Alkoholpolitisk handleplan for Holstebro Kommune 1
INDHOLDSFORTEGNELSE: Alkoholpolitisk handleplan s. 3-16 Oversigt over delmål, status, videreudvikling og tovholderfunktion: s. 17-22 Diagram 1: Samarbejdspartnere i forhold til handleplanen: s. 23 Diagram 2: Tovholderfunktion s. 24 Diagram 3: Delmål fordelt på samarbejdspartnere: s. 25 2
Alkoholpolitisk handleplan for Holstebro Kommune. Indledning Holstebro Kommune ønsker at følge op på Regeringens strategi Sund hele livet som indeholder følgende målsætning for risikofaktoren alkohol: Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant, unges forbrug af alkohol skal nedbringes, og alkoholforbruget blandt børn skal fjernes Holstebro Kommune har med udgangspunkt i ovenstående udarbejdet en overordnet rusmiddelpolitik, som er politisk godkendt ultimo april 2007. Udløber af dette målsætningsarbejde er udarbejdelsen af en konkret alkoholpolitisk handleplan. Baggrund: Alkoholforbruget og dets konsekvenser Siden sidst i 1960erne er danskernes alkoholforbrug tredoblet, og sammenlignet med de øvrige nordiske lande er danskernes alkoholforbrug højt. Vores alkoholvaner er anderledes end de var for 40-50 år siden. Der indikerer, at alkoholvaner er et foranderligt fænomen, som vi godt kan gøre noget aktivt for at ændre. Der er sammenhæng mellem det totale og gennemsnitlige alkoholforbrug i et samfund og antallet af personer der får problemer med alkohol. I Danmark lever vi i en våd alkoholkultur, hvor der er mange anledninger til at drikke og stor accept af alkohol og beruselse. Den danske alkoholkultur kan i dag karakteriseres som en kombination af den sydeuropæiske, hvor et enkelt glas vin til måltidet til hverdag accepteres og den nordiske, hvor det er accepteret at drikke meget på én gang. Resultatet er en kultur, hvor mange drikker for meget. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 860 000 danskere der drikker over genstandsgrænsen. Heraf er 570 000 danskere behandlingskrævende og 160 000 er alkoholafhængige. Ca.20 % af de indlagte patienter på kirurgiske og medicinske afdelinger har en behandlingskrævende alkoholafhængighed og danskernes alkoholforbrug er årsag til 28 000 indlæggelser og 10 000 skadestuebesøg og 72 000 ambulante besøg årligt, ligesom 150 000 ekstra kontakter hos de alment praktiserende læger beror på alkoholrelaterede problemer. Over 500 førtidspensioner er relateret til alkohol. Følgerne af det høje forbrug kan bl.a. aflæses i dødsårsagsstatistikken, I starten af 1960erne døde hver 50. dansker over 14 år af en alkoholrelateret lidelse - i dag er det hver 20. dansker. Således har danskernes alkoholforbrug været medvirkende til den stagnerende middellevetid igennem det sidste årti. Som det eneste nordiske land ligger Danmark med en middellevetid på 77,9 år fortsat under OECD-gennemsnittet på 79,9 år. 1 Alkoholbehandlingen i Holstebro Kommune. Alkoholbehandlingen i Holstebro Kommune er forankret under Arbejdsmarkedsforvaltningen, Afdelingen for Sociale Tilbud. I Holstebro Kommune regnes der med at være 8600 borgere der drikker over genstandsgrænsen, 5700 borgere behandlingskrævende og 1600 borgere med en alkoholafhængighed. Heraf er Alkoholbehandlingen i kontakt med 254 borgere. 152 alkoholafhængige og 78 pårørende.(2008) 2 Ud over en god alkoholbehandling mindsker lidelse, forhindrer yderligere udvikling af en række sygdomme og forhindrer død, vil behandlingen for samfundet på både kort og længere sigt medføre en reduktion i sundhedsudgifterne. 1) OECD Health Data 2005 2) Alkoholbehandlingens årsstatistik 2008 3
Typer af indsatser på alkoholområdet: Alkoholtragten Intet alkoholproblem Forebyggende indsatser: Lovgivning, information, Kampagner, kommunale indsatser Risikoforbrugere/skadeligt forbrug Tidlig opsporing: opsporing og rådgivning gennem frontpersonale, sundhedsvæsnet mv. Afhængige Behandling og efterbehandling samt opfølgning Kilde: Frit efter Sven Andreasson (2002): Metoder för at förebygge alkoholskader. Den store gruppe af borgere i Holstebro har ingen alkoholproblemer og befinder sig ovenover tragten. Forebyggende indsatser skal forhindre, at disse borgere falder ned i tragten. I den øverste del af tragten befinder der sig personer, som er storforbrugere af alkohol. Nogle af disse har også et skadeligt forbrug. Der skal gøres en særlig indsats for at opspore denne gruppe tidligt, og det skal ske i de miljøer, hvor borgerne færdes fx på arbejdspladsen, blandt kommunale sagsbehandlere m.v. Blandt de, der befinder sig nederst i tragten, er gruppen af alkoholafhængige. Disse personer skal have et tilbud om behandling for deres misbrug, og skaderne som følge af misbruget skal begrænses. Holstebro kommunes indsats på alkoholområdet kan derfor opdeles i tre forskellige indsatstyper: 1. Den borgerrettede forebyggelse, der har til formål at undgå, at Holstebro Kommunes borgere udvikler et overforbrug alkohol eller bliver egentlig afhængige. 2. Den tidlige opsporing af personer med begyndende alkoholproblemer hvor bl.a. frontpersonalet i kommunen bliver i stand til at identificere disse og give dem relevante tilbud om støtte. 3. Den egentlige behandling af borgere med alkoholproblemer og efterbehandling samt opfølgning efter endt behandlingsforløb. 4
Kerneområder i handleplanen: En styrket indsats på alkoholområdet kræver en helhedsorienteret, koordineret indsats, omhandlende den tidlige forebyggelse, tidlig opsporing af personer med alkoholproblemer, alkoholbehandlingen, netværk, frivillige organisationer og opfølgning efter endt behandling. For den enkelte borgere betyder en helhedsorienteret tilgang, at der er sammenhæng i de tilbud, kommunen har at tilbyde. Udgangspunktet er borgerens behov, men vel og mærke både de borgere der kan få, eller har alkoholproblemer, og de borgere, som har problemer på grund af andres alkoholforbrug. Målsætning og delmål for indsatsen. Den politiske vedtagne målsætning for alkoholområdet er: - At nedbringe alkoholforbruget og navnlig antallet af storforbrugere og antallet af alkoholskader, ved at oplyse om alkohol og forebygge alkoholproblemer. - At udsætte alkoholdebuten blandt børn og unge og nedsætte alkoholforbruget blandt unge. - At fremme rusmiddel politikker på skoler, arbejdspladser m.v. - At udvikle metoder til tidlig opsporing og tidlig indsats overfor misbrugsproblemer. - At kombinere en vedholdende og målrettet forebyggelse med et flerstrenget, koordineret behandlingstilbud. - At fastholde en vedholdende oplysningsindsats overfor hele befolkningen, herunder især alle unge, og en målrettet indsats overfor konkrete risikogrupper og situationer. 5
Målsætningen kan understøttes af følgende delmål for konkrete indsatser i 2009-2010 Børn og unge 1. Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides alkoholforbrug. 2. Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge af forældres alkoholmisbrug 3. Debutalderen for alkohol skal hæves. 4. Alkoholforbruget blandt unge skal reduceres 5. Målrettet indsats overfor udsatte unge < 25 år Voksne: 6. Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes 7. Holstebro Kommune som arbejdsplads skal bruges aktivt som arena til at begrænse alkoholforbruget blandt de ansatte. 8. Der skal arbejdes aktivt for at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse. Behandlingen og efterbehandling 9. Forebyggelse, behandling for alkoholmisbrug og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret. 10. Behandlingstilbudene skal være differentierede og tilrettelægges efter forskning og viden om metoder og praksis indenfor misbrugsområdet. 11. Der skal være tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige 3 3)Misbrugspolitik og - indsats i Holstebro Kommune 2007. 6
Konkrete indsatser: Børn og unge: Delmål 1: Det ufødte barn skal beskyttes mod gravides alkoholforbrug Alkohol under graviditeten kan resultere i en række skader hos fostret og komplikationer under graviditeten og fødslen med risiko for varige skader hos barnet til følge. Desuden afstedkommer misbrugsproblemer hos moderen og /eller faderen ligeledes en række helbredsmæssige og psykosociale risikofaktorer, som kan påvirke graviditet, fødsel og barnets udvikling. I Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangeromsorgen, Høringsudkast 2007, anføres at samarbejdet omkring gravide med rusmiddelproblemer og /eller psykisk sygdom er en specialopgave, der kræver en ekstraordinær tværfaglig og tværsektoriel indsats i både primær og sekundær sektor, og at oprettelse af familieambulatorier mv. for særlig udsatte gravide ved fødestederne kan medvirke til at samle ressourcerne og sikre en tidlig og koordineret indsats. På baggrund af satspuljeaftalen 2008, har regionerne forpligtet sig til etablering af familieambulatoriefunktioner, efter samme model som på Hvidovre Hospital. Holstebro Kommune vil endvidere arbejde for, at der udarbejdes lokal samarbejdsaftale mellem Regionens familieambulatorium og kommunen, som klart og entydigt beskriver arbejdsgangene og opgave- og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem det regionale familieambulatorium, øvrige sygehusafdelinger, almen praksis, de relevante forvaltninger i kommunen og kommunale instanser for behandling for alkohol og stofmisbrug. Holstebro Kommune vil endvidere arbejde for: - lokalt fokus på problematikken i medierne Planlagt administrativ tovholder: Børn og unge forvaltningen. - Opgaven med oprettelse af familieambulatorium ligger formelt i Regionen. Dette er under etablering Forventet økonomisk konsekvenser for Holstebro Kommune: Delmål 2: Børn skal sikres mod omsorgssvigt som følge af forældres alkoholmisbrug. Mindst 600 børn i Holstebro Kommune lever i familier, hvor en af forældrene eller begge har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose. De er i stor fare for omsorgssvigt og for at få problemer af udviklings, indlærings- og følelsesmæssig karakter. Som unge og voksne er de i øget risiko for at udvikle misbrugsproblemer. Der er tale om en dobbelt problemstilling i den forstand, at der er behov for en tidlig forebyggende og støttende indsats overfor børnene og en indsats for at motivere forældrene til behandling af misbruget. 44 % af børn anbragt uden for hjemmet har en misbrugsproblematik, som en del af baggrunden for anbringelsen. 4 Holstebro Kommune har i 2008 i alt 139 anbringelser. Heraf nye i 2008: 39 anbringelser. En enkel anbringelse koster Holstebro Kommune mellem en halv og hel million årligt. Holstebro Kommune vil; - at der iværksættes en løbende indsats, med henblik på at identificere børnefamilier, hvor en eller begge forældre har et misbrug med henblik på at iværksætte en indsats i forhold til hhv. børn og forældre. 7
- at der iværksættes en kompetenceudvikling af det frontpersonale, der har den naturlige kontakt med familierne, f.eks. børne-familieafdelingen, daginstitutionspersonale, sundhedsplejen, skoler og åbne rådgivninger. - at der udleveres en gennemarbejdet handlevejledning til personalet i skoler, daginstitutioner og dagplejen. 4). Sundhedsstyrelsen 2008. Planlagt administrativ tovholder: Børn og unge forvaltning i samarbejde med Alkoholbehandlingen. Børnefamiliesagkyndig projektansættelsen ophører pr. 31.12.2009. Øvrige tiltag er iværksat: - Fastholdelse af netværksgrupper - Kompetenceudviklingskursus år 2010 vederlagsfrit (SST) - Systematisk spørgeskema om alkoholforbrug udvikles i samarbejde med Sundhedsplejen. Forventet økonomisk konsekvenser for Holstebro Kommune:. (understøttes af SST) Delmål 3: Debutalderen for alkohol skal hæves. Sundhedsstyrelsens opgørelse over 11-15 årige livsstil og sundhedsvaner (2007) viser en bekymrende andel af de 11-15 årige har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. 5 Sundhedsstyrelsens tal: Omregnet til Holstebro Kommune Alder Drenge/% Piger/ % Drenge/antal Piger/antal 11 3 % 0 % 11 0 12 4 % 1 % 16 4 13 6 % 8 % 22 29 14 29 % 20 % 121 80 15 47 % 48 % 174 192 Omregnet til Holstebro Kommune 6 svarer det til, at - 344 drenge har drukket fem eller flere genstande inden for de sidste 30 dage. - 305 piger har drukket fem eller flere genstande inden for de sidste 30 dage. Der er en klar sammenhæng mellem de rammer, der sættes omkring alkohol og det samlede alkoholforbrug. Det handler primært om at få skabt nogle klare og tydelige holdninger og retningslinjer indenfor de forskellige områder, så alkohol bliver noget man tør tale om og sætte nogle grænser i forhold til. Konkrete politikker indenfor grundskoler, ungdomsuddannelser og i fritidslivet, er en vej til at gøre det klart, hvordan man forholder sig til alkohol. Der tilbydes assistance for udvikling og implementering af alkoholpolitik samt uddannelse af nøglepersoner på grundskolerne, ungdomsuddannelserne og i fritidslivet. Det anbefales at alkoholforebyggende indsatser i grundskolerne, blandt andet skal fokusere på forældrenes ansvar for at udskyde børns og unges alkoholdebut så længe som muligt. Undersøgelser viser at forældrenes holdninger og involvering påvirker de unges måde at håndtere alkohol på. Holstebro Kommunes obligatoriske læseplan sikrer, at der skabes et godt overblik over den forebyggende indsats på de enkelte klassetrin. Forældredelen er indeholdt i læseplanen for det forebyggende arbejde. 8
Læseplanen sikrer, at børn og unge i forhold til alder og klassetrin arbejder med relevante rusmiddelrelaterede emner: - tackling/ mestringsundervisning som indeholdt i ovennævnte læseplaner. - Tackling fokuserer på at styrke elevernes personlige kompetencer i relation til at få gode alkoholvaner. - forældreaftaler/ forældreback-up jf. læseplanen. Forældreback-up er forældre som deltager i forældrearrangementerne som katalysatorer for debat om forældreroller, forældre aftaler, ungdomsfester m.v. Holstebro Kommune finder det vigtigt, at: - Der sker udformning af alkoholpolitik på grundskoler, ungdomsuddannelserne, sportsarenaer og fritidslivet af hensyn til det alkoholforebyggende arbejde. - Der tilbydes assistance for udvikling og implementering af alkoholpolitik, samt uddannelse af nøglepersoner på grundskolerne, ungdomsuddannelserne og i fritidslivet. 5).11-15 åriges livsstil og sundhedsvaner.sst.2007 6). Danmarks statistik 2007 Planlagt administrativ tovholder: SSP, samt Forebyggelsesteamet i Afdelingen for sociale tilbud (AST). - Politisk godkendt misbrugspolitik. - Politisk godkendt alkohol- og rygepolitik for sportsanlæg og kantiner. - Sektionsleder Kultur/Fritid indsat i arbejdsgruppe. - Obligatoriske læseplaner implementeret - Rusmiddelseminar afholdes. - Foredrag og undervisning ved interne og eksterne parter. - Projekt Trygt Natteliv/Ansvarlig Udskænkning. Forventet økonomisk konsekvens for Holstebro Kommune. Delmål 4: Alkoholforbrug blandt unge skal reduceres Der skal arbejdes aktivt for at Lov om forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år overholdes. I loven bliver det slået fast at, detailhandlen ikke må sælge alkohol til personer under 16 år. Sundhedsstyrelsens seneste tal viser imidlertid, at der fortsat er en stor del af de unge der rent faktisk kan købe alkohol i butikkerne. Holstebro Kommune vil arbejde for, at: - Der etableres et samarbejde med Detailhandlen og Politiet om udstedelse af Id-kort til 16-årige. Det overordnede mål for samarbejdet er at skabe en kultur hvor de unge skal vise billedlegitimation, når de køber alkohol. En sådan praksis vil være medvirkende til at mindske alkoholtilgængeligheden for unge 9
under 16 år og Detailhandlen vil lettere kunne overholde gældende lovgivning. - Samarbejde med restaurationsbranchen, så der ikke forekommer udskænkning til unge under 18 år. Planlagt administrativ tovholder: SSP, samt Forebyggelsesteamet i AST. - Politisk godkendt misbrugspolitik. - Alkoholkoordinator deltager i styregruppe for Trygt Natteliv. - Proces om udvikling af Id-kort til 16-årige er iværksat vha. arbejdsgruppe. - Projekt Ansvarlig udskænkning er opstartet Forventet økonomisk konsekvens for Holstebro kommune: - År 2010/2011 ingen. (understøttes af SST). Ved evt. forankring efter projektperiode: 25.000,- pr.år. (understøttes af SST) Delmål 5: Målrettet indsats overfor udsatte unge(<25 år) Unge med et stort forbrug af alkohol befinder sig i gråzonen mellem forebyggelse og behandling. De er for behandlingskrævende til at drage nytte af forebyggelsen og behandlingssystemet ser de ikke som en reel mulighed, idet de ikke betragter sig selv som misbrugere. Holstebro Kommune skal i bestræbelserne på en tidlig indsats, være opsøgende i forhold til de unge. Tilstræbe et tilgængeligt tilbud, med mulighed for at få afklarende samtaler inden den unge registreres ift. en egentlig udredning og måske behandling. Indsatserne skal være tværfaglige og ske i et samarbejde mellem uddannelsesstederne, forældrene, kommunen og evt. behandlingsinstitutionen. Formålene med indsatserne vil blandt andet være: - at undgå marginalisering ved de unge fastholdes i uddannelsessystemet - fastholde kontakten til de unge ved at flytte indsatsen ud på uddannelsesstederne. - mindske de unges behov for at flygte fra deres problemer gennem alkohol ved at fokusere mere på problemløsning end på deres misbrug. Identifikationen og motivationen af de unge vil dels være på skoler, uddannelsessteder, på ungdomspensionater, i aktiveringstilbud eller jobcentre. Planlagt administrativ tovholder: SSP+, samt Forebyggelsesteamet i Afdelingen for sociale tilbud (AST). - Politisk godkendt misbrugspolitik - Børnefamiliesagkyndig har etableret netværksgrupper ift. udarbejdelse af politikker på grundskoler/institutioner. Der afholdes primo 2010 undervisning på institutioner/grundskoler for personalegrupperne. - Der er udarbejdet materiale- struktureret spørgeskema til afdækning af et evt. Forventet økonomisk konsekvens for Holstebro Kommune: (understøttes af SST) 10
alkoholmisbrug. - Tilbud om eftersyn af Ungdomsuddannelsernes rusmiddelpolitikker. Voksne: Delmål 6: Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes. Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse Hvordan har du det? (2006) opererer med begrebet risikabelt alkoholforbrug som et mål for antallet af personer med et alkoholproblem. Risikabelt alkoholforbrug er defineret i tre forskellige kategorier: Rusdrikkeri, hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede 5 genstande ved en enkelt lejlighed. Storforbrug hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede ugentlige genstandsgrænse, der er 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. Og endelig afhængighed, der måles på blandt andet i hvilke situationer, man drikker alkohol. Hvis man omregner de nyeste landsdækkende tal fra sundhedsstyrelsen til Holstebro-tal drikker 8600 over genstandsgrænserne, 5800 har et skadeligt forbrug, 1400 er alkoholafhængige og ca. 1200 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer. Holstebro Kommune ønsker at: - der sættes fokus på opsporing, systematisk afdækning, af de udsatte borgere med et alkoholproblem, der er udenfor arbejdsmarkedet. Dette forudsætter en kompetenceudvikling af frontpersonalet i de indsatsområder, der har naturlig kontakt til målgruppen. - uddannelse af frontpersonale via Alkoholbehandlingen og Børnefamiliesagkyndige om evt. systematisk brug af spørgsmål vedr. brug af alkohol f.eks. CAGE-C 8 eller U.N.C.O.P.E. testen. 9 - der samarbejdes med de frivillige organisationer om tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer. 7). Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2006. 8) Man har et problematisk forhold til alkohol, hvis man har svaret ja til mindst to af disse spørgsmål: 1) har du indenfor det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2)Er der nogen, der indenfor det sidste år, har brokket sig over, at du drikker for meget? 3) Har du indenfor det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld pga. dine alkoholvaner? 4) Har du indenfor det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller bliver tømmermænd kvit? 9) U.N.C.O.P.E. testen: Udviklet af Norman G. Hoffmann 1999. En videnskabelig anerkendt test for diagnosticering af alkoholafhængighed Planlagt administrativ tovholder: Afdelingen for sociale tilbud. - Der er etableret kontakt og der samarbejdes om udvikling af screeningsmateriale til tidlig opsporing. - Der er etableret netværksgrupper blandt frontpersonalet institutioner. - Repræsentanter for frivillige organisationer deltager i samarbejde med AST i tidlig opsporing. Forventet økonomisk konsekvenser for Holstebro Kommune: - ingen - ingen - ingen 11
Delmål 7: Holstebro Kommune som arbejdsplads skal bruges aktivt som arena til at begrænse alkoholforbruget blandt de ansatte. Arbejdspladsen er en central arena for både forebyggelse og tidlig opsporing. Alle har en interesse i og ansvar for, at der bliver gjort noget ved alkoholproblemer på arbejdspladsen, og erfaringsmæssigt ved vi, at en indsats på arbejdspladsen kan give meget gode resultater. 63 % gennemfører en alkoholbehandling, når arbejdspladsen har henvist til behandling 19 % gennemfører en alkoholbehandling når f.eks. skadestue eller sygehus har henvist til behandlingen. 10 Det ser således ud til at arbejdspladsen i særlig grad kan motivere mennesker med alkoholproblemer til at gennemføre en behandling. Dog har der kun været 1 indskrivning i 2008, hvor henvisningen til Holstebro Alkoholbehandling er foregået via arbejdspladsen. Ifølge Holstebro Kommunes Alkoholbehandling har 29,9 % af borgere, der er i alkoholbehandling, stadig fast arbejde. 11 En synlig alkoholpolitik kan - sammen med den øvrige sundhedspolitik være med til at profilere Holstebro Kommune som en arbejdsplads, der er villig til at løfte sit sociale og medmenneskelige ansvar. Det er målet at Holstebro Kommunes arbejdspladser, så vidt muligt, skal have uddannede nøglepersoner. Eksisterende samarbejdsorganer skal drøfte, hvordan nøglepersons-ordningen bedst kan tilpasses lokale forhold. Om uddannelse af nøglepersoner på arbejdspladsen: En aktiv og bevidst alkoholpolitik er andet og mere end at fastsætte regler om alkoholforbud og eventuelle undtagelser herfor. Den aktive og bevidste alkoholpolitik er kendetegnet ved et netværk af nøglepersoner. En nøgleperson er den eller de personer der har ansvaret for at tage den positive konfrontation, når en ansat har et alkoholproblem. Nøglepersonerne skal ikke påtage sig behandling eller ansvaret for behandlingen. Den opgave skal løses af det professionelle behandlingssystem, men nøglepersonerne skal kende til de muligheder der eksisterer i kommunen. Holstebro Kommune ønsker/vil: - der tilbydes assistance til kortlægning og udarbejdelse af alkoholpolitikker på Holstebro Kommunes private arbejdspladser og implementeringen af disse. - der tilbydes udannelse af nøglepersoner til Holstebro Kommunes private og offentlige arbejdspladser. - der er i april 2009 vedtaget overordnet misbrugspolitik for Holstebro Kommunes medarbejdere. - udarbejdelse af lokale misbrugspolitikker i kommunens afdelinger er iværksat. - der er udarbejdet folder til kommunens afdelinger omhandlende gode råd og håndtering af alkohol- og misbrugsproblemer på arbejdspladsen. - gældende alkoholpolitik er tilgængelig på kommunens intranet og i personaleafdelingen. 10)Sundhedsstyrelsen. Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen, 2008. 11) Holstebro Kommune, Alkoholbehandling, statistik 2008. Planlagt administrativ tovholder: Afdelingen for sociale tilbud, samt HR-afd. 12
- Intern politik er udarbejdet af HR/MEDorg. Forventede økonomiske konsekvenser for Holstebro Kommune: - ingen Delmål 8: Der skal arbejdes aktivt for at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse. De mest effektive virkemidler for at reducere alkoholforbruget, er at øge prisen og begrænse tilgængeligheden. Holstebro Kommune har ikke mulighed for at ændre på pris eller lukkelov, selvom Kommunen betaler for mange af konsekvenserne af det høje alkoholforbrug. Der er dog visse handlemuligheder: Kommunen har mulighed for at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. igennem bevillingssystemet og udskænkningspraksis på udskænkningsstederne. Kommunen skal arbejde aktivt for at reducere tilgængeligheden af alkohol igennem bevillingssystemer. Af nedenstående fremgår det, at Holstebro Kommune har relativt mange bevillinger. Antal bevillinger: November 2008 Kommune Holstebro Herning Viborg Antal alkoholbevillinger 124 160 172 Antal indbyggere pr. alkoholbevilling 460 528 535 Midt- Vestjyllands Politi har for kommunerne i Midt- og Vestjyllands politikreds, her i blandt Holstebro Kommune, udarbejdet restaurationsplan, som tager højde for at restaurationer med bevilling fx ikke placeres i boligområder, nær skoler mv. Ligeledes er det også af betydning her at nævne, at det er politiet, der udsteder lejlighedsbevillinger. Kommunen har i et præventivt partnerskab med politiet og restauratørforeningen etableret en ansvarlig udskænkningspolitik igennem projekt Trygt natteliv Kernen i Trygt natteliv er uddannelse af alle restauratøransatte. Uddannelse i, samarbejde med politiet, konflikthåndtering, mødet med flerkulturelle grupper, stofrådgivning og førstehjælp. Endvidere myndighedernes regler, krav og forventninger om bl.a. udskænkning og sikkerhed samt generel orientering om kommunens SSP- samarbejde og de opsøgende gademedarbejderes rolle i nattelivet. Samarbejde med Restauratørforeningen er en væsentlig forudsætning for en ansvarlig udskænkningspolitik. Holstebro Kommune har ligeledes udarbejdet alkoholpolitik på kommunale idrætsanlæg, hvoraf det fremgår at alkohol ikke må medbringes, hvilket også gælder gæsteklubber. Kantinen må ikke servere alkohol for enkeltpersoner, der henvender sig ved disken, men kun for sluttede selskaber i separate lokaler. Der kan dispenseres for reglerne i forbindelse med særlige arrangementer sportslige som ikke sportslige. Holstebro Kommune vil - vurdere på om antallet af alkoholbevillinger på sigt skal reduceres. 13
- et koncept udvikles omkring Ansvarlig Udskænkning. Planlagt administrativ tovholder: SSP, samt AST og Bevillingsnævn. - Politisk godkendt misbrugspolitik - Trygt Natteliv/Ansvarlig Udskænkning etableret. - Bevillingsnævnsformand deltager i styregruppen for Trygt Natteliv samt projekt Alkoholforebyggelse i kommunen. - Restaurationsplan er udfærdiget af politiet. Forventet økonomisk konsekvens for Holstebro Kommune: Behandlingen og efterbehandlingen: Delmål 9: Forebyggelse, behandling for alkoholmisbrug og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Alkoholbehandlingen er i Holstebro Kommune forankret under Arbejdsmarkedsafdelingen, Afdelingen for Sociale Tilbud. Men en god behandling forudsætter samarbejde med andre afdelinger/ institutioner. Der bør derfor udvikles en struktur, der sikrer en sammenhæng mellem identifikation af misbrugsproblemer, iværksættelse af behandling, social støtte, rehabilitering og koordinering mellem indsatsområderne internt i afdelingerne og med eksterne samarbejdspartnere, herunder andre afdelinger. Med Alkoholbehandlingen forankret i Holstebro Kommune sikres: 1. at der vil være et relevant og tilgængeligt behandlingstilbud til samtlige alkoholmisbrugere og deres pårørende. Der kan også på længere sigt ske udvikling af nye tilbud til målgrupper, der i dag ikke modtager behandling. 2. at etablere en social behandlingsindsats, der kan sikre de sociale skader i forbindelse med alkoholmisbruget begrænses, at alkoholmisbrugere i en truet social situation tilbydes rehabilitering, og at alkoholmisbrugere tilbydes omsorg og støtte sammen med behandling af misbrug. 3. at sikre sammenhæng mellem identifikation, behandling, social støtte og rehabilitering og koordination af indsatsen. Holstebro kommune vil: - At der udarbejdes kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug i Holstebro Kommune. - At der er et udbredt kendskab til mulighederne for (evt. anonym) behandling af alkoholafhængighed. Dette kan ske gennem markedsføring på hjemmesider, ugeaviser og medieomtale generelt. 14
Planlagt administrativ tovholder: AST. - Alkoholbehandlingen arbejder løbende med kvalitetsudvikling både ift. behandlingstilbud og kvalitetsstandarder. - Der er etableret Støttekontaktpersonsordning forankret i AST. - Tværsektorielt/tværfagligt samarbejde etableret og videreudvikles. - Alkoholbehandlingen arbejder løbende med at udbrede kendskabet til kommunens alkoholbehandlingstilbud Forventet økonomisk konsekvens for Holstebro Kommune: Delmål 10: Behandlingstilbuddene skal være differentieret og tilrettelægges efter forskning og viden om metoder og praksis indenfor misbrugsområdet. God alkoholbehandling bygger på faglighed og volumen, og de to aspekter er vanskelige at skille ad. Der er behov for behandlingsenheder med ressourcer til at kunne sikre og udvikle kvaliteten i alkoholbehandlingen og til at kunne tilbyde differentierede behandlingstilbud. En forudsætning for kvalitetsudvikling af området er kendskab til praksis på behandlingsstederne og målgruppen for behandling og den korrekte matchning af den enkelte indskrevne. Med implementeringen af det nationale alkoholregister NAB i Sundhedsstyrelsen er denne forudsætning ved at blive opfyldt. Det nationale alkoholbehandlingsregister danner grundlag for monitorering af omfanget af alkoholbehandling i den danske befolkning. Formålet med registret er at bidrage til forskning på området. Andre centrale elementer i forhold til den løbende kvalitetsudvikling af behandlingen af alkoholafhængige vil være planlægningen af tilbuddene, herunder planlægning af det faglige indhold og dimensionering af tilbuddene, etablering af samarbejde på nationalt, regionalt og kommunalt niveau og efteruddannelse af personalet. Holstebro Kommune vil: - opretholde differentierede behandlingstilbud. - løbende følge forskningsresultater og viden om behandlingsmetoder, og efteruddanne personalet i brugen af disse metoder.. 15
Planlagt administrativ tovholder: AST. - Holstebro Kommunes alkoholbehandling har udviklet sine behandlingstilbud på basis af eksisterende viden og forskning f.eks. undersøges mulighederne for etablering af tilbud til storforbrugere. - Der vil fortsat være behov for at følge dette på såvel nationalt samt internationalt plan. Forventet økonomisk konsekvens for Holstebro Kommune: Delmål 11: Der skal være tilbud til de mest udsatte alkoholafhængige Borgere, der efter en lang misbrugskarriere har pådraget sig en række funktions- og helbredsmæssige skader, med behov for vedvarende støtte og omsorg, fylder ofte meget i det etablerede behandlings- og sundhedssystem som ikke er gearet til at denne målgruppe. De ender ofte som svingdørspatienter, der ikke får en passende støtte. Der skal tilbydes misbrugsbehandling til den del af målgruppen, der har meget komplekse sociale problemer, og Holstebro Kommunes frivillige foreninger og væresteder har et stort kendskab til denne målgruppe. Holstebro Kommune vil: - fortsat arbejde på at fastholde og udvikle et formaliseret samarbejde med de frivillige organisationer, for sikring af en helhedsorienteret indsats. - udvikling af boformer tilsvarende forsorgshjemmet Skovvangs alternative plejehjem Skovly, være et område, der ønskes prioriteret. - at der gives tilbud om et grundkursus i den gode samtale om misbrug for medarbejdere i de frivillige foreninger og væresteder. Planlagt administrativ tovholder: AST. - Der er etableret lederforum for AST og frivillige organisationer. - Skovvang søger at udvikle nye boformer. - Støttekontaktfunktion er etableret og besøger bl.a. væresteder regelmæssigt. Forventet økonomisk konsekvens for Holstebro Kommune: - Vurderes ud fra endeligt tilbud. 16
Samarbejdspartnere i forhold til Alkoholpolitisk handleplan : Delmål 1: B&U Delmål 2: B&U og Alkoholbeh. (AST) Delmål 3: SSP og Forebyg.team (AST) Delmål 4: SSP og Forebyg.team (AST) Delmål 5: SSP+ og Forebyg.team (AST) Delmål 6: AST Delmål 7: AST og HR.-afd. Delmål 8: SSP og AST og Bevillingsnævn Delmål 9: AST Delmål 10: AST Delmål 11: AST 17
Oversigt over delmål, fordelt på samarbejdspartnere: (AST = Afdelingen for Sociale tilbud) Delmål: 1-11 Børn og unge forvaltning Delmål 1 (+2+3+4+5+8) AST Delmål 6+(7)+9+10+11 SSP/SSP+ og AST (forebyg.team) Delmål 3+4+5+(8) SSP + og AST (Alko.beh) Delmål 2 AST og HR. afd. Delmål 7 SSP og AST og Bevillingsnævn Delmål 8 18