Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet 2015. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Indhold Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet 2015. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien.... 1 1. Indeks for psykisk arbejdsmiljø... 2 1.1 Psykosociale eksponeringer kombineret med stresssymptomer som belastningsreaktion... 2 1.2 Mobning, vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer som belastningsreaktion 3 1.3 Samlet indeks for psykisk arbejdsmiljø... 3 1.4 Opgørelse af delelementer... 4 1.5 Opgørelser på branchegrupper... 5 2. Indeks for muskelskelet delresultater... 12 2.1 Opgørelser... 13 2.2 Opgørelser på branche... 14 3. Populationer og stikprøver... 20 3.1 Arbejdsmiljø og helbred 2012... 20 3.2 Virksomhedsundersøgelsen... 20 3.4 Arbejdsmiljø og helbred 2014... 24 4. Vægtning af undersøgelserne 2012 og 2014... 26 4.1 Trin 1 i vægtningen af AH 2012... 26 4.2 Opregningen af trin 1 i 2014... 27 4.3 Trin 2 i AH 2012 og 2014... 28
Som det fremgår af notatet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien, er andelen af personer, der udpeges af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø steget fra 14,46 % i 2012 til 15,11 % i 2014, hvilket betyder, at andelen af lønmodtagere, der udpeges af indekset for psykisk arbejdsmiljø, er steget med 4,5 %. Denne stigning er ikke signifikant. Samtidig er andelen af personer, der udpeges af belastningsindekset for muskelskelet, faldet fra 9,68 % i 2012 til 8,54 % i 2014. Således er andelen af lønmodtagere, der har muskelskeletoverbelastninger reduceret med 11,77 %. I dette bilag præsenteres en række delresultater for de faktorer, der indgår i de to belastningsindeks. Bilaget rummer endvidere en beskrivelse af mål-populationer, stikprøver, datagrundlag og metoden for vægtning og kalibrering af spørgeskemadata. Alle tal er baseret på spørgeskemaundersøgelserne Arbejdsmiljø og helbred, der er vægtet, så resultaterne afspejler målpopulationen på faktorerne køn, alder, sektor (offentlig/privat) og job (i 73 grupper). 1. Indeks for psykisk arbejdsmiljø Operationaliseringen af psykisk overbelastning er foretaget ved hjælp af tre delkomponenter. Det skyldes, at sjældne, voldsomme hændelser som mobning, vold og trusler om vold vil blive stærkt undervurderet i et samlet indeks for psykisk arbejdsmiljø. På denne måde fremstår mobning samt vold og trusler klart som negative, enkeltstående hændelser. Samtidig blev der konstrueret en delkomponent for psykosociale eksponeringer i relation til stress. De tre delkomponenter i det psykiske indeks er: Psykosociale eksponeringer kombineret med symptomer på stress som belastningsreaktion Mobning kombineret med depressive symptomer som belastningsreaktion Vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer som belastningsreaktion. 1.1 Psykosociale eksponeringer kombineret med stresssymptomer som belastningsreaktion I henhold til udvikling af denne delkomponent er der taget udgangspunkt i eksisterende litteratur, og de udvalgte spørgsmål har stærke associationer til sygefravær, depression og dårligt mentalt helbred. I lyset af dette har AT og NFA udvalgt spørgsmål med faglig og handlingsrelevant fokus. Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder? Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger? Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? Ud fra svarene på de 11 spørgsmål scores personernes samlede psykosociale eksponering. Med andre ord lægges værdierne (0-4) i de 11 spørgsmål sammen til en samlet score for psykosocialeksponering på en skala fra 0-44. Herefter sættes cut-pointet, så personer med score 0-18 markeres som ikke eksponerede, mens personer med score 19-44 markeres som eksponerede.
Det mål for eksponering krydses med et mål for en psykisk belastningsreaktion for at estimere, hvor mange lønmodtagere der skal indgå i belastningsindekset. Her benyttes NFA s modificerede percieved stress scale, der måler oplevet stress i forbindelse med arbejdet. I denne skala indgår følgende tre spørgsmål: Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at vanskelighederne på arbejdet hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem? Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare vanskeligheder på arbejdet? Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som du ønskede det? På baggrund af disse tre spørgsmål (0-4) summeres en samlet score, der angiver den samlede score for belastningsreaktionen på en skala fra 0-12. Personer med score 0-5 markeres som ikke belastede, mens personer med score 6-12 markeres som belastede. 1.2 Mobning, vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer som belastningsreaktion I det psykiske indeks beregnes særskilte delkomponenter for mobning, vold og trusler om vold. Mobning kan medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer, da mobning på længere sigt kan virke psykisk nedbrydende. Personer, der svarer Ja til mobning inden for det seneste år, angives som mobbede, mens personer, der svarer Nej, aldrig, angives som ikke mobbede. Her er der tale om relativt sjældne hændelser, der hovedsageligt rammer i ganske få job- og branchegrupper, der primært består af personer, der arbejder med og blandt mennesker. Vold og trusler kan på linje med mobning medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer. Således opgøres personer som udsatte for vold og/eller trusler, hvis de har svaret Ja til at have været udsat for mindst et af disse mål, mens personer, der svarer Nej til begge spørgsmål, angives som ikke udsatte. For at beregne det psykiske indeks udpeges de personer, der angiver at have været udsat for mobning eller vold og/eller trusler inden for det seneste år og som samtidig har et relativt belastet mentalt helbred. Dette måles ved brug af MDI-skalaen (Major Depression Inventory), der er en velvalideret og meget anvendt skala, der går fra 0-50. MDI benyttes her som belastningsreaktion, da denne form for krænkende adfærd ikke blot kan betragtes som en arbejdsrelateret stressfaktor, men også på et mere grundlæggende plan kan betragtes som krænkelser af individets selvforståelse, der kan føre til nedsat psykologisk velbefindende herunder depression. På baggrund af videnskabelig litteratur om MDI-skalaen markeres personer med en MDI-score på mindst 13 som belastede, mens personer med en MDI-score på mindre end 13 markeres som ikke belastede. 1.3 Samlet indeks for psykisk arbejdsmiljø Således er psykisk overbelastning samlet set operationaliseret ved, at man falder inden for indekset, hvis man har: en høj grad af psykosociale eksponeringer (19-44) kombineret med symptomer på stress (6-12) som belastningsreaktion eller mobning kombineret med depressive symptomer (MDI på mindst 13) som belastningsreaktion eller vold og/eller trusler om vold kombineret med depressive symptomer (MDI på mindst 13) som belastningsreaktion.
1.4 Opgørelse af delelementer De enkelte elementer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, er ikke forandret betydeligt fra 2012 til 2014. Som det er tilfældet med udviklingen for selve indekset for psykisk arbejdsmiljø, er der ikke nogen af de øvrige delelementer af belastningsindekset, der har forandret sig signifikant i perioden fra 2012 til 2014. Vi kan altså ikke konkludere, at der skulle være sket forandringer af andelen af personer, der er omfattet af de forskellige kriterier i indekset. Tabel 1: Udviklingen i andelen af personer, der er omfattet af kriterierne i indeks for psykisk arbejdsmiljø. Kriterie Pct. 2012 Pct. 2014 Ændring i pctpoint P-værdi Udsat for mobning 11,75 11,57-0,18 0,6090428 Udsat for vold 5,4 5,78 0,38 0,1134004 Truet med vold 8,49 8,37-0,12 0,6899118 MDI på mindst 13 22,05 22,29 0,24 0,6120381 Stress-score på 6-12 20,84 21,11 0,27 0,5489638 Psykisk eksponering score på mindst 20,49 21,05 0,56 0,1995943 19 Indeks for psykisk arbejdsmiljø, TOTAL 14,46 15,11 0,65 0,0922825 Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2012, Arbejdsmiljø og helbred 2014 vægtede analyser.
1.5 Opgørelser på branchegrupper Figur 1: Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score på 19-44) - fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. 24 Frisører og anden personlig pleje 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 9 Kemi og medicin 25 Hotel og camping 3 Færdiggørelse af byggeri 4 Butikker 26 Kultur og sport 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 28 Restauranter og barer 7 Energi og råstoffer 16 IT og telekommunikation 13 Transportmidler 23 Vand, kloak og affald 17 Kontor 1 Anlægsarbejde 5 Engros 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 6 Elektronik 20 Nærings og nydelsesmidler 10 Metal og maskiner Total 15 Film, presse og bøger 31 Daginstitutioner 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 27 Rengøring 29 Transport af gods 11 Plast, glas og beton 21 Politi, beredskab og fængsler 30 Transport af passagerer 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 12 Tekstil og papir 35 Undervisning 36 Universiteter og forskning 14 Træ og møbler 33 Hospitaler 19 Slagterier Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal 0 5 10 15 20 25 30 35 Fordelinger på branche viser, at der i branchegrupperne slagterier, hospitaler samt træ og møbler findes størst andel af personer, der har en høj score på skalaen for psykosociale eksponeringer. Det fremgår i øvrigt, at en bred sammensætning af branchegrupper ligger hhv. højt og lavt på listen.
Figur 2 Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for mobning inden for det seneste år - fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. 7 Energi og råstoffer 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 16 IT og telekommunikation 15 Film, presse og bøger 4 Butikker 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 36 Universiteter og forskning 17 Kontor 25 Hotel og camping 6 Elektronik 9 Kemi og medicin 3 Færdiggørelse af byggeri 1 Anlægsarbejde 26 Kultur og sport 13 Transportmidler 11 Plast, glas og beton 31 Daginstitutioner 5 Engros 35 Undervisning Total 10 Metal og maskiner 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 30 Transport af passagerer 21 Politi, beredskab og fængsler 14 Træ og møbler 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 20 Nærings og nydelsesmidler 29 Transport af gods 12 Tekstil og papir 33 Hospitaler 28 Restauranter og barer 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 27 Rengøring 24 Frisører og anden personlig pleje 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 23 Vand, kloak og affald 19 Slagterier 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal I brancherne slagterier, vand, kloak og affald samt døgninstitutioner og hjemmepleje finder vi en særligt stor andel, der svarer, at de har været udsat for mobning.
I brancher præget af arbejde med direkte kontakt med borgere og klienter, rapporterer markant flere end gennemsnittet blandt alle brancher, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for enten fysisk vold på arbejdet eller trusler om vold på arbejdet. Branchen døgninstitutioner og hjemmepleje adskiller sig i særlig uheldig grad fra alle andre, idet fysisk vold eller trusler derom hver især er angivet blandt omkring hver tredje deltager fra branchen. Derudover markerer følgende brancher sig på begge spørgsmål om vold: Hospitaler, undervisning, daginstitutioner, politi, beredskab og fængsler. Figur 3: Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for trusler om vold inden for det seneste år - fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. 14 Træ og møbler 12 Tekstil og papir 9 Kemi og medicin 20 Nærings og nydelsesmidler 11 Plast, glas og beton 36 Universiteter og forskning 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 16 IT og telekommunikation 5 Engros 1 Anlægsarbejde 25 Hotel og camping 6 Elektronik 10 Metal og maskiner 13 Transportmidler 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 19 Slagterier 15 Film, presse og bøger 3 Færdiggørelse af byggeri 7 Energi og råstoffer 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 24 Frisører og anden personlig pleje 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 27 Rengøring 29 Transport af gods 17 Kontor 23 Vand, kloak og affald 4 Butikker 28 Restauranter og barer 26 Kultur og sport 34 Læger, tandlæger og dyrlæger Total 31 Daginstitutioner 30 Transport af passagerer 35 Undervisning 21 Politi, beredskab og fængsler 33 Hospitaler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal. 0 5 10 15 20 25 30 35 40
Figur 4: Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år - fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. 23 Vand, kloak og affald 36 Universiteter og forskning 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 20 Nærings og nydelsesmidler 15 Film, presse og bøger 12 Tekstil og papir 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 11 Plast, glas og beton 16 IT og telekommunikation 9 Kemi og medicin 5 Engros 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 13 Transportmidler 7 Energi og råstoffer 19 Slagterier 10 Metal og maskiner 28 Restauranter og barer 17 Kontor 26 Kultur og sport 6 Elektronik 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 4 Butikker 14 Træ og møbler 1 Anlægsarbejde 29 Transport af gods 27 Rengøring 3 Færdiggørelse af byggeri 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 25 Hotel og camping 24 Frisører og anden personlig pleje Total 30 Transport af passagerer 21 Politi, beredskab og fængsler 31 Daginstitutioner 35 Undervisning 33 Hospitaler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal. 0 5 10 15 20 25 30 35
Figur 5: Andelen af lønmodtagere med belastningsreaktionen Percieved Stress Scale med scoren 6-12 - fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 1 Anlægsarbejde 13 Transportmidler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 7 Energi og råstoffer 24 Frisører og anden personlig pleje 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 26 Kultur og sport 12 Tekstil og papir 3 Færdiggørelse af byggeri 28 Restauranter og barer 10 Metal og maskiner 5 Engros 11 Plast, glas og beton 9 Kemi og medicin 21 Politi, beredskab og fængsler 16 IT og telekommunikation Total 20 Nærings og nydelsesmidler 17 Kontor 15 Film, presse og bøger 14 Træ og møbler 4 Butikker 23 Vand, kloak og affald 30 Transport af passagerer 6 Elektronik 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 36 Universiteter og forskning 33 Hospitaler 31 Daginstitutioner 35 Undervisning 27 Rengøring 29 Transport af gods 19 Slagterier 25 Hotel og camping Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal 0 5 10 15 20 25 30 35 Brancher, der i en vis udstrækning er afhængige af vejrforhold og som er præget af fysisk udendørsarbejde, er blandt de brancher, hvor deltagernes svar viser, at de sjældnere end gennemsnittet blandt alle brancher føler at have overblik og kontrol målet for stressreaktionen. Det drejer sig bl.a. om anlægsarbejde, landbrug, skobrug og fiskeri, opførelse og nedrivning af byggeri samt færdiggørelse af byggeri.
Figur 6: Andelen af lønmodtagere med belastningsreaktionen Major Depression Inventory på mindst 13 - fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 7 Energi og råstoffer 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 5 Engros 23 Vand, kloak og affald 9 Kemi og medicin 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 1 Anlægsarbejde 13 Transportmidler 10 Metal og maskiner 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 12 Tekstil og papir 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 3 Færdiggørelse af byggeri 11 Plast, glas og beton 20 Nærings og nydelsesmidler 21 Politi, beredskab og fængsler 17 Kontor 33 Hospitaler Total 26 Kultur og sport 14 Træ og møbler 19 Slagterier 6 Elektronik 29 Transport af gods 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 30 Transport af passagerer 16 IT og telekommunikation 4 Butikker 36 Universiteter og forskning 35 Undervisning 31 Daginstitutioner 27 Rengøring 15 Film, presse og bøger 25 Hotel og camping 28 Restauranter og barer 24 Frisører og anden personlig pleje Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal 0 5 10 15 20 25 30 35 Den højeste score på depressive symptomer ses blandt servicebrancher (frisører, restauranter og barer, hotel og camping, rengøring, butikker) samt blandt brancherne slagterier og undervisning. Således er der mere end 30 % inden for frisør og anden personligpleje og i restaurations- og hotelbranchen, der har en relativt høj depressionsscore.
Figur 7: Andelen af lønmodtagere omfattet af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 13 Transportmidler 1 Anlægsarbejde 24 Frisører og anden personlig pleje 9 Kemi og medicin 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 7 Energi og råstoffer 5 Engros 3 Færdiggørelse af byggeri 12 Tekstil og papir 16 IT og telekommunikation 10 Metal og maskiner 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 26 Kultur og sport 6 Elektronik 17 Kontor 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 28 Restauranter og barer 11 Plast, glas og beton 4 Butikker 25 Hotel og camping 20 Nærings og nydelsesmidler 15 Film, presse og bøger 14 Træ og møbler Total 21 Politi, beredskab og fængsler 36 Universiteter og forskning 23 Vand, kloak og affald 30 Transport af passagerer 27 Rengøring 31 Daginstitutioner 19 Slagterier 29 Transport af gods 33 Hospitaler 35 Undervisning 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal 0 5 10 15 20 25 Fordelinger på branche på det overordnede indeks for psykisk arbejdsmiljø viser, at der i branchegrupperne hospitaler, undervisning samt døgninstitutioner og hjemmepleje findes størst andel af personer, der udpeges af belastningsindekset. Det fremgår, at flere branchegrupper, der omfatter arbejde med og blandt mennesker,
topper listen. Der ud over er der særligt store andele, der udpeges af belastningsindekset, inden for brancherne transport af gods, slagterier og rengøring. 2. Indeks for muskelskelet delresultater Operationaliseringen af muskelskeletoverbelastning rummer de mest relevante påvirkninger og belastningsreaktioner ud fra en faglig vurdering. De er: Høj anstrengelse ved udførelse af arbejdet Udsættelse for mindst én uhensigtsmæssig ergonomisk belastning i arbejdsmiljøet Begrænsning i arbejdet på grund af smerter inden for de sidste tre måneder Træthed efter en typisk arbejdsdag. Modellen afspejler centrale og validerede mål for eksponering og anstrengelse, der er anvendt i adskillige undersøgelser. De valgte cut-points afspejler litteraturen omkring muskel-skeletbesvær (MSB) og er valgt ud fra den prædikative værdi af de enkelte items (spørgsmål). Smerter prædikterer blandt andet nedsat arbejdsevne og er dermed et vigtigt mål i opgørelsen af belastningsreaktion i denne forbindelse. Og der er moderat videnskabelig dokumentation for, at træthed efter arbejde i sig selv øger risikoen for muskelskeletbesvær eller langsigtet belastning. På dette grundlag er indekset for muskelskelet opstillet, så en person udpeges som overbelastet, hvis han/hun: har høj anstrengelse ved udførelse af arbejdsopgaver, dvs., han/hun scorer 6-10 på en skala fra 0-10 på et spørgsmål om, hvor fysisk hårdt arbejdet er og er udsat for mindst én af følgende eksponeringer i arbejdet: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Typisk løfter 30 kg eller derover. og har været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder og er Noget træt, Meget træt eller Helt udmattet efter en typisk arbejdsdag.
2.1 Opgørelser Det overordnede fald for muskelskelet afspejler sig i delelementerne i målet. Vi kan se signifikante og relativt store fald i andelen af personer, der omfattes af målet på de enkelte elementer. Meget tyder altså på, at det er faktorerne i arbejdet, der bærer det store fald. Vi finder f.eks. ikke nogen betydelig udvikling i andelen af personer, der oplever en høj grad af træthed efter arbejde. Tabel 2: Udvikling i andelen af personer, der er omfattet af del-kriterierne i indeks for muskelskelet. Faktor Pct. 2012 Pct. 2014 Ændring i pctpoint P-værdi Høj anstrengelse i arbejdet (6-10) 31,5 27,43-4,07 < 0,0001 Mindst én eksponering i 59,32 56,96-2,36 0,0000107 arbejdet Noget træt, meget træt, helt udmattet 64 64,3 0,3 0,5755481 efter arbejde Begrænset i arbejde pga. smerter inden for de sidste tre 24,9 23,5-1,4 0,003 måneder Muskelskeletindeks, TOTAL 9,68 8,54-1,14 0,0010886 Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2012, Arbejdsmiljø og helbred 2014 vægtede analyser.
2.2 Opgørelser på branche Fordelt på brancher kan vi generelt se, at branchegrupperne, der traditionelt er præget af manuelt arbejde, rummer de største andele af personer, der opfylder kriterierne i indekset for muskelskelet. Dette billede viser sig både for målene for eksponering, anstrengelse og træthed. Figur 8: Andelen af lønmodtagere, der har høj anstrengelse ved udførelse af arbejdsopgaver, dvs., han/hun scorer 6-10 på en skala fra 0-10 på et spørgsmål om, hvor fysisk hårdt arbejdet er fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. 16 IT og telekommunikation 36 Universiteter og forskning 17 Kontor 7 Energi og råstoffer 9 Kemi og medicin 35 Undervisning 6 Elektronik 15 Film, presse og bøger 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 5 Engros 30 Transport af passagerer 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 12 Tekstil og papir 26 Kultur og sport Total 21 Politi, beredskab og fængsler 33 Hospitaler 10 Metal og maskiner 23 Vand, kloak og affald 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 31 Daginstitutioner 11 Plast, glas og beton 13 Transportmidler 4 Butikker 20 Nærings og nydelsesmidler 29 Transport af gods 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 14 Træ og møbler 25 Hotel og camping 27 Rengøring 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1 Anlægsarbejde 19 Slagterier 3 Færdiggørelse af byggeri 24 Frisører og anden personlig pleje 28 Restauranter og barer 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 0 10 20 30 40 50 60 70 80
Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal. Brancherne, opførelse og nedrivning af byggeri samt restauranter og barer, er de brancher, hvor flest rapporterer at have et fysisk hårdt arbejde. Dette er ikke overraskende: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje fysiske krav i arbejdet, og vi kan se, at brancher præget af stillesiddende arbejde har andele på mindre end 10 %. Figur 9: Andelen af lønmodtagere, der har mindst én eksponering i arbejdet fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. 16 IT og telekommunikation 36 Universiteter og forskning 7 Energi og råstoffer 17 Kontor 15 Film, presse og bøger 9 Kemi og medicin 6 Elektronik 5 Engros 21 Politi, beredskab og fængsler 30 Transport af passagerer 26 Kultur og sport Total 35 Undervisning 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 11 Plast, glas og beton 10 Metal og maskiner 12 Tekstil og papir 29 Transport af gods 20 Nærings og nydelsesmidler 33 Hospitaler 23 Vand, kloak og affald 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 14 Træ og møbler 25 Hotel og camping 1 Anlægsarbejde 13 Transportmidler 31 Daginstitutioner 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 Slagterier 4 Butikker 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 27 Rengøring 3 Færdiggørelse af byggeri 28 Restauranter og barer 24 Frisører og anden personlig pleje Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Vi kan i ovenstående figur se samme tendens for de ergonomiske eksponeringer, som vi kunne for fysiskanstrengelse: Brancher præget af manuelt arbejde oplever generelt høje fysiske krav i arbejdet. Brancher, der markerer sig på dette område, er Fisører, restaurationer og barer, færdiggørelse af byggeri samt rengøring. Figur 10: Andelen af lønmodtagere, der angiver at være Noget træt, Meget træt eller Helt udmattet efter en typisk arbejdsdag fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. 7 Energi og råstoffer 5 Engros 13 Transportmidler 16 IT og telekommunikation 12 Tekstil og papir 6 Elektronik 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 17 Kontor 3 Færdiggørelse af byggeri 30 Transport af passagerer 21 Politi, beredskab og fængsler 26 Kultur og sport 15 Film, presse og bøger 10 Metal og maskiner 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 Kemi og medicin 36 Universiteter og forskning 23 Vand, kloak og affald Total 11 Plast, glas og beton 4 Butikker 14 Træ og møbler 20 Nærings og nydelsesmidler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 27 Rengøring 31 Daginstitutioner 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 1 Anlægsarbejde 29 Transport af gods 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 33 Hospitaler 35 Undervisning 28 Restauranter og barer 25 Hotel og camping 19 Slagterier 24 Frisører og anden personlig pleje Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I følgende brancher svarer særligt mange, at de oplever en relativt høj grad af træthed efter arbejde: Frisører og anden personlig pleje, slagterier, hotel og camping, restauranter og barer, undervisning samt hospitaler.
Figur 11: Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet pga. smerter fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. 16 IT og telekommunikation 7 Energi og råstoffer 15 Film, presse og bøger 5 Engros 17 Kontor 9 Kemi og medicin 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 30 Transport af passagerer 36 Universiteter og forskning 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 12 Tekstil og papir 21 Politi, beredskab og fængsler 29 Transport af gods 26 Kultur og sport 6 Elektronik Total 4 Butikker 35 Undervisning 28 Restauranter og barer 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 20 Nærings og nydelsesmidler 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 11 Plast, glas og beton 10 Metal og maskiner 33 Hospitaler 23 Vand, kloak og affald 19 Slagterier 14 Træ og møbler 13 Transportmidler 1 Anlægsarbejde 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 31 Daginstitutioner 25 Hotel og camping 3 Færdiggørelse af byggeri 27 Rengøring 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 24 Frisører og anden personlig pleje 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal.
Figur 12: Andelen af lønmodtagere omfattet af belastningsindeks for muskelskelet fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. 16 IT og telekommunikation 15 Film, presse og bøger 36 Universiteter og forskning 17 Kontor 7 Energi og råstoffer 30 Transport af passagerer 35 Undervisning 9 Kemi og medicin 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 6 Elektronik 5 Engros 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr 21 Politi, beredskab og fængsler 26 Kultur og sport 12 Tekstil og papir 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 11 Plast, glas og beton 33 Hospitaler 23 Vand, kloak og affald 10 Metal og maskiner 29 Transport af gods 4 Butikker 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 31 Daginstitutioner 20 Nærings og nydelsesmidler 25 Hotel og camping 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 13 Transportmidler Total 14 Træ og møbler 1 Anlægsarbejde 3 Færdiggørelse af byggeri 28 Restauranter og barer 19 Slagterier 27 Rengøring 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 24 Frisører og anden personlig pleje Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2014, vægtede tal. 0 5 10 15 20 25 30 35 Fordelinger på branche for indekset for muskelskelet viser, at der i branchegrupperne Frisører og anden personlig pleje, opførelse og nedrivning af byggeri samt rengøring findes særligt store andele af personer, der udpeges af belastningsindekset. Nedenstående figur viser endvidere, at en række andre brancher præget af manuelt arbejde har andele omkring det dobbelte af andelen på 8,54 % blandt alle lønmodtagere i 2014. Dette afspejler bl.a., at fysiske krav i arbejdet generelt varierer meget mellem branche- og jobgrupper med en
tydelig todeling: Job- og branchegrupper præget af manuelt arbejde har høje fysiske krav, mens det modsatte er tilfældet for jobgrupper præget af stillesiddende arbejde. 3. Populationer og stikprøver De to undersøgelser er gennemført efter et design, der rummer flere stikprøver i flere del-populationer. Således har det været nødvendigt at vægte stikprøverne sammen, så de i de enkelte år har været repræsentative for mål-populationen. Nedenfor følger en redegørelse for, hvordan de to undersøgelser er designet, hvordan populationer og stikprøver er dannet. 3.1 Arbejdsmiljø og helbred 2012 Undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 (AH 2012) er baseret på en stikprøve af lønmodtagere i alt ca. 50.000 personer i alderen fra 18 til 64 år med bopæl i Danmark. Stikprøven består af to del-stikprøver fra hver sin population. 15.000 er udtrukket således, at de er ansat på 1.060 udvalgte arbejdspladser (virksomhedsundersøgelsen), mens 35.000 er baseret på en tilfældig stikprøve af alle øvrige erhvervsaktive i alderen fra 18 til 64 år. 3.2 Virksomhedsundersøgelsen Population Populationen består af 18.959 arbejdssteder fra Erhvervsregisteret (ESR). Afgrænset ved aktive arbejdssteder pr. 31. december 2010 med mindst 10 årsværk (ARB_AARV_PERS_1_KVT). Populationen er yderligere afgrænset med følgende grupper af brancher (ARB_HOVED_BRA07): 1. Vidensarbejde 2. Privatservice 3. Omsorgsarbejde 4. Industri 5. Bygge og Anlæg. Disse fem branchegrupper er defineret ved 127 branchegrupperingen som følger: 1. Vidensarbejde (127 grupperingen) 62.00.0 It-konsulenter mv. 71.00.0 Arkitekter og rådgivende ingeniører 84.00.1 Offentlig administration 85.00.1 Grundskoler 85.00.2 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 2. Privatservice (127 grupperingen) 47.00.1 Supermarkeder og varehuse mv. 49.00.2 Lokaltog, bus og taxi mv. 55.00.0 Hoteller mv. 56.00.0 Restauranter 64.00.1 Pengeinstitutter 81.00.0 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 3. Omsorgsarbejde (127 grupperingen) 86.00.1 Hospitaler 87.00.0 Plejehjem mv. 88.00.0 Daginstitutioner og dagcentre mv. 4. Industri (127 grupperingen) 10.00.1 Slagterier 10.00.3 Mejerier 10.00.4 Bagerier, brødfabrikker mv. 11.00.0 Drikkevareindustri 21.00.0 Medicinalindustri 22.00.0 Plast- og gummiindustri 25.00.0 Metalvareindustri 28.00.1 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 28.00.2 Fremst. af andre maskiner 31.00.0 Møbelindustri 5. Bygge og Anlæg (127 grupperingen) 41.00.0 Byggeentreprenører 42.00.0 Anlægsentreprenører
43.00.9 Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde 43.00.1 Bygningsinstallation 43.00.2 Bygningsfærdiggørelse Tabel 3 - Populationsfordeling - arbejdssteder I alt Antal årsværk 3. 100-249 årsværk 4. 250-499 årsværk 1. 10-34 2. 35-99 5. 500+ årsværk årsværk årsværk Antal Antal I alt 18.959 13.218 4.315 1.058 231 137 Branche 1. Vidensarbejde 4.614 2.382 1.686 400 107 39 2. Privatservice 3.354 2.568 601 142 24 19 3. Omsorgsarbejde 6.513 4.935 1.192 297 45 44 4. Industri 2.046 1.308 500 161 47 30 5. Bygge og Anlæg 2.432 2.025 336 58 8 5 Stikprøve Stikprøven er stratificeret ved hjælp af årsværk og branche. Årsværk er inddelt i 5 grupper, og med 5 branchegrupper giver det 25 strata. Antal arbejdssteder i hvert stratum ses i nedenstående tabel. Tabel 4 - Stikprøvefordeling NFA Arbejdsmiljøundersøgelser - arbejdssteder I alt Antal årsværk 1. 10-34 årsværk 2. 35-99 årsværk 3. 100-249 årsværk 4. 250-499 årsværk 5. 500+ årsværk Antal Antal I alt 2.040 510 744 574 110 102 1. Vidensarbejde 408 102 127 127 26 26 2. Privatservice 408 102 127 136 24 19 3. Omsorgsarbejde 408 102 127 127 26 26 4. Industri 408 102 127 127 26 26 5. Bygge og Anlæg 408 102 236 57 8 5 Af de 2.040 arbejdssteder, som blev udvalgt, svarede 1.060. Fordelingen ses i tabellen.
Tabel 3 - Svarfordeling NFA Arbejdsmiljøundersøgelser - antal årsværk I alt Antal årsværk 1. 10-34 årsværk 2. 35-99 årsværk 3. 100-249 årsværk 4. 250-499 årsværk 5. 500+ årsværk Antal Antal I alt 1.060 184 391 349 77 59 Branche 1. Vidensarbejde 241 49 76 80 20 16 2. Privatservice 188 25 62 75 15 11 3. Omsorgsarbejde 261 55 81 85 22 18 4. Industri 188 32 55 75 15 11 5. Bygge og Anlæg 182 23 117 34 5 3 3.3 Individundersøgelsen, AH 2012 Udtrækket er fra E-Indkomsts Versionsregister (D191014.ver_job) med afgrænsning på job_slut_dato mellem 30. november 2011 og 31. januar 2012 med loentimer >= 35 og smalt_loenbeloeb >= 3000. En kopi af programmet kan ses i slutningen af dokumentet. Da der er tale om en periode over to/tre måneder, er der flere indberetninger på samme person. En person kan også have flere job i samme periode. Ved flere indberetninger/flere job har vi beholdt seneste slutdato (job_slut_dato). På den måde står vi tilbage med én observation per person. Da der er en observation per person, kan denne kun knytte sig til ét arbejdssted. På den måde er populationen medarbejdere opdelt i 2. Variablen hedder POP (understype1 i stikprøve): 1) Personer, som har et arb-nr. fra et af de 1.060 arbejdssteder fra virksomhedsundersøgelsen, som har besvaret 2) Personer, som er på andre arbejdssteder. Populationen er den danske befolkning pr. 31. december 2011 (2012_1_kvartal). Alder er beregnet pr. 15. marts 2012. Populationen indeholder personer mellem 18-64 år. Population og stikprøve med medarbejdere på de 1.060 arbejdssteder Populationen er på 198.789 personer. 169.762 personer er ikke forsker-/adressebeskyttet. Stikprøven er stratificeret ved hjælp af arbejdsstedets størrelse. Der er udvalgt 10 medarbejdere fra hvert arbejdssted, som har 10-34 eller 35-99 årsværk, 20 medarbejdere fra hvert arbejdssted, som har 100-249 eller 250-499 årsværk, 30 medarbejdere fra hvert arbejdssted, som har 500+ årsværk. Det giver i alt en stikprøve på 15.811 personer, som ikke er forsker-/adressebeskyttet. 15.767 personer var en del af den aktuelle befolkning. Dvs., døde, udvandrede, ukendt adresse mv. er fjernet. Population og stikprøve på resten af arbejdssteder Populationen er på 2.068.696 personer. 1.750.266 personer er ikke forsker-/adressebeskyttet.
Stikprøven er på 35.111, efter forsker-/adressebeskyttede er fjernet. 35.039 personer var en del af den aktuelle befolkning. Samlet set består Arbejdsmiljø og helbred af en stikprøve på 50.922 lønmodtagere lønmodtagere. Oplysninger om enkelte variable i AH 2012 POP/Understype1 1) Stikprøve med medarbejdere på de 1.060 arbejdssteder 2) Stikprøve med medarbejdere på andre arbejdssteder Der er tre variable med DISCO: DISCO 1. DISCO er fra beskæftigelsesstatistikken, som er baseret på e-indkomst 2. DISCO2010 er fra D460202.PSD_AKM (indkomstregister) for kalenderåret 2010. Variablen hedder DISCO08_ALLE_INDK i registret. 3. DISCO2009 er fra AKM (indkomstregister) for kalenderåret 2009. Variablen hedder DISCOALLE_INDK i registret. DISCO, som kommer fra beskæftigelsesstatistikken, som er baseret på e-indkomst, er afgrænset til job_slut_dato = 30. september 2011 + Loen_timer >= 35 + smalt_loenbeloeb >= 3.000. DISCO08_ALLE_INDK i registret D460202.PSD_AKM DISCO-kilden er en variabel, som DST har konstrueret. Den fortæller hvilken kilde, som DISCO i stikprøven kommer fra. DISCO_kilde disco_kilde = 1 (DISCO stammer fra beskæftigelses-statistikken (E-Indkomst)). disco_kilde = 2 (DISCO2010 er fra AKM (indkomstregister) for kalenderåret 2010. Variablen hedder DISCO08_ALLE_INDK i AKM). disco_kilde = 3 (DISCO2009 er fra AKM (indkomstregister) for kalenderåret 2009. Variablen hedder DISCOALLE_INDK i AKM). Variablen hedder DISCO08_ALLE_INDK i registret D460202.PSD_AKM Branche Branche kommer fra to forskellige kilder. For stikprøven med medarbejdere på de 1.060 arbejdssteder har vi branchekoden på arbejdsstedet fra Erhvervsregistret (ESR). For stikprøven med medarbejdere på andre arbejdssteder har vi branchekoden på arbejdsstedet fra beskæftigelsesstatistikken, som er baseret på e-indkomst. Samme udtrækskriterier som DISCO.
3.4 Arbejdsmiljø og helbred 2014 I 2014 er der to stikprøver. 1. De personer, der svarede på personstikprøven i 2012, og som også tilhører populationen i 2014. 2. En ny simpel tilfældig stikprøve i populationen i 2014. 268 personer er valgt begge steder. AH2014 Ny tilfældig stikprøve på 35.000 Udtrækket er fra E-Indkomsts Basisregister med afgrænsning på job_start_dato mellem 01. januar 2014 og 31. januar 2014 med loentimer >= 35 og smalt_loenbeloeb >= 3000. Data i E-Indkomsts BASISREGISTER ligger i følgende tabeller. I slutningen af dokumentet ses kopi af udtræksprogrammet: D191014.bas_job D191014.BAS_PROD_JOB D191014.BAS_MODTAGER_PROD_JOB D191014.BAS_MODTAGER Hvis en variabel starter med BMO_, så kommer variablen fra E-Indkomsts BASISREGISTER. Hvis variablen starter med VMO_, så kommer variablen fra E-Indkomsts VERSIONSREGISTER. Versionsregistret er en version af Basisregistret. Populationen er den danske befolkning pr. 31. december 2013 (statusfil 2014_1_kvartal). Alder er beregnet pr. 15. marts 2014. Populationen indeholder personer mellem 18-64 år. Populationen består af 2.131.010 personer. Hvor af 1.791.284 er ikke forsker-/adressebeskyttet. Stikprøven er på 35.114, efter forsker-/adressebeskyttede er fjernet. 35.023 personer var en del af den aktuelle befolkning. Oplysninger om enkelte variable i AH 2014 DISCO: Der er to variable med DISCO: 1. DISCO er fra e-indkomst (BMO_DISCO_KODE) 2. DISCO2012 er fra AKM (indkomstregister) for kalenderåret 2012. Variablen hedder DISCO08_ALLE_INDK i registret D460202.PSD_AKM. I 2014 hentede DST ikke DISCO fra beskæftigelsesstatistikken, da vi henter DISCO fra E- Indkomst. Branchekoden på arbejdsstedet er fra beskæftigelsesstatistikken, som er baseret på e-indkomst. Tabellen hedder: D191030.ABS_JOB_STATISTIKBANK_VERSION Udtrækskriteriet er: Branche: WHERE (to_date('01012014','ddmmyyyy') <= job_start_dato AND to_date('31012014','ddmmyyyy') >= job_start_dato) AND (loentimer >= 35 AND smalt_loenbeloeb >= 3000))); Variablen hedder: BRANCHE07 AH 2014 genspurgte Supplerende til den ovennævnte stikprøve er personerne fra population 2 i 2012, der svarede på undersøgelsen.
Det giver følgende fordeling af svar på undersøgelsen AH 2014. Type af udtræk Antal personer Procent Valid Procent Cumulative Percent Nye 17.506 62,9 62,9 62,9 Overlap 210,8,8 63,7 Valid Gen- spurgte 10.096 36,3 36,3 100,0 Total 27.812 100,0 100,0 Alle disse respondenter er vægtet ind i analyserne. For dette redegøres der i afsnit 4 opregning af undersøgelserne i 2012 og 2014.
4. Vægtning af undersøgelserne 2012 og 2014 Da de to belastningsindeks for PSYK og MSB skal vurderes for alle lønmodtagere i Danmark, er spørgeskemadata vægtet i forhold til den samlede population. Resultater vægtet op til landsplan er nødvendige for at kunne vurdere målopfyldelsen for 2020-strategien. Vægtningen giver mulighed for at inddrage alle respondenter fra 2012 og 2014 også de meget selekterede stikprøver (15.000 personer fra 1.000 virksomheder i 2012, og ca. 16.000 personer fra AH 2012 i 2014). Vægtene er konstrueret i et samarbejde mellem NFA og Danmarks Statistik, der har stor erfaring med vægtning af spørgeskemaundersøgelser. Vægtningen sker i to trin. Først dannes på baggrund af stikprøvedesignet de direkte vægte, der genskaber populationstotalerne. Og derefter opregnes der i trin 2 efter en række registervariabler, som sikrer, at opregningen genskaber disse variablers fordeling, fx alder, køn og jobgruppe. Trin1 Opregningen er givet ved den sandsynlighed, som den enkelte person havde for at blive udtrukket til at deltage i undersøgelsen, og er dermed et mål for hvor mange personer, den enkelte repræsenterer. Disse vægte er grundlaget for beregningen af kalibreringsvægtene. Når man benytter sandsynlighedsvægte, kan man inkludere alle indsamlede data. Dermed kan man i AH 2012 inkludere de 15.000 personer, der var trukket fra 1.000 specifikke virksomheder. I analyserne af AH 2014 kan man inkludere de ca. 15.000 personer, der var gengangere fra AH 2012. Tidligere var der tale om opgørelser af rå tal, hvorfor den meget selekterede del af stikprøven i 2012 ikke kunne inkluderes. Med vægtede data kan alle analyser køres på det fulde datasæt. Dette betragtes som en stor gevinst ved beslutningen om at vægte. Trin 2 Kalibreringsvægtene i trin 2 sikrer, at aldersfordelingen, kønsfordelingen og jobgruppefordelingen overordnet bliver identisk med fordelingen på landsplan. Fundamentet for stikprøveundersøgelser er, at det er muligt at udvælge og kontakte/undersøge en repræsentativ delmængde af den population, man ønsker at vide noget om. Hvis ikke kravene om repræsentativitet overholdes, kan de estimater, man ender op med, blive behæftet med fejl i større eller mindre grad. Bortfaldet i personundersøgelser er steget de seneste år, og bortfaldet kan have negativ indflydelse på repræsentativiteten. Det stigende bortfald er blandt andet forårsaget af muligheden for forskerbeskyttelsesmarkering i CPR, men man kan endvidere observere, at et stigende antal personer uden forskerbeskyttelse undlader at svare på spørgeskemaundersøgelser. For at opretholde kvaliteten i surveyforskning kan det være nødvendigt at bruge flere hjælpeinformationer i estimationsprocessen 4.1 Trin 1 i vægtningen af AH 2012 Der er to stikprøver. En arbejdspladsudvælgelse med en to-trins-udvælgelse, der først vælger arbejdssteder og bagefter personer tilfældigt. I alt 18.859 arbejdssteder indgår i denne population. Efter bortfald i første trin består denne stikprøve af 1.060 arbejdssteder og på disse arbejder knap 200.000 personer. Den anden stikprøve er en simpel tilfældig personstikprøve i et trin i den resterende population af personer, dvs. de, der ikke er ansat på de 1.060 arbejdssteder. Populationen deles op i tre disjunkte delmægter. A: De, der er ansat på de 1.060 arbejdssteder. B: De, der er ansat uden for de 18.859 arbejdssteder. C: Resten, dvs. de, der er ansat på de arbejdssteder, indgik i populationen for arbejdspladsstikprøven, men hvor arbejdspladsen ikke er blandt de 1.060 arbejdspladser, der svarede.
Population A opregnes ved i hvert af de 1.060 arbejdssteder at opregne for andet trin i udvælgelsen. Vægten udregnes arbejdssted for arbejdssted og er antal personer på arbejdsstedet/antal personer, der har svaret på arbejdsstedet. I population B udregnes vægten som forholdet antal i population B/antal, der svarede i population B. Population C kan estimeres på to måder: 1. Personstikprøven er også udvalgt i population C, og de, der er udvalgt i denne delpopulation, vil derfor også repræsenterer denne. 2. Arbejdspladsstikprøven fra 2012 kan gendanne population C, da den er en simpel tilfældig stikprøve, og population C indgår i populationen for arbejdspladsstikprøven. I 1) er vægten simpel, da den er forholdet mellem antal personer i C og antal, der svarede i denne delpopulation. I 2) er vægten også relativ simpel, idet vægten fra andet trin i hvert stratum opskaleres til at summe til antal personer i population C, der tilhører stratummet. Begge de to opregninger vil gendanne samme population C. De er begge repræsentative og kan samvejes til en repræsentativ ved at gange vægten i 1) med a og vægten i 2) med (1-a), altså med to tal, der summer til 1. Der er valgt det a, der minimaliserer stikprøvevariansen, dvs., a er antal personer, der har svaret i beregningerne i 1), divideret med personer, der har svaret i beregningerne i 1) og 2). 4.2 Opregningen af trin 1 i 2014 I 2014 er der to stikprøver. De personer, der svarede på personstikprøven i 2012, og som også tilhører populationen i 2014. Og en helt ny simpel tilfældig stikprøve i populationen i 2014. 268 personer er valgt begge steder. Opregningen i trin 1 er meget lettere i 2014. Her kan populationen deles i A, der er personer, der både findes i populationen i 2014 og 2014. Og populationen B, der er personer, der findes i populationen i 2014 og ikke fandtes i populationen i 2012. Vægten for personer i population B er forholdet mellem antal personer i B og antal, der svarede i denne delpopulation. Population A kan estimeres på to måder: 1. Personstikprøven fra 2014 er også udvalgt i population A og de, der er udvalgt i denne delpopulation, vil derfor også repræsenterer denne. 2. Den samlede stikprøve fra 2012 kan gendanne population A, da den er en stikprøve herfra. I 1) er vægten simpel, da den er forholdet mellem antal personer i A og antal, der svarede i denne delpopulation. I 2) er vægten også relativ simpel, idet vægten fra 2012 bruges og opskaleres med en faktor, så vægtene summer til antal personer i population A. Begge de to opregninger vil gendanne samme population A. De er begge er repræsentative og kan samvejes til en repræsentativ ved at gange med 1) med a og 2) med (1-a), altså med to tal, der summer til 1. Der er valgt det a, der minimaliserer stikprøvevariansen, dvs., a er antal personer, der har svaret i beregninger i 1), divideret med personer, der har svaret i beregninger i 1) og 2). Til sidst lægges alle vægtene sammen, og den samlede population er opregnet.
4.3 Trin 2 i AH 2012 og 2014 Der er blevet opregnet efter alle kombinationer af alder (5 grupper), køn og sektor (2 grupper) samt alle kombinationer af alder (2 grupper) og jobgrupper (75 grupper). Alder og jobgruppe var de to mest signifikante variabler mht. skævt bortfald og ved at kombinere disse, rettes dette effektivt op. Samtidig kontrolles der for alle kombinationer af alder, køn og sektor, da denne vekselvirkning også er medtaget. Alder, der er den mest signifikant bortfaldsvariabel og også er en signifikant forklarende variabel, indgår i begge vekselvirkninger.