aftrapning af tilskud til dagpasning, som børnefamilier har mulighed for at få, betyder det, at et ægtepar med to børn selv skal betale ca. 3/4 af prisen på pasningstilbuddene i det indkomstinterval, hvor den samlede indkomst grundet aftrapning i kontanthjælp er konstant. Med ét barn i vuggestue og ét børnehavebarn skal familien selv betale 25.225 kr. årligt i intervallet med kontanthjælpsaftrapning. 8
Uanset, om familien er berettiget til boligsikring eller pasningstilskud, er den sammensatte marginalskat 1 pct. ved stigende lønindkomster indtil 333.5 kr. Her modregnes hver ekstra tjente krone. Ved lønindkomster herover falder den sammensatte marginalskat til 51 pct., det vil sige man for hver ekstra krone, der tjenes, kan beholde 49 øre med indregning af aftrapningen i pasningstilskuddet, som først er tilendebragt ved en indtægt på ca. 372. kr. Fra dette beløb og op til ca. 42. kr., når familien kommer over mellemskattegrænsen, vil marginalskatten være 38,8 pct., MIILJXU. )LJXURGUHJQLQJLUnGLJKHGVEHO EYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW JWHSDUPHGE UQ 3FW 12 3FW 12 Passiv I aktivering 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 15 175 2 225 25 275 3 325 35 375 4 425 45 475 cuoljo QLQGNRPVWLNU Anm.: Der er i beregningen taget højde for aftrapning af tilskud til institutionsplads. Hvis hele indkomsten bæres af én person, vil der endvidere skulle betales topskat af indtægt over 313.4 kr. Kilde: Egne beregninger. For ægtepar uden børn vil der ligeledes i et langt indkomstinterval blive modregnet krone-for-krone. Når ægtefællens kontanthjælp er fuldt aftrappet ved ca. 23. kr. eller 261. kr., afhængig af ægtefællens kontanthjælpsydelse, vil sociale overførsler ikke længere påvirke marginalskatten, MIILJXU. 9
)LJXURGUHJQLQJLUnGLJKHGVEHO EYHGVWLJHQGHO QLQGNRPVW JWHSDUXE UQ 12 12 1 1 8 8 6 Passiv I aktivering 6 4 4 2 2 15 175 2 225 25 275 3 325 35 375 4 425 45 475 Anm.: For familier uden børn er QGULQJHQ i disponibel indkomst identisk med QGULQJHQ i familiens rådighedsbeløb, idet der ikke indgår andre indkomstafhængige overførsler, f.eks. hel/delvis økonomisk friplads og boligsikring. Hvis hele indkomsten bæres af én person, vil der endvidere skulle betales topskat af indtægt over 313.4 kr. Kilde: Egne beregninger. Regeringen har i forbindelse med nedsættelsen af ydelserne i kontanthjælpssystemet for nytilkomne fra udlandet forøget det modregningsfri beskæftigelsestillæg på 11,5 kr. for denne gruppe. Hvis forøgelsen udbredes til at gælde generelt forskubbes samspilsproblemet lidt opad i indkomstfordelingen, men det forsvinder ikke med de nuværende kontanthjælpssatser, MIILJXU. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWEHVN IWLJHOVHVIUDGUDJ 3FW 12 3FW 12 Gældende regler Dobbelt beskæftigelsesfradrag 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 15 175 2 225 25 275 3 325 35 Kilde: Egne beregninger. cuoljo QLQGNRPVWLNUIRUGHQEHVN IWLJHGHSHUVRQ 375 1
Kun i forening med væsentligt nedsatte ydelser vil forhøjede beskæftigelsesfradrag kunne hjælpe på samspilsproblemerne for kontanthjælpsfamilierne. For dem, som ikke kan få arbejde, vil det betyde nedsat levestandard og social udstødning, og i princippet er det faktisk alle de nuværende kontanthjælpsmodtagere, som er ufrivilligt ledige. Kommunerne skønner, at omkring halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne ikke er arbejdsmarkedsparate. De er derfor hverken tilmeldt AF eller i aktivering. Af de AF-tilmeldte og aktiverede er der muligvis personer, som holder sig tilbage med at søge arbejde, men det er efter alt at dømme et fåtal. De aktiverede oplever ingen nytte i form af fritid, og de AF-tilmeldte skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. /2IRUHVOnUPRGUHJQLQJOHPSHW Modregningsproblemet kan ikke afskaffes, med mindre man helt opgiver ægtefællereglerne i kontanthjælpssystemet. Det vil være forholdsvis dyrt, især hvis det giver anledning til lignende overvejelser i forhold til boligsikring, børnepasningstilskud og social pension. I stedet for kan det overvejes målrettet at OHPSH modregningen for DUEHMGVLQGNRPVW (men ikke for anden overførselsindkomst). Et eksempel er vist i figur 6, hvor der modregnes med halvdelen i ægtefællens kontanthjælp, hver gang den beskæftigede tjener en krone ekstra op til 333.5 kr. (for aktiverede forsørgere). Herefter modregnes krone-for-krone indtil ca. 41. kr., hvor kontanthjælpen er forsvundet. Den sammensatte marginalskat falder fra 1 til ca. 75 pct. for børnefamilier. For personer på lave mellemindkomster (215. kr.) vokser forskelsbeløbet med ca. 5 kr. om måneden, for mellemindkomster (ca. 25. kr.) er det omkring 1. kr. om måneden og for høje mellemindkomster (ca. 3. kr.) stiger gevinsten ved arbejde med ca. 2. kr. om måneden, MIELODJ. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWPRGUHJQLQJVSURFHQW NU 12 NU 12 1 1 8 5 pct. modregning 8 6 6 4 2 Gældende regler 4 2 15 175 2 225 25 275 3 325 35 375 4 425 45 cuoljo QLQGNRPVWLNU Kilde: Egne beregninger. 11
Hvis der ses på de øvrige kontanthjælpspar (ikke-aktiverede og dem uden børn), vil denne model indebære fuld modregning tidligere (ned til ca. 23. kr.), og kontanthjælpen vil derfor også bortfalde hurtigere. For passive ikke-forsørgere er bortfaldsbeløbet ca. 285. kr., mens det udgør omtrent 37. for forsørgere, der ikke er i aktivering. Alternativt kan der, MI ILJXU, f.eks. modregnes med samme procentsats hele tiden. I tilfældet, hvor udgangspunktet er to aktiverede forsørgere, bortfalder modregningen så ved en indkomst på ca. 4. kr., hvis procentsatsen er 7. Den sammensatte marginalskat bliver dermed på 85 pct. Modregningsintervallet og bortfaldsgrænsen vil igen være mindre for de øvrige kontanthjælpsfamilier, som er uden børn og/eller på passiv forsørgelse. )LJXURGUHJQLQJVSURILOYHGJ OGHQGHRJ QGUHWPRGUHJQLQJVSURFHQW NU 1 NU 1 8 8 6 7 pct. modregning 6 4 4 2 Gældende regler 2 15 175 2 225 25 275 3 325 35 375 4 425 cuoljo QLQGNRPVWLNU Kilde: Egne beregninger. 'HWHUPHJHWELOOLJWRJYLOVW\UNHLQWHJUDWLRQHQ Nedsættelse af krone-for-krone modregningen til det halve for arbejdsindkomst (op til 333.5 kr.) vil hjælpe stærkt på samspilsproblemerne blandt de gifte kontanthjælpsmodtagere. Hvis det kun sker for de langvarige kontanthjælpsmodtagere, vil det umiddelbart koste maksimalt 15-2 mill. kr. Dette beløb tilgår ikke kontanthjælpsfamilierne, men familier hvor en i forvejen beskæftiget er gift med en kontanthjælpsmodtager. Teoretisk set vil der også kunne være familier, hvor den ene er beskæftiget og den anden uden egen indkomst, som vil modtage kontanthjælp, når modregningsreglerne lempes. Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 1.5 personer i den første gruppe, hvor den beskæftigede tjener mere end mindstelønnen. Heraf tjente kun 61 personer over 25. kr. i 2. 12
Den anden gruppe består i princippet af familier, hvor den ene ægtefælle forsørger den anden, og hvor forsørgerens indkomst befinder sig i intervallet 3-425. kr. 2 Dertil kommer, at den forsørgede ægtefælle skal udbyde sin arbejdskraft og stå til rådighed for at komme i betragtning til kontanthjælp. Hjemmegående ægtefæller kan således ikke få indkomst ud af lempeligere modregning. Efter alt at dømme er der tale om meget få personer. På længere sigt vil en nedsættelse af modregningen generere gevinster i form af stigende lønindkomst samt mindre sort økonomi, idet der er større økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats på det formelle arbejdsmarked. Det hører med til billedet, at de fleste gifte kontanthjælpsmodtagere ikke er af dansk oprindelse. I forbindelse med regeringens udlændingepakke i foråret 22 blev ydelserne til denne gruppe, under de første 7 år med ophold i Danmark, nedsat fra 1. juli 22. Ændringen vedrører ikke de nuværende kontanthjælpsfamilier, men fremover vil en del af de gifte kontanthjælpsmodtagere være på nedsatte ydelser. Der er nu to veje at gå, hvis man vil hjælpe på samspilsproblemet for kontanthjælpsfamilierne: Man kan fortsætte med at sænke ydelserne, som det blev gjort i forbindelse med udlændingepakken, eller man kan lempe modregningsreglerne. Umiddelbart giver den første vej en lille besparelse (stigende udgifter til boligsikring, pasningstilskud og særlig støtte vil nemlig delvis modsvare besparelsen) og øger gevinsten ved arbejde, men den sænker også levestandarden. Alternativet med lempet modregning giver ikke nogen umiddelbar besparelse, men den er stort set gratis og øger også gevinsten ved at arbejde. Dertil kommer, at lempede modregningsregler fastholder et minimum af levestandard for kontanthjælpsmodtagere og giver lettelser til de (ret få) familier, hvor den ene trods 1 pct. modregning i dag har arbejde. Det virker rimeligt. En lempeligere modregning vil også have en indirekte effekt for motivationen blandt kontanthjælpsmodtagere, der søger arbejde til mindsteløn. Det skyldes, at der er en forholdsvis høj grad af O QPRELOLWHW på det danske arbejdsmarked, som indebærer lønstigninger, når man har opnået en vis erfaring. Udsigten til sådanne lønstigninger vil forøge den forventede gevinst ved at tage arbejde til mindstelønnen. Udlændingepakken indeholdt også en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Som det blev vist, er det ikke en generel løsning på samspilsproblemet, med mindre der samtidig sker en markant nedsættelse af ydelserne. LO har tidligere peget på, at det vil give mening at lempe modregningen i boligsikring og pasningstilskud ved arbejdsindkomst 3. Det skønnes at koste omkring 5 mill. kr. og vil indebære en mærkbar sænkning af de sammensatte marginalskatter for ca. 5. erhvervsaktive familier, der i dag mister mere end 64 pct. af en ekstra lønkrone. 2 Hvis forsørgeren tjener mindre, er de med i den første gruppe. Hvis forsørgeren tjener mere, vil ægtefællen heller ikke få kontanthjælp med de lempeligere modregningsregler. 3 Forslaget indebærer, at modregning i arbejdsindkomst udover overførselsindkomsten sænkes til 9 pct. ved beregningen af støtte. Med de senest vedtagne regler modregnes henholdsvis 18 og 12 pct. i boligsikring og pasningstilskud. 13