24. oktober 2009 The Tombstone Telegraph NUMMER 18 Indhold - Chefens hjørne - Chef besøg - Mentorområdet Fire Station - Afghanistans flag
Chefens Hjørne i chefens fravær af DOL, fungerende DETCO hold II På skydebanen og til engelskundervisning I sidste uge havde vi første afghanske hold på skydebanen for at afprøve deres nye våben for første gang. De var topmotiverede efter forrige uges klasseundervisning, og det var en stor succes. Allerede dagen efter skulle de ikke have ordrer på at stille skiver op. De gjorde det helt af sig selv. Simon har gjort det rigtig godt med at give dem viden, færdigheder og holdninger omkring omgang med håndvåben. Simon instruerer før skydningen Mit bidrag var at få chefen ud at se soldaterne i aktion. Det er lige så vigtigt for soldaterne at se chefen vise interesse for deres bestræbelser, som det er for chefen at se, at soldaterne er glade, dygtige og velfungerende, når de får en god undervisning. De skød dog ikke helt så godt, da chefen var der, men efter vi kørte, skød de op til deres bedste igen. Så mødet med hinanden påvirkede dem. Resultatet drøftes med soldaten Vi fik fremstillet gradueringsbeviser til dem, men i stedet for at give dem beviserne på skydebanen, arrangerede vi, at overrækkelsen kunne foregå ved garnisonens morgenparade foran alle kollegerne. Næste morgen kl. 0800 var alle samlet på rad og række foran garnisonshovedkvarteret. Én efter én kom de marcherende frem og modtog deres bevis. Brigadens soldater kom marcherende forbi i samme øjeblik, og de var meget interesserede i at se, hvad der skete ved garnisonen, hvilket blot fik vores soldater til at rette ryggen endnu mere. Soldaterne opstillet til parade på garnisonen Når soldaten havde modtaget sit bevis, vendte han sig om og halvvejs tilbage, foran geleddet, blev beviset holdt op i luften, og kollegernes hyldest blev modtaget. Det skal ingen hemmelighed være, at det ikke lykkedes os at få eftermiddagsholdet med i de første to uger. De dukkede simpelthen ikke op. - Det passer ikke soldaterne så godt, siger kaptajnen, og de skal jo også passe deres vagter. Så måtte vi lave en vagtplan, hvor de kunne se, at det godt kunne lade sig gøre at passe vagterne, sove, spise og deltage i undervisningen med to hold. Soldaterne viser stolt deres bevis frem for deres kolleger
- Det er en rigtig flot plan. Det gør vi, siger garnisonens XO. Jeg vejleder ham til, at vi lige drøfter planen med kaptajnen fra enheden, så ham mødtes vi med dagen efter. - Det er en rigtig flot plan, siger kaptajnen, hvorefter jeg begynder at snakke praktisk iværksættelse af planen. Efter ca. en time, har vi fået snakket igennem, hvordan vi kan gribe det an, og vi er enige. - Det er en rigtig flot plan, gentager kaptajnen, men mine soldater kan ikke lide planen. Generalen overværer en dansk undervisningstime Herefter fulgte endnu en times drøftelser om, hvad soldater kan lide og hvad de ikke kan lide, om holdningen til det at være soldat, hvad opgaven går ud på, hvad det er der gør soldaten stærk og stolt. - Det er en rigtig flot plan. Det gør vi, siger XO igen. - Det er en rigtig flot plan, vi skal nok stille to hold, siger kaptajnen. - Det lyder rigtig godt. Det er godt for soldaterne, siger jeg, ganske vist lidt mistroisk over for den pludselige beslutning. Adskillelse og samling af gevær på tid Men de gjorde det. Næste dag var der både et formiddags- og et eftermiddagshold til skydeundervisning. Jeg kontrollerede det selv, og på vej hjem mødte jeg XO. - Det ser rigtig godt ud med undervisningen, siger jeg. - Ja, siger han og peger stolt over på to Ford Rangers med soldater på ladet: - Vi har også været ude at patruljere. Som en appelsin i turbanen kom brigadegeneralen forbi og overværende undervisningen. Han følte selv trang til at undervise om sigtekornet, og soldaterne svarede rigtigt på hans spørgsmål. Der blev grinet og klappet. Herefter fulgte et udskilningsløb i at skille og samle deres M16. Dagen før var tiden 4:30 minutter. I dag var rekorden 0:43. Prøv selv! Engelskundervisning Det hele skal ikke gå op i skydning. Engelskundervisningen er også begyndt, og der er stor interesse for den. 15 ud af 16 planlagte mødte op til undervisningen. Afghanerne planlagde selv, hvem der skulle deltage i undervisningen. Engelsk undervisning i garnisonens konferencelokale Afghansk officer overhøres i engelsktimen Undervisningen gennemføres af en irsk engelsklærer fra UK OMLT efter vores aftale. Efter den første lektion deles eleverne op i to klasser. En med nybegyndere, og en med øvede. 2. november planlægger vi at starte radioundervisning.
Besøg hjemmefra Danmark har vi endnu engang haft. Denne gang var det stabschefen (STCH) for Flyvertaktisk Kommando (FTK), chefen for parent unit, Combat Support Wing, (CH CSW) og dennes chef for indsættelse og operationer (CH OI CSW), der opholdte sig ved OMLT hold II i tre dage. Under dette ophold tilbød STCH-FTK at være gæsteskribent i vort nyhedsbrev. Her bringes generalens indlæg. Chefbesøg, af BG M.A.L.T. Nielsen, STCH FTK Kender du oplevelsen, hvor du træder ind et helt nyt sted, ser dig omkring og efter et splitsekund konkluderer: - Det her er kvalitet!? Dette var intet mindre end min oplevelse, da jeg sammen med CH CSW og CH OI CSW den 10. oktober om eftermiddagen trådte ind på OMLT, Hold II, arealer i Camp Tombstone, Helmand. Indkvarteringsbygningen var ren, ryddelig og indbydende velplejet, med efter afghanske forhold endog meget fine værelser. I den ene ende var indrettet et hyggeareal, med sofagruppe og fladskærm. Indkvarteringsbygningens TV-hjørne med sofagruppe Arbejdsarealet over for indkvarteringsbygningen levede fuldstændig op til det første indtryk: Orden, systematik, overblik Professionalisme! Der var således tale om en endog meget god start på besøget ved OMLT, Hold II, som teamet fra FTK/CSW havde fornøjelsen af på vores 8 dages rundrejse i Afghanistan, hvor vi bl.a. besøgte udsendte bidrag fra Flyvevåbnet i Kabul, Kandahar, MOB Price og Camp Bastion. De følgende 3 dage blev jeg introduceret til Hold II s opgaver og udfordringer, og fik en sjælden lejlighed til at komme meget tæt på alle dele af OMLT virke. Holdet har på glimrende vis analyseret, hvorledes opgaveløsningen bedst forfølges med størst mulig chance for succes. Således var det eksempelvis konstateret, at ANA ikke på alle områder besidder en faglig basis, som tillader den mentorering, som er det egentlige formål med den danske tilstedeværelse. Der er altså et behov for at opbygge en faglig platform blandt afghanerne gennem fundamental instruktion og træning. Om end dette principielt er uden for opgaven, som holdet er i Afghanistan for at løse, er det ikke desto mindre en forudsætning for opgavens succes, og derfor en nødvendig omvej til opgavens løsning. Godt set, og i den optik naturligvis heller ikke noget stort problem for et bredt og alsidigt sammensat team: Målet er klippefast for øje, der er opstillet klare målsætninger, krav, vilkår og kriterier, og der foreligger en velfunderet, faseopdelt plan for arbejdet med realistiske målsætninger afpasset mulighederne. Smukt. Under besøget blev hvert enkelt arbejdsområde introduceret af den ansvarlige mentor, og jeg fik mulighed for at følge med i selve opgaveløsningen blandt ANA i Camp Shorobak. Imponerende at se spændvidden i opgaverne og evnerne, der blev demonstreret fra mentorernes side. Kraftværk, brændstof, rensningsanlæg, undervisning, bevogtning, skydning, ledelse, osv., etc. Profes- OMLT resultater på ANA skydebanen inspiceres
sionelt tog det sig ud hele vejen rundt, og samtaler med bl.a. den ansvarlige afghanske ledelse af lejren bekræftede til fulde, at holdet løser en vigtig og værdsat opgave til glæde og gavn for såvel ANA som den afghanske fremtid. Selv efter fradrag for kulturbetingede, svulmende superlativer, var der rigelig ros til overs til alle! Hjemme i Flyvertaktisk Kommando har jeg haft lejlighed til refleksion over flere af de indhøstede oplevelser. Eksempelvis har jeg noteret mig det tydelige forspring, et udsendt detachement får inden for områderne samarbejde og sammenhold, når chefen selv har sat holdet. Hertil kommer effekten af den daglige, synlige og nærværende ledelse af teamet med faste holdepunkter og klar retning og fælles fodslag. Som illustration på denne effekt vil jeg fremhæve indretning af lejren som et eksempel på, hvad personel fra Flyvevåbnet kan udrette, når vi beslutter os for at gøre det. Ingen uproduktive, fine fornemmelser. Vi vil have rene og behagelige omgivelser. Altså står vi sammen om at skabe og vedligeholde disse, synes parolen at være. Teorien er simpel, men hvem kender ikke virkelighedens erfaringer med, at der altid er én, der ikke rydder op efter sig, eller sløser lidt med rengøringen. Ikke på OMLT Hold II. Fakta er jo, at rigtigt mange udsendte principielt har de samme muligheder som OMLT, men overraskende få opnår de samme resultater. Jeg vælger her at rose ledelsen for at vise vejen, og medarbejderne for at følge den. Videre har jeg reflekteret over samarbejdet og den støtte, som eks. FTK Stab og CSW som Parent Unit har ansvaret for. Jeg insisterer for min part på, at FTK skal yde maksimalt for at give de udsendte bidrag fornuftige rammer for deres opgaveløsning. Og jeg kan glædeligvis konstatere, at dette er lykkedes! På dagens morgenbriefing i FTK stod at læse vedr. OMLT: Alle problemer løst! Det varmer hos naturligvis hos stabschefen. Generalen takker USMC Instructor for støtten ifm. M-16 træning Med al den ros, må læseren vel spørge: Er der slet intet negativt at sige, og her er svaret: Jo, naturligvis : Over to omgange eftertrykkeligt at slå det ellers bravt kæmpende, udsendte hold fra FTK/CSW i volleyball på dertil indrettet grus-/forhindringsbane var måske lige i overkanten. Håber på revanche en anden god gang! Tak til Hold II for et godt, lærerigt og inspirerende besøg. Tak til Hold I for et stort forarbejde, og en solid platform at træde op på, herunder ikke mindst de forberedte donationer mv. TACDEN All Stars i fuld udstrækning for at vinde et sæt Forudsætningerne er således på plads for den videre opgaveløsning. Moralen ved det udsendte hold II er høj, og opgaverne løses. Med andre ord: Det virker! Fortsat held og lykke med opgaverne. Pas på jer selv og hinanden, og husk: Mission First, Safety Always.
Mentorområdet, Fire Station, af Bjarne Så blev det min tur til at komme med et indlæg i nyhedsbrevet. Min funktion på OMLT holdet er administrationsassistent. Men foruden denne funktion blev jeg for en måned siden sat på opgaven som mentor for den afghanske brandchef på Shorabak brandstation. Jeg er ikke uddannet brandmand, og jeg bistår derfor i det daglige med at afhjælpe deres materiel mangler. Jeg er, foruden kører og kontorassistent ved OMLT, mentor for garnisonens brandchef. Brandstationen, som er normeret med 21 personer, har materiel, som består af pulverslukkere, spande, skovle samt en Ford Ranger som brandbil, som langt fra er tilstrækkeligt. Derudover mangler de beskyttelsesudstyr og en rigtig brandbil, for at de kan udfylde funktionen som brandstation. Det er her, jeg kommer ind i billedet. Jeg prøver at få dem til at benytte deres forsyningsblanketter til at bestille det materiel, som de mangler. Det er en langsommelig proces, og de stoler ikke helt på systemet endnu. Men de skal overbevises om, at den eneste måde at få materiel på er den korrekte. Brandstationens slukningskøretøj og udstyr Da brandchefen på garnisonen er på leave, har jeg flere gange beskæftiget mig mentorering af brandstationens næstkommanderende, som er kaptajn. Det er en hyggelig forestilling, som ofte starter med chai (the) og slik, mens man taler om vind og vejr, før man kommer til sagens egentlige kerne. Man skal ikke have for travlt, for det kommer man ikke langt med. Det er lykkedes at få ham til at se fordelen ved forsyningssystemet samt at have en detaljeret plan over placeringen af lejrens brandmateriel. Han fortæller, at garnisonen har haft tre brande eller tiltag til brande. En gang gik der ild i Power Plantens generator, en gang var der ild løs hos garnisonens Contractor, og under vort ophold har en elektrisk fejl i et lysstofarmatur startet en mindre brand i hovedkvarterets konferencerum. Brandstationens primære slukningsudstyr Jeg spørger i den forbindelse ind til brandplaner, alarmeringsnumre, inspektion af bygning, udstyr og lignende, og alt forefindes hernede. Garnisonens belægnings-/kontorbygninger har opsat ildslukkere, som inspiceres hver måned. De har bygningsansvarlige og emergency numre til brandstationen. Der afholdes ligeledes årlige brandinspektioner i bygningerne. Tre personer har gennemgået et halvt års branduddannelse i Kabul, mens brandchefen træner og holder regelmæssige brandbekæmpelsesøvelser med resten af brandstationens personel. Men stationen mangler udstyr til at træne med. Jeg har gennem liaison arbejde fået en del kontakter ved den engelske brandstation på Camp Bastion. De har været meget hjælpsomme, og de har tilbudt en instruktør og materiel til rådighed for videre uddannelse af de afghanske brandfolk. Selv om de har et halvt års uddannelse, er der plads til mange forbedringer inden for uddannelse og materiel. Det store mål er at få deres brandbil til Shorabak. Den har nemlig stået i Kabul i næsten et år nu uden at være kommet videre. Ved hjælp af vor danske logistik mentor er der sendt en forespørgsel gennem en af hans amerikanske kontakter til Kabul, så nu venter jeg spændt på svaret. Ja, det var så i store træk, hvad jeg går og laver ved siden af funktionen som kører og kontorassistent.
Afghanistans flag, af Mogens Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi. Vi kender vel alle historien om Dannebrog, men næppe symbolikken omkring det afghanske nationalsymbol. Den kan i en kort udgave læses i dette indslag. Afghanistans flag består af tre lige brede lodrette striber, sort (nærmest stangen), rødt og grønt, med nationalemblemet i hvidt midt i det røde felt. Nationalemblemet forestiller en moske med en mihrab, som omfavnes af en krans til højre og venstre. Over moskeen ses en inskription det er Shahadah (den islamiske trosbekendelse). Under templet ses en anden inskription, nemlig årstallet for indførelsen for Afghanistans uafhængighed fra Storbritannien i 1919 hvilket i den muslimske kalender er år 1298, som inskription lyder. Moske er en bygning, hvor muslimer samles til bøn. En Moske har en minaret, som er et tårn, hvorfra der fem gange dagligt lyder muaddhinens (bede udråberens) kald. I moskeen ledes bønnen af en imam. Før man beder i moskeen er der rituel afvaskning af fødder, hænder og ansigt. Mihrab er en niche eller anden markering i en moske, som angiver retningen mod Mekka, så de bedende altid kan orientere sig i den korrekte bederetning. Al-Aqsa moskeens (i Jerusalem) mihrab sættes i forbindelse med den begivenhed, hvor Maria får at vide, at hun skal føde Jesus. Shahādah er islams trosbekendelse. Den forkynder troen på én gud (Allah) og Muhammed som Allahs profet. Recitering af trosbekendelsen er en af islams fem søjler. Det at fremsige bekendelsen foran mindst to muslimske vidner anses af muslimer for at være en officiel erklæring om, at man er muslim. Islams fem søjler består af trosbekendelsen, de fem daglige bønner, Ramadanen, almisser til de fattige og pilgrimsrejsen til Mekka.