Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole



Relaterede dokumenter
Mad- & Måltidspolitik

Kostpolitik på Nordvestskolen

Hvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse:

Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Mad- og måltidspolitik

Kostpolitik - En sund start på livet

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost og sundhedspolitik

Kostpolitik Børnehuset Petra

Tovværkets Børnegårds

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Børnehuset Hanens kostpolitik

Kostpolitik for Dagtilbud Hinnerup Nord/Øst

Strategi for skolemad

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Kostpolitik i Valhalla.

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Hjertinggårdens kostpolitik.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Mad- og måltidspolitik

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Kostpolitik for Beder Øst

Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret Vuggestuen

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Mad og måltidspolitik

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl eftermiddagsmad ca. kl Basisvarer er økologiske

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Politik for mad, måltider og bevægelse

Seminarieskolens Sundhedspolitik

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik i Dagmargården

Lokal handleplan for Mad, måltider og bevægelse for Område Øst, afd. Børnehuset Heimdal, Børnehuset Mælkevejen og Karise Børnehus

Hasselvej 40A 8751 Gedved Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik:

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012.

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

Kostpolitik for Trækronerne

Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider

Kostpolitik

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer:

Kost- og ernæringspolitik

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Sundhedspolitik for Daginstitutionen Norddalsparken

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Politik for mad, måltider og bevægelse

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Transkript:

Introduktion Blandt forældre, lærere, pædagoger, politikere, eksperter og journalister i medierne tales der om sund mad på skolerne. På Læssøesgades skole er der også meget fokus på samt en god dialog om den sunde mad: hvad spiser vores børn, i hvilke fysiske og sociale rammer spises der, er der god tid til det, hvordan agerer det pædagogiske personale som rollemodeller, ja - hvordan er børnene rollemodeller for hinanden i forbindelse med mad og måltider på skolen. Det er nogle spørgsmål blandt mange, som vi vil forsøge at sætte fokus på med denne mad og måltidspolitik. WHO har anråbt fedmeepidemi i den vestlige verden og sukker og fedtforbruget er stigende. Flere og flere unge får spiseforstyrrelser, familien er ikke mere rammen om det gode solide måltid på samme måde som tidligere og sidst men ikke mindst gode kostvaner grundlægges i barndommen. Det er ting, som vi som skole bør tage alvorligt, når vi diskuterer mad og måltider i både undervisnings og fritidsdelen, hvor børnene fra ca. 6 16 års alderen befinder sig en stor del af døgnet fem dage om ugen året rundt. Skolen har nedsat en arbejdsgruppe som består af en repræsentant fra ledelsen, det pædagogiske personale, sundhedsplejersken, kantinepersonalet samt en forældrerepræsentant. Arbejdsgruppen arbejder specifikt med udarbejdelsen af mad og måltidspolitikken. Der arbejdes med afsæt i Sundhedsstyrelsens 8 kostråd indenfor Folkeskolelovens rammer, Fælles mål 1, Århus kommunes sundhedspolitik, Handleplan for kost samt udviklingsplanen for Børn og unge i Århus kommune. Arbejdet med mad og måltidspolitikken betragtes som en proces, der løbende diskuteres på flere niveauer blandt ansatte samt i skolebestyrelsen m.h.p. implementering, justering og evaluering. Det overordnede mål med skolens mad og måltidspolitik er som følger: At Læssøesgades skoles børn bliver opmuntret og støttet med henblik på, at blive kompetente til at foretage sunde valg med hensyn til mad og måltidsvaner, - og at de herunder støttes i at få et lystfyldt og afslappet forhold til mad og måltider. Handleplan Følgelig vil hvert af Læssøesgades skoles indsatsområder i Mad og tidspolitikken blive gennemgået: 1 Regeringsgrundlaget fra 2008 1

1) SFO Status Morgenåbning; Der er mulighed for morgenmad for alle SFO børn. Maden består af hjemmebagte boller med smør, og havregryn med mælk. Alt er økologisk. Eftermiddag; børnene skal selv medbringe madpakker og der er spisecaféer i begge afdelinger, hvor de voksne sidder og spiser med børnene. I afdelingen med 0-1 klasse børn sikre personalet, at alle børn har været omkring spisecaféen, ved hjælp af et afkrydsningsskema. I afdelingen med børn fra 2 4 klasse børn ringes der med en klokke, når det er spisetid + der lægges dug på bordene. Børnene er løbende selv med til at lave forskelligt mad, både i køkkenet og over bål. Der bages boller, laves pandekager, suppe mm. Personalet drøfter hvor vigtigt det er at få spist morgenmad og eftermiddagsmad med børnene, med forældrene både i hverdagen og til forældremøder, til afdelingsmøder og med forældrerådet og ledelsen. Personalet laver forskellige projekter vedrørende madlavning, så børnene kan deltage afhængig af forudsætninger og evner. At alle børn får morgenmad enten hjemme eller i SFO Alle børn får spist de madpakker de har med. Alle børn kan finde ud af at lave en eller anden slags mad. Tidsplan en er igangsat og fastholdes Organisering Det pædagogiske personale i SFOen har ansvar for samt organiserer indsatsen. Evaluering SFO-ledelsen tager initiativ til at drøfte morgenmad og madpakker på SFO forældrerådsmøde, på forældremøder og til afdelingsmøder og personalemøder og skrevet om det i diverse referater, hvoraf forældrerådsreferatet kan læses på skolens hjemmeside og via forældreintra. 2) Madpakker Status 1 I skoleåret 2007/08 har skolen haft besøg af to studerende fra uddannelsen i Ernæring og Sundhed v/jcvu med speciale i Human Ernæring. De studerende har gennemført et madpakketema i 0. klasse, hvor de har snakket madpakker med børnene. På det første forældremøde for forældrene deltog de to studerende og fremlagde deres viden omkring sammenhæng mellem kost og indlæring. Samtidig havde de udarbejdet en brochure med specifikke madpakkeforslag, som blev udleveret til forældrene på det første forældremøde i skoleåret.. Vi vil fastholde denne information/dialog på forældremøder samt på skolen 2

anvende brochuren til de kommende 0. klasser. At forældrene er bekendt med vigtigheden af, at deres børn medbringer madpakker hver dag, og som lever op til de anbefalede kostråd At eleverne har lyst til at spise deres madpakker. Tidsplan På det første forældremøde i 0. klasse i skoleåret sættes temaet på dagsordenen og det inspirationskatalog, som er udarbejdet til forældrene udleveres. Organisering Klasselæreren har ansvar herfor. Evaluering Umiddelbart efter første forældremøde drøftes forældrenes reaktion/interesse på dette tiltag med børnehaveklasselederen og ledelsen. Status 2 På mellemskoletrinnet deltog de to studerende fra JCVU i hjemkundskabsundervisningen, hvor der også arbejdedes specifikt med madpakketemaet og oplysning om sund mad og drikke. Herunder arbejdede eleverne med, hvordan de kunne lave sunde madpakker med udgangspunkt i det mad, de helst spiser. Vi vil fortsat inddrage madpakketemaet i hjemkundskabsundervisningen på skolen, hvor det vil være lærerne der er ansvarlige for dette. At eleverne får viden om at deres mad godt kan laves sundt. At eleverne på mellemskoletrinnet medinddrages i overvejelser om samt udarbejdningen af deres egne madpakker m.h.p. at undgå, at de vælger usunde alternativer til madpakken. Tidsplan Er igangsat og fastholdes Organisering De ansvarlige lærere for hjemkundskabsundervisningen har ansvar for organiseringen og fastholdelsen af indsatsen. Evaluering I starten af skoleåret afholdes der møde med pædagogisk leder og fagkoordinatoren for hjemkundskab for at drøfte udførelse af handlingen. I slutningen af skoleåret afholdes der tilsvarende møde for at drøfte udbyttet og interessen fra eleverne til at arbejde med temaet. Status 3 Tidsplan Skolen tilbyder en frokostordning, indeholdende et tilbud om at elever på skolen kan forudbestille madpakker, som leveres til skolen. Det er meget få elever der benytter sig af tilbuddet. At promovere frokostordningen ved at introducere nye forældre og elever aktivt for den i indskolingen til introduktionsmødet i kantinen første skoledag med smagsprøver. Ved at vedlægge et brev fra skolen, som opfordrer forældre og elever til at vælge dette alternativ til madpakken. At sikre at så mange elever som muligt vælger et sundt alternativ til madpakken hjemmefra. Indsatsen opstartes i det kommende skoleår med undtagelse af promoveringsdelen v.h.a. smagsprøver, som ikke er mulig at realisere før det næstkommende skoleår. Herefter fastholdes og justeres indsatsen. 3

Organisering Ledelsen har i samarbejde med kantinen ansvar herfor Evaluering Når promoveringsdelen er gennemført, kan der direkte måles på hvor mange der deltager i denne ordningen. 3) Drikkevarer Status 1 Skolens elever tilbydes skolemælksordningen, hvor der kan bestilles mælk og kildevand af forældrene til eleverne på kvartalsbasis. Derudover udbydes disse drikkevarer også dagligt i kantinen. Er igangsat skolen vil dog forsøge at promovere kvartalsordningen bedre. I forhold til nye elever i O-klasse tilbydes de en gratis skolemælk første dag i skoleåret. At så mange som muligt af skolens elever drikker sunde drikke såsom vand og mælk i skoletiden. Tidsplan Er igangsat og fastholdes. Organisering Ledelsen har i samarbejde med klasselærere samt kantinepersonalet ansvar herfor. Klasselæreren i O-klasse vil blive inddraget omkring udlevering af den gratis mælk på første skoledag. Evaluering Hvert kvartal gøres der status over hvor mange der er tilmeldt dette tilbud Status 2 Mange elever har drikkeflasker med vand i med hjemmefra og klager over at vandet i skolens vandhaner er lunkent, hvorfor de ikke har lyst til at fylde deres flasker op, når de bliver tomme i løbet af dagen. Vi vil undersøge om det er muligt at vandet i vandhanerne kan blive mere afkølet. Evt. vil vi undersøge mulighederne for at tilkoble vandsystemer til vores At muligheden for at få finansieret samt opstille drikkevandsautomater bliver undersøgt efter gældende hygiejnemæssige standarder. At understøtte at så mange børn som muligt drikker vand i løbet af skoledagen Tidsplan Mulighederne undersøges i skoleåret 2008/09. Organisering Den adm. Leder har ansvar herfor. Evaluering Resultatet vil blive drøftet i elevrådet samt arbejdsgrupen vedr. Kostpolitikken. 4) Kantinen Status 1 Skolens kantine modtager mad som er forarbejdet i Møllevangsskolens kantine Kantinens udbud sættes med afsæt i de 8 kostråd under lup, og drikkevarer med eks. tilsat sukker tages ud af varesortimentet. At den mad som sælges i kantinen tilføres mere grønt tilbehør At der sælges mere frugt i kantinen At udbuddet i kantinen lever op til gældende anbefalinger fra centralt hold Tidsplan Dette gennemføres i det kommende skoleår Organisering Kostudvalget evaluerer og den adm. Leder har ansvar for at indkalde dette. Evaluering Kostudvalget drøfter med kantinepersonalet om elevernes reaktion på det nye tiltag. Samt der måles på salget af frugt. 4

Status 2 Kantinepersonalet oplever at mange elever særligt de mindste - har brug for hjælp til at sammensætte et ernæringsrigtigt måltid, når de handler i kantinen. Dette gøres i det omfang dette er muligt med de nuværende ressourcer. Men tiden er knap og køen er lang og til tider urolig, så derfor lykkes dette ikke altid. At der bliver sat fokus på kantinepersonalets ressourcer. At der etableres en kantinehjælpsordning på linje med skolepatruljeordningen og legepatruljeordningen, hvor de ældste elever assisterer og aflaster kantinedamen i betjening og vejledning af de mindre elever. At der er en fast gangvagt i kantinen i de store frikvarterer, som kan hjælpe eleverne med at etablere og fastholde god køkultur. At så mange som muligt af skolens elever får et ernæringsrigtigt sammensat frokostmåltid, samt at de får lyst til at købe det i kantinen. Tidsplan Mulighederne for at igangsætte handlingerne undersøges i efteråret 2008. Organisering Den ansvarlige lærer for elevrådet inddrages med henblik på oprettelse af kantinehjælpsordning samt rekruttering af elever. Den pædagogiske leder indarbejder kantinevagt som en del af gårdvagtplanen. Evaluering I opstartsfasen drøftes kantinehjælpsordningen på elevrådsmøderne for at sikre at ordningen bliver tilpasset målet fra starten. I slutningen af skoleårsafslutningen evalueres ordningen på et dialogmøde med kantinepersonalet, en elevrådsrepræsentant, en skolebestyrelsesrepræsentant samt den administrative leder. Status 3 Tidsplan Elevrådet, kantinepersonalet og lærerne har flere gange klaget over kantinens fysiske rammer. Få elever spiser i kantinen, og de giver udtryk for at det ikke hyggeligt at sidde der. Køkkenet og udsynet til disken, hvorfra salget foregår, er derudover meget trangt, hvorfor kantinepersonalet dels mangler plads, dels har eleverne ikke mulighed for at se kantinens udbud. Muligheden for at renovere kantinen undersøges. At kantinens køkken er indrettet, så det er muligt at tilberede mad, samt stille maden, så eleverne kan se maden, når de skal sammensætte deres måltid. At kantinen er et rart sted at være, samt at kantinens fysiske rammer indbyder eleverne fra de ældste klasser til at indtage deres mad der (de mindste spiser i klasserne), m. h. p. at fastholde dem på skolen, så de ikke vælger at købe mad hos eks. Bageren. I det kommende skoleår undersøges mulighederne for at ændre kantinens køkken samt istandsætte kantinen. Organisering Den adm. Leder i samarbejde med Teknisk Serviceleder og kostudvalget arbejdet på at undersøge mulighederne for ombygning. De øvrige ledelse inddrages når undersøgelserne er gennemført. Evaluering Resultatet drøftes i ledelsen samt efterfølgende i arbejdsgruppen vedr. kostpolitikken. 5

6) Organisering af sundhedsundervisning Status 1 Skolen har tidligere i indskolingen arbejdet med en temauge om sund kost, hvor eleverne blev undervist i sund kosts betydning samt udarbejdede sund mad i skolekøkkenet. At dette tema tages op hvert andet år i en af indskolingsugerne At eleverne i indskolingen bliver støttet i at foretage sunde valg ved at få oparbejdet viden og færdigheder om sund kost. Tidsplan Har været igangsat i dette skoleår og igangsættes igen i det næstkommende skoleår, da det ikke kan nås i det kommende. Organisering Den pædagogiske leder i samarbejde med Storteamet samt temakoordinatoren har ansvar herfor. Evaluering Stortemaet evaluerer projektet i samarbejde med den pædagogiske leder Status 2 I hjemkundskabsundervisningen arbejdes der på at understøtte eleverne i at sammensætte ernæringsrigtige og attraktive måltider Denne handling fastholdes At eleverne støttes i selv at tage aktiv del i madlavning samt valg af fødevarer. Tidsplan Er igangsat fastholdes Organisering De ansvarlige lærere fra hjemkundskabsundervisningen har ansvar herfor. Evaluering Drøftes med pædagogisk leder og lærerteamet Status 3 Ved højtider, festlige lejligheder, fødselsdage m.m., sælges eller deles der ofte slik, kage, sodavand, chips m.v. ud. At det pædagogiske personale forsøger at finde sunde alternativer til festmad. Vi er igen blevet tilbudt, at to studerende kommer i praktik på skolen. Deres fokusområde skal være sund mad ved festlige lejligheder. Lærere og pædagoger opfordres også til at samarbejde med klasseråd og elevråd herom, m. h. p. at samarbejde om at servere sunde alternativer. Det pædagogiske personale opfordrer ikke eleverne til at medbringe slik til særlige lejligheder. At skolens elever støttes i at kunne feste med sunde alternativer til traditionelle snacks. Tidsplan Kostudvalget starter debatten ud i det kommende skoleår Organisering Den adm. Leder har ansvar for at få budskabet spredt på alle niveauer. Evaluering Drøftes i elevrådet ved skoleårsafslutning for at opsamle reaktioner fra eleverne. Drøftes ligeledes i storteamene med samme formål 7) Fysiske og sociale rammer samt tilgængelighed Status 1 Nogle elever får ikke altid spist deres madpakker af forskellige årsager. At der er køleskabe på alle etager samt i O.klasse, så eleverne har mulighed for at få deres madpakke på køl. 6

At det pædagogiske personale opfordrer eleverne til at putte deres mad i køleskabet og derefter spise den. At der er voksne i klasserne som kan understøtte en god stemning under måltidet. At der snakkes om betydningen af det at have respekt for andres mad og madkultur. At der er afsat min. et kvarter til spisepause. At der luftes ud i klasserne, så de er rare at komme tilbage til efter frokost. At de fysiske og sociale rammer indbyder eleverne til at indtage måltiderne i skolen Tidsplan Initiativerne igangsættes i det kommende skoleår. Organisering Klasselærerne har ansvar herfor. Evaluering Status drøftes på storteammøder. 8. Morgenmad Status Skolen store modtageklasser får morgenmad 1 gang om ugen. Lærerne i klasserne er ansvarlige for at indkøbe og tilberede morgenmad i samarbejde med eleverne At eleverne får bedret deres forståelse for betydning af sund kost, herunder morgenmad hver dag, samt bliver motiveret til sunde kostvaner generelt. Tidsplan Projektet har kørt på skolen gennem nogle år og ønskes fastholdt Organisering Teamkoordinatoren i Modtageafdelingen har i samarbejde med klassernes lærer ansvaret for projektet Evaluering Projektet evalueres løbende i samarbejde mellem teamkoordinatoren samt de klasselærere de er knyttet til klasserne. Projektet er en del af projektet Krop, Kost og Bevægelse, og indgår i den samlede evaluering Dette skal betragtes som første udspil på vores kostpolitik. Den nedsatte arbejdsgruppe har ikke endnu haft mulighed for at alle samles bl.a. har sundhedsplejersken ikke kunnet deltage i nogle af møderne p.g.a. strejken. Vi forestiller os, at umiddelbart efter sommerferien, samles gruppen og fortsætter arbejdet. Der vil alle handlinger blive gennemarbejdet med henblik på at udarbejde indikatorer på de enkelte handlinger. Efterfølgende vil der blive udarbejdet mere konkrete evalueringsbeskrivelser, i overensstemmelse med de indikatorer der bliver aftalt. 7