Har du pga. smer- ter været be- de sidste 12 må- Psykisk arbejdsmiljø. grænset på dit. arbejde inden for (4,651) Ingen sammen- hæng (1,929)
|
|
- Erling Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Daginstitutioner Som resultat af gennemgangen af krydstabellerne ses det, at der på "Daginstitutioner" formentlig kan være nedenstående sammenhænge mellem de forskellige variable. Tabel 1 e mellem MSB-variable og psykiske variable i branchegruppen "Daginstitutioner". (Hvide felter er ikke undersøgt i NFAs særkørsler. Grøn markerer, at der kan være en sammenhæng. Rød markerer, at der formentlig ikke er en sammenhæng). (Tallene i parenteserne refererer til de tal/forhold, der forklares i afsnit 2.1). MSB Hvor fysisk hårdt Har du pga. smer- Forestil dig, at din Har du inden for opfatter du nor- ter været be- arbejdsevne er 10 de sidste 12 må- Psykisk arbejdsmiljø malt dit nuvæ- grænset på dit points værd, når neder været udsat rende arbejde? arbejde inden for den er bedst. for en eller flere de sidste 3 måne- Hvor mange point arbejdsulykker, der? vil du give din som medførte nuværende ar- mere end en dags bejdsevne? fravær? Stress (4,651) Ledelsesmæssig hjælp og støtte hæng (1,323) hæng (1,929) (3,075) hæng (1,343) Kollegialt samarbejde hæng (1,425) hæng (0,307) hæng (2,4996) hæng (2,2499) Hensyn til medarbejdere med færre kræfter (3,296) hæng (2,199) hæng (1,566) Indflydelse hæng (2,392) hæng (2,597) (4,125) hæng (0,5097) Følelsesmæssigt berørt Ingen sammenhæng (1,838) Vejledning og instruktion hæng (1,237) hæng (1,455) hæng (2,193) hæng (2,017) Tabel 1 viser følgende: At der kan være en sammenhæng mellem: "Hensyn til kollegaer med færre kræfter" og "Hvor fysisk hårdt arbejdet opfattes". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke opfatter deres abejde som fysisk hårdt blandt dem, der altid eller ofte oplever, at tages hensyn til kollegaer med færre kræfter sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever, at der tages hensyn til kollegaer med færre kræfter.
2 At der kan være en sammenhæng mellem "Stress" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 5 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der sjældent eller aldrig føler sig stresset sammenlignet med dem, der altid eller ofte føler sig stresset. At der er en sammenhæng mellem "Den nødvendige ledelsesmæssig hjælp og støtte" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte sammenlignet med dem, der ikke får den nødvendige ledelsesmæssige støtte. At der er en sammenhæng mellem "Indflydelse" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der ca. 4 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der altid eller ofte oplever at have indflydelse på deres opgaveløsning sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever at have indflydelse på opgaveløsningen.
3 Døgninstitutioner og hjemmeplejen Som resultat af gennemgangen af krydstabellerne ses det, at der på for branchegruppen "Døgninstitutioner og hjemmepleje" formentlig kan være nedenstående sammenhænge mellem de forskellige variable (Tabel 2). Tabel 2 e mellem MSB-variable og psykiske variable i branchegruppen "Døgninstitutioner og hjemmepleje". (Hvide felter er ikke undersøgt i NFAs særkørsler. Grøn markerer, at der kan være en sammenhæng. Rød markerer, at der formentlig ikke er en sammenhæng). (Tallene i parenteserne refererer til de tal/forhold, der forklares i afsnit 2.1). MSB Hvor fysisk hårdt Har du pga. smer- Forestil dig, at din Har du inden for opfatter du nor- ter været be- arbejdsevne er 10 de sidste 12 må- Psykisk arbejdsmiljø malt dit nuværen- grænset på dit points værd, når neder været udsat de arbejde? arbejde inden for den er bedst. for en eller flere de sidste 3 måne- Hvor mange point arbejdsulykker, der? vil du give din som medførte nuværende ar- mere end en dags bejdsevne? fravær? Stress (5,15) Får hjælp og støtte hæng (2,978) hæng (2,79) (2,83) hæng (2,21) Kollegialt samarbejde hæng (1,14) hæng (1,35) (8,56) (4,68) Hensyn til medarbejdere med færre kræfter hæng (2,65) hæng (2,33) (3,39) Indflydelse (3,42) hæng (0,51) hæng (2,95) (2,999) Følelsesmæssigt berørt Ingen sammenhæng (2,244) Vejledning og instruktion Ikke sammenhæng (1,399) (3,15) (5,38) hæng (1,58) Tabel 2 viser følgende: At der kan være en sammenhæng mellem: "Indflydelse " og "Hvor fysisk hårdt arbejdet opfattes". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke opfatter deres arbejde som fysisk hårdt blandt dem, der altid eller ofte oplever at have indflydelse på opgaveløsningen sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever at have indflydelse på opgaveløsningen.
4 At der kan være en sammenhæng mellem "Stress" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 5 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der sjældent eller aldrig føler sig stresset sammenlignet med dem, der altid eller ofte føler sig stresset. At der kan være en sammenhæng mellem "Vejledning og instruktion" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der altid eller ofte får den nødvendige vejledning og instruktion sammenlignet med dem, der sjældent eller ofte får den nødvendige vejledning og instruktion. At der er en sammenhæng mellem "Kollegialt samarbejde" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 9 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der ikke samarbejder med kollegaer ved behov. At der kan være en sammenhæng mellem: "Hensyn til kollegaer med færre kræfter" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der altid eller ofte oplever, at tages hensyn til kollegaer med færre kræfter sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever, at der tages hensyn til kollegaer med færre kræfter. At der kan være en sammenhæng mellem: "Vejledning og instruktion" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 5 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der altid eller ofte oplever at få den nødvendige vejledning og instruktion sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever at få den nødvendige vejledning og instruktion. At der er en sammenhæng mellem "Kollegialt samarbejde" og "Arbejdsulykker". Dette ses ved, at der er ca. 5 gange så mange, der ikke har været ude for en ulykke blandt dem, der samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der ikke samarbejder med kollegaer ved behov. At der er en sammenhæng mellem "Indflydelse" og "Arbejdsulykker". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke har været ude for en ulykke blandt dem, der altid eller ofte har indflydelse på opgaveløsningen sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig har indflydelse på opgaveløsningen.
5 Hospitaler Som resultat af gennemgangen af krydstabellerne ses det, at der i branchegruppen "Hospitaler" formentlig kan være nedenstående sammenhænge mellem de forskellige variable (se Tabel 3). Tabel 3 e mellem MSB-variable og psykiske variable i branchegruppen "Hospitaler". (Hvide felter er ikke undersøgt i NFAs særkørsler. Grøn markerer, at der kan være en sammenhæng. Rød markerer, at der formentlig ikke er en sammenhæng). (Tallene i parenteserne refererer til de tal/forhold, der forklares i afsnit 2.1). MSB Hvor fysisk Har du pga. Forestil dig, at Har du inden hårdt opfatter smerter været din arbejdsevne for de sidste 12 Psykisk arbejdsmiljø du normalt dit nuværende ar- begrænset på dit arbejde in- er 10 points værd, når den er måneder været udsat for en bejde? den for de sid- bedst. Hvor eller flere ar- ste 3 måneder? mange point vil bejdsulykker, du give din nu- som medførte værende ar- mere end en bejdsevne? dags fravær? Stress (4,262) Får hjælp og støtte hæng (2,172) hæng (2, 8445) (4,783) hæng 2,015 Kollegialt samarbejde hæng (1,199) (8,822) (16,907) (3,162) Hensyn til medarbej- dere med færre kræf- hæng (2,25) hæng (2,856) (2,9627/3,0) ter Indflydelse (3,56) (5,689) (7,246) hæng (1,286) Følelsesmæssigt be- rørt hæng (1,378) Vejledning og instruk- tion hæng (1,157) hæng (2,634) hæng (2,437) hæng (0,841) Tabel 3 viser følgende: At der kan være en sammenhæng mellem: "Indflydelse " og "Hvor fysisk hårdt arbejdet opfattes". Dette ses ved, at der er ca. 4 gange så mange, der ikke opfatter deres arbejde som fysisk hårdt blandt dem, der altid eller ofte oplever at have indflydelse på opgaveløsningen sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever at have indflydelse på opgaveløsningen.
6 At der kan være en sammenhæng mellem "Stress" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 4 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der sjældent eller aldrig føler sig stresset sammenlignet med dem, der altid eller ofte føler sig stresset. At der kan være en sammenhæng mellem "Kollegialt samarbejde" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 8 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der altid eller ofte samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig samarbejder med kollegaer ved behov. At der kan være en sammenhæng mellem "Indflydelse" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 6 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der altid eller ofte oplever at have indflydelse på opgaveløsningen sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever at have indflydelse på opgaveløsningen. At der er en sammenhæng mellem "Den nødvendige ledelsesmæssig hjælp og støtte " og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 5 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte sammenlignet med dem, der ikke får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte. At der er en sammenhæng mellem "Kollegialt samarbejde" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 17 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der ikke samarbejder med kollegaer ved behov. At der kan være en sammenhæng mellem: "Hensyn til kollegaer med færre kræfter" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der altid eller ofte oplever, at tages hensyn til kollegaer med færre kræfter sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig oplever, at der tages hensyn til kollegaer med færre kræfter. At der er en sammenhæng mellem "Indflydelse" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 7 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der altid eller ofte har indflydelse på opgaveløsningen sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig har indflydelse på opgaveløsningen. At der er en sammenhæng mellem "Kollegialt samarbejde" og "Arbejdsulykker". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke har været ude for en ulykke blandt dem, der samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der ikke samarbejder med kollegaer ved behov.
7 Læger, tandlæger og dyrlæger Som resultat af gennemgangen af krydstabellerne ses det, at der i branchegruppen "Læger, tandlæger og dyrlæger" formentlig kan være nedenstående sammenhænge mellem de forskellige variable (se Tabel 4) Tabel 4 e mellem MSB-variable og psykiske variable i branchegruppen "Læger, tandlæger og dyrlæger" (Hvide felter er ikke undersøgt i NFAs særkørsler. Grøn markerer, at der kan være en sammenhæng. Rød markerer, at der formentlig ikke er en sammenhæng). (Tallene i parenteserne refererer til de tal/forhold, der forklares i afsnit 2.1). Tabel 4 viser følgende: At der kan være en sammenhæng mellem: "Den nødvendige ledelsesmæssig hjælp og støtte" og "Hvor fysisk hårdt arbejdet opfattes". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke opfatter deres arbejde som fysisk hårdt blandt dem, der altid eller ofte får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig får den nødvendige ledelsesmæssige støtte. At der kan være en sammenhæng mellem: "Kollegialt samarbejde" og "Hvor fysisk hårdt arbejdet opfattes". Dette ses ved, at der er ca. 4 gange så mange, der ikke opfatter deres arbejde som fysisk hårdt blandt dem, der altid eller ofte samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig samarbejder med kollegaer ved behov. At der kan være en sammenhæng mellem "Stress" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der sjældent eller aldrig føler sig stresset sammenlignet med dem, der altid eller ofte føler sig stresset. At der kan være en sammenhæng mellem "Kollegialt samarbejde" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 5 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der altid eller ofte samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig samarbejder med kollegaer ved behov. At der kan være en sammenhæng mellem "Vejledning og instruktion" og "Begrænset pga. smerter". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke har følt sig begrænset pga. smerter blandt dem, der altid eller ofte får den nødvendige vejledning og instruktion sammenlignet med dem, der sjældent eller ofte får den nødvendige vejledning og instruktion. At der er en sammenhæng mellem "Den nødvendige ledelsesmæssig hjælp og støtte" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 7 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte sammenlignet med dem, der ikke får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte. At der er en sammenhæng mellem "Indflydelse" og "Arbejdsevne". Dette ses ved, at der er ca. 17 gange så mange, der vurderer deres arbejdsevne som god blandt dem, der altid eller ofte
8 har indflydelse på opgaveløsningen sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig har indflydelse på opgaveløsningen. At der er en sammenhæng mellem "Den nødvendige ledelsesmæssig hjælp og støtte " og "Arbejdsulykker". Dette ses ved, at der er ca. 4 gange så mange, der ikke har været ude for en ulykke blandt dem, der får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte sammenlignet med dem, der ikke får den nødvendige ledelsesmæssige hjælp og støtte. At der er en sammenhæng mellem "Kollegialt samarbejde" og "Arbejdsulykker". Dette ses ved, at der er ca. 4 gange så mange, der ikke har været ude for en ulykke blandt dem, der samarbejder med kollegaer ved behov sammenlignet med dem, der ikke samarbejder med kollegaer ved behov. At der er en sammenhæng mellem "Indflydelse" og "Arbejdsulykker". Dette ses ved, at der er ca. 4 gange så mange, der ikke har været ude for en ulykke blandt dem, der altid eller ofte har indflydelse på opgaveløsningen sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig har indflydelse på opgaveløsningen. At der er en sammenhæng mellem "Vejledning og instruktion" og "Arbejdsulykker". Dette ses ved, at der er ca. 3 gange så mange, der ikke har været ude for en ulykke blandt dem, der får den nødvendige vejledning og instruktion sammenlignet med dem, der ikke får den nødvendige vejledning og instruktion.
9 Bilag: Om metode Særkørslerne fra "Arbejdsmiljø og Helbred" omfatter en lang række spørgsmål. Af tabellen nedenfor fremgår de spørgsmål, som er udvalgt til genstand for denne rapport. Disse spørgsmål er primært udvalgt på baggrund af hvilke variable, der er lavet krydskørsler med. MSB-VARIABLE (outcome): Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde Har du på grund af smerter været begrænset på dit arbejde inden for de sidste 3 måneder Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 points værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker, som medførte mere end en dags fravær PSYKISKE VARIABLE (eksponering): Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger Hvor ofte tages der hensyn til medarbejdere med færre kræfter (f.eks. ældre eller syge) på din arbejdsplads Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde BAR SOSU har fået lavet krydsningskørsler for følgende fire branchegrupper: "Daginstitutioner", "Døgninstitutioner og hjemmepleje", "Hospital" samt "Læger, tandlæger og dyrlæger". I analyserne til sammenhæng mellem variable er der ikke anvendt statistiske tests. Der er derimod lavet en sammenligning af andelen af besvarelser inden for de enkelte variable. Når der er mere end 3 gange så mange besvarelser i den ene gruppe sammenlignet med den anden, så definerer vi, at der er en sammenhæng. Tilsvarende når der er mindre end en tredjedel i den ene gruppe sammenlignet med den anden, så definerer vi at der ikke er en sammenhæng. Eksempel: Ses det f.eks. at der for hver gang der er 1 %, der oplever sig begrænset pga. smerter er 20 %, der ikke føler sig begrænset pga. smerter blandt dem, der altid eller ofte får den nødvendige hjælp og støtte. Samtidig med at det ses, at der for hver gang der er 1 %, der føler sig begrænset pga. smerter, er 5 %, der ikke føler sig begrænset pga. smerter blandt dem, der sjældent eller aldrig får den nødvendige hjælp og støtte. Så kan det konkluderes, at der er 4 gange så mange, der ikke føler sig begrænset pga. smerter blandt dem, der altid eller ofte får den nødvendige hjælp og støtte sammenlignet med dem, der sjældent eller aldrig får den nødvendige hjælp og støtte fra nærmeste leder. I et sådant tilfælde er konklusionen, at der kan være en sammenhæng, idet forholdet mellem variablene er på 4 (altså større end 3). Havde forholdet derimod været på 2, ville konklusionen have været, at der ikke var en
10 sammenhæng mellem variablene, (idet gruppen, der altid eller ofte får den nødvendige hjælp ligner gruppen, der sjældent eller aldrig får den nødvendige hjælp meget ift. smerteoplevelse). Metodebetragtninger Tolkningen af data fra NFAs kohorte "Arbejdsmiljø og Helbred" skal ses med følgende styrker og forbehold: "Arbejdsmiljø og Helbred 2014" er en tværsnitsundersøgelse, hvor besvarelsen hidrører fra en afgrænset periode i Det vil sige, at besvarelserne udgør et øjebliksbillede. Om den situation er 'gængs' for delbrancherne, kan kun undersøges ved at sammenligne resultater fortløbende fra flere forskellige år. I "Arbejdsmiljø og Helbred 2014" spørges både til påvirkninger (eksponering) og outcome (smerter, oplevelse af helbred mm.). Ved at spørge til begge i sammen undersøgelse kan der være en tendens til at medarbejdere, der har smerter, besvær mm., vil rapportere påvirkningen større end medarbejdere med samme slags arbejde, der ikke har smerter eller besvær. Der er ingen årsagssammenhæng i krydstabellerne. I en krydstabel, hvor "Oplevelse af støtte fra nærmeste leder" sammenstilles med "Hvor mange smerter har du haft inden for de sidste 4 uger", kan man ikke vide, om det at have høj støtte fra nærmeste leder medfører, at medarbejderen har få smerter, eller om det at have få smerter medfører, at man får støtte fra sin nærmeste leder. Der kan således udelukkende siges noget om sammenhængen mellem variablerne.
SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB
SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs merePsykiske belastninger i det offentlige og private
Sagsnr. 15-1955 Den 16. september 2015 Psykiske belastninger i det offentlige og private Følgende indeholder krydstabeller for psykiske belastningsmål fordelt på den private og offentlige sektor. Kilde:
Læs mereDET SUNDE ARBEJDSLIV Muskelsmerter og psykosocialt arbejdsmiljø
DET SUNDE ARBEJDSLIV Muskelsmerter og psykosocialt arbejdsmiljø Hvordan hænger det sammen? Arbejdsmiljøkonferencen 2018 Arbejdsmiljøcentret Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lån & Spar Muskelsmerter
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mere2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereFælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne
- Danske Regioner, marts 2017 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Arbejdsulykker i de fem regioner... 4 2.1 Arbejdsulykker fordelt efter område... 7 2.1.1 Det somatiske område... 7 2.1.2 Det psykiatriske område...
Læs mereRundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med
Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge
Læs mere3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mereMTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport
beelser: 156 MTU 2015 Svarprocent: 9 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereArbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme
Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave
Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereNedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede
FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereMTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 125 Svarprocent: 79% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport
beelser: 125 Svarprocent: 79% MTU 217 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereSpørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital
Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital Dette spørgeskema består af 60 spørgsmål og er udarbejdet ud fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFAs spørgeskema
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereKonflikter med brugere/pårørende og arbejdspres
8. oktober 2014 Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres FOA har i perioden den 9. til den 19. maj foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne via forbundets elektroniske medlemspanel. 4.782 medlemmer
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereAPV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole Svarprocent: 88% (371/422) Skolerapport Symbolforklaring - Vurdering Vurdering øj vurdering Lav vurdering Arbejdspres og
Læs mereOffentlige lederes arbejdsmiljø
Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereArbejdsforhold og trivsel
Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereHR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017
Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020 Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 4 Processen indtil nu 5 Beskrivelse af Fokusområderne 6 Bilag 1 Inspirationsskema
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mereSekretariat benchmark APV 2017
Sekretariat benchmark APV 2017 Rapporten er oprettet d. 25-11-2018 Antal inviterede 4 41 Antal besvarede 3 39 Svarprocent 75% 95,1% Samlet score 83 79 02 Indholdsfortegnelse Definitioner 3 Læsevejledning
Læs mereUndersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress
Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress 03/ Udarbejdet af Vibeke, Jutze og Tomas Forudsætninger: TDC kommer fra en undersøgelse blandt 1.874 DM medlemmer i TDC, ved årsskiftet 2010/11. TDC kommer
Læs mereAlenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.
Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereRinge Fri- og Efterskole. Samlet Resultat
16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening
Læs mereAPV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers Social- og Sundhedsskole. Skolerapport
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers Social- og Sundhedsskole Svarprocent: 87% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereKriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereAPV Arbejdspladsvurdering 2019 (Tillæg til MTU-rapporten)
APV Arbejdspladsvurdering 2019 (Tillæg til MTU-rapporten) SOSU Nykøbing F Svarprocent: 92% (59/64) Skolerapport 1 UNDERLIGGENDE ENHEDER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ 3 UNDERLIGGENDE ENHEDER
Læs mereDet siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde
FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereArbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017
5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret
Læs mereFaglig kritik og sparring
15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger
Antal besvarelser: 5 Svarprocent: 100% GLADSAXE KOMMUNE Krav Støtte Mening Udvikling Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse Samarbejde Retfærdighed Indeklima Arbejdsstillinger Tillid Sygefravær Arbejdets resultater
Læs mereMotion på arbejdspladsen
Motion på arbejdspladsen En analyse af Brøndbyøster Skoles træningsforløb hos palmfriisnaes og forløbets effekt på fysiske, psykiske og sociale aspekter af arbejdslivet. Uddrag. brøndbyøster skole case
Læs mereArbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt
Arbejdstilsynets tilsynspraksis Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt Agenda De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsynsindsats Arbejdstilsynets reaktioner
Læs mereOversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015
Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV)
Systematisk arbejdsmiljøarbejde. ArbejdsPladsVurdering, APV - handlingsplan Arbejdspladsvurdering (APV) Vejledning og skemaer til udarbejdelse af handlingsplan. Skema til handlingsplan Afsnit 0: Vejledning
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereTrivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.
Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og
Læs mereVIE lærer APV 17. Rapporten er oprettet d Antal inviterede Antal besvarede Svarprocent 85,7% 95,1% Samlet score 82 79
Rapporten er oprettet d. 25-11-2018 VIE lærer APV 17 Antal inviterede 14 41 Antal besvarede 12 39 Svarprocent 85,7% 95,1% Samlet score 82 79 02 Indholdsfortegnelse Definitioner 3 Læsevejledning 4 Overblik
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereAPV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers HF & VUC. Skolerapport. Svarprocent: 96% (111 besvarelser ud af 116 mulige)
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers F & VUC Svarprocent: % (111 besvarelser ud af 116 mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold 01 UNDERLIGGENDE
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mere1A. Kommer du bagud med dit arbejde?
1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 2 24 Alle svarpersoner (=46) 2 1 13 1 9 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 1/44 1B. Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? 3 Alle svarpersoner (=46)
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mereAnders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI
Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) Forår APV Genie Corp. & BrandCity
Forår 2017 APV Genie Corp. & BrandCity Det psykiske arbejdsmiljø Er du glad for at gå på arbejde Føler du dig motiveret Føler du, at dine tanker og ideer bliver hørt Har du mulighed for udtrykke dine ideer
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereArbejdsmiljø og helbred offshore
P r æ s e n t a t i Nina Føns Johnsen Senioranalytiker nfj@nfa.dk På vegne af Anne-Sophie Krarup Hansen Arbejdsmiljø og helbred offshore Gå-hjem-møde i Esbjerg, november 2018 Agenda 1. Baggrund 2. Kort
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereArbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål
Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Oplæg på arbejdsmiljødagene 2015 for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner Torsdag d. 26. marts 2015 v. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas N.
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereTrivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget
Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 007 Familie- og Socialcenter Antal inviterede Antal deltagere Svarprocent 68 7 54% Resultater fra Attraktive arbejdspladser er et fokuspunkt
Læs merePedeller benchmark APV 17
Rapporten er oprettet d. 25-11-2018 Pedeller benchmark APV 17 Antal inviterede 5 41 Antal besvarede 4 39 Svarprocent 80% 95,1% Samlet score 80 79 02 Indholdsfortegnelse Definitioner 3 Læsevejledning 4
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mere