Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling består af følgende 6 afsnit: Lungemedicinsk afdeling B6 er 7-døgnsafsnit Lungemedicinsk afdeling B5 er et 5-døgnsafsnit Lungemedicinsk dagafsnit Lungemedicinsk ambulatorium Lungemedicinsk allergiafsnit Lungemedicinsk forskningsafdeling Endelig råder afdelingen over 3 pladser på patienthotellet. Afsnit B6 består af to teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Der forekommer dog meget samarbejde mellem personalet på tværs af de to teams. Som studerende på bliver du tilknyttet et af de to teams. Lungemedicinsk dagafsnit, ambulatorium og allergiafsnit fungerer som tre selvstændige teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Afsnit B5 udgør et team med egen afdelingssygeplejerske. Afsnit B6 er normeret til 14 patienter. Samarbejdsrelationer Sygeplejen på afsnit B6 afspejles af teamstrukturen, der er i afsnittet. Den daglige teamleder er den stuegangsgående sygeplejerske, som uddelegerer og koordinerer sygeplejen med det øvrige plejepersonale. Udover det tætte samarbejde, der er afsnittene imellem i lungemedicinsk afdeling, samarbejder afsnit B6 med undersøgelsesafdelinger såsom radiologisk afdeling, onkologisk afdeling og øre-næse-hals afdeling. Der er et tæt samarbejde med MVA (medicinsk visitations afsnit), hvor akutte medicinske patienter indlægges, inden de overflyttes til afsnit B6. Endvidere samarbejdes med primærsektoren. Patient/borger kategorier Lungemedicinsk Afdeling B modtager fortrinsvis patienter fra Århus Kommune til udredning og behandling af lungesygdomme. Afdelingen har endvidere landsdelsfunktion for forundersøgelse og efterbehandling af lungetransplantationspatienter samt lungefibrosepatienter. I afsnit B6 indlægges specialepatienter til udredning eller behandling for kroniske lungesygdomme som: interstitielle lungesygdomme (f.eks. lungefibrose og sarkoidose), astma bronkiale og lungetransplantationspatienter. Der indlægges endvidere patienter til udredning eller behandling for Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9
tuberkulose, lungecancer, lungeabsces og pneumothorax. Oftest indlægges patienterne akut på grund af forværring i deres tilstand, men der indlægges også dagligt planlagte patienter til f.eks. behandling af pseudomanas infektion. Sengeafsnit B6 modtager interne medicinske patienter med eksempelvis pneumoni og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). De fleste patienter i afsnit B6 tilhører den ældre del af befolkningen. Det vil sige patienter over 65 år, men flere af patienterne med interstitielle lungesygdomme og lungetransplantationspatienterne er yngre mennesker mellem 20 og 50 år. Centrale kliniske problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger for patienterne i B6 er i forhold til respiration, ernæring, udskillelse, smerter, mobilisering, og dermed personlig hygiejne. Derudover er der psykosociale og eksistentielle problemstillinger, idet mange af de patienter, der får diagnosticeret lungecancer på afsnit B6, kun kan tilbydes palliativ behandling. Andre skal lære at leve med en kronisk sygdom som f.eks. lungefibrose, hvor den nedsatte ventilation i lungerne ofte vil påvirke deres sociale liv. Ved udskrivelse af patienterne skal der ofte tages højde for sociale problemstillinger. Mange af patienterne har brug for undervisning og vejledning i forhold til at kunne leve med en kronisk sygdom og kunne tage deres medicin korrekt og tidligt observere forværringer i deres tilstand. I undervisning af både lungekræftpatienter og patienter med en kronisk lungesygdom er det ligeledes nødvendigt at inddrage forhold omkring ernæring, mobilisering og respiration. Der er problemstillinger i forbindelse med at administrer medicin korrekt til patienten og observere bivirkninger. Der er opgaver knyttet til at koordinere behandling og undersøgelser i samarbejde med en læge og patienten. På afsnit B6 er en væsentlig redskab for den enkelte patientforløb dokumentation i sygeplejejournalen, der bl.a. er funderet i dataindsamling om patienten. På baggrund heraf kan der udformes relevante plejeplaner for patienten. Det tværfaglige aspekt kommer til udtryk ved behandlings- og undersøgelsesforløb mellem læge og sygeplejerske, og i forhold til lungefysioterapi foregår der et tæt samarbejde med afsnittets fysioterapeut. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afsnit B6 består af to teams, hvortil der er knyttet læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, iltsygeplejerske (en sygeplejerske, som besøger patienten i eget hjem og følger op på den ordinerede iltbehandling), fysioterapeut, sekretærer, serviceassistenter, studerende og elever. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er der i ansat en udviklingsansvarlig sygeplejerske Gertrud Knudsen og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Refsgaard. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9
Derudover har afsnit B6 en specialeansvarlig sygeplejerske i lungekræft Annemette Jeppesen. I plejegruppen er der nøglepersoner indenfor en række områder bl.a.: Dokumentation Rygestop Forflytning Sikkerhed Epj Palliation Hygiejne Ernæring I afsnit B6 er der tilknyttet 6 sygeplejestuderende på henholdsvis Modul 1, Modul 4 og Der er tilknyttet 3 social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnit B6 modtager både akutte og planlagte patienter med lungelidelser samt almene symptomer såsom dehydrering, dyspnø og temperaturforhøjelse. Ofte skal patienten igennem et udredningsforløb, så patientens sygdom kan diagnosticeres. I andre tilfælde indlægges patienten med forværring af sin sygdom oftest på grund af tiltagende dyspnø og almen svækkelse, hvilket ofte kræver iltbehandling og antibiotisk behandling. Indlæggelsesforløbet kan variere fra få dage til flere uger. Sygeplejefaglige opgaver Da mange af patienterne er ældre og/eller er respiratorisk påvirket, er deres egenomsorgskapacitet ofte nedsat, og de har dermed brug for hjælp til at varetage de grundlæggende behov. Sygeplejen er funderet i at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet. På afsnit B6 er vægtningen af sygepleje størst på forebyggende, rehabiliterende, lindrende og behandlende sygepleje. En mindre del af sygeplejen har fokus på det sundhedsfremmende. Fysiologiske behov Respiration/ Cirkulation Observere og beskrive respiration og vurdere om den afviger fra det normale Observere og pleje patient i nasal iltbehandling Observere og handle i forhold til en patient med hensyn til iltmangel og/eller kuldioxidophobning Sende ekspektoratprøver til diverse undersøgelser Kende principperne i lungefysioterapi herunder CPAP, PEP-fløjte og stillingsdrænage Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9
Skabe optimale betingelser for patientens respiration ud fra kendskab til forhold som påvirker menneskets respiration, herunder lejring af sengeliggende patient Observere ødemer og venestase og tilrettelægge plejen i forhold til dette Iværksætte iltbehandling som såvel både tør, kold som varmfugtet (Lomholt fugtersystem) Ernæring Vurdere patientens ernæringstilstand, herunder at udregne BMI, energi- og væskebehov samt igangsætte nødvendige tiltag Kende til afdelingens mest benyttede diæter, herunder brug af tilskudsdrikke Kende til fremmede kulturers anderledes kost- og spisevaner Made svært afkræftede og eventuelt dyspnøiske patienter Opsætte sondeernæring, kontrol og observation i forhold til dette (eventuelt) Observation og pleje af den dehydrerede patient Udføre væsketerapi i forhold til at ophænge i.v. væsker Udskillelse Forebygge og behandle patienter med obstipation Observation af patienters udskillelse af urin og vurdere om det afviger fra det normale Medvirke til at forebygge og behandle urinvejsinfektion Anlægge katheter á demeure eller foretage steril intermitterende kateterisation (eventuelt) Pleje patient med KAD Hud/ slimhinder Forebygge decubitus Udføre sårpleje f.eks. ved decubitus Aktivitet Medvirke ved mobilisering og optræning af patienter med åndenød Fornemme behov for pauser i plejen af lungepatienter Medinddrage patienten i fysiske aktiviteter vurderet i forhold til patientens formåen Anvende diverse hjælpemidler Anvende forflytningsteknikker Personlig hygiejne: Tilpasse den personlig pleje til den dyspnøiske patient Varetage den personlige pleje til alvorligt syge og døende patienter Varetage den personlige pleje til isolationspatient Varetage den personlige pleje af fremmedsproget patient, hvor verbal kommunikation ikke er mulig Observere og hjælpe den delvis selvhjulpne patient til rette med etagevask ved seng eller vask Smerter Observere akutte og kroniske smerter ved at kende lokalisation, karakter, mønster og intensitet af Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9
smerterne Kende og handle i forhold til at lindre smerter ved hjælp af hjælpemidler f.eks. medicin Psykosociale og eksistentielle behov Lytte og tale med patienter, der er terminale Etablere kontakt til hospitalspræst Tale og lytte til patienters oplevelser ved at være indlagt og være syg Vurdere patienters behov for støtte, kontakt og omsorg Hjælpe patienter til at være i kontakt med pårørende Etablere kontakt til og samarbejde med patientens pårørende Deltage i pleje og samtaler med mennesker, der har fået en diagnose, der ikke er kurativ og eventuelt er terminale Deltage i pleje af patienter, der oplever angst Deltage i pleje og samtaler med patienter, der er til udredning for en alvorlig lungelidelse fx lungecancer Patientologisk aspekt (kommunikation og relationelle udfordringer) Støtte patient i rygeophør under hensyntagen til magtaspektet mellem patient og behandlersystemet Kommunikation med patienter i krise Inddrage patientens erfaringer med deres sygdom, pleje og behandling samt vaner i forhold til at planlægge dagen for patienten Kommunikere på en værdig og tillidsfuld måde med patienter og pårørende Overholde tavshedspligten Respektere den enkeltes patients identitet og integritet Respektere den enkeltes patients tro og kultur og ønsker i forhold til dette etiske Mestring af sygdom og behandling (vejlednings- og undervisningsopgaver) Informere patienter om undersøgelser og behandling Undervise patient i inhalationsteknik Måle og vurdere lungefunktion herunder peak-flow monitorering og spirometrimåling Undervise patient og pårørende i omgang med ilt Undervise, vejlede og styrke patient i mestring af åndenød Undervise og vejlede ernæringstruede patienter i forhold til ernæring og væske Informere lungekræft patienter om det palliative team og præstesamtaler Varetage undervisende opgaver ved rehabilitering af lungesyge Undervise patient i sammenhæng mellem rygning og visse lungesygdomme Formidling af pleje og behandling, hvor tolk fungerer som bindeled Informere om tuberkulose og behandling til patient, pårørende og kolleger. Instruere i sikker medicin indtagning med henblik på behandlingskontinuitet Intervenere ved non-compliant patient ud fra pædagogiske teorier og metoder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9
Uddelegende opgaver (medicinering, undersøgelsesforløb og behandling) Deltage i informationssamtaler og indlæggelsessamtaler med patient/ pårørende og læge Deltage i udskrivelse af patienter samt skrive sygeplejeepikriser Klargøre patienter til de mest almindeligt forekommende undersøgelser Modtage patienter efter en undersøgelse og fortage de nødvendige observationer efter denne Varetage medicindispensering og administration til en gruppe af patienter Dispensering af i.v. medicin og administration via perifere og centrale venekatetre Rekvirere ilt til hjemmebehandling til patienter som udskrives Anvende epj til bestilling og aflæsning af blodprøver samt medicinadministration Tilrettelægge og koordinere patientforløb og undersøgelsesprogrammer Planlægge og gennemføre stuegang for egne patienter Følge op på stuegang og sikre at ordinationer udføres herunder delegere relevante arbejdsopgaver til plejeteamets medlemmer i forhold til de enkeltes kompetencer Planlægge ambulant undersøgelsesprogram og bestille undersøgelser Planlægge og gennemføre udskrivelse af patient til genindlæggelse, ambulatoriet, hjemmet, primærsektor og hospice Lede og fordele arbejdet for plejepersonale i forhold til tilknyttede patienter Patientforløb (dokumentation, plejeplaner og tværfagligt samarbejde) Foretage dokumentation i forhold til sygepleje og data om patienten i sygeplejejournalen ud fra beslutningsdiagrammet Opstarte plejeplaner i forhold til relevante problemstillinger for patienten Deltage i teamkonferencer og bidrage med relevante observationer af patienten Koordinere lungefysioterapi med fysioterapeuten Etablere samarbejde med primær sundhedstjeneste Videregive relevante informationer til primærsektoren via sygeplejeepikrise og visitationssamtaler. Modtage indkaldte patienter og akutte indlagte patienter i henhold til afdelingens forskrifter herunder gennemføre indlæggelsessamtale, observere patienter og analysere indsamlede data med henblik på at vurdere patienters behov for sygepleje Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen er der en klinisk retningslinje under udarbejdelse i forhold til, hvad en instruktion i inhalationsmedicin skal indeholde, og hvordan det skal formidles, for at den voksne lungesygepatient kan anvende sin medicininhalator til optimal deponering af medicin i lungerne. Der er udarbejdet plejeplaner indenfor blandt andet ernæring, obstipation, drænpleje og CVK-pleje. Der er udarbejdet diverse tjeklister i forhold til sygeplejehandlinger før, under og efter en undersøgelse. Implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel varetages af udviklingssygeplejersken samt afdelingsledelsen, afdelingssygeplejerske og medlemmer af afdelingens kvalitetsråd. Der foretages jævnligt audit i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Af sygeplejefaglige metoder arbejdes der i afsnit B6 med monitorering af den enkelte patient. Således foretages der ved indlæggelse af en patient en ankomststatus, ernæringsscreening, rygeregistrering og tjek af inhalationsteknik (hvis patienten får inhalationsmedicin). Ca. en gang om ugen afholdes tværfaglig undervisning for hele afdelingen af 1 times varighed. Desuden afholdes der dagligt sygeplejekonference af ca. 15 minutters varighed i afsnit B6. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afsnit B6 er du tilknyttet en klinisk vejleder, der fortrinsvist er til stede i dagtimerne. Ifølge praktikaftalen er der afsat 8 timer pr. uge til vejledning for en studerende. Ud af disse timer skal dog påregnes tid til forberedelser af diverse samtaler og lignende. Ca. en gang om ugen er der en vejledningsdag, hvor den studerende vejledes og evalueres af klinisk vejleder. Den studerende er også tilknyttet ad hoc vejledere, der oftest er den sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, der har det overordnede ansvar for patienten. Vejledning tilrettelægges ud fra før-, under- og eftervejledning. Endvidere inddrages Model for praktisk færdighedsudøvelse som redskab i vejledningen, når den studerende vejledes af den klinisk vejleder. Førvejledning Her planlægges en situation som siden skal gennemføres. Formålet med det, der skal gøres, beskrives, og der lægges en plan for, hvordan det tænkes gennemført. Den studerende sætter ord på sine tanker og kan spørge vejleder til råds, hvis der er noget, hun er usikker på. Vejleder stiller spørgsmål til den studerendes planlægning og begrundelser, og henleder den studerendes opmærksomhed på områder, som eventuelt skal medtænkes. Undervejledning Vejledning kan foregå i selve situationen. Det bør så vidt det er muligt aftales forinden, hvad der skal være fokus på i vejledningen/observationen. Eftervejledning Eftervejledning kan benyttes såvel når vejleder har været til stede under handlingen, som når den studerende har været alene. Den studerende beskriver sine overvejelser omkring intension, handling og begrundelser samt evaluere situationen. Vejleder stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen. Sammen analyserer de situationen i forhold til, hvad der gik godt, og hvad der kunne være gjort anderledes, hvad den har studerende lært, hvilke kompetencer den studerende har anvendt og hvilke erkendelser og erfaringer der er udviklet. Har vejleder været til stede, kan denne rette opmærksomheden mod det, som var rigtig godt, og eventuelt det som hun/han mener, der er vigtigt, at den studerende arbejder videre med. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9
Læringsmiljø /Studiemiljø Overordnet vurderer vi, at der er et godt læringsmiljø på B6, idet hele personalegruppen er vant til at fungere som ad hoc vejledere og finder det spændende at vejlede de studerende. I afdelingen stilles et rum til rådighed for de studerende, hvor de kan skrive i Studiebogen og læse i relevant materiale. Rummet tjener dog også som kontor for de kliniske vejledere. Der gives i begyndelsen meget støtte til den studerende i forhold til at yde sygepleje, og langsomt udfordres den studerende i forhold til at yde mere selvstændigt sygepleje. Det forventes, at den studerende siger fra, hvis han/hun ikke føler sig kompetent til at udføre den givne sygepleje. Det forventes, at den studerende fremlægger sygeplejefaglige problemstillinger i det mono- og tværfaglige samarbejde eventuelt i samråd med vejlederen. Det forventes, at den studerende er ansvarlig for egen læring. Den studerende forventes selv at være ansvarlig for at få læst pensum. Det forventes, at den studerende forbereder sig såvel mundtligt som skriftligt i forhold til planlægningsog evalueringssamtaler samt afrapportering af patient- og sygdomsforløb, patientfortælling samt seminar. Seminaret vil blive afholdt sammen med studerende på fra afdeling U. Det forventes, at den studerende holder sin Studiebog ajourført. Vejlednings- og evalueringstilbud Indenfor den første uge vil der afholdes en planlægningssamtale, hvor den individuelle kliniske studieplan opstartes. Der afholdes evalueringsmøder med udgangspunkt i patient- og sygdomsforløb samt patientfortælling. I evalueringsmøderne indgår en evaluering af den studerendes faglige udvikling og niveau set fra den studerendes og vejleders side, og den individuelle kliniske studieplan ajourføres. Den kliniske vejleder vil introducere den studerende til seminaret samt den interne kliniske prøve. Der vil ved slutningen af være et slutevalueringsmøde. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er i afdelingen ansat to kliniske vejledere, som begge er erfarne sygeplejersker i lungemedicinsk regi. De har begge en klinisk vejlederuddannelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9
Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrevet til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Relevansen af det selvvalgte pensum vurderes af den kliniske vejleder. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan blive indstillet til den interne kliniske prøve, forventes følgende af den studerende Udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan, som ajourføres, så målene for nås Udarbejdelse af patient- og sygdomsforløb samt patientfortælling Udarbejdelse af et seminar samt deltagelse i medstuderendes seminarer Forberedelse såvel mundtligt som skriftligt i forhold til vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder Anvendelse af Studiebogen til at tydeliggøre sin læring Varetagelse af sygepleje til udvalgte patienter, således at den studerende gentagende gange udfører praktiske færdigheder samt varetage ledende og formidlende sygeplejefaglige opgaver Dokumentering af selvvalgt pensum, hvor relevansen af litteraturen senest 2 uger inden den interne kliniske prøve er godkendt af den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9