Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide
Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering af Resultater 13 Tema 5: Brugerresultater 15 Tema 6: Medarbejderresultater 17 Tema 7: Faglige resultater 19 Tema 8: Øvrige nøgleresultater 21
2 Forord På de næste sider ser du de temaer og spørgsmål, som du skal svare på i selvevalueringen med Den Kommunale Kvalitetsmodel. De spørgsmål der skal svares på er dem, der står øverst, og er markeret med nummer og fed skrift. Eksemplerne, der står nedenunder, skal ses som hjælp og som inspiration til din besvarelse. God fornøjelse! Den Kommunale Kvalitetsmodel skaber kvalitet i kommunen derfor har modellen fået forkortelsen KIK. Logoet repræsenterer modellens otte temaer og opdelingen mellem indsatser og resultater.
3 Selvevaluering af Indsatser De første fire temaer i Den Kommunale Kvalitetsmodel sætter fokus på enhedens indsatser (det vi gør), fx indsatser for medarbejderudvikling, indsatser for at få kortere sagsbehandlingstid og indsatser for udvikling af kvalitet i ydelserne. Vurdering af styrker og forbedringsområder Under de fire indsatstemaer er der 12 spørgsmål, der skal besvares. Hvert af de 12 spørgsmål har en række inspirationsspørgsmål og eksempler. Disse er tænkt som inspiration og skal ikke besvares, men kan hjælpe dig til at besvare spørgsmålet. Det er en god idé at læse spørgsmål og eksempler igennem inden det enkelte emne vurderes. I e-kik skrives den enkelte deltagers vurdering af styrker for forbedringsområder inden for det enkelte emne.
4 Vurdering af point Når styrker og forbedringer er beskrevet bruges indsatstrappen til at give point. Point i Indsatstrappen Point Beskrivelse 0 Vi har ikke planlagt indsatser 1 Vi har planlagt indsatser 2 Vi har gennemført indsatser 3 Vi har målt og/eller evalueret de gennemførte indsatser 4 Vi har målt og/eller evalueret de gennemførte indsatser og anvender erfaringerne
5 Tema 1: Ledelse Dette tema fokuserer på, hvordan ledelsen omsætter kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i enheden. Det handler også om, hvordan ledelsen følger op på mål og handlingsplaner. Temaet stiller endvidere skarpt på, hvem der er enhedens vigtigste interessenter, og disses forventninger. I temaet vurderes, hvordan ledelsen omsætter de politiske rammer for enheden i en mission (hvorfor er vi her?) og en vision (hvor skal vi hen?), og hvordan mission og vision omsættes til egentlige strategier, der handler om at skabe resultater i forhold til enhedens ydelser. Ledelsens evne til at formidle enhedens formål (mission) og omsætte den til konkrete mål, meningsfyldte arbejdsopgaver og et godt arbejdsklima med plads til kreative løsninger og forbedringer er afgørende for medarbejdernes muligheder for at have indflydelse på deres hverdag. Endelig kan der i temaet indgå vurdering af, hvordan ledelsen bidrager til et balanceret og konstruktivt samspil med brugere, politikere, interesseorganisationer og samarbejdspartnere, samt om de er aktive i at udbrede kendskabet til enheden. Temaet er relevant fordi ledelsens indsats med at skabe mening og sammenhæng i enhedens arbejde er den første forudsætning for systematik i arbejdet med at skabe de gode resultater. Temaet Ledelse indeholder selvevaluering af, hvad enhedens ledelse gør for at: 1.1 Hvad gør ledelsen på din enhed for at sætte konkrete mål for enhedens arbejde? 1.2 Hvad gør jeres ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? 1.3 Hvad gør I for at udvikle jeres ydelser?
6 1.1 Hvad gør ledelsen på din enhed for at sætte konkrete mål for enhedens arbejde? hvordan omsætter vi kommunens visioner og mål til konkrete værdier? hvordan sætter vi konkrete mål for det næste år? hvordan får medarbejderne kendskab til enhedens mål og ved, hvad de betyder for det daglige arbejde? hvordan orienterer vi omgivelser om vores mål? 1.2 Hvad gør jeres ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? hvordan prioriteres de daglige opgaver i forhold til målene, hvor det er muligt? hvordan tilpasser ledelsen løbende arbejdsfordelingen, så målene nås? hvordan anvendes vagtplaner aktivt til at understøtte, at målene nås? hvordan får medarbejderne information, der er relevant for udførelsen af deres arbejde? hvordan følger vi med jævne mellemrum op på, om målene nås? 1.3 Hvad gør I for at udvikle jeres ydelser? hvordan sikrer ledelsen, at vi hele tiden tilpasser vore ydelser efter brugernes behov? hvordan orienteres vores interessenter løbende om udviklingen af vore ydelser? hvordan får vi kendskab til interessenternes behov og forventninger til vore ydelser, og anvender den viden til at udvikle vore ydelser? hvordan samler vi information om andre enheders praksis og anvender denne viden effektivt? hvordan deltager vi i udviklingsprojekter med andre enheder? hvordan indgår vores ledere og medarbejdere i faglige netværk? hvordan finder vi tid til, at vi kan udvikle vore ydelser?
7 Tema 2: Ressourcer Dette tema handler om de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Temaet handler om, hvordan brugerne inddrages, og også om de samarbejdsrelationer/partnerskaber, som enheden har i opgaveløsningen. Endelig handler det om disponeringen af de ressourcer som økonomi, teknologi, viden, der er til rådighed. Brugernes og borgernes engagement i enhedens virke, og deres feedback i form af idéer, forslag og klager ses her som vigtige input til at forbedre ydelser og service. Vurdering af enhedens egen viden handler om at sikre, at medarbejderne har adgang til den viden og information, der skal til for at løse opgaverne her og nu. Og at enheden har tilstrækkelig viden om eksempelvis brugernes behov og forventninger til at træffe de strategiske beslutninger. Vurdering af økonomi og teknologi fokuserer på, hvordan enheden anvender og udvikler disse ressourcer, så de understøtter de strategiske mål og enhedens processer. Temaet er relevant fordi en effektiv styring af ressourcer er en betingelse for at kunne skabe de bedst mulige resultater inden for de givne rammer. Temaet Ressourcer indeholder selvevaluering af, hvad enheden gør for at: 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i enhedens hverdag? 2.2 Hvad gør enheden for at udvikle samarbejdet med brugerne og andre samarbejdspartnere? 2.3 Hvad gør enheden for at fastholde og udvikle enhedens viden? 2.4 Hvad gør enheden for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen?
8 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i enhedens hverdag? hvordan sikres den løbende budgetoverholdelse gennem regelmæssige budgetopfølgninger? hvordan orienterer ledelsen løbende medarbejderne om enhedens økonomiske situation? hvordan sikres det, at vores ressourceanvendelse står mål med resultaterne? hvordan er sammenhængen mellem det faglige ansvar og den økonomiske dispositionsret? hvordan er vi opmærksomme på de økonomiske konsekvenser af vort arbejde? 2.2 Hvad gør enheden for at udvikle samarbejdet med brugerne og andre samarbejdspartnere? hvordan foretager vi mindre eller større undersøgelser og lignende af brugernes tilfredshed? hvordan inddrages resultaterne af brugerundersøgelser i enhedens arbejde? hvordan kommunikerer vi løbende med brugerne om de ydelser vi leverer? hvordan medfører kommunikationen med brugerne, at nye ydelser bliver udviklet? 2.3 Hvad gør enheden for at fastholde og udvikle enhedens viden? hvordan deler vi aktivt viden i enheden? hvordan sikrer vi, at viden ikke forsvinder fra enheden, når en medarbejder stopper? hvordan sikrer vi, at ny viden anvendes i praksis? 2.4 Hvad gør enheden for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen? hvordan sørger vi for at have kendskab til ny teknologisk udvikling? hvordan investerer vi løbende i at erhverve og vedligeholde teknologier, der kan forenkle arbejdet? hvordan anvender vi ny teknologi, så den kan gøre opgaveløsningen lettere? hvordan er enheden fysisk indrettet, så den passer til de opgaver, vi skal løse? hvordan tilgodeser vi brugernes og medarbejdernes behov? hvordan følger ledelsen op på APV-ens fysiske del?
9 Tema 3: Medarbejdere Temaet sætter fokus på, hvordan enheden lykkes med at tiltrække og fastholde medarbejdere, som kan producere og levere ydelser og service i forhold til de mål enheden har. Det handler om at rekruttere nye medarbejdere med de rette profiler, om at bemande i forhold til opgavens indhold og medarbejdernes kompetencer, om at skabe balance mellem enhedens behov og den enkelte medarbejders ønsker, og om at sikre et godt arbejdsmiljø. Et vigtigt element i temaet er vurderingen af, hvordan enheden afdækker, udvikler og vedligeholder medarbejdernes kompetencer. Temaet indeholder også spørgsmål til, hvordan medarbejderne inddrages og engageres gennem både formelle fora som SU og MED, og gennem den daglige dialog om eksempelvis idéer til forbedringer. Temaet er relevant fordi medarbejderne udgør den vigtigste ressource i den offentlige serviceproduktion og fokus på, hvordan man udvikler og fastholder denne særlige ressource er en forudsætning for at kunne skabe gode resultater på kort og langt sigt. Temaet Medarbejdere indeholder selvevaluering af enhedens evne til at: 3.1 Hvad gør enheden for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til enhedens mål? 3.2 Hvad gør enheden for at tiltrække og fastholde medarbejdere? 3.3 Hvad gør enheden for at inddrage medarbejderne?
10 3.1 Hvad gør enheden for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til enhedens mål? hvordan gennemfører vi med jævne mellemrum MUS? hvordan virkeliggøres resultaterne af MUS? hvordan prioriteres og gennemføres kompetenceudvikling med fokus på enhedens vigtigste opgaver? hvordan anvendes nyansættelser til at overveje, om der er behov for nye/andre kompetence? 3.2 Hvad gør enheden for at tiltrække og fastholde medarbejdere? hvordan arbejder vi bevidst med at udvikle os som en attraktiv enhed (trivsel, sygefravær, stress, balance mellem familie- og arbejdsliv mv.)? hvordan fortæller vi andre om det gode ved vores enhed? hvordan arbejder ledelsen hele tiden med at motivere medarbejderne? hvordan har vi udviklet et fast program for at introducere nye medarbejdere og bruges det også i praksis? hvordan arbejder ledelsen for at sikre en hensigtsmæssig bemanding af opgaverne i forhold til ressourcer og kompetencer? hvordan arbejder ledelsen for at skabe sammenhæng mellem opgaver og ansvar? 3.3 Hvad gør enheden for at inddrage medarbejderne? hvordan er medarbejderne engagerede i at udvikle strategier og mål? hvordan er der en løbende dialog mellem ledelsen og medarbejderne om alle relevante forhold? hvordan giver ledelsen og medarbejderne hinanden løbende feedback? hvordan efterspørger og anvender ledelsen medarbejdernes erfaringer og ideer til forbedringer og innovation? hvordan har ledelsen tydelige og positive forventninger til medarbejdernes bidrag hvordan følger vi op på trivselsundersøgelser og APV
11 Tema 4: Metoder og processer Dette tema fokuserer på de vigtigste metoder og arbejdsprocesser med henblik på at skabe resultater i forhold til enhedens ydelser. Dette kaldes kerneprocesserne. Det handler om, hvordan der arbejdes med fastlæggelse, sikring og forbedring af arbejdsprocesser, og også om hvordan der arbejdes med moderniseringstiltag mv. Her tænkes på metoder, arbejdsgange og arbejdsopgaver. I hjemmeplejen kan det fx handle om de arbejdsgange, der skal til, for at sikre kvalitet i ydelsen medicinhåndtering. I en daginstitution kan det fx handle om de arbejdsgange, der skal til, for at skabe en god modtagelse af børnene, når de møder i institutionen. Det er vigtigt, at enheden er i stand til at levere ydelser og service, som er tilpasset brugernes og borgernes behov og forventninger. I forhold til dagligdagens kontakt med brugerne kan selvevalueringen fx sætte fokus på jeres åbningstider, adgangen til relevant information og kommunikation i et letforståeligt sprog (om nødvendigt på andre sprog end dansk). Det er også vigtigt, at de metoder og processer der anvendes, er i overensstemmelse med lovgivningen og god faglig praksis på jeres område. I forhold til den faglige kvalitet kan selvevalueringen sætte fokus på, om de metoder og processer I har, sikrer at I lever op til lovgivningen og god faglig praksis. I folkeskolen kan det fx handle om, hvordan I arbejder med inklusion af elever med særlige behov eller med fokus på elevernes læsefærdigheder. Endelig spørger vurderingen ind til, hvordan enheden arbejder med at forny sine processer på innovativ vis med inspiration fra praksis i andre organisationer eller med ideer fra medarbejdere og brugere. Temaet er relevant fordi det er gennem metoder og processer I producerer ydelserne til borgerne. Dårlige metoder og processer giver derfor dårlig kvalitet og gode metoder og processer giver god kvalitet. Temaet Metoder og prosesser indeholder selvevaluering af enhedens evne til at: 4.1 Hvad gør enheden for at sikre, at ydelser lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? 4.2 Hvad gør enheden for at forbedre arbejdsgange og metoder?
12 4.1 Hvad gør enheden for at sikre, at ydelser lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? hvad gør vi, for at alle medarbejdere ved, hvad de mål vi har, betyder for den måde de udfører deres arbejde på? hvordan er arbejdsgangsbeskrivelserne for de vigtigste arbejdsgange? hvordan anvendes arbejdsgangsbeskrivelserne i det daglige? hvordan sikrere vi at alle medarbejdere kender til gældende lovgivning og standarder? hvordan laver vi tilsyn og kontrol af arbejdsgange? hvordan sikrer vi, at medarbejderne er up to date med lovgivningen? hvordan er ledelsen opmærksom på ny lovgivning og sørger for, at enheden lever op til den? 4.2 Hvad gør enheden for at forbedre arbejdsgange og metoder? hvordan gennemgår vi vores praksis løbende og systematisk for at udvikle kvaliteten? hvordan inddrages resultatmålinger i udviklingen af kvaliteten i de ydelser vi leverer til brugerne? hvordan har vi der fokus på udvikling af forskellige delelementer i ydelserne?
13 Selvevaluering af Resultater De fire sidste temaer i Den Kommunale Kvalitetsmodel sætter fokus på, hvilke resultater enheden har fået af sin indsats (selvevaluering af det vi når). Resultaterne kan enten være direkte målinger af fx brugernes tilfredshed eller målinger af indikatorer som fx brugernes klager og medarbejdernes sygefravær. Vurdering af styrker og forbedringsområder Under de fire resultattemaer er der otte spørgsmål, der skal vurderes. De otte spørgsmål har en række underspørgsmål og eksempler, der er navngivet med et bogstav. Disse viser, hvordan en måling kan gribes an. Underspørgsmål og eksempler er tænkt som inspiration. Det er en god idé at læse underspørgsmål og eksempler igennem, inden det enkelte emne vurderes. Det er også en god idé at have adgang til de forskellige former for resultater (eksempelvis medarbejdertilfredshedsmålinger, brugertilfredshedsmålinger, imagemålinger, økonomiske resultater) som vurderes. I E-kik skrives den enkelte deltagers vurdering af styrker og forbedringsområder inden for det enkelte emne.
14 Vurdering af point Når styrker og forbedringer er beskrevet, bruges resultattrappen til at give point. Der kan gives fra 0-4 point. De givne point angiver, hvor langt enheden er nået med at måle resultater, lære af egen praksis, forbedre resultater og sammenligne resultater med andre. Den enkelte deltager krydser sin vurdering af i e-kik. Det er også muligt at svare Ved ikke nok om emne til at kunne give point. Point i Resultattrappen Point Beskrivelse 0 Vi har ikke dokumentation for vores resultater 1 Vi har en første dokumentation for vores resultater 2 Vi har dokumenteret vores resultater flere gange 3 Vi kan dokumentere fremgang i vores resultater 4 Vi kan dokumentere, at resultaterne mindst lever op til de fastlagte målsætninger
15 Tema 5: Brugerresultater Dette tema fokuserer på, om enheden når de ønskede resultater i forhold til sine brugere. Brugerne forstås som de personer (fx klienter, elever, patienter), virksomheder, andre enheder eller foreninger, der modtager en ydelse direkte fra enheden. Vurderingen sætter fokus på to former for resultater. Resultater, hvor brugere og borgere er spurgt direkte fx via spørgeskemaundersøgelser eller fokusgruppeinterview og andre resultater, der indirekte viser brugernes og borgernes tilfredshed. En anden måde at opgøre tilfredsheden på, er at vurdere andre resultater som fx antal klager eller fremmødeprocent i fritidsklubber. Her giver det også mening at finde andre måder, hvor den oplevede kvalitet i de enkelte tilbud kommer til udtryk fx i form af ventetid ved behandling eller brugernes vilje til at involvere sig i udviklingen af enhedens ydelser. Temaet er relevant fordi enhedens ydelser som oftest rettes direkte mod en afgrænset gruppe af brugere. Deres oplevelse af kvaliteten i ydelsen måles selvstændigt i dette punkt. Temaet Brugerresultater indeholder selvevaluering af enhedens evne til at 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med enheden med udgangspunkt i evt. gennemførte brugertilfredshedsmålinger 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med enheden
16 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med enheden med udgangspunkt i evt. gennemførte brugertilfredshedsmålinger hvordan får vi kendskab til resultaterne af brugertilfredshedsmålingen og hvordan er de? hvordan vurderer I deltagelsen (svarprocent) i brugertilfredshedsmålingen? hvordan sammenligner vi brugertilfredsheden i forhold til de opstillede mål? hvordan vurderer resultaterne af brugertilfredshedsmålingerne? 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med enheden hvordan omtaler omgivelserne enheden (fx i medier, samarbejdspartnere) i positive vendinger? har vi en tilfredsstillende efterspørgsel/benyttelse af vores ydelser? er der sket en ændring i efterspørgslen, og hvordan kan det forklares? fortæller de klager vi får noget om kvaliteten i vores ydelser? har vi nye forslag til dokumentation af vores resultater?
17 Tema 6: Medarbejderresultater Dette tema sætter fokus på, om medarbejderne oplever enheden som en attraktiv enhed, og om de i det daglige arbejde motiveres til at yde deres bedste. Der skelnes mellem to former for medarbejderresultater, nemlig resultater, hvor medarbejderne er spurgt direkte fx via spørgeskemaundersøgelser og andre resultater, som viser medarbejdernes tilfredshed og motivation. Resultater af medarbejdertilfredshedsmålinger, ledervurderinger og trivselsmålinger er en direkte måling af, om medarbejderne er tilfredse med det, der foregår inden for indsatstemaerne. Spørgsmålene til medarbejderne formuleres i praksis ofte ud fra kommunens eller enhedens personalepolitik og centrale begivenheder i årets gang (fx medarbejderudviklingssamtaler, personaleseminar og strategiarbejde). Ud over spørgeskemaer kan andre metoder såsom fokusgruppeinterviews også anvendes. Enheden kan også måle medarbejderresultater uden at spørge medarbejderne. Sådanne resultater omfatter typisk målinger af den adfærd, som medarbejderne udviser i praksis eksempelvis sygefravær, deltagelse i interne møder, antal opsigelser mv. Temaet er relevant fordi medarbejderne udgør den vigtigste ressource i den offentlige service og gode resultater på medarbejdersiden er en forudsætning for at kunne skabe gode resultater overfor brugere og borgere. Temaet Medarbejderresultater indeholder selvevaluering af enhedens evne til at: 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde på enheden med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om jeres arbejdsmiljø og image
18 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde på enheden med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger kender vi resultaterne af den seneste APV og er vi tilfredse med dem? vi er tilfredse/ikke tilfredse med resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse? der en tilfredsstillende deltagelse (svarprocent) i medarbejdertilfredshedsmålingerne? 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om jeres arbejdsmiljø og image hvordan er udviklingen i sygefraværet og personaleomsætningen? har vi let ved at rekruttere nye medarbejdere? hvordan er tilslutningen til faglige og sociale arrangementer? hvordan beskrives enheden i personaleblade og blandt samarbejdspartnere? hvordan ved vi, at vores personaleomsætningen er på et acceptabelt niveau?
19 Tema 7: Faglige resultater Dette tema sætter fokus på de resultater enheden skaber i forhold til det faglige indhold i ydelsen. De resultater der vurderes i dette tema relaterer sig til indikatorer og målepunkter der udspringer af de faglige sektorområder, og er derfor også forskellige imellem sektorområderne. Der kan være tale om to typer af faglige resultater, nemlig resultater der relaterer sig direkte til resultaterne for den enkelte bruger af enheden og faglige resultater af mere generel art. Resultater, der relaterer sig til den enkelte bruger, kan fx være elevernes karaktergennemsnit ved afgangseksamen, nedbringelse af varigheden af sygedagpengeperioder, fald i antallet genindlæggelser på hospitaler eller børnenes sproglige udvikling i et dagtilbud. Faglige resultater af mere generel karakter kan fx være linjefagsdækning i skolen eller fagligt udviklingsarbejde, der endnu ikke har resulteret i brugerresultater eller hvor resultatet kun opleves indirekte af brugerne. Det kan også være resultater der retter sig mod samarbejdspartnere på det faglige område på skoleområdet fx de uddannelsesenheder, der modtager eleverne efter endt skolegang. Måske findes der allerede i kommunen eller i jeres egen enhed målinger af de faglige resultater, som I kan tage udgangspunkt i ved jeres selvevaluering. Temaet er relevant da det fokuserer direkte på kvaliteten i enhedens ydelser og de resultater der skabes deraf. Temaet Faglige resultater indeholder selvevaluering af enhedens evne til at: 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder
20 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder hvordan vurderer vi, i hvilken grad vi lever op til faglige mål og standarder? har vi resultater eller dokumentation for både kortsigtet og langsigtet virkning/effekt af vores indsats og hvordan vurderer vi dem? har vi resultater, der viser at vi overholder lovgivningen på vores område og hvordan vurderer vi dem? er der behov for at udvikle nye indikatorer til brug for dokumentationen? er resultaterne af målingerne af den faglige kvalitet, og hvordan vurderer vi dem? kender vi sammenhængen mellem de anvendte metoder og de faglige resultater?
21 Tema 8: Øvrige nøgleresultater Dette tema sætter fokus på at vurdere enhedens evner til at nå de vigtigste resultater set i forhold til enhedens øvrige mål om fx udvikling, service og økonomi mv. og resultater i forhold til borgerne i almindelighed. Temaet indeholder to perspektiver på enhedens resultater, nemlig vurdering af evnen til at nå de eksterne resultater (fx i forhold effekter, kvalitet og produktivitet) og vurdering af evnen til at nå interne resultater (fx i forhold til økonomi og processer). De eksterne resultatmål er enten fastlagt af den politiske ledelse eller aftalt med den administrative ledelse og skrevet ind i en resultataftale, virksomhedsplan eller et lignende dokument. Det er vigtigt at undersøge, om der er en tæt sammenhæng mellem enhedens mission og vision, de deraf formulerede strategier og mål, de vigtigste processer, som skal opfylde målene, og endelig de nøgleresultater, som opgøres her i dette tema. I den anden del af temaet vurderes det, hvilke resultater enheden opnår på de indre linjer. Der er tale om resultater af den indsats, som foregår i forhold til økonomistyring, processer, partnerskaber og teknologi. Endelig handler temaet om de resultater enheden skaber i forhold til samfundet. Det handler fx om hvad I gør for at styrke den sociale ansvarlighed, gøre jeres påvirkning af klimaet mindre eller hvordan I er med til at styrke det lokalsamfund, I er en del af. Temaet er relevant fordi enhederne producerer andre vigtige resultater end de der direkte kan henføres til brugerne. Temaet Øvrige nøgleresultater indeholder selvevaluering af enhedens evne til at: 8.1 Vurder de resultater, I har opnået i forhold til de eksterne mål og jeres egne mål 8.2 Vurder de resultater, I har opnået i forhold til ressourceanvendelsen 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har enheden opnået?
22 8.1 Vurder de resultater, I har opnået i forhold til de eksterne mål og jeres egne mål hvordan opfylder vi de eksterne og vores egne mål for ydelserne? er vi tilfredse med målopfyldelsen? ved vi, hvad har været særligt afgørende for graden af målopfyldelse? giver målopfyldelsen anledning til formulering af nye mål for enheden og/eller en ændret indsats? har vi dokumentation for målopfyldelsen? har vi ideer til, hvordan kan dokumentationen forbedres? er der andre resultater, der viser noget om sammenhængen mellem indsats og resultat? 8.2 Vurder de resultater, I har opnået i forhold til ressourceanvendelsen har vi overholdt vores budget hvordan vurderer vi resultaterne af at bruge nye teknologi hvordan vurderer vi resultaterne som følge af ændrede arbejdsgange 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har enheden opnået? hvordan bidrager vi til integration, rummelighed, uddannelse af elever, udfoldelse af det lokale demokrati, sundhed, klima og social ansvarlighed hvordan spiller vi en aktiv rolle i lokalsamfundet hvordan har vi bidraget med gode historier om den offentlige sektor?
www.kl.dk/kik KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 33 70 33 70 kl@kl.dk www.kl.dk Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr. 830005 ISBN 978-87-92460-89-9-pdf