Beskæftigelsesplan 2017 Samsø Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2017 Samsø Kommune Beskæftigelseplan AL/EF 1

2 Indhold Forord... 3 De særlige rammevilkår på Samsø, i forhold til økonomien i beskæftigelsesindsatsen... 4 Beskæftigelsesministeren har udmeldt flg. 4 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017:... 5 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft... 5 Flere unge skal have en uddannelse... 5 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet... 5 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende... 6 Jobcenter Samsøs indsats i forhold til de af Beskæftigelsesministeriet opsatte mål for indsatsen i Virksomhedsservicen... 7 Ungeprojektet kører videre i STV særligt tilrettelagt virksomhedsforløb... 7 Integration... 8 Beskæftigelseplan AL/EF 2

3 Forord Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen udgør typisk procent af kommunernes budget. Beskæftigelsesområdet spiller derfor en afgørende rolle for kommunens samlede økonomiske handlefrihed. Inden for beskæftigelsesområdet, gennemførers der derfor i disse år en række store reformer. Reformernes sigtelinjer peger alle i samme retning, nemlig kortest mulig vej til selvforsørgelse. Endvidere er der indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om hvilke indsatsområder, der ønskes prioriteret. Med refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, overtog kommunerne en større del af udgifterne til forsørgelse end tidligere. I den forbindelse har Arbejdsmarkedskontorerne i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) bedt M. PLOY komme med et bud på de økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats. Disse beregningseksempler er vejledende og tager ikke højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Der er dermed lagt op til, at økonomien i Jobcentrene bliver det centrale omdrejningspunkt i beskæftigelsesindsatsen for Endvidere har den kraftige stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte skabt fokus på at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelseplan AL/EF 3

4 De særlige rammevilkår på Samsø, i forhold til økonomien i beskæftigelsesindsatsen (De anvendte tal er hentet i M. Ploys rapport: Økonomiske beregninger ved investering i beskæftigelsesindsatsen. Vedhæftet bilag 1.) På Samsø er der særligt to rammevilkår, der efter refusionsreformen giver udfordringer for beskæftigelsesøkonomien - nemlig: - at hovedbrancherne, turisme, landbrug og frilandsgartneri har store sæsonudsving og det at de, om man så må sige, svinger i takt gør, at der en stor del af året er meget høj beskæftigelse, mens der i lavsæsonen er en meget lavere beskæftigelsesgrad. - at muligheden for at pendle er meget begrænset. M. Ploys beregninger tager udgangspunkt i beskæftigelsestallene fra jan/feb (lavsæson), hvor der på Samsø var, hvad der svarer til 70 fuldtidsmodtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Af disse 70 fuldtidspersoner havde 5 modtaget dagpenge i mellem 0 og 4 uger, deres dagpenge blev forholdsmæssigt finansieret ved, at staten betalte 80 % og Samsø kommune 20% af udgifterne til deres dagpenge. Andre 30 havde været ledige i mellem 5 og 26 uger og deres dagpenge blev finansieret af staten med 40 %, mens Samsø kommune betalte 60%, samlet set betaler Samsø kommune netto kr årligt til forsørgelse af personerne i denne målgruppe. Af den resterende del af målgruppen, havde 22 fuldtidspersoner været ledige i mellem 27 og 52 uger, hvilket betød, at Samsø kommune skulle finansiere 70 % af dagpengeudgiften, mens de sidste 13 fuldtidspersoner, der har mere end 52 ugers ledighed, får finansieret deres dagpenge med 80% af Samsø kommune og 20% af staten. De 13 dagpengemodtagere, der har mere end 52 ugers ledighed bag sig, forventes ikke umiddelbart at kunne gå direkte i ordinær beskæftigelse, men har brug for en indsats i form af kursus, virksomhedspraktik og/eller løntilskudsansættelse. I forhold til kontanthjælpsmodtagerne har mere end halvdelen, 19 ud af 34, modtaget kontanthjælp i mere end 52 uger, den kommunale medfinansieringsprocent af kontanthjælp er tilsvarende for forsikrede ledige. Dette betyder at den kommunale udgift til de 19 kontanthjælpsmodtagere, der har mere end 52 ugers ledighed bag sig er kr ,- årligt. Erfaringsmæssigt ved man, at et intensiveret kontaktforløb almindeligvis vil bringe borgere, med mellem 0 og 52 ugers ledighed, hurtigere tilbage til selvforsørgelse, men på grund af sæsonudsvingene på Samsø, vil det være vanskeligt, at samtale de 57 ledige borgere i målgruppen tilbage på et vinterslumrende arbejdsmarked, jobbene er der simpelthen ikke. Derfor skal der tænkes ud af boksen. Socialøkonomisk virksomhed? Cost-benefit analyser på evt. fremtidige privat og kommunale projekter? Beskæftigelseplan AL/EF 4

5 Beskæftigelsesministeren har udmeldt flg. 4 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2. Flere unge skal have en uddannelse. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Med en ledighed på 4,2% kan man ikke tale om en generel mangel på arbejdskraft i Danmark, men der ses øgede vanskeligheder med at tilvejebringe specifik arbejdskraft inden for bestemte brancher og geografiske områder. Jobcentrets samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcenteret skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge, familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Beskæftigelseplan AL/EF 5

6 Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte, først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedet indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelseplan AL/EF 6

7 Jobcenter Samsøs indsats i forhold til de af Beskæftigelsesministeriet opsatte mål for indsatsen i Virksomhedsservicen Som noget nyt har vi for 2017 tænkt et årshjul, som rettesnor for planlægning af indsatsen. Indsatsen planlægges med sæsonudsving, efter- og videreuddannelse for øje. Der tænkes nye tiltag i form af deltagelse i stormøder for øens forskellige erhvervsgrene. Møder der i forvejen er tilrettelagt i andet regi, men hvor vi får mulighed for at komme til orde med information om tiltag, ordninger mv., virksomhederne kan have glæde af. Vi vil udbrede info om Jobcenterets tilbud via Samsø Posten, Samsø Netavis samt Erhvervskontorets nyhedsbrev. Virksomhederne skal tilskyndes at opsøge Jobcenteret, når der er behov for rekruttering bl.a. i forhold til sæson og i så god tid, som muligt. Den individuelle virksomhedsservice kommer, når vi i forhold til borgere har brug for at henvende os til virksomhederne, når virksomhederne anmoder om vores support samt når der er aktuelt nyt på specifikke områder. For at kunne supplere med den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft, som virksomhederne måtte efterspørge, er det helt essentielt, at såvel virksomheder som jobcenter er på forkant med det fremtidige kvalifikationsbehov. Det sker ved bedre kommunikation og rettidig omhu. Ungeprojektet kører videre i 2017 Ungeprojektet, der startede op i 2015 og med succes er fortsat i 16, kører videre i Her samler vi med en håndholdt indsats og suppleret af et støtteteam op på unge, der er på vej væk fra uddannelse eller aldrig er kommet i gang. Det er unge, der kan have brug for at færdiggøre 9. eller 10. kl., støtte til at starte op på en HF via fjernundervisning. En del af de unge er videre i uddannelsessystemet, en del er kommet i arbejde, samlet set er langt de fleste hjulpet videre til selvforsørgelse. STV særligt tilrettelagt virksomhedsforløb Jobcenteret er i 2016 bevilget et tilskud knap 820 t.kr. fra Beskæftigelsesministeriets pulje til særlige indsatser. Midlerne rækker over nov marts 2018 og er målrettet et STV projektet. Målgruppen, der indgår i projektet, er primært borgere i ressourceforløb og aktivitetsparate borgere på kontanthjælp. Vi får nu mulighed for at yde en ekstra og mere omfattende indsats i forhold til disse målgrupper. Den virksomhedsrettede indsats har første prioritet, tæt fulgt op af anden indsats Beskæftigelseplan AL/EF 7

8 som mentor, træning, rådgivning, kurser samt behandling af og/eller samtaler omkring mestring af sygdom. Der fokuseres på virksomhedspraktik, på sigt mulighed for ordinære løntimer samt ansættelser i sæson - med eller uden løntilskud. Virksomhederne skal set i lyset af 225 t. reglen - specifikt informeres om muligheden for kortere ansættelser i få timer, men på ordinære vilkår. Sideløbende med STV-forløbet fortsættes den håndholdte indsats overfor kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemstillinger end blot ledighed. Indsatsen blev sat i søen i efteråret 2015, og giver tydelige resultater. Integration Vi har siden, de første flygtninge fik asyl og blev visiteret til Samsø Kommune i december 2015, arbejdet målrettet på en integration bestående af danskundervisning sideløbende med virksomhedsvendte tilbud med fokus på træning af det danske sprog og bedring af kendskabet til det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne har taget vel imod flygtningene, vanskelighederne har lagt og ligger i fysiske afstande og transportproblemer samt det faktum, at der ofte i starten er sprogbarrierer, som vanskeliggør kommunikationen. Beskæftigelsesministeriet vægter en endog meget tidlig virksomhedsrettet indsats. På Samsø med mange mindre virksomheder er det en udfordring at etablere en virksomhedspraktik, før der er tilført danskundervisning og borgeren kan gøre sig bare nogenlunde forståelig. Det vil ofte ikke være andre at læne sig op af. Der er med udgangen af nov voksne flygtninge på Samsø. Heraf er 10 i praktik eller på vej i virksomhedspraktik 6 er ansat på ordinære vilkår, nogle dog med løntilskud 2 er sygemeldt/på barsel 2 har et transportproblem i forhold til praktik/skole 5 er nyankomne 1 er jobsøgende 1 bliver realkompetencevurderet 3 læser udenfor øen Vi fortsætter med hjælp fra mentorteamet det gode, målrettede integrationsarbejde med sigte på, at de nye borgere på Samsø bliver selvforsørgende. Beskæftigelseplan AL/EF 8

9 Beskæftigelseplan AL/EF 9