Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi Høring d. 8. april 2014
Hovedstadsstrategi - høringsmøde for udvalget d. 8. april 2014 Adm. direktør Claus Juhl // Københavns Kommune 2
22-04-2014 1. Hvorfor kan hovedstadsregionen tilsyneladende ikke vækstmæssigt følge med sammenlignelige storbyer (som Stockholm, Hamborg og Amsterdam)? Begrænset sammentænkning af by og opland For mange aktører Ressourcerne puljes ikke tilstrækkeligt 3
22-04-2014 2. Hvad er de allervæsentligste udfordringer for, at hovedstaden kan indfri sit vækstpotentiale og nå en tilfredsstillende vækst sammenlignet med sammenlignelige metropoler? Vi mangler fælles retning og en klar arbejdsdeling Lav produktivitet Ekstern og intern tilgængelighed halter 4
22-04-2014 3. Hvor har hovedstadsen særlige styrkepositioner, som kan bidrage til vækst, tiltrække udenlandske investeringer, international kvalificeret arbejdskraft mv.? Københavns Kommune vokser med 10.000 om året Styrkepositioner på erhvervsfronten er særligt klyngerne cleantech, velfærdsteknologi, biotech og maritime erhverv Copenhagen Airport som international hub Regionen er tværnational, huser 11 universiteter og ESS Copenhagen er et stærkt internationalt anerkendt brand 5
22-04-2014 4. Er der allerede iværksat tiltag, der peger frem mod målet, og hvordan bidrager til organisation? Fokuseret Vækstdagsorden Vi skal have ét sted, hvor der sættes politisk retning og færre udførende enheder Tanken er, at vi ikke behøver flere midler, men at vi i stedet puljer vores midler smart og sikrer samme retning Københavns Kommune tager selv hånd i hanke med produktiviteten Internationalisering Forbedrede rammebetingelser 6
22-04-2014 5. Er der konkrete forslag, der kan bidrage til, at hovedstaden klarer sig bedre i den internationale konkurrence, og vil de have effekt? En samlet strategi for hele metropolregionen Copenhagen Enkel organisering med færre aktører Fælles prioriteret infrastrukturudvidelse for hele regionen 7
22-04-2014 6. Andre refleksioner på kommissoriet? Hele den funktionelle region dvs. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne Skåne er allerede i dag arbejds- og bosætningsopland for København Vi må løse grænsehindringer 8
En stærkere Hovedstad 4 pointer fra Frederiksberg
Pointe 1: Staten skal kæmpe Hovedstadens sag Sverige styres fra Stockholm, Danmark af Jylland. Der mangler fokus på Øresundsregionen Flere investeringer i infrastruktur f.eks. afgrening af Metro til Sydhavnen og videre Kæmp for hovedsæder (dårlige eksempler: PostNord, NUAC (flyveledelse), regional patentdomstol)
Pointe 2: Stærkere regional organisering Vi har brug for hinanden: tætby, omegn og vandkant Hospitalsopdelte regioner afspejler ikke den funktionelle vækstregion Færre, større og stærkere regionale erhvervsfremmeaktører med fælles væksthus og vækstforum for hele regionen (fokuseret vækstdagsorden) Stærkere samarbejde end der pt. foregår i Øresundskomiteen. Ét fælles trafikselskab
Pointe 3: Styrk Livability dagsordenen Hovedstaden har attraktiv mangfoldighed og kritisk masse for livsformer og kultur Udnyt forskellighed og mangfoldighed. Frederiksberg spiller ind med sit DNA i fortællingen om livability i Copenhagen Drop provinsialismen: Fælles regional branding under navnet Copenhagen
Pointe 4: Stærkere vidensog erhvervssamarbejde Endnu mere fokus på iværksætterkulturen i hovedstaden Ambitiøse byintegrerede campus og forskerparker Samarbejde på tværs af regionens universiteter. Inkl. stærke incitamenter til at samarbejde til omverden Større frihed til kommunal erhvervsfremme, klarere rollefordeling
Økonomi- og indenrigsministeriets høring om HOVEDSTADSSTRATEGIEN Oplæg ved Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus Formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 8. april 2014
HOVEDSTADEN ER VIGTIG FOR HELE DANMARK Derfor positivt at Hovedstadsstrategien sættes på den nationale agenda Derfor skal Hovedstadsstrategien formuleres på en sådan måde, at hele landet bidrager til strategien Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus og formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 8. april 2014
HVORFOR? Stærke metropoler er centrale for de enkelte landes vækst og konkurrenceevne samt evne til at tiltrække internationale investeringer m.v. I moderne internationale samfund er metropoler knudepunkter i forhold til de globale markeder Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus og formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 8. april 2014
MEN International forskning viser, at BNP kan hæves endnu mere hvis der som supplement til hovedstadsstrategien satses på second tier cities Second tier cities er defineret som those cities outside the capital whose economic and social performance is sufficiently important to affect the potential performance of the national economy Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus og formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 8. april 2014
CITY REGIONS & EUROPEAN COMPETITIVENESS: WHAT POLICY MESSAGES FOR DENMARK? Professor Michael Parkinson CBE European Institute for Urban Affairs Danish Ministry Housing, Urban, Rural Affairs Conference Nyborg, February, 2014
INTERNATIONAL FORSKNING VISER Væksten i second tier cities er højere end hovedstadens Kilde: Professor Michael Parkinson CBE, European Institute for Urban Affairs
Kilde: Professor Michael Parkinson CBE, European Institute for Urban Affairs
HOVEDKONKLUSIONER Væksten skabes ikke kun i hovedstaden, men også i de større byregioner ( size matters ) Fokus på sammenhængskraft i Danmark. Mere end halvdelen af befolkningen bor udenfor Sjælland Decentral beslutningskompetence er nøglen til vækst uden for hovedstæderne Politisk ledelse er afgørende for at realisere potentialet Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus og formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 8. april 2014
Input til Hovedstadsstrategien Gitte Bengtsson Regionalpolitisk direktør, Danske Regioner 22-04-2014 Danske Regioner
Indledning Hovedstadsområdet er vigtigt for hele landet det er den største vækstdynamo i Danmark. For at understøtte og udnytte hovedstadens vækstpotentialer er det nødvendigt at skabe kritisk masse og tænke på tværs af faggrænser, kommunegrænser, myndighedsgrænser Også behov for tættere samarbejde med staten, fx omkring Københavns Lufthavn. Vi ved, at alene en bys størrelse har betydning for produktiviteten. En bys størrelse måles på pendlingstid. 22-04-2014 Danske Regioner
Erfaringer fra vækstfora i hele landet Samarbejde på tværs af aktører er afgørende for effekt. For at understøtte Hovedstadens vækstpotentialer er det nødvendigt med et forpligtende partnerskab i Vækstforum, der fortsat understøtter fokus på: A. Nye job og eksport inden for velfærds- og sundhedsteknologi. B. Fastholdelse af hovedstaden som en attraktiv og tilgængelig metropol med innovative virksomheder, der samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner. C. Styrkelse af erhvervsklynger, mens nyetablerede virksomheder vokser sig store og stærke. 22-04-2014 Danske Regioner
Udfordringer og muligheder 3 vigtige udfordringer og muligheder for hovedstaden er følgende: 1. At sikre et stort og sammenhængende hovedstadsområde gennem øget mobilitet og sammenhængende infrastruktur inden for regionen og det funktionelle opland (Sjælland og Sverige), 2. At sikre den rette kvalificerede arbejdskraft, og 3. I endnu højere grad at udnytte potentialerne i det offentligt-private samarbejde inden for sundhedsområdet og erhvervsudvikling. 22-04-2014 Danske Regioner
1. Se på samlet mobilitet Effektiv mobilitet en nødvendighed trængslen på vejene koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Attraktiv kollektiv trafik: Hver dag pendler over 100.000 personer fra Skåne eller Sjælland til Hovedstadsregionen. De nye investeringer i hurtigere togforbindelser til København bør følges op med forbedrede muligheder for at skifte til toget fra bus, cykel og bil fx ved parkand-ride anlæg uden for hovedstadsområdet. Vi har brug for en sammentænkt mobilitetsstrategi/busstrategi. 22-04-2014 Danske Regioner
2. Sammentænk erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik Styrket regionalt samarbejde om og koordination mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelses-indsatsen for at sikre et mere dynamisk arbejdsmarked og en højere vækst i produktiviteten. Det kan bl.a. bidrage til at løse: Mismatch mellem de kompetencer, virksomhederne efterspørger, og dem, arbejdsstyrken besidder. Manglen på faglærte bl.a. som følge af mangel på praktikpladser. En prognose peger på, at der i 2020 vil være 28.000 arbejdsløse ufaglærte og samtidig mangle faglærte inden for bl.a. handel og kontor. Behovet for særlige kompetencer på det regionale arbejdsmarked i forbindelse med de kommende store anlægsarbejder, ikke mindst de nye sygehusbyggerier og infrastrukturinvesteringerne. 22-04-2014 Danske Regioner
Eksempel på regional koordinering: Praktikpladser i Region Hovedstaden Samarbejde etableret på praktikpladsområdet, hvor man har oprettet en praktikpladsenhed i samarbejde mellem Region Hovedstaden, regionens erhvervsskoler, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Resultat: Der er skabt 900 nye praktikpladser siden august 2012. Erfaringer herfra kan medvirke til at skabe positive forandringer for arbejdskraften i hele regionen. Det er til gavn for virksomhedernes vækstmuligheder, og giver flere og bedre jobmuligheder for den enkelte. 22-04-2014 Danske Regioner
3. Se på et stærkt offentligt/privat samarbejde Offentligt/privat samarbejde om forskning og innovation er centralt for vækst. Sundhedsforskning (især i Hovedstaden) er det største forskningsfelt på 6 mia. årligt. 22-04-2014 Danske Regioner
Regionernes forskning Sundhedsforskningen er det største forskningsfelt i Danmark. Region Hovedstaden står for over halvdelen (se figur) ofte i samarbejde med erhvervslivet til gavn for innovation, eksport og økonomisk vækst. Region Hovedstaden deltager i 65 offentligt-private innovationssamarbejdsprojekter (OPI-projekter). Endvidere samarbejde gennem fx vores indkøb, de nye sygehusbyggerier, viden om hvad der virker i praksis samt ikke mindst sundhedsforskning på hospitalerne for over 3 milliarder kroner årligt. Mia. kr. 7 6 5 4 3 2 1 0 Sundhedsforskning fordelt på de geografiske regioner 2008 2009 2010 2011 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014.. Tal hentet fra DST 6. december 2013.. Der er tale om de totale udgifter indenfor de geografiske regioner, og ikke kun tal fra myndighedsregionerne. 22-04-2014 Danske Regioner
Hovedstaden er udfordret på offentligt/privat samarbejde Region Hovedstaden har flest forskningsaftaler med private. Hovedstadens universiteter er udfordret. 22-04-2014 Danske Regioner
Høring vedr. hovedstadsstrategien 8. april 2014 Input fra KKR Hovedstaden ved kommunaldirektør Bo Rasmussen KKR HOVEDSTADEN
En brændende platform OECD rapport, 2009 Sådan ligger landet, DI 2013 Tænketanken The Brookings Institution, 2013 Produktivitetskommissionen, 2014 Samme konklusion igen og igen: Danmark og hovedstaden sakker bagud KKR HOVEDSTADEN 22-04-2014 33
De største udfordringer Mange mindre og ikke koordinerede initiativer Eksempelvis løser mange erhvervsfremmeaktører beslægtede opgaver Behov for mere innovation og flere iværksættere Trængsel hæmmer væksten. Der er behov for en smidig infrastruktur hvor arbejdskraften er og bor KKR HOVEDSTADEN 22-04-2014 34
Hovedstadens styrkepositioner 3,8 mio. indbyggere i hele Øresundsregionen Videnintensiv metropol 11 universiteter i den funktionelle region inkl. Skåne Stærke klynger fx inden for medicinalbranchen Knudepunkt mellem Norden og Europa Kastrup Lufthavn og åbning af Fehmern-forbindelsen i 2019 Metropol, byer og landdistrikter Høj offentlig service Tryghed KKR HOVEDSTADEN 22-04-2014 35
Refleksioner på kommissoriet Enig i udgangspunktet: Hovedstaden skal bidrage til at løfte væksten i hele Danmark Analyserne foreligger allerede der er behov for, at der tages handling herpå Mangler i kommissoriet: Fokus på klynger, iværksættere og infrastruktur Snævert fokus: Pas på med at tænke hovedstaden for snævert og hvorfor vælge et rent statsligt udvalg? Der er et åbent vindue nu: En anerkendelse af, at der er behov for at stå sammen, og en accept af vækst i hovedstaden gavner resten af landet. Dette bør udnyttes KKR HOVEDSTADEN 22-04-2014 36
Forslag Fokusér, fokusér, fokusér og prioritér indsatsen, der hvor den har størst effekt Vækst i hovedstaden gavner hele landet Udnyt det potentiale der ligger i de massive anlægsinvesteringer, der gennemføres i de kommende år By- og opland skal ses i en sammenhæng og hele den funktionelle region skal indgå i en hovedstadsstrategi Investeringer i infrastruktur skal prioriteres efter, hvor de giver størst vækst Behov for tydelig rollefordeling ml. kommuner, regioner og stat Én indgang og ét fælles brand KKR HOVEDSTADEN 22-04-2014 37
Vi er allerede i gang men tempoet skal sættes op. Fokuseret Vækstdagsorden Fokuseret vækstdagsorden er første skridt på vejen! Med fokuseret vækstdagsorden samles de relevante politiske parter og sætter fælles retning for de mange initiativer på vækst- og erhvervsfremmeområdet Næste skridt er etablering af en organisering der understøtter det politiske paraplyorgan KKR HOVEDSTADEN 22-04-2014 38
KKR SJÆLLAND Høring vedr. hovedstadsstrategien 8. april 2014 Input fra KKR Sjælland ved kommunaldirektør Henrik Kolind
KKR SJÆLLAND Et fælles arbejdsmarked på tværs af hele det østlige Danmark Stor pendling på tværs udfordres af eksisterende infrastruktur og trængselsproblemer 40
Talent/ Arbejdskraft Øresundskomiteen Innovation Iværksætteri Infrastruktur Projekt organisationer, fx Gate 21 Copenhagen Capacity 6+ Klynger og Klyngenetværk 7 Universiteter 7 GTSer Erhvervsorganisationerne Regionerne + Vækstfora Kommunerne Væksthusene Kommunernes Erhvervsservice Symbion, CAT, SCION DTU, mv. Connect Denmark Venture Cup Private aktører, fx Konsulenthuse og RegLab Øresundskomiteen Regionale erhvervscentre: Grøn Center, Visit Nordsjælland, Femern Belt Development, Øst-dansk turisme Investeringer og markedsføring Copenhagen Capacity Wonderful Copenhagen Staten (fx via vækstpartnerskaber, styrelser, innovationscentre, Invest in DK, Work in Denmark, VisitDK) 41
FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Bruge vores størrelse 3,8 mio. ( indbyggere i hele Øresundsregionen -> arbejdskraft) Målrette de mange midler/ressourcer Opnå øget indflydelse Tilbyde stærk geografisk placering Metropol, byer og landdistrikter Knudepunkt mellem Norden og Europa International lufthavn og åbning af Fehmern-forbindelsen i 2021 Tilbyde gode rammebetingelser 11 universiteter Høj offentlig service (fx lokal erhvervsservice) Nye løsninger Blive internationalt testcentrum for innovative løsninger Klyngeudvikling og offentlig privat samspil
Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi Høring d. 8. april 2014
Oplæg til udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi Peter Kay Mortensen Formand for LO Hovedstaden.
Fagbevægelsens fokus på vækst og udvikling i Hovedstaden Fagbevægelsen i hovedstaden samarbejder i Beskæftigelsesrådet for Hovedstaden og Sjælland med arbejdsgivere og kommunale repræsentanter om overvågning, indsatser og anbefalinger til regionens 44 jobcentre. Samt stiller forslag til mål for den samlede beskæftigelsesindsats over for ministeren
Fagbevægelsens fokus på udviklingen i Øresundsregionen. I Øresundsregionen samarbejder vi med de nationale, regionale og lokale arbejdsmarkedsmyndigheder i bl.a. Cross Border Øresund. Samt i IRTUC Øresund, som er et samarbejde mellem lønmodtagerorganisationerne på begge sider af sundet Samarbejdet handler om at skabe match i forhold til udbud af arbejdskraft
Hvordan ser fagbevægelsen udviklingen i hovedstaden Manglende koordinering af initiativer Kommunernes manglende forpligtelser for de fælles overordnede strategier Silo tankegang mellem sektorerne Manglende koordinering samt overordnet politisk beslutningskraft og styring af indsatsen i Øresundsregionen De indbyggede væksthæmmere i de institutionelle strukturer
Udfordringer Fremskrivningen viser, at vi står over for flere udfordringer i vores region, hvis væksten skal øges eller bare fastholdes Vi kommer til at mangle arbejdskraft med mange forskellige kompetencer. Derfor handler det om at få fuldt udbytte af arbejdsstyrken i hele Øresundsregionen Indsats for at få højt uddannet udenlandsk arbejdskraft kan ikke stå alene
Uddannelse er nøglen til højere vækst Vi skal øge kompetenceniveauet i den nuværende arbejdsstyrke. Dette skal ske gennem det dobbelte kompetenceløft og en effektiv indsats for voksen- og efteruddannelse. Samtidig skal vi sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse.
Anbefalinger. Ændringer i de institutionelle rammer Øget fokusering på de uddannelsespolitiske rammer Bedre koordinering af indsatsen i Øresundsregionen Gerne etablering af et vækstråd i Øresundsregionen Følge anbefalingerne fra trængselskommissionen
Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi Høring d. 8. april 2014
Ny vækst omkring Øresund input til Hovedstadsstrategien Finn Lauritzen 8. april 2014 1
Velstandsniveauer BRP per sysselsatt (Euro, 2000 års priser) Källa: Eurostat, SCB,DST och Destatis Statistisches Bundesamt Note: Talen för 2011 och 2012 är uppskattade Byen København är definierat som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør Kommune och Tårnby Kommune
Daglig pendling i Öresundsregionen
I hvilken grad forstår du svensk/dansk? efter alder
Öresundskomiteens integrationsindeks, 2000 = 100
De fem delindeks
40,0 Antal rejsende over Øresund (mio.) 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 Helsingør-Helsingborg (Færge) Øresundsbron, Tog Øresundsbron, Bil Flyvebådene, København-Skåne 10,0 5,0 0,0 2001200220032004200520062007200820092010201120122013
Kulturundersøgelse 2014 Hvad er de vigtigste årsager til, at du har besøgt Skåne/Sjælland inden for de seneste 12 måneder? Kultur Shopping Studie/forskning 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Pendling mellem bopæl og arbejde Fritidsaktivitet/sport Sjællændere Skåninge Gennemrejse Besøgt venner/familie Ferie Forretningsrejse Arbejde
Øresunds funktionelle arbejdsmarked og velstandsniveauet - regneeksempel
Mulige initiativer: Trafikinvesteringer: HH, tilslutning til Öresundsbron Lavere togpriser på Öresundsbron Færre grænsehindringer Samarbejde mellem de tre vækstfora om fælles erhvervsstrategi Triple Helix over Sundet Bedre universitetssamarbejde om undervisning Øresunds-vækst-teams på udvalgte områder (cleantech, life science, it, kreative erhverv)
Tak for opmærksomheden! fl@oeresund.org www.oeresund.org
Høring om Hovedstadsstrategi Koncerndirektør Per Bennetsen, Region Sjælland
Udfordringer for vækst Der mangler kritisk masse, hvis hovedstaden tænkes for snævert Forskellige styrker og muligheder udnyttes samlet Det er vigtigt, at vi sætter fælles retning på en målrettet vækstindsats Det kan der gøres: 1. Sikre en sammenhængende vækstindsats i hele den funktionelle region: Metropolen Copenhagen 2. Udnytte potentialerne 3. Forbedrede transportforhold 4. Mere viden i produktionen
Hvor har Metropolen Copenhagen særlige styrkepositioner? Den funktionelle region har styrker inden for mange erhverv: IKT, kreative erhverv, fødevarer, cleantech, life science, transport/logistik I Region Sjælland er det særligt fødevarer, cleantech, life science og transport/logistik Life science Region Sjælland har stor produktion af bioteknologiske produkter
Infrastruktur og investeringer Udnytte de store offentlige anlægsinvesteringer til at skabe varig vækst og beskæftigelse Sammenhæng i transportsystemet: Togforbindelser Tværforbindelser Park & Rejs Sikre Københavns lufthavn som knudepunkt: Togforbindelser Hele Danmarks lufthavn - Kattegat
Højere værditilvækst Viden fra forskning ud i erhvervslivet Flere højtuddannede til private virksomheder Højere uddannelsesniveau Adgang til teknisk videregående uddannelse Offentlig-Privat Samarbejde
Igangsatte initiativer Fokuseret Vækstdagsorden et vigtigt initiativ! Herudover er der mange initiativer, som har understøttet indsatsen i den funktionelle region blandt andet: Copenhagen Capacity Copenhagen Cleantech Cluster Copenhagen Cooking Copenhagen Connected Öresundskomiteen m.v. Medicon Valley Alliance PowerLabDK
Sådan kommer vi videre Vækst gennem konkrete fælles indsatser struktur skaber ikke vækst Samordne vækst- og udviklingsstrategier, så vi får fælles elementer og samtidig har plads til regionale elementer Rammer for at stat(-er), regioner og kommuner kan sætte fælles retning, mødes og arbejde sammen om at udvikle metropolen Copenhagen, så der kan skabes varig vækst og beskæftigelse
og mere konkret Udvikle fælles styrkepositioner indsatsen tilpasses så den passer til regionernes forskellige dele af værdikæden Viden ud i virksomhederne i hele metropolen Gode transportmuligheder til metropolen, mellem regionerne og på tværs i regionerne
HØRING OM HOVEDSTADSSTRATEGI Peter Rømer Hansen, Executive Vice President, Strategy & Markets Copenhagen 22.04.2014
OUR VISION Copenhagen will be a world city. A city with global relevance and attraction. Tourism is the media that can help manifest Copenhagen as a global city. That s why we call it BIGTOURISM. Copenhagen 22.04.2014
AGENDA 1. VI KAN GODT FØLGE MED 2. UDFORDRINGER 3. STYRKEPOSITIONER 4. HVEM GØR HVAD? 5. HVAD KAN ELLERS GØRES? Copenhagen 22.04.2014
Vi kan godt følge med Copenhagen 22.04.2014
Vækst i hotelovernatninger i europæiske byer (jan. til dec. 2012/2013) 15% 10% 5% 0% 9,4% 8,9% 8,1% 7,1% 6,3% 5,2% 5,1% 4,3% 3,4% 3,3% 3,0% 2,8% 2,1% 1,8% 1,5% 0,5% Benchmark gnms: 3,1% -0,2% -0,8% -5% -3,3% -4,3% -10% * jan.-dec. ** jan.-nov. ***jan.-okt. ****jan.-sep. Kilde: TourMis samt byers egne hjemmesider Copenhagen 22.04.2014
12.4 Total Bednights Average Annual Percentage Growth 2008-2012 Part 1 Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen 22.04.2014
Kinesiske overnatninger København Note: Alle typer inkl. hoteller og feriecentre, vandrehjem og Camping 160.000 140.000 120.000 100.000 KINESISKE OVERNATNINGER Storkøbenhavn 134.791 101.680 80.000 73.958 60.000 40.000 46.288 45.094 56.958 20.000-2008 2009 2010 2011 2012 2013 Copenhagen 22.04.2014
CHINESE BEDNIGHTS 中 国 游 客 的 留 宿 增 长 率 180.000 160.000 140.000 哥 本 哈 根 33% 34% 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000-2% -2% 25% 30% 30% 20% 38% 34% 20.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 Copenhagen 22.04.2014
Total tax-free sales in stores, Denmark 2012 (EUR) CHINESE SHOPPERS 免 税 购 物 40.000.000 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Market share of non-eu bednights Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen 22.04.2014 UDFORDRINGER
SEVEN MUST-WIN BATTLES 1. International accessibility 2. Attract growth markets 3. Develop core business 4. New regional geographies 5. Work closer with cultural community 6. Focus on digital and social media 7. Improve service experience Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen 22.04.2014 IT S FOR FUCKING REAL KENNETH REINICKE, FORHNV. DIREKTØR TV2, POLITIKEN HEADLINE, MARCH 18th. 2014
70.000.000.000 60.000.000.000 50.000.000.000 40.000.000.000 30.000.000.000 20.000.000.000 MOBILE BOOMING IT S NOT A TREND. IT S EVERYWHERE AVERAGE: 70-80%use APPs when travelling to Copenhagen 10.000.000.000 - Copenhagen 22.04.2014
2012 Copenhagen 22.04.2014
2014 Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen 22.04.2014
COPENHAGEN ANGELS 哥 本 哈 根 小 天 使 Likes Retweets View s Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen 22.04.2014
Views / Exposure Period Wiews per day Copenhagen 22.04.2014
STYRKE- POSITIONER Copenhagen 22.04.2014
HVAD ER VI GODE TIL? 1. Liveability 2. Sustainability 3. = Strong brand 4. Regional Networking Copenhagen 22.04.2014
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 400 350 300 Companies investing Global Connected City Break CPH Card 250 200 150 100 VIBE/ÖEC OPEN Copenhagen CPH Alliance Cruise Baltic Meetingplace CPH 50 0 Cruise CPH Network Copenhagen 22.04.2014
HVAD BIDRAGER I MED? Copenhagen 22.04.2014
OUR MISSION We strive to be a world class DMO. We are Copenhagen s Project House for tourism development and urban growth projects. With us, there is only a short path from a great idea to a project with great value for our partners. Copenhagen 22.04.2014
NEW ROLES OF THE DMOS FASCILATORS OF CREATIVE DESTINATION DEVELOPMENT CURATORS OF CONTENT MODERATORS OF INDUSTRY DIALOGUE INITIATORS OF BRAND CAMPAIGN INITIATIVES NETWORKERS FOR GLOBAL PARTNERSHIPS Copenhagen 22.04.2014
Strategic tourism Classic tourism WONDERFUL COPENHAGENs Cruise Copenhagen Convention Bureau Touristinformation Destination marketing?????? Culture + Matitime Forum Euroscience Chinavia City Break network VisitNordsjælland IOC Global Connected VIBE BIKE CITY MeetDenmark OPEN Copenhagen Copenhagen Cooking Eventures Copenhagen Goodwill Ambassadors Cruise Baltic IMO & PIMCO BestCities INDEX Meetingplace Culture Bridge 2000 1992 2014 Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen 22.04.2014 WHAT ELSE?
HVAD SKAL VI HAVE MERE AF? 1. Kontinuitet i strategiske projekter som Connected, Chinavia mv. 2. Strategisk engagement for Internationale begivenheder 3. Regionale partnerskaber 4. Nytænkning og samtænkning i byens markedsføring Copenhagen 22.04.2014
Copenhagen Strategy Copenhagen Capacity: The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013
FOREIGN BUSINESS ACTIVITIES IN DK Number of businesses 1% Number of employees 20% Turnover 22% Export 26%
Hvad er det, der gør at en virksomhed vælger at lokalisere sig i en bestemt region? - Marked - Kompetencer
Rammerne for en hovedstadsstrategi Markedsføring/branding Copenhagen brand MIPIM Kanaler Goodwill Ambassadors Invest in Denmark Agenter Internationalt klyngesamarbejde 10 6 Copenhagen Capacity 22-04-2014
10 7 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 COMPETITION POWER, PROSPERITY AND FDI IN DK AND S Red = Denmark Konkurrencekraft (bedste land=index 100) 100 90 91 Konkurrencekraft (rangorden 59 lande) 1 13 11 5 Blue = Sweden 80 70 60 75 85 69 21 31 19 13 50 41 40 51 30 BNP pr. indbygger (euro, faste priser, PPP) 35.000 30.000 26.099 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 22.678 PROSPERITY AND GROWTH 31.092 28.633 FDI inward stock i pct. af BNP 90 80 DIRECT 70 FOREIGN INVESTMENT 63 (FDI) 60 50 40 46 30 20 16 10 13 0
Domestic Economy International Trade International Investment Employment Prices Total Public Finance Fiscal Policy Institutional Framework Business Legislation Societal Framework Productivity & Efficiency Labor Market Finance Management Practices Attitudes and Values Basic Infrastructure Technological Infrastructure Scientific Infrastructure Health and Environment Education Danmark vs Sverige 2000 10 danske føringer Economic Performance Government Efficiency Business Efficiency Infrastructure 90 80 70 60 54 59 53 56 57 49 53 49 44 60 60 58 67 59 58 56 69 58 75 55 61 66 67 66 50 40 30 20 52 58 52 52 62 46 64 60 44 66 64 61 66 58 50 61 70 57 71 60 59 59 63 68 Denmark Sweden 10 8 Copenhagen Capacity 22-04-2014
Domestic Economy International Trade International Investment Employment Prices Total Public Finance Fiscal Policy Institutional Framework Business Legislation Societal Framework Productivity & Efficiency Labor Market Finance Management Practices Attitudes and Values Basic Infrastructure Technological Infrastructure Scientific Infrastructure Health and Environment Education Danmark vs Sverige 2013 3 danske føringer Economic Performance Government Efficiency Business Efficiency Infrastructure 90 80 70 60 50 40 30 20 78 79 68 70 70 70 65 66 67 69 68 71 77 76 72 63 63 65 70 72 60 59 54 51 41 59 61 59 59 51 60 63 53 69 67 74 63 66 59 67 71 67 76 67 68 74 75 72 Denmark Sweden 10 9 Copenhagen Capacity 22-04-2014
Stockholm - København Antal direkte udenlandske investeringer 2008-2012 60 50 44 48 47 42 40 30 20 37 24 31 21 32 34 Hovedstadområdet Stockholms Län 10 0 2008 2009 2010 2011 2012 Anm.: Hovestadsområdet består af København, Frederiskberg, Københavs Amt, Frederiksborg Amt. Antal investeringer omfatter kun nyetableringer og udvidelser. Kilde: Copenhagen Capacity pba. kørsler i European Investment Monitor, Ernst & Young (aug. '13), opgøresler baseret på pressemeddelelser, medienyheder og oplsynigner fra investeringsfremmeorganisatioer mv. 11 0 Copenhagen Capacity 22-04-2014
Forslag til konkrete, strategiske ambitioner En fælles vækststrategi for hele DANMARKs hovedstad, som bakkes op af stat, regioner og kommuner. Copenhagen som samlende brand for hele hovedstadsregionen Nordens foretrukne destination for udenlandske, regionale hovedkontorer Vækst og udvikling på baggrund af regionale styrkepositioner OG offentlige indkøb (f.eks. Grøn teknologi / Sund teknologi / Infrastruktur) Verdens mest attraktive destination for TALENT Nordeuropas bedst forbundne lufthavn 11 1 Copenhagen Capacity 22-04-2014
Tak Claus Lønborg / CEO E: cl@copcap.com T: +45 3322 0222 M: +45 2498 1616 112 Copenhagen Capacity 08/04/2014
Udvalget for arbejdet med en hovedstadsstrategi Høring d. 8. april 2014
Friluftsrådets indspil til arbejdet med hovedstadsstrategi Anker Madsen, Leder af Politisk Afdeling 8. april 2014 114
En succeshistorie Miljølæreorganisationen Foundation for Environmental Education har fra 1. januar 2014 etableret sig i København med 12 nye internationale grønne arbejdspladser. Plusser i salgsarbejdet: internationale flyforbindelser, byens og landets miljøprofil, hovedstadens overskuelighed, cykelmuligheder og et forholdsvis veludbygget kollektivt trafiknet. Minusser: oversalg af den fremmeste miljøby, mangler et stærkt grønt udtryk i den fysiske by, svært boligmarked og besværligt at komme igennem diverse tilladelser og godkendelsessystemer. 115
En grøn struktur er ikke nok i sig selv.men, hvis ikke der er en tilstrækkelig markant grøn struktur, gode rekreative muligheder både i midtbyen og i boligområderne, ja i hele regionen, så bliver det et parameter, som trækker voldsomt ned 116
Naturens rolle for byfolk Grønne områder og bynatur er vigtig for fastholdelse af eksisterende borgere og tiltrækning af nye. Syv ud af otte danskere bor i en by. At bo i byen er ikke et fravalg af natur. Langt de fleste byboere lægger stor vægt på muligheden for ophold og aktivitet i byens grønne og blå områder. Nærhed til natur er afgørende for, hvor ofte folk bruger naturen. 117
Langsigtet planlægning 118
Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2013: fastholder en række kvaliteter for hovedstadsregionens grønne områder. Men der er brug for en mere salgbar grøn vision. Udvalgets kommissorium: Ikke kun fokus på at bevare, men også udvikle og fremme grønne initiativer Ikke kun fokus på transport, vækst og rammevilkår for erhverv i en hovedstadsstrategi. 119
Husk grønt fokus i arbejdet med hovedstadsstrategi også over for kommunerne Indfør et statsligt krav om, at kommuneplanerne skal indeholder et afsnit om friluftsliv og en styrket fokus på grønne områder og byrum 120
Opsamling Natur og grønne områder tiltrækker ikke i sig selv, men hvis vi er svage på dette område, så vægter det tungt i fravalgsskålen, meget tungt. Det er for fattigt, når der i udvalgets kommissorium blot står, fokus på, at det grønne bevares, der skal ske udvikling / forbedringer. Styrk statens forpligtelser for den fysiske planlægning i hovedstadsregionen. Staten bør stå bag en salgbar vision for natur i hovedstaden. Kræv en styrkelse af de enkelte kommuners arbejde med natur, grønne områder og byrum. Alle kommuner skal planlægge målrettet for natur, grønne områder og friluftsliv. Krav i den statslige udmelding til kommuneplanerne! 121
Og så en svær, men vigtig en.. Tag endelig hul på det svære spørgsmål om, hvordan vi får finansieret den grønne struktur i hovedstadsregionen. Staten og kommunerne vil næppe kunne bære dette alene i de næste mange år. Vi skal se nye parter på banen. Nye krav skal stilles. Nye roller skal spilles. 122
Infrastruktur som vækstdriver Afd. chef Torben Lund Kudsk Økonomisk Politisk Sekretariat tmk@fdm.dk
Vækst og trafik hænger sammen Kilde: Niels Buus Kristensen, DTU, 2014 124
Trængslen en udfordring for væksten Antal personture per hverdagsdøgn i 2012 og 2025 Transportmiddel 2012 2025 Vækst 2012-2025 Bil 3.533.000 3.879.000 + 10 % Kollektiv trafik 959.000 1.100.000 + 15 % Cykel 1.192.000 1.222.000 + 3 % Gang 1.049.000 1.082.000 + 3 % I alt hovedstadsområdet 6.733.000 7.283.000 + 8 % Forsinkelsestid i biltrafikken i køretøjstimer i 2012 og 2025 Kilde: Tetraplan (2013) 2012 2025 Vækst 2012-2025 Forsinkelsestid 9,3 mio. timer 18,4 mio. timer + 96 % Forsinkelsestidens andel af den samlede rejsetid Forsinkelsestidens andel af den samlede rejsetid i myldretiden 5,6 % 9,3 % + 65 % 11,4 % 17,9 % +57 % Kilde: Tetraplan (2013) 125
Trængslen i København stærkt stigende Trængsel stigende antal biler faldende! Rejsetiden i bil steget 21% fra 2012-2013 kilde: TomTom (nov. 2013) Antal køretøjer over søsnittet 340.000 320.000 300.000 280.000 260.000 240.000 220.000 200.000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Københavns Kommune (2013) 126
Vækst begrænses af trængsel - årsager til trængsel, et selvskabt problem? Indre by: Nedprioritering af bilers fremkommelighed Vejsaneringer: Nørrebro- og Amagerbrogade, Frederikssundsvej m. fl. Indsnævring af vejbaner (for at prioritere cykler, bus eller byrum ) Manglende koordinering af arbejder ved/på vejene Nedlæggelse af parkeringspladser Ringbyen: Infrastrukturen er ikke gearet til trafikstrømmene Markant vækst i trafik rundt om indre by Sive trafik, der søger væk fra trængsel på hovedfærdselsårer Øvrige Hovedstadsområde/Sjælland Kapacitetsproblemer på mange motor- og hovedveje Ringveje er underdimensioneret til dagens og fremtidens trafik Dårlig intermodalitet få rejs & parkér anlæg Mangelfuld kollektiv alternativ på tværs af fingrene 127
Vigtigt af forstå geografiske forskelle Biler er ikke løsningen i indre by Cykler og kollektiv trafik er ikke løsningen uden for Ringbyen/Sjælland Behov for kombination af bil, kollektiv og cykel i forskellig mix afhængig af område Ringbyen Fordeling af antal ture i 2012 Indre by Kollektiv trafik 17 % Cykel 16 % Bil 67 % Kilde: Trængselskommissionen (2013) 128
Ikke alle trafikinvesteringer er lige lønsomme - fra +Way til Way? Nutidsværdi 2013-niveau Letbane (mio. kr.) BRT (mio. kr.) Anlægsomkostninger -913-404 Sparede reinvesteringer (ledninger) 61 18 Restværdi 67 31 Anlægsomkostninger, i alt -785-355 Driftsudgifter, vej 4-7 Driftsudgifter busser 829 829 Driftsudgifter letbane/brt -1.432-466 Billetindtægter, kollektiv trafik 173 77 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter, i alt -426 434 Tidsgevinster, vej -720-720 Tidsgevinster, kollektiv trafik 246 199 Kørselsomkostninger, vej -111-111 Brugergevinster, i alt -585-632 Luftforurening 21 6 Klima (CO2) 5 1 Eksterne omkostninger, i alt 26 6 Afgiftskonsekvenser 17 34 Skatteforvridningstab -264 13 Øvrige konsekvenser, i alt -248 47 I alt nettonutidsværdi (NNV) -2.017-499 Intern rente -7,4 % -2,6 % Kilde: Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Christian Trankjær, ct@ntmail.dk Letbanesekretariatet Aalborg (2013) 129
Løsninger på trængslen basis for vækst Behov for optimering af trafikafvikling i Indre by / Ringbyen Behov for optimering af samlet mobilitet ikke suboptimering af kollektiv trafik og cykler København bør ikke egenrådigt kunne trafiksanere væsentlige indfaldsveje Behov for bedre koordinering af kollektiv trafik på tværs af kommuner Behov for øget intermodalitet se på den samlede rejse Behov for væsentlige investeringer i infrastruktur som foreslået af Trængselskommissionen Infrastruktur bør udbygges ud fra hvor det skaber størst samfundsøkonomisk afkast 130
Høring om arbejdet med en hovedstadsstrategi Jesper Nygård Administrerende direktør Tirsdag den 8. april 2014. Økonomi- og Indenrigsministeriet
Realdania - hvem er vi? Realdania er en filantropisk forening og minder om en fond Vi skaber livskvalitet for alle gennem det byggede miljø 13 års virke og uddelt ca. 15 mia. kr. til mere end 2.400 filantropiske projekter Store og små projekter i hele Danmark
Realdanias arbejdsmetode Vi arbejder med problemdrevet, dagsordensættende filantropi Katalytisk filantropi Fra projekter til problemer Skalering Collective impact Sammen kan vi noget, som vi ikke kan hver for sig