Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Relaterede dokumenter
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Den lille Rygestop-guide

om rygning og rygestop

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Sådan stopper jeg med at ryge

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Det handler om din sundhed

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien

Børn og passiv rygning

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

Ren luft til ungerne

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Rygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over danskere har syge

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Kender du din lungefunktion?

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

din hverdag pustliv.dk

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Din livsstil. påvirker dit helbred

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

ustabile hjertekramper og/eller

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

SUNDHEDSCOACHING SKABER

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Kender du din lungefunktion?

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

guide kom ÅNDENØDEN TIL LIVS sider December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Transkript:

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM

RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom og rygerlunger. VIDSTE DU AT: Ca. 50 procent af alle rygere med psykiske lidelser er interesserede i at holde op med at ryge. Mange tror fejlagtigt at: Mennesker med psykisk sygdom ikke ønsker at holde op med at ryge Mennesker med psykisk sygdom ikke kan holde op med at ryge Mennesker med psykisk sygdom får det dårligere, hvis de holder op med at ryge. Flere undersøgelser dokumenterer, at det er forkert! Til gengæld er følgende rigtigt: Har man en psykisk sygdom, kan man godt holde op med at ryge, men har ofte brug for mere hjælp end andre rygere pga. kampen med en større afhængighed af nikotin. Har man en psykisk sygdom får man det generelt set ikke dårligere, hvis man holder op med at ryge. Rygestop kan dog medføre depressive symptomer hos alle mennesker i den første tid uden røg. Det skal man være opmærksom på, især hvis man tidligere har haft en depression. Hvis du får symptomer på depression, skal du tale med din læge/psykiater om det snarest muligt.

SÅDAN RISIKERER DU AT SKADE DIN KROP MED RYGNING Nikotinafhængighed I en cigaret findes der ca. 4000 kemiske stoffer, som har forskellige virkninger på kroppen. Stofferne er skadelige og kan forårsage hjerte-kar-sygdomme, kroniske lungesygdomme og medvirke til udvikling af kræftsygdomme. Nikotin, som findes i tobak, er ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men det er stærkt vanedannende. HVAD FÅR DU UD AF AT HOLDE OP MED AT RYGE? Generelle gevinster ved rygestop: Du vil blive mere frisk og få et større fysisk og psykisk overskud Du vil opleve større frihed og tilfredshed og få bedre selvtillid Din økonomi bliver bedre Dit immunforsvar og din vejrtrækning bliver bedre Du får en mere stabil søvn Du får sundere tænder og bedre ånde Du får bedre lugte- og smagssans Hurtig ældning af huden bremses Der er mindre risiko for, at du får alvorlige sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og rygerlunger Du får flere år med god livskvalitet Der er god mulighed for, at du kan klare dig med en mindre dosis medicin, og du vil også opleve, at du ikke så ofte har brug for ekstra medicin. RYGESTOP OG MEDICIN Når du er i behandling for en psykisk sygdom, skal du være opmærksom på, at der kan være behov for at justere din medicin, når du holder op med at ryge. Nogle former for medicin omsættes hurtigere i din krop, når du er ryger. Holder du op med at ryge, kan det derfor medføre, at der skal justeres på din medicin, og for nogle vil det betyde, at den dosis medicin, de får, kan sættes ned. Mindre medicin giver færre bivirkninger.

Justering af din medicin skal altid ske i samråd med en læge/ psykiater. Når du indleder et rygestop-forløb, skal du derfor bestille en samtale med din læge, så I kan få talt om de konsekvenser, det får for din medicinske behandling, at du stopper med at ryge. FÅ HJÆLP TIL AT HOLDE OP MED AT RYGE Hjælp til rygestop for døgnindlagte patienter Region Hovedstadens Psykiatris sundhedspersonale tilbyder rådgivning og vejledning til patienter, der ønsker at holde op med at ryge. Mens du er indlagt, kan personalet tilbyde dig nikotin-erstatningsmiddel, så du så vidt muligt undgår ubehagelige følgevirkninger af abstinenserne. Hjælp til rygestop for patienter i ambulant behandling og efter udskrivelse Mange kommuner tilbyder rygestopkurser i form af holdundervisning. Nogle af kommunerne har også tilbud om individuel rygeafvænning. Hold øje med tilbud i dit lokalområde - fx i det kommunale sundhedscenter, hos din praktiserende læge eller andre kommunale tilbud. Telefonrådgivning På den nationale STOPlinie kan du få rådgivning til rygestop via telefon. Vejlederne er erfarne rygestoprådgivere og har et bredt kendskab til de emner, der rører sig ved rygestop. Du kan ringe før, under og efter et rygestop. Rådgivningen har åbent alle hverdage. Se mere på www.psykiatri-regionh.dk/kram. SMS Service Slut Med Smøger Få hjælp via mobiltelefonen, når du vil stoppe. Der er måske ikke et rygestopkursus i nærheden, eller du har måske ikke lyst til at gå på et kursus. Tilmeld dig i stedet sms-service. Se hvordan du gør på www.psykiatri-regionh.dk/kram.

HVOR KAN JEG LÆSE MERE? Find information og se filmen om rygning på www.psykiatriregionh.dk/kram. TID EFTER SIDSTE CIGARET 20 minutter 1 døgn 2 døgn 2 uger - 3 måneder 3-12 måneder 5-10 år FORBEDRING AF HELBRED Dit blodtryk og din puls bliver normal Din risiko for blodpropper er allerede mindre Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre Din smags- og lugtesans bliver bedre Dit kredsløb bliver gradvist bedre Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner Din hud har fået en friskere farve Din frugtbarhed er blevet større Din risiko for at få en blodprop er nu halveret Din risiko for at få kræft er allerede halveret, Og den bliver ved med at falde Din risiko for at få en blodprop er nu som en, der aldrig har røget God mulighed for at klare sig med mindre dosis medicin og ikke så ofte få brug for ekstra medicin Bedre økonomi Stabil søvn

Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø Telefon: 4511 2000 E-mail: psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk/kram Grafisk design og illustration: RegionH Design Ordrenr. 16974 Maj 2013