Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Billedkunst C Diana Stenrøjl Bleeg 1bkc16v Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Billedets formsprog og analytiske synsvinkler Portræt og farve Skulptur mennesket i kunsten Periode 1: Renæssancen - øjet som gengivelsesstrategi Periode 2: Ekspressionismen - følelsen som gengivelsesstrategi Periode 3: Ny kunst tanken som gengivelsesstrategi Arkitektur - boligen Projekt Side 1 af 12
Titel 1 Billedets formsprog og analytiske synsvinkler Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 7-17 (Kompositionen) p. 17-27 (Rummet) p. 27-35 (Fladen og formen, Linjen, Lys og skygge) p. 36-40 (Farve) p. 41-51 (Analytiske synsvinkler, Indledning, Den formanalytiske synsvinkel) p. 51-61 (Den socialanalytiske synsvinkel, Den biografiske tilgang) (Desuden er p. 62-69 (Den betydningsanalytiske synsvinkel) læst og gennemgået mere overfladisk) Billedanalysekompendium (31 sider udarbejdet af tidligere underviser ved HF og VUC Fredericia Helle Bjerregaard (HB)). Fire-siders minikompendium om konturtegning (udarbejdet af HB) Billedanalyseskema (udarbejdet af HB) Praksis: Tegneøvelser: Person i helfigur (symbolsprog), Profiltegning (spejling) af ansigt, Profiltegning (spejling) af grotesk, Blindkonturtegning af hånd, Konturtegning af hånd, Konturtegning af efeu, Konturtegning af selvvalgt genstand, Skyggetegninger af æbler, konkylier, østers, (enkeltvis og i opstillinger), Ittens farvecirkel. Analyser/værker: Der er set og analyseret værker af bl.a. Munch, L.A. Ring, van Gogh, Nolde, Kiefer, Degas, Friedrich, Matisse, Monet, Breugel, da Vinci, Giotto, Eckersberg, van Doesburg, Cézanne, Nabamuns Have, Kandinsky, Erik Henningsen, Mondrian, Balla, da Vinci, Nolde, Lorrain, Dali, Max Bechmann, Rembrandt, Seurat, Signac og byzantinsk kunst. Desuden er der foretaget billedanalyser med særligt fokus på de analytiske synsvinkler. Særlige fokuspunkter Underviseroplæg ud fra bøgerne Tegn på den naturlige måde Kimon Nicolaides, Borgen, 1977 og At tegne er at se Betty Edwards, 2. udgave, Nyt Nordisk Forlag, 2000. Oprettelse af portfolio: individuelle mapper, fællesportfolio med reproduktioner. PowerPoints om billedets komposition, flade og form, billedets rum, den formanalytiske + den socialanalytiske + den betydningsanalytiske synsvinkel. 18 lektioner á 45 min. Overvejelser omkring, hvad kunst er, etablering af grundlæggende viden om fagterminologi inden for formalanalyse. Overvejelser omkring, hvordan samtid og kunstnerens personlighed/liv kan påvirke stil/motiv etc. Iagttagelse af kunst og formidling af dette til de øvrige på holdet. At kunne skelne mellem den personlige Side 2 af 12
Væsentligste oplevelse og en analytisk tilgang. Opnå basale færdigheder inden for skitse/tegneteknik og opbygge evnen til at se (i observationsmæssig forstand). Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. At kunne anvende den form- og den socialanalytiske tilgang/den biografiske tilgang. At kunne enkelte symboler i værkerne. Læreroplæg, gruppearbejde, PowerPoint, tavlebrug, kursistfremlæggelser, skitseog tegnearbejde, lektier, søge kunst på nettet, tegning - kursisten opøves i at se (brug af koordinatsystem eller negativerne), billedanalyse i grupper. Side 3 af 12
Titel 2 Portræt og farve Seks-siders minikompendium om portræt og protræt-tegning (udarbejdet af HB) Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 159-173 (Tema: Farven: Virkelighedsgengivelse + Ekspressivitet, Farvens egenværdi, Farven i skulpturen, Farven i arkitekturen) Praksis: Portrættegning med blyant/grafitstift (kursisterne udvælger selv et sort/ hvidt fotoportræt af fx offentligt kendt person på nettet), Farvelægning af kopi af kursistens portrættegning (fx med farvekridt). Analyse: Billedanalyser med fokus på farve og portræt: fx portrætter af danske politikere (fra bogen Danske portrætter af Steffen Heiberg) herunder portrætter af Anker Jørgensen (Peter Carlsen 1996) Jens Otto Krag (Niels Winkel, 1983) og Statsminister Poul Schlüter Niels Strøbek. Hertil analyser af værker af Simone Aaberg Kern, Thomas Kluge, Kandinsky, De Stijl, Pearlstein, Toorop, Millet, Emil Nolde, Delacroix o.a. Analyser af brug af farve i skulptur (fx Niki de Saint Phalle og Caro) og arkitektur (fx Gernes Herlev Sygehus og Palads Biograf). Væsentligste PowerPoints om portrætter og om brugen af farve (naturalistisk, pointillistisk, ekspressionistisk). Underviseroplæg om portræt og om farve. 12 lektioner á 45 min. At blande farver, at kende forskel på primærfarver/sekundære farver, at kende komplementærfarveparrene, at kunne analysere naturalistiske og ekspressionistiske portrætter. At opbygge yderligere mundtlige færdigheder hvad angår analyser af og diskussion omkr. kunst. Desuden at kunne udvælge, analysere og sammenligne portrætter samt at forstå, hvad der kendetegner et portræt. At kunne analysere portrætter og at lære at skelne mellem portrætter, selvportrætter og studier af mennesker. At kunne bruge termerne monokrom og polykrom. Læreroplæg, PowerPoint, individuelt arbejde, gruppearbejde, materialesøgning, farveøvelser, tegneøvelser, skriftlige noter og mundtlige fremlæggelser/kursistoplæg. Side 4 af 12
Titel 3 Skulptur mennesket i kunsten Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 75-80 + 86-87 + 98-100 + 175-176 + 177-192. Skulpturanalyseskema (udarbejdet af HB) Praksis: Formgivning af Venus fra Willendorf i rødler (og hvis kursisten har tid) konkylie i rødler eller blåler eller skulptur efter fri fantasi. Analyser/værker: Bl.a. arkariske figurer, kuros, kore, spydbæreren, diskoskasteren, Venus fra Willendorf, Michelangelos David, værker af Louise Bourgeois, Jake & Dinos Chapman, Tim Noble & Sue Webster, Jana Sterbak, Lisa Rosenheimer, Edgar Degas, Umberto Boccioni. Underviseroplæg om det at arbejde med ler ud fra Scheel Andersen, Henrik et al. Hvad hånden former Systime A/S, 2003 p. 94-100 ff. Powerpoints der viser skulpturer fra antikken og frem. Væsentligste 12 lektioner á 45 min. Viden om skulptur i teori og praksis. Forståelse af skulptur som billedudtryk. At kunne se forskellen på kunst i 2d ><3d. Særligt fokus på mennesket i skulpturen og generelt mennesket i kunsten. At kunne forstå forskellen på skulpturens rum og dens volumen. Opbyggelse af mundtlige færdigheder/formidling via kursistoplæg/kommunikation om og ved hjælp af visuelle udtryk. Underviseroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde, analyse af skulptur i grupper/ individuelt, individuelt arbejde med skulpturel fremstilling i ler, kursistoplæg for klassen: Individuelle oplæg, selvstændige analyser af skulpturer Side 5 af 12
Titel 4 Renæssancen øjet som gengivelsesstrategi Krauβe, Anna-Carola Maleriets historie. Fra renæssancen til i dag Könemann, 1995 p. 6-17. Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 225-230 (Gengivelsesstrategier: Øjet) Analyser/værker: Der ses på og analyseres værker af bl.a. Dürer, Giotto, Lorenzetti, Massaccio, Ucello, Angelico, Pollaiuolo, della Frencesca, Mantegna, Botticelli og Rubens Særlig fokus på Leonardo da Vincis og Michelangelos værker. Underviseroplæg om renæssancen på baggrund af bøgerne Overblik Ulrik Grubb et.al. Gyldendal, 2005 kapitel 6 og Panorama Ingeborg Bugge et al. Systime, 2005 p. 50-58 samt Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 106-110. Væsentligste 9 lektioner á 45 min. Særligt fokus på Michelangelo og da Vinci, deres liv og deres stil. At stifte bekendtskab med værker fra perioden 1400 til 1750. Formidling af analyse, analyse og fortolkning, at kunne genkende og skelne renæssancens træk, særkende, udtryk og historie fra andre perioder. At kunne skelne mellem de to gengivelsesstrategier øjet og følelsen, at udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed. At kunne forstå, hvordan kunstneren forholder sig til verden når gengivelsesstrategien er det visuelt oplevede. Individuelt arbejde, klasseundervisning, kursistoplæg, selvfundet materiale, analyser, mundtlig fremlæggelse, søgning på nettet. Side 6 af 12
Titel 5 Ekspressionismen følelsen som gengivelsesstrategi Krauβe, Anna-Carola Maleriets historie. Fra renæssancen til i dag Könemann, 1995 p. 78-79, 82-83, 86-90 (om van Gogh og symbolisme samt ekspressionismen i Tyskland 1905-1919 Die Brücke og Der Blaue Reiter). Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 231-235 (Gengivelsesstrategier: Følelsen). Praksis: Tegning/maleri, hvor det er følelsen, der bruges som gengivelsesstrategi (brug af akrylmaling, akvarelmaling eller farvekridt). Analyser/værker: Der ses på/analyseres værker af symbolisterne (bl.a. Edvard Munch) og af van Gogh (som optakt til ekspressionismen) Særligt fokus på værker af kunstnere fra Die Brücke og Der Blaue Reiter. Komparative analyser af værker, hvor det er hhv. øjet og følelsen, der er brugt som gengivelsesstrategi. Underviseroplæg om ekspressionismen på baggrund af Den store danske samt kompendium (udarbejdet af Helle Bjerre) om ekspressionismens rødder, ekspressionismen i Frankrig og ekspressionismen i Tyskland. Væsentligste 9 lektioner á 45 min. Særligt fokus på tysk ekspressionisme 1905-1919 og kunstnere/stilretninger, der peger frem mod ekspressionismen. At forstå, hvordan kunstneren forholder sig til verden, når gengivelsesstrategien er den indre, psykologiske virkelighed og fantasien. At kunne skelne mellem de to gengivelsesstrategier øjet og følelsen. At udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed. Individuelt arbejde, klasseundervisning, kursistoplæg, selvfundet materiale, analyser, mundtlig fremlæggelse, søgning på nettet. Side 7 af 12
Titel 6 Ny kunst tanken som gengivelsesstrategi Bek, Jesper et al. For Øjeblikket 1 L&R Uddannelse, 2009 p.11-19 (kapitel 1 Tendenser i samtidskunsten (om kønslig og seksuel identitet, etnisk og kulturel identitet, krop og psykologi, samfund politik og ideologi, social praksis, kultur, naturen og verden, verdensforståelse, menneskets sanser) + p. 23-37 (kapitel 2 Samtidskunstens strategier og udtryksformer - intervention, relationel kunst, social plastik, sampling, remix, interaktion, dokumentarisme, fotografi, lydkunst, performance, installation, videokunst, netkunst, et historisk tilbageblik samt om kunstneres valg af udtryksform/platform) Analyser/værker: Der ses og analyseres værker af bl.a. Duchamp, Kirsten Justesen, Pipilotti Rist, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Wolfgang Tillman, Sterlac, Julie Merethu, William Kentridge, Elmgreen og Dragset, Michael Asher, Olafur Eliasson, Eduardo Kac, Superflex, Bosch & Fjord, Christian Höller, Murakami, Guo- Qiang, Mariko Mori, Grimonprez. Som eksempel på parafrase (til projektet) bruges også Jason decaires Lampedusas Flåde (http://politiken.dk/fotografier/premium/ece3051246/flygtningenedruknede---nu-bliver-de-skulpturer-paa-havets-bund/). Væsentligste Underviseroplæg om ny kunst samt PowerPoints med eksempler på ny og nyere kunst. 6 lektioner á 45 min. Formidling af analyse, analyse og fortolkning af ny kunst. At kunne genkende og skelne mellem træk i ny kunst og tidligere kunst, samtidskunstens, særkende, udtryk og baggrundshistorie. Særligt fokus, at det ofte er tanken, der bruges som gengivelesesstrategi / at ny kunst ofte et idébåret og skal virke Individuelt arbejde, klasseundervisning, kursistoplæg, selvfundet materiale, analyser, mundtlig fremlæggelse, søgning på nettet. Side 8 af 12
Titel 7 Arkitektur - boligen Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 80-81 + 87-88. Billedkunst 4. Boliger og Mennesker Ismer i dansk boligarkitektur efter 1860 Fogh, Dorte et al, Gyldendal, 2008 p. 7-15 (at analysere arkitektur) + 51-62 (Funktionalisme 1925-1940) + 97-117 ((Ny-modernisme m.m. fra 1995). 30-siders arkitekturanalysekompendium (fra www.arksite.dk) om form, funktion, rum, størrelsesforhold, materialer, lys, lyd, omgivelser og virkning. Arkitekturanalyseskema (udarbejdet af HB) Praksis: Tegne plantegning over og/eller facadetegning af kursistens bolig, perspektivtegning og (såfremt, der er tid) tegning af bygning. Såfremt, der er tid: Udforme enkel arkitekturmodel af bygning, som kursisten selv har udtænkt. Analyser/værker: Der ses på bygninger som fx Sydney-operaen, ArOS, Nationalbanken, Københavns Politigård, Pyramiderne, iglo, Falling Water, Flatiron, Århus Musikhus, Guggenheim Bilbao, Den sorte Diamant, Det jødeiske Museum Berlin, Casa Battolo Barcelona, Bella Vista, Paladsbiograferne, Det hvide Hus. Særligt fokus på danske boliger - såvel parcelhuse som villaer og etagebyggeri. Følgende netsider introduceres: www.big.dk, www.arksiteplus.dk, www.greatbuildings.com, www.arkitekturbilleder.com Følgende filmklip og udsendelser: Parcelhusene blomstrer fra Forbrugsfest fra serien Danmarks Historie 1960-1942, Substanz (5.36 min.) Fra parcelhus til kollektiver fra På afgrundens rand fra serien Danmarks Historie 1975-1979, Substanz (5.05 min.) Jørn Utzons australske mesterværk fra I fællesskab fra serien Danmarks Historie 1970-1975, Substanz (3.33) https://www.dr.dk/tv/se/dansk-skyskraber-i-new-york/dansk-skyskraber-inew-york-indefra DRK 15. marts kl. 20. Opførelsen af BIG s West 57. 28 min. 15 lektioner á 45 min. Opnå basal viden om arkitektur. At forstå forskellen mellem arkitektur og de to andre kunstformer vi har beskæftiget os med maleri og skulptur (arkitektur som funktionsbestemt). Særlig fokus på dansk bolig og hvordan boligen har ændret og udviklet sig i det 20 århundrede og frem til i dag. Udbygge evnen til at analysere et Side 9 af 12
Væsentligste bygningsværk og opnå fagtermer herom. At skelne mellem egen oplevelse af arkitektur og en analytisk tilgang til værket. Individuelle og praktiske tegneøvelse med fokus på arkitektur, individuelle arkitekturanalyse, selvstændig søgning på nettet, selvstændig udvælgelse af værker, læreroplæg, PowerPoints Side 10 af 12
Titel 8 Projekt PowerPoint med eksempler på parafraser PowerPoint med info fra Tegn + Undervisningsministeriets hjemmeside Kursisterne finder selv teori i overensstemmelse med deres projekter Emne: Parafrase - mennesket i kunst og i medier Projektbeskrivelse: Skab en parafrase ud fra et (maksimalt to) selvvalgt(e), eksisterende værk(er), der relaterer sig til mennesket i snæver eller i mere bred forstand. Udgangspunktet for parafrasen kan være et kunstværk i traditionel forstand, men også fotos, herunder pressefotos og reklamer kan være genstand for parafrasen. Udtryksformen kan fx være skulptur (ler), fotografi eller tegning (oliekridt eller blyant/grafitstift). Andre udtryksformer og materialer kan også anvendes. Kursisten skal: 1. Lave en problemformulering/projektbeskrivelse, hvor hun/han definerer en vinkel på temaet. 2. Gøre rede for, hvordan hun/han vil arbejde med det overordnede emne, og hvorfor, hun/han vil gøre det på den måde (strategivalg, procesforløb osv.) Aflevere punkt 1 og 2 i kortfattet skriftlig form. I denne aflevering kan der med fordel indgå mindre skitser, drejebogslignende tegninger eller andre former for illustrationer. Redegørelsen godkendes, evt. efter yderligere samtale. Kursisten skal dokumentere sit arbejde med eksamensprojektet. Det kan ske ved hjælp af fotos, skitser, korte skriftlige vurderinger/ overvejelser, modeller af slutproduktet, en kort skriftlig redegørelse for valg og fravalg osv. Research kan indgå. Det kan fx være billedmateriale, som viser, hvordan andre har arbejdet med temaet. Væsentligste Det færdige resultat indeholder produktet samt en egen, skriftlige, vurdering af produktet (proces og produkt). 9 lektioner á 45 min. Arbejdet med at skabe en parafrase. Kursisten opøver evnen til at arbejde selvstændigt på såvel det praktiske som det teoretiske plan med et større projekt og arbejde med udvælgelse, tilgang etc. inden for de fastlagte rammer. At kunne udarbejde skriftligt materiale/skitser/ refleksioner over projektet. Selvstændigt arbejde praktisk, teoretisk og mht. informationssøgning, afgrænsning, materialesøgning og fokus. Side 11 af 12
Side 12 af 12