Er vejsalt en trussel for grundvandet?

Relaterede dokumenter
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt

Salt og andre forekommende stoffer

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?

Risiko for forurening af grundvandet ved vejsaltning

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

Fra gråt til blåt Regn med kvalitet. Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

As Vandværk og Palsgård Industri

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Grundvand Status og udvikling GEUS 2005.

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Orø kortlægningsområde

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Grundvandet på Agersø og Omø

FORSLAG. Hvidovre Kommune. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Overvågning & EU-direktiver

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?

Ringsted Vandsamarbejde I/S

3D Sårbarhedszonering

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

Administrationsgrundlag - GKO

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Grundvandskortlægning

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer

Oddesund Nord Vandværk

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

NÆSTVED KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE

Transkript:

Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV møde om Grundvandskvalitet, Odense 19. maj 2010

Fokuspunkter Brugbare indikatorer til påvisning af vejsalt i grundvandet Grundvandets tilstand og udvikling mht. klorid Grundvandsmodellering med kildestyrkemodel i et område, hvor grundvandet er sårbart overfor vejsalt

Lovgivning omkring vejsalt Anvendelsen af vejsalt er ikke reguleret 1980: vejsaltdepoter skal have fast bund og tag Antiklumpningsmiddel: maks 150 mg/kg kaliumferrocyanid eller 210 mg/kg natriumferrocynanid Ingen kriterier eller biotoksikologiske grænseværdier for kloridindhold i danske søer og grundvand

Lovgivning omkring klorid 250 mg/l klorid grænseværdi for drikkevand (smag og korrosion) Vandforsyningsloven: indsatsplaner skal inkludere kortlægning af forureningstrusler WFD: bilag II stof, enhver overskridelse eller stigende tendens skal vendes

Kendte effekter ved vejsaltning Klorid fra vejsaltet er et problem Påvirkning af vandmiljøet Påvirkning af jordbund, vejtræer og beplantning langs veje Vejsaltet spredes til det omkringliggende miljø afhængig af kloakering, nedbørsmængde og - intensitet, trafikintensitet, udbringningsform, vindpåvirkning og trafikkens hastighed Transporteres op til 100 m fra vejen ved aerosoldannelse og vindtransport

Tidligere undersøgelser Flere danske overvågningsboringer mistænkes for at være påvirket af vejsalt Undersøgelse fra Frederiksberg Kommune viser, at grundvandet der er truet af vejsalt (Hjuler m.fl., 2007) Erfaring fra andre lande viser at vejsaltet påvirker grundvandskvaliteten i mange år efter udbringning I udlandet er brønde og indvindingsboringer lukket pga. vejsalt

Naturlige kilder til klorid i grundvand Nedbør: 3-10 mg Cl/l Havvand: 19.500 mg Cl/l

Menneskeskabte kilder til klorid i grundvandet Kilde Klorid Reference koncentrationsinterval mg/l Depoter af vejsalt 1.000-25.000 Ostendorf m.fl., 2006 Saltning af veje 10-1.500 Se kapitel 3.1 Lossepladser o.l. 500-5.000 Jørgensen & Kjeldsen, 1995 Husdyrsgødning/gylle 30-100 Bjerg & Christensen, 1992 Husdyrsgødning/gylle 100-10.000 Panno m.fl., 2006a Kunstgødning 50-75 Panno m.fl., 2006a Utætte kloakker og septiktanke?

Forbrug af vejsalt i Danmark Vejdirektoratet: mindskes ved GPS styring og saltlagespredning

Projektet: Vurdering af de danske grundvandsmagasiners følsomhed overfor vejsalt Udviklingsprojekt under den nationale grundvandskortlægning fra 2008-2009 for BLST Samarbejde mellem GEUS, Geologisk Institut og Rambøll Publiceret i GEUS rapport: http://gk.geus.info/grundvandskortlaegning/udgivelser/rapporter.html

Formål At vurdere om vejsalt fra glatførebekæmpelsen truer grundvandsressourcernes kvalitet regionalt og lokalt i Danmark

Data Eksisterende grundvandskemiske data i JUPITER Nationale data angående det årlige forbrug af vejsalt hos Vejdirektoratet Lokale data angående det historiske forbrug af vejsalt i Vestegnen på veje mv

ca. 138.000 klorid-analyser fra ca. 21.000 boringer i JUPITER Nedbør: 3-10 mg Cl/l Havvand: 19.500 mg Cl/l

Dybdemæssig fordeling af klorid i grundvandet Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige kloridindhold Alle typer data, alle år Antal data= 21476 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dybde unter terræn 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90 90-100 >100 Dybde under terræn >100 90-100 80-90 70-80 60-70 50-60 40-50 30-40 20-30 10-20 0-10 <= 30 mg/l klorid 273 163 200 320 537 792 1118 1344 1691 1520 1055 30-75 mg/l klorid 69 35 71 162 268 507 849 1300 1961 2268 1327 75-125 mg/l klorid 17 3 18 26 44 81 127 235 341 399 232 125-250 mg/l klorid 16 3 12 18 38 63 100 194 257 273 153 250-600 mg/l klorid 11 5 10 10 27 38 57 114 126 133 97 > 600 mg/l klorid 9 4 7 5 15 16 21 34 55 77 125

100% 1910-1929 80% Årlig fordeling af kloridanalyser % af analyser 60% 40% 20% 0% 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 <= 30 mg/l Klorid 1 1 5 5 3 3 12 8 7 5 5 4 4 15 8 12 12 9 7 23 30-75 mg/l Klorid 1 1 6 6 11 7 6 10 6 10 6 8 4 10 8 15 14 16 16 19 75-125 mg/l Klorid 1 3 6 6 3 3 3 5 2 1 1 3 5 5 5 3 125-250 mg/l Klorid 2 1 4 2 3 2 3 1 3 4 3 1 2 2 6 9 3 9 250-600 mg/l Klorid 1 2 1 1 1 3 3 1 3 1 2 2 3 2 1 6 >600 mg/l Klorid 4 1 1 2 2 1 2 2 2 1 3 3 2 5 2 5 1 3 2 5 Antal analyser -GRUMO de sidste 20 år - grænseværdi indført i 1980 - teknisk og faglig udvikling % af analyser 100% 80% 60% 40% 1990-2007 20% 0% 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 <= 30 mg/l Klorid 3235 3194 3234 2675 2841 3064 2876 2680 2046 2354 2449 2579 2501 2502 2376 2324 2039 1708 30-75 mg/l Klorid 3060 2808 3005 2392 2598 2593 2487 2580 2233 2133 2082 2247 2190 1998 2063 2122 1663 1270 Antal 75-125 mg/l Klorid 439 490 503 432 414 391 460 472 376 392 393 463 382 300 416 443 293 166 analyser 125-250 mg/l Klorid 332 425 396 286 315 327 343 335 321 337 315 340 325 236 366 380 213 123 250-600 mg/l Klorid 166 230 270 130 146 160 131 132 126 129 121 128 121 137 153 138 91 32 >600 mg/l Klorid 38 40 46 24 35 34 65 74 44 40 54 44 42 45 84 50 34 18

Klorid i grundvandet

Geografisk og dybdemæssig fordeling <30 mg klorid per l > 600 mg klorid per l

Indikatorer til kildeopsporing

Ionbytning

Omvendt ionbyttet grundvand

Bromidanalyseret omvendt ionbyttet grundvand

Grundvandsmodellering i værkstedsområde Vestegnens Vandsamarbejde Kildestyrkemodel Strømningsmodel for umættet zone Daisy Strømningsmodel for mættet zone MIKE SHE

Tab til grundvandet: simpel massebalance 400 350 Vestegnens Vandsarbejde Frederiksberg Kommune Drikkevandskriteriet Koncentration [mg/l] 300 250 200 150 100 50 0 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Tab til grundvandsressource [%]

Klorid i grundvandet nær trafikintensive veje 15 % tab År 2060

Boringer nær trafikintensive veje - målte og modellerede Cl koncentrationer -vurdering af tab 300 250 Klorid koncentration [mg/l] 200 150 100 50 0 80 90 00 10 20 30 40 207.3205 207.3205 (tab 15%) 207.2753 (tab 15%) 207.2753 207.3205 (tab 50%) 207.2753 (tab 50%)

Konklusion Det øverste danske grundvand er opvirket af kloridkilder på jordoverfladen Indikatoren: omvendt ionbytning indikerer forsaltning af fersk grundvandssediment Indikatoren: klorid/bromid kan identificere vejsalt som kilde Grundvandsmodellering med kildestyrkemodel i et urbaniseret område med lav nettonedbør viser at grundvandet påvirkes af vejsalt i mange år frem

Perspektivering Bromid bør analyseres i overvågnings- og kortlægningsboringer Kortlægning af urbaniserede områder bør omfatte vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor vejsaltning Der er brug for feltundersøgelser i større byområder for præcis at fastlægge tabet af vejsalt til vandmiljøet