Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?

Relaterede dokumenter
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Befolkningsundersøgelser af sundhedsskadelige påvirkninger fra indeluft: Hvilke sammenhænge er der mellem indeklima, partikelforurening og sygdomme

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Københavns Miljøregnskab

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

Bliver man syg af trafikstøj?

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Sunde Boliger De tomme huse

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Interventionsstudier:

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Klimaforandringer, klimatilpasning, luftkvalitet og helbredseffekter i en dansk kontekst

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Indeklima og sundhed i boliger

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne?

og sundhed i boliger 2012

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Sigsgaard Sept 2012

Luftforurening med partikler

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

Sunde Boliger. Indeklimaets temadag. Steffen Maagaard SEPTEMBER 2018

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

8.3 Overvægt og fedme

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Indledende indeklimaundersøgelse

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?

Støj fra vejtraffiken i EU

Redegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter

LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Karakteristika af danske boliger, deres indeklima og beboernes komfort og sundhed

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

Er vedvarende inflammation kræftfremkaldende?

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Kender du din lungefunktion?

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Der skal laves løbende kontrol af effekt af filtre og forurening fra køretøjer.

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter

Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden

ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017

Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag

Kost, kræft og helbred Næste generationer

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger Hvordan arbejder myndighederne?

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Transkript:

CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed? Centrale forskningsresultater og anbefalinger Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Luftforureningspartikler: kilder, størrelser og effekter Allergener Bioaerosoler Manglende viden om specifikke effekter af ultrafine partikler ude og inde Ultrafine <100nm Rent kulstof Metaller tjærestoffer PM 2.5 < 2.5 µm Kondenserede partikler Lang-transporterede og PM 10 <10 µm vindblæst støv slid på vej, dæk, bremser, Udendørs fine (og grove) partikler dominerer massen og foreløbigt viden om helbredseffekter

Helbrdedseffektsundersøgelser i CISBO: 1. Interventionsforsøg, en panelundersøgelse, to tværsnitsstudier og eksponeringsforsøg alle med midaldrende og ældre: - Velkarakteriseret eksponering med målinger ude og inde 2. Eksponeringsforsøg med gadepartikler og husstøv med og uden ozon 1+2. Biologiske og fysiologiske målinger især knyttet til lunge og hjertekarfunktion og inflammation 3. Befolkningsundersøgelse med 7265 deltagere: Daglig måling af luftforurening I byen og modelberegning ved gadedør Biologiske og fysiologiske målinger: lungekarfunktion og inflammation (5200) Roof level wind Background pollution Recirculating air Leeward side Direct plume Windward side

Biomarkører og funktionelle objektive mål til belysning af helbredseffekter allergener Kemi Mikrobiel (Forbrændings)partikler sensibilisering inflammation oksidativt stress Biomarkører i udåndingsluft og blod NO - signalstoffer - genudtryk - oksidative skader Funktionelle mål Priktest/IgE Lunge funktion Karfunktion Sygdom/anfald

Fysiologiske målinger og biomarkør i interventions-, panel, tværsnits- og ekponeringsundersøgelser af sammenhænge mellem indendørs og udendørs partikler og kredsløbs- og lungefunktion Lungefunktion med EasyOne spirometer Biomarkører Karfunktion med Endopat2000 B 5 min baseline D 5 min arterial occlusion A 5 min post occlusion C Inflammation og celleaktivering Stamceller til blodkar (endotel) CRP Cytokiner WBC, monocyt, neutrofil, lymfocyt, eosinofil CD62L,CD31,CD49d,CD11b på monocytter gen expression i monocytter Lungecelleskade (proteiner) Oxidativt stress i hvide blodlegemer Udåndingsluft metabonomics Metabolisme HB1ac (diabetes) total, LDL og HDL kolesterol Triglycerider Reactive hyperemia index (RHI ) = Oxidativ skade i hvide blodlegemer DNA strengbrud og baseoxidation Genexpression

Effekt af ultrafine partikler og PM 2.5 inde og ude på karfunktion hos midaldrende og ældre B 5 min baseline D 5 min arterial occlusion A 5 min post occlusion C Reactive hyperemia index (RHI ) = Kontrolleret eksponering for trafikpartikler i 5 timer (1 studie med 60 deltagere) Samvariation med udendørs ultrafine partikler (3 forskellige studier med i alt 170 deltagere) Kontrolleret fjernelse af partikler (PM 2.5 ) indendørs (2 forskellige studier med i alt 90 deltagere) nedsat funktion nedsat funktion forbedret funktion Samvariation med indendørs ultrafine partikler (3 forskellige studier med i alt 170 deltagere) ingen sammenhæng (Hemmingsen et al. 2015; Karottki et al. 2013;2014;2015; Bräuner et al. 2008)

Endotel (karvæg) stamceller (EPC) i tværsnitstudie (mere fra Kim Jantzen senere) Personlig UFP i 48 timer opdelt på i og væk fra hjemmet Øgede tidlige EPC er tegn på akut skade (er set ved rygning) - Sammenhæng med personlig UFP eksponering Nedsatte sene EPC er tegn på kronisk skade (hjerterisikoprædiktor) - Sammenhæng med total UFP niveau i boligen

Endotel (karvæg) stamceller (EPC) i eksponeringsforsøg med husstøv og ozon (mere fra Kim Jantzen senere) Nedsatte sene EPC er tegn på kronisk skade (hjerterisikoprædiktor) Ses efter kombineret eksponering for husstøv og ozon, men ikke efter hver af dem alene

Effekt af ultrafine partikler inde og ude på lungefunktion hos midaldrende og ældre Kontrolleret eksponering for trafikpartikler i 5 timer (1 studie med 60 deltagere) Samvariation med udendørs ultrafine partikler (3 forskellige studier med i alt 170 deltagere) Kontrolleret fjernelse af partikler (PM 2.5 ) indendørs (2 forskellige studier med i alt 90 deltagere) ingen effekt ingen sammenhæng ingen effekt Samvariation med indendørs ultrafine partikler 2 studier med i alt 110 deltagere fra vinterperiode og stearinlys nedsat funktion 1 studie med 60 deltagere fra forår med minimum stearinlys ingen sammenhæng Hemmingsen et al. 2015; Karottki et al. 2013;2014;2015,

Steffen Loft Effekt af stearinlys hos mennesker Kontrolleret undersøgelse ca 35 yngre raske tyskere med eksponering for Brændende stearinlys (50-80 µg/m3 PM 2.5 ) Stegning af pølser (60-80 µg/m3 PM 2.5 ) Brødristing (80-240 µg/m3 PM 2.5 ) Overordnet set ikke klar effekt af nogen eksponering, men forstyrret af stor variation fra dag-til-dag bl.a. i eksponering på vej til undersøgelsessted. Ved at tage højde for variationen i en kompliceret statistisk model fandtes Nedsat lungefunktion efter eksponering for Brændende stearinlys Stegning af pølser men ikke ved brødristning Soppa et al. Int. J. Environ. Res. Public Health 2014, 11, 6871-6889 NB 1 Asp og Holmblad Kronelys (kærte med kanaler) giver i træk >10.000 µg PM 2.5

Steffen Loft Effekt af stearinlys i dyreforsøg effekt på lunger og kar Opsamling af partikler fra Asp og Holmblad Kronelys (kærte med kanaler), 55 stk. i alt - 1 stk giver >10 mg PM 2.5. 24 timer efter eksponering i lungerne (ved hjælp af instillation) på mus sås: Lungeinflammation som var mere udtalt end efter samme dosis dieselpartikler (5 mg/kg) (Skovmand et al. in manuscript) Skovmand et al. In manuscript

CAMBO studiet af 5200 midaldrende, foreløbige resultater Eksponering Ude PM 10/2.5 4 dage før NO 2 (fra trafik) ved gadedør Indekilder til partikler Lav ventilation og høj fugt Gas til madlavning Brændeovne og stearinlys sammenhæng øget inflammation øget inflammation øget inflammation øget inflammation lavere lungefunktion lavere lungefunktion mindre KOL/astma højere lungefunktion

Steffen Loft Råd: begræns udsættelse for forbrændingspartikler ude som inde Inflammation øget med partikler ude og inde Tegn på karvægsskade: Ultrafine partikler ude kort sigt Ultrafine partikler inde langt sigt Husstøv + ozon Konsistent sammenhæng mellem nedsat karfunktion og ultrafine partikler udenfor hjemmet, men kun PM 2.5 i hjemmet Hjertekarrisiko Sammenhæng mellem hjemmets målte partikelantal, når domineret af stearinlys og nedsat lungefunktion, men ikke som vane

Tak for opmærksomheden Spørgsmål? CISBO folket Geo Clausen Torben Sigsgaard Lars Gunnarsen Peder Wolkoff Jette G. Hemmingsen Barbara Kolarik Michal Spilak Elvira Brauner Marie Frederiksen Gabriel Beko Aneta Wierzbicka Mica Frankel Zorana Andersen Anne Mette Madsen Lars Georg Hersoug Results Paper II Kim Jantzen Yulia Olsen