Beskæftigelsesplan 2017

Andet udkast til Beskæftigelsesplan 2017 ALLE KAN BIDRAGE

Beskæftigelsesplan 2017 Indhold Forord... 3 2017 - et år med skarpt blik på økonomien... 3 Hovedmålgrupper og struktur i Beskæftigelsesplan 2017... 5 Ministermål... 5 Befolkning og arbejdsmarked... 8 Befolkning og uddannelsesniveau... 8 Arbejdsmarkedet i og omkring Holbæk Kommune... 8 Jobklare ledige... 9 Målsætninger... 9 Nuværende indsatser... 10 Kommende indsatser... 11 Aktivitetsparate ledige... 12 Målsætninger... 12 Nuværende indsatser... 13 Kommende indsatser... 14 Uarbejdsdygtige på grund af sygdom... 15 Målsætninger... 15 Nuværende indsats... 16 Kommende indsatser... 17 Borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen... 18 Målsætninger... 18 Nuværende indsatser... 19 Kommende indsatser... 19 2

Beskæftigelsesplan 2017 Forord Denne beskæftigelsesplan er den overordnede politiske plan for beskæftigelsesindsatsen i Holbæk Kommune. Planen er bl.a. udarbejdet på baggrund af fire temamøder om beskæftigelsesindsatsen, der blev holdt i løbet af 2016. Til hvert temamøde inviterede udvalget arbejdsmarkedets parter, borgere, virksomheder, relevante foreninger samt medarbejdere fra administrationen til en drøftelse. På temamøderne drøftede deltagerne med udgangspunkt af temaer, som på forhånd var udpeget af udvalget. Temamøderne gav os politikere værdifulde input til beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen samler udfordringer, mål og indsatser med udgangspunkt i de lokale beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesplanen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem især politikere og administration om status og udvikling i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedet er dynamisk, og beskæftigelsesindsatsen og strategierne tilrettelægges derfor således, at Udvalget Uddannelse og Job er i stand til løbende at tilpasse og optimere indsatser i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Holbæk Kommune betragter den kommunale beskæftigelsesindsats som et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende regional og national beskæftigelsesindsats, og ønsker også derfor at fortsætte og videreudvikle det brede samarbejde med aktører på beskæftigelsesområdet. Det være sig det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og faglige organisationer, de praktiserende læger og sundhedssektoren, leverandører og aktører på beskæftigelsesområdet samt ikke mindst foreninger og frivillige. Målet er at sikre en beskæftigelsesindsats, der gør brug af alle interessenters kompetencer til gavn for de ledige og erhvervslivet. Beskæftigelse er en vigtig kerneopgave for kommunen, og beskæftigelsesplanen er et udtryk for, hvordan udvalget ønsker, at kerneopgaven skal løftes i 2017. Det er desuden målet, at planen bidrager til, at kerneområdet som helhed og den enkelte medarbejder og leder kan være en stærk medspiller for ledige, sygemeldte borgere samt for virksomhederne. 2017 - et år med skarpt blik på økonomien Holbæk Kommune står i en situation, hvor kommunens økonomi er under pres, og derfor er der skærpet fokus på effektiviseringer og besparelser. Beskæftigelsesindsatsen mærker også den økonomiske udfordring, og kerneområdet skal overholde et realistisk, men meget ambitiøst budget. Dette på trods af, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse falder markant, og at antallet af borgere, der er en del af arbejds- og uddannelsesfællesskaberne dermed stiger. En særlig udfordring for beskæftigelsesområdet er reformen på refusionsområdet, som trådte i kraft pr. 1. januar 2016. Reformen medfører kort fortalt, at statusrefusionen for borgeres offentlige forsørgelse falder over tid, jo længere borgeren er på en ydelse og dette uanset, hvilken ydelse, der er tale om. Reformen og kommunens økonomi betyder, at både udvalg og kerneområdet nøje følger udviklingen i antallet af ledige og sygemeldte. På samme måde følges udviklingen i forsørgelsesudgifterne nøje. Indsatsen for den enkelte ledige eller sygemeldte borger skal sættes tidligt ind. Og både antallet af ledige og sygemeldte samt udgifterne til forsørgelse skal falde i 2016 hvis budgetmålene skal nås. 3

For at komme i mål med udfordringen har udvalget valgt at pege på færre men mere koncentrerede indsatser end i 2016. Udvalget har desuden valgt at videreføre en række indsatser fra 2016, som viser tegn på gode resultater. Sine Agerholm (A) Formand for Udvalget Uddannelse og Job 4

Hovedmålgrupper og struktur i Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er struktureret på baggrund af beskæftigelsesindsatsens fire hovedmålgrupper, som er vedtaget af det daværende Udvalget for Arbejdsmarkedet, nu Udvalget Uddannelse og Job. Disse er: Jobklare ledige Beskæftigede og ledige, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom Aktivitetsparate ledige Ledige med varige begrænsninger i arbejdsevnen Kerneområdet Alle Kan Bidrage har som udgangspunkt ansvaret for alle ledige borgere i arbejdsstyrken samt sygemeldte borgere. Undtaget er ledige under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Det primære mål for disse unge er at få en uddannelse, og derfor ligger ansvaret for disse borgere hos kerneområdet Uddannelse til Alle Unge. Beskæftigelsesplanen redegør for disse fire hovedmålgrupper; for målgruppens udfordringer og muligheder, de politiske målsætninger, de primære indsatsområder samt hvilke indsatser Udvalget Uddannelse og Job har prioriteret. Ministermål Beskæftigelsesministeren udmelder årligt beskæftigelsespolitiske mål også kaldet ministermålene der angiver retning i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats. De beskæftigelsespolitiske mål behandler de områder, hvor der er særligt behov for ekstra indsats og fokus i kommunerne og jobcentrene i 2017. Kommunerne kan lade sig inspirere af målene, men har ikke pligt til at efterleve dem. For 2017 har beskæftigelsesministeren sat fire mål, som gengives nedenfor. I forlængelse af målene redegøres for, hvordan de imødeses i Beskæftigelsesplan 2017. Ministermål 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. 5

Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Kommentar: Jobcenter Holbæk etablerede i 2015 afdelingen Virksomhedsservice, hvis opgave er at styrke samarbejdet mellem jobcentret og regionens virksomheder med det formål, at flere kommer i job. Virksomhedsservice skal skabe et stærkt serviceberedskab fra kommunens side, så det bliver enklere for alle virksomheder at kontakte og samarbejde med kommunen. I forlængelse heraf har jobcentret indgået særlige partnerskabssamarbejder med pt. mere end 100 lokale virksomheder om praktikker og jobåbninger for ledige. En partnerskabsvirksomhed stiller på fast basis én eller flere praktikpladser til rådighed for opkvalificering af ledige. Som modydelse får virksomheden blandt andet en fast virksomhedskonsulent, som understøtter virksomheden og den ledige i praktikforløbet, og som desuden sikrer alle former for dialog mellem virksomhed og kommune, så virksomheden ikke behøver henvende sig andre steder. Endvidere vil jobcentret i 2017 sætte endnu mere fokus på strategiske samarbejder med brancher og virksomheder, der har rekrutteringsudfordringer. Samarbejdet har især til hensigt at opkvalificere de ufaglærte ledige til virksomhedernes behov. Jobcentret vil dels indgå samarbejde med konkrete virksomheder på egen hånd, dels i regi af Uddannelsesforum Vestsjælland. Ministermål 2: Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Kommentar: I Holbæk Kommune er kerneområdet Uddannelse til Alle Unge ansvarligt for at opfylde målene for uddannelse til unge. Kerneområdet løser denne opgave i forlængelse af en uddannelsesplan der lige som beskæftigelsesplanen godkendes politisk og revurderes en gang årligt. Se den gældende strategi på Holbæk Kommunes hjemmeside under Politik/Strategier. Ministermål 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, for eksempel gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. 6

Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Kommentar: For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har Alle Kan Bidrage etableret programmet en tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats. Alle nye aktivitetsparate ledige får udarbejdet en koordineret og tværfaglig plan kaldet Min plan. Den ledige modtager planen inden for 2 uger efter første møde med jobcentret. Den ledige modtager derefter en indsats, som tager afsæt i den aktivitetsparate lediges individuelle udviklingsbehov. Den aktivitetsparate lediges progression følges systematisk i forhold til de udviklingsbehov, som den aktivitetsparate ledige arbejder efter. Samtidig måles de iværksatte indsatser på, om de har den ønskede effekt. For ledige, som er omfattet af 225-timerskravet, har jobcentret i 2017 en opgave i at synliggøre behovet for småjob. Dette vil ske i form af en jobbank eller lignende. Desuden vil jobcentret indlede et mere formaliseret samarbejde med lokale vikarbureauer om, hvordan vikarbureauerne kan være kanal for småjob til ledige. Ministermål 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca. 100.000 personer frem mod 2020. Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedet indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Kommentar: Holbæk Kommune har formuleret en særskilt strategi for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Den kan læses på Holbæk Kommunes hjemmeside under menupunktet politik/strategier. Alle Kan Bidrage har ansvaret for de nyankomne flygtninges beskæftigelsesindsatsats, herunder at udvikle og gennemføre målrettede branchepakkeforløb. I 2017 er det planen, at branchepakkerne vil omfatte rengøring, lager og logistik, landbrug og gartneri samt visse håndværksfag. Jobcentrets virksomhedsservice har desuden et tæt samarbejde med et eksternt finansieret projekt, der skal skabe praktikpladser og job til flygtninge i små og mellemstore virksomheder. 7

Befolkning og arbejdsmarked Befolkning og uddannelsesniveau I 2017 forventes befolkningstallet i Holbæk at ligge omkring 71.000 borgere. Af disse er ca. 43.000 borgere mellem 16 og 64 år. I Holbæk Kommune har tre ud af fire borgere i den erhvervsaktive alder en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest opnåede uddannelse. Uddannelsesniveauet ses afspejlet i ledighedstallene. Således har mere end 30 pct. af arbejdsstyrkens ledige kun en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens ca. 23 pct. af de beskæftigede har grundskolen som højeste uddannelse. Arbejdsmarkedet i og omkring Holbæk Kommune Det private arbejdsmarked i Holbæk Kommune er præget af mellemstore og især små virksomheder. Arbejdspladserne findes især inden for handel og transport, erhvervsservice, bygge- og anlæg samt industri. Det offentlige arbejdsmarked er præget af enkelte større arbejdspladser, hvor kommunen er den langt største med over 4.000 arbejdspladser. Dertil kommer erhvervsskoler samt sundhedssektoren i alt ca. 11.000 offentlige jobs. Omkring Holbæk er arbejdsmarkedet præget af lav ledighed og begyndende flaskehalse samtidig med, at beskæftigelsen de seneste år har været vigende. Virksomhederne melder nu om udfordringer med at rekruttere medarbejdere, som har kvalifikationer til at besætte de ledige job. Dette kan hæmme virksomhedernes muligheder for at vækste. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) forventer, at beskæftigelsen er svagt stigende i 2017 og fortsat ind igennem 2018. Ledighedsprocenten forventes at falde lidt, mens andelen af beskæftigede forventes at stige, primært drevet af en øgning af arbejdsstyrken. Ledigheden i Holbæk er - sammenlignet med kommuner med tilsvarende rammevilkår en anelse lavere. Der er altså fremadrettet anledning til en vis optimisme ved beskæftigelsessituationen. Jobcentrets beskæftigelsesindsats skal løbende tilpasses til at understøtte de ledige i at få fodfæste i de åbninger, som vi må forvente kommer på arbejdsmarkedet i de kommende år. Det gælder især for de grupper, som traditionelt set står svagt i forhold til arbejdsmarkedet, blandt andet langtidsledige og ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 8

Jobklare ledige Jobklare ledige er borgere, som mangler et job, men som derudover ikke har andre udfordringer med at komme i beskæftigelse. For denne gruppe er det først og fremmest den lediges eget ansvar at komme i beskæftigelse igen ved at have et retvisende cv, være aktivt og bredt jobsøgende i både geografisk og faglig forstand. Som jobklar ledig kan man modtage arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Der er pt. 738 fuldtidspersoner på A-dagpenge (sept. 2016) og 286 fuldtidspersoner på kontanthjælp (okt. 2016). Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen En afdeling på 14 årsværk arbejder med at vejlede de ledige om, hvordan de kommer nærmere job. Medarbejderne er fordelt på et team for A-dagpengemodtagere og et team for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Teams ene samarbejder med jobcentrets virksomhedskonsulenter i forhold til hele tiden at kunne formidle til jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Målsætninger Udvalget Uddannelse og Job har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle Kan Bidrage skal opnå med indsatsen for jobklare ledige. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle Kan Bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene beskriver i tal, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. Herudover er der de økonomiske mål i budgettet for 2017. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen: Pejlemærkerne for indsatsen for jobklare ledige er at opnå varig ordinær beskæftigelse hurtigst muligt: Den ledige skal opleve en individuel og jobrettet indsats Der skal være fokus på direkte jobformidling og virksomhedernes rekrutteringsbehov Indsatsen skal primært fokusere på den lediges egne jobsøgningsaktiviteter og være virksomhedsbaseret gennem anvendelsen af virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud i private virksomheder Opkvalificering kan anvendes, så længe det er målrettet arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov, og primært ledige med størst behov dvs. ufaglærte, kortuddannede og dem med forældede uddannelser Nytteindsats skal indgå i indsatsen Tilgangen til indsatsen er: vi forventer, at du selv tager ansvar for din situation men vi vejleder dig om hvordan. De politiske effektmål for indsatsen Andelen af jobparate ledige skal være lavere end gennemsnittet for klyngen, dvs. de kommuner, vi normalt sammenligner os med 74 pct. af de 16-66 årige er i beskæftigelse med udgangen af 2017 9

55 pct. af virksomhederne deltager aktivt i fællesskabet og har borgere i virksomhedsbaserede tilbud i 2017. De økonomiske mål for indsatsen Antallet af A-dagpengemodtagere må maksimalt udgøre 750 helårspersoner i gennemsnit for hele året Antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere må maksimalt udgøre 310 helårspersoner i gennemsnit for året Nuværende indsatser Som nyledig på A-dagpenge modtager man en aktiv vejledningsindsats fra jobcentret og A-kassen. Et forløb for ledige på A-dagpenge er således: Alle ledige skal inden to ugers ledighed møde til deres første samtale i A-kassen, hvor den lediges CV skal godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder en personlig jobsøgningsplan for den ledige bl.a. med beskrivelse af den lediges situation, herunder for eksempel ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Alle ledige deltager inden tre til seks ugers ledighed i en samtale i jobcentret, hvor A-kassen medvirker. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger. Alle ledige deltager herefter i månedsvise samtaler i jobcentret. A-kassen deltager i en samtale i jobcentret i 5. eller 6. måned og afholder som i dag to rådighedssamtaler inden for de første seks måneder. Jobcentret beslutter iværksættelse af eventuelle aktive tilbud, for eksempel virksomhedspraktik eller opkvalificering. Jobcentret opkvalificerer målrettet i samarbejde med virksomhederne, hvor der enten er en konkret ansættelse i udsigt, eller hvor der er et behov for arbejdskraft i den givne branche. Jobcentret prioriterer opkvalificering blandt de borgere, som har færrest kompetencer og anvender her den regionale uddannelsespulje Som nyledig jobklar kontanthjælpsmodtager modtager man ligeledes en aktiv vejledningsindsats. Inden for de første 3 måneders ledighed er man til samtale 2 gange for at sikre, at man er kommet godt i gang med jobsøgningen. Herefter er man til samtale hver 3 måned. Det er også på dette tidspunkt, at den jobklage ledige vil blive mødt af et krav om at arbejde for kontanthjælpen enten i form af nytteindsats, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Foruden de lovbefalede indsatser har Udvalget Uddannelse og Job prioriteret nedenstående indsatser for målgruppen: Det er særlig vigtigt at modvirke langtidsledighed. De ledige, der er i risiko for langtidsledighed for eksempel på grund af manglende eller forældede kompetencer, skal tidligt i ledighedsperioden tilbydes målrettet opkvalificering kombineret med praktik i virksomheder. Unge nyuddannede skal hurtigt finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er først og fremmest den unges ansvar aktivt at søge job, men mange unge mangler erhvervserfaring og kan ikke konkurrence med de mere erfarne ansøgere. For at stille de nyuddannede unge så stærkt 10

som muligt i konkurrencen om et nyt job kan en virksomhedspraktik, hvor den unge opnår erhvervserfaring kan være det helt rigtige. Derfor skal unge nyuddannede tilbydes en virksomhedspraktik, når de har gået ledige i mere end seks måneder. Jobcenter Holbæk skal samarbejde aktivt med det lokale erhvervsliv om at sikre, at ledige opkvalificeres, så det modsvarer virksomhederne behov. Med afsæt i Arbejdsmarkedsbalancen (udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekruttering) skal Jobcentret have dialog med virksomhederne om deres forventninger og behov til fremtidens arbejdskraft. Desuden skal jobcentret samarbejde med andre jobcentre på Vestsjælland, fx gennem Uddannelsesforum Vestsjælland, således at jobmarkedet for den ledige bliver større end blot Holbæk Kommune. Nytteindsats skal anvendes til forskønnelse af Holbæk Kommune. Derfor skal kontanthjælpsmodtagere, der har svært ved at finde et job eller som har brug for at være en del af et arbejdsfællesskab, komme i nytteindsats. Nytteindsatsen er en form for virksomhedspraktik og det er et krav, at medarbejdere i nytteindsats ikke må erstatte ordinær arbejdskraft. Kommende indsatser Jobcentret skal medvirke til at fastholde de borgere i job, som jævnligt oplever at blive ledige. Det gælder blandt andet den gruppe, som er ansat i erhverv, hvor der traditionelt er sæsonledighed. Desuden skal jobcentret iværksætte en fastholdende indsats for langtidsledige, der kommer i job, fordi langtidsledige desværre alt for ofte oplever hurtigt at blive ledige igen. Jobcentret skal i 2017 iværksætte en kampagne overfor lokale virksomheder med fokus på voksenlærlingeordningen. Både for ledige på A-dagpenge og på kontanthjælp kan det betale sig at tage småjob. For ledige på A-dagpenge vil den ledige med implementering af det fleksible dagpengesystem optjene en længere dagpengeperiode for hver time, den ledige er i job. For ledige på kontanthjælp skal den ledige arbejde årligt 225 timer for at modtage fuld kontanthjælp. Jobcentret har i 2017 en opgave i at understøtte, at jobklare ledige, der er omfattet af 225- timerskravet, finder et såkaldt småjob. Jobcentret skal: o o o Synliggøre behovet for småjob -for eksempel i form af en informationskampagne til virksomhederne og/eller en jobbank for småjob Jobcentret skal indlede et mere formaliseret samarbejde med lokale vikarbureauer om, hvordan vikarbureauerne kan være kanal for småjob til ledige Jobcentret skal klargøre ledige til småjob, for eksempel i form af kortvarig opkvalificering som truckførerbevis eller hygiejnekursus. Denne form for opkvalificering skal dog som hovedregel kun t, hvis det er forudsætningen for et konkret småjob, og hvis det forbedrer den lediges muligheder for varig beskæftigelse på længere sigt 11

Aktivitetsparate ledige Aktivitetsparate ledige omfatter borgere som modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Disse borgere har ofte komplekse og langvarige forløb med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer udover ledighed. Borgere med anden etnisk herkomst end dansk fylder forholdsvist meget i gruppen af aktivitetsparate ledige, nemlig ca. en fjerdedel. Der er pr. okt. 2016 1.044 aktivitetsparate fuldtidspersoner, heraf modtager 862 kontanthjælp, og 182 over 30 år modtager ressourceforløbsydelse. Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen To afdelinger med samlet ca. 35 årsværk understøtter den aktivitetsparate ledige i at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Medarbejderne er fordelt på en afdeling, som sammen med borgeren har ansvaret for at tilrettelægge en individuel og helhedsorienteret plan for, hvordan den enkelte kommer i beskæftigelse, og en afdeling, som varetager de understøttende indsatser, som borgeren modtager, fx social mentor, socialpædagogisk støtte eller anden aktivering. Desuden samarbejder afdelingerne med misbrugscentret og med virksomhedsservice om opgaven. Målsætninger Udvalget Uddannelse og Job" har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle Kan Bidrage skal opnå med indsatsen for aktivitetsparate ledige. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle Kan Bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene sætter tal på, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen Flere aktivitetsparate ledige skal blive en fast del arbejdsmarkedet: Aktivitetsparate ledige skal opleve en individuel, beskæftigelsesrettet og helhedsorienteret indsats, hvor den sociale indsats skal medvirke til at nå målet om at blive en fast del af arbejdsmarkedet Der skal være fokus på udvikling af arbejdsevnen for borgere i ressourceforløb Indsatsen skal primært være virksomhedsbaseret Opkvalificering kan anvendes, så længe det er målrettet arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov, og der skal være særligt fokus på opkvalificering af grundlæggende kompetencer Tilgangen til indsatsen er: vi tror på, at du kan bidrage med noget, og forventer at du medvirker, når vi hjælper dig med at komme til at bidrage Det politiske effektmål for indsatsen Andelen af borgere med andre problemer end ledighed (aktivitetsparate ledige) skal være lavere end gennemsnittet for klyngen 55 pct. af virksomhederne deltager aktivt i fællesskabet og har borgere i virksomhedsbaserede tilbud i 2017 De økonomiske mål for indsatsen 12

Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere må maksimalt udgøre 800 helårspersoner i gennemsnit for hele året Antallet af ressourceforløbsmodtagere over 30 år må maksimalt udgøre 212 helårspersoner i gennemsnit for hele året. Nuværende indsatser Som aktivitetsparat ledig er indsatsen tilrettelagt med afsæt i fire lokalpolitiske principper for målgruppen: 1. En tidlig vedvarende og tværfaglig indsats 2. Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune 3. Samarbejde mellem foreninger, frivillige og kommune 4. Nye veje til at flere kan bidrage I forlængelse af de fire principper og lovens minimumskrav har jobcentret iværksat følgende indsatser for målgruppen: Alle nye aktivitetsparate ledige får udarbejdet en koordineret og tværfaglig plan kaldet Min plan. Den ledige modtager planen inden for 2 uger efter første møde med jobcentret. I forlængelse af Min plan får den ledige tilrettelagt en indsats, som tager afsæt i individuelle udviklingsbehov. Indsatsen målrettes efter, hvor langt den ledige er fra arbejdsmarkedet. Er den ledige forholdsvis tæt på arbejdsmarkedet skal han eller hun have tilrettelagt et forløb i en virksomhed sideløbende med en social eller sundhedsmæssig understøttelse. For aktivitetsparate ledige, som er længere fra arbejdsmarkedet, fylder den sociale og sundhedsmæssige understøttelse mest. Sideløbende hermed får borgeren vurderet og beskrevet sin arbejdsevne for eksempel gennem arbejdsprøvning i en virksomhed. Gennem de regelmæssige jobsamtaler ca. hver 3 måned følger jobcentret systematisk op på den aktivitetsparate lediges progression i forhold til de udviklingsbehov som borgeren arbejder med. Jobcentret sikrer dermed, at indsatserne over en bred kam gør en forskel ved løbede at effektmåle indsatserne. For at styrke tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked har jobcentret indgået partnerskaber med lokale virksomheder, som stiller praktikpladser til rådighed for beskæftigelsesindsatsen. Formålet med samarbejdet er, at virksomhederne medvirker til at udvikle borgernes kompetencer og minimere de barrierer, der står i vejen for beskæftigelse. Borgere af anden etnisk herkomst indgår som en del af den normale indsats, med mindre sprog, kultur og/eller manglende viden hos borgeren kan være en barriere for at komme i job. For disse borgere er der særlige tilbud, blandt andet de såkaldte branchepakkeforløb og afdækning af borgerens reelle kompetencer. Indsatsen er nærmere udfoldet i integrationsstrategien, spor 2, som kan læses på Holbæk Kommunes hjemmeside under Politik/Strategier. 13

Kommende indsatser Jobcentret skal samtænke den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen med den ambition, at aktivitetsparate ledige kun har én koordinerende sagsbehandler Kerneområdet skal målrette nogle af kommunens aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven mod beskæftigelsesindsatsen som supplerende indsatser til primært at få socialt udsatte i beskæftigelse 14

Uarbejdsdygtige på grund af sygdom Nogle borgere, som bliver ramt af sygdom, kan i en periode ikke varetage deres job. Disse borgere udgør målgruppen uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Man er ikke nødvendigvis uarbejdsdygtig, fordi man har en sygdom. I mange tilfælde kan man godt varetage sit arbejde. Andre har brug for hjælp til at fastholde sit job i sygeperioden. Det er sundhedsvæsenets opgave at stille diagnosen og om nødvendigt at behandle borgeren, mens det er jobcentrets opgave at hjælpe og støtte den sygemeldte i at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet i sygeperioden. Det sammen gælder, hvis borgeren mister sit job i forbindelse med sygeperioden. Målgruppen udgør en meget varieret gruppe af borgere. Borgernes sygefravær kan skyldes både somatiske og/eller psykiske sygdomme og behovet for støtte til at vende tilbage til job eller finde nyt job kan være meget forskelligt. Som sygemeldt modtager borgeren sygedagpenge eller jobafklaringsydelse. Der er pt. 776 fuldtidspersoner på sygedagpenge (sept. 2016) og 154 fuldtidspersoner på jobafklaringsydelse (okt. 2016). Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen Jobcentret har medarbejdere svarende til ca. 20 årsværk, der arbejder med at hjælpe og fastholde sygemeldte borgere i deres nuværende job eller hjælpe dem tilbage i beskæftigelse. Dette sker i samarbejde med jobcentrets virksomhedskonsulenter. Afdelingen er organiseret således, at medarbejderne indgår i fagteams, der har særligt fokus på for eksempel at fastholde sygemeldte i job eller for eksempel på sygemeldte, hvor der er tale en mere diffus og uafklaret sygdom. Målsætninger Udvalget Uddannelse og Job har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle Kan Bidrage skal opnå med indsatsen for uarbejdsdygtige pga. sygdom. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle Kan Bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene sætter tal på, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen At sygemeldte vender raske tilbage til ordinær beskæftigelse hurtigst muligt Den sygemeldte skal opleve en individuel og beskæftigelsesrettet indsats, hvor der bliver taget hensyn til borgerens lidelse i indsatsen Indsatsen skal primært være virksomhedsbaseret, og jobcentret skal være i dialog med virksomhederne, som har sygemeldte medarbejdere Der skal være særligt fokus på fastholdelse af sygemeldte i job Der skal være fokus på virksomheder, som har udfordringer med sygefraværet Tilgangen til indsatsen er: selvom borgeren er syg, så forventer vi, at borgeren aktivt kan indgå i en beskæftigelsesrettet indsats, når der bliver taget hensyn til borgerens sygdom. 15

De politiske effektmål for indsatsen Andelen af sygemeldte skal være lavere end gennemsnittet for klyngen, som er de kommuner, som Holbæk Kommune sammenligner sig med. 55 pct. af virksomhederne deltager aktivt i fælleskabet og hjælper sygemeldte borgere eller borgere i jobafklaring tilbage i beskæftigelse i 2017. De økonomiske mål for indsatsen Antallet af sygedagpengemodtagere må maksimalt udgøre 800 helårspersoner i gennemsnit for hele året Antallet af personer i jobafklaringsforløb må maksimalt udgøre 165 helårspersoner i gennemsnit for året Nuværende indsats Hvis man er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, fastlægger lovgivningen, at jobcentret skal vurdere, hvilken indsats den sygemeldte skal modtage for at vende tilbage til beskæftigelse. Indsatsen afhænger af, hvornår det forventes, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit job: Hvis der er en klar forventning om, at den sygemeldte er fuldt raskmeldt inden for to måneder fra første fraværsdag (kategori 1), får den sygemeldte en minimal indsats, da borgeren forventes raskmeldt inden for kort tid. Hvis sen sygemeldte ventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, og der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb (kategori 2), får den sygemeldte en aktiv indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde eller igen kan blive aktivt jobsøgende, hvis den sygemeldte kom fra ledighed. Opfølgningen sker hver fjerde uge og som udgangspunkt ved et personligt møde mellem borger og sygedagpengekonsulent. Hvis der ikke er en klar forventet dato for, hvornår den sygemeldte ventes raskmeldt, eller hvis der samtidig er tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen, og/eller den sygemeldte har udfordringer ud over sygdommen, for eksempel sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (kategori 3), får den sygemeldte en tværfaglig indsats, hvor borgerens helbred vurderes i forhold til fremtidige jobmuligheder. Opfølgningen sker hver fjerde uge og som udgangspunkt ved et personligt møde mellem borger og jobkonsulent. Foruden de lovbefalede indsatser har Udvalget Uddannelse og Job prioriteret nedenstående indsatser for målgruppen: Jobcentret skal modvirke langtidssygdom ved at alle sygemeldte screenes for risiko for langtidssygemelding. Dermed kan der iværksættes en særlig tæt opfølgning og indsats i samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads for at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Samarbejdet med virksomhederne er en vigtig brik i at fastholde sygemeldte borgere i job. Jobcentret skal fremme anvendelsen af delvis raskmelding og i samarbejde med borger og arbejdsgiver medvirke til, at arbejdet kan tilrettelægges således, at den sygemeldte hurtigst muligt kan genoptage jobbet på fuld tid. 16

En rigtig god måde at undgå langtidssygemelding er, at borgere, som er i risiko for at blive langtidssyge, kommer tidligt i gang med en aktiv indsats. Det forudsætter, at virksomhederne kender til muligheden om at anmode om en tidlig indsats; den såkaldte Fast Trackordning. Derfor skal virksomhedernes kendskab til denne ordning udbredes. Patientforeninger kan være et vigtigt supplement til sygehusvæsenets og jobcentrets indsats. Derfor skal jobkonsulenten informere den sygemeldte om relevante patientforeningers tilbud. Kommende indsatser Jobcentret skal have særligt fokus på at etablere et efterværn for langtidssygemeldte, der kommer i ordinær beskæftigelse eller tilbage til beskæftigelsesindsatsen som ledig. Endvidere skal jobcentret målrette dialogen med virksomheder, der har mange sygemeldte medarbejdere med henblik på at samarbejde med den enkelte virksomhed om at styrke medarbejdernes fremmøde. Der skal etableres et tættere og koordineret samarbejde mellem Holbæk Kommunes HRafdeling og afdeling Fra sygdom til job under jobcentret. Formålet er at styrke indsatsen over for kommunens egne ansatte, og at indsatsen i HR-afdelingen naturligt kan føres videre i afdelingen Fra sygdom til job, hvis en sygemeldt medarbejder er bosiddende i kommunen. 17

Borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen Borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen er borgere, der er tilkendt fleksjob eller som er i fleksjob. Indsatsen for målgruppen omfatter borgere, som ikke har fået fleksjob endnu, borgere der er i fleksjob, samt borgere, der er ledige mellem to fleksjob. Når man er tilkendt fleksjob, modtager man ledighedsydelse, indtil man bliver ansat i fleksjob. Ansatte i fleksjob modtager et tilskud som supplement til den løn, de får fra virksomheden. Der er 765 fuldtidspersoner i fleksjob (okt. 2016). Desuden er 247 fuldtidspersoner på ledighedsydelse (okt. 2016). Førtidspensionister hører under kerneområdet Aktiv Hele Livet. Men det er jobcentrets opgave at vejlede de førtidspensionister, der ønsker at komme i job. Tilbuddet til førtidspensionister består i en til flere vejledende samtaler med fokus på, at borgerens selv søger job. Jobcentrets ressourcer til indsatsen for målgruppen Et team på ca. fem årsværk har til opgave at arbejde med at få ledige borgere i fleksjob samt efter behov arbejde for at fastholde borgere, som er i risiko for at miste deres fleksjob eller blive sygemeldt. For at få flere ledige med begrænsninger i arbejdsevnen i job er indsatsen i dag organiseret i afdelingen Virksomhedsservice. Ved at integrere fleksteamet i Virksomhedsservice får virksomhedskonsulenterne, der har den tætte kontakt med det lokale erhvervsliv, et større ejerskab og kendskab til målgruppen og kan dermed bedre hjælpe dem nærmere job. Målsætninger Udvalget Uddannelse og Job har sat to slags mål for, hvad kerneområdet Alle Kan Bidrage skal opnå med indsatsen for ledige med begrænsninger i arbejdsevnen. Det er politiske pejlemærker og effektmål. De politiske pejlemærker beskriver, efter hvilke retningslinjer Alle Kan Bidrage skal gennemføre indsatsen. Effektmålene sætter tal på, hvad der skal til, for at vi har løst kerneopgaven. De lokalpolitiske pejlemærker for indsatsen Borgeren skal opleve en individuel og jobrettet indsats, hvor der tages hensyn til skånebehov i indsatsen Indsatsen skal primært være virksomhedsbaseret Opkvalificering kan anvendes, så længe det er målrettet arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov Førtidspensionister som ønsker at bidrage, skal have mulighed for råd og vejledning og hjælp til igen at blive en del af arbejdsmarkedet Tilgangen til indsatsen er: vi forventer, at du bidrager med det, du kan, men vi tager hensyn til dine skånebehov og hjælper dig med at komme til at bidrage. Det politiske effektmål for indsatsen I 2017 skal mindst 80 pct. af borgere med nedsat arbejdsevne være i beskæftigelse. 18

De økonomiske mål for indsatsen Antallet af modtagere af ledighedsydelse må maksimalt udgøre 220 helårspersoner i gennemsnit for hele året Antallet af personer i fleksjob skal øges til 730 helårspersoner i gennemsnit Nuværende indsatser Ledige med begrænsninger i arbejdsevnen vejledes om, hvordan man gennem en aktiv jobsøgningsindsats og CV på jobnet selv kan finde sig et fleksjob. Det sker gennem de lovpligtige jobsamtaler hver 3 måned. Nogle ledige har dog vanskeligt ved selv at finde sig et fleksjob. Det gælder især ledige med væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, som kun kan arbejde få timer om ugen i såkaldte minifleksjob. Da disse minifleksjob kan være vanskelige at etablere, har Udvalget Uddannelse og Job prioriteret nedenstående indsatser for målgruppen: Jobcentret skal være aktivt opsøgende over for virksomhederne og gennem personlig jobformidling og dialog med virksomhederne medvirke til at etablere minifleksjob evt. gennem forudgående praktikforløb Kommende indsatser Jobcentret skal udarbejde en handleplan for indsatsen for borgere, der kun kan varetage et fleksjob få timer om ugen. Handleplanen skal udarbejdes med input fra virksomheder, som allerede i dag har minifleksjobbere ansat Jobcentret skal vurdere samarbejdsmuligheder med Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere med henblik på særligt at opnå beskæftigelse til de fleksjobbere, der kan arbejde færrest timer 19

ALLE KAN BIDRAGE Kontakt: job@holb.dk ALLE KAN BIDRAGE