Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne



Relaterede dokumenter
Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Transskription af interview Jette

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne.

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Børnehave i Changzhou, Kina

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

2. rejsebrev Rise Above Foundation Cebu City - Filippinerne

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

I sommerferien skulle vi ønske mellem de praktikpladser der var tilbage, og have det på plads med Flemming som er manden bag Rise Above.

Studie. Ægteskab & familie

Studienummer: Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens kontakt e- mail og evt.

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

At give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Spørgeskema. Voksne år. (Dansk)

Forebyggelse af ludomani blandt klassetrin.

Praktikperiode: 2. el. 3. Institutionens kontakt og evt. Institutions type: Målgruppe/ og aldersgruppe: Børn/unge:

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Nyhedsbrev, november 2003

Harboøre d. 26.sept Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Bilag 2: Interviewguide

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl i Engesvang Dåb

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Gud giv os fred i verden. Amen

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Benedicte Clausen

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Studie. Døden & opstandelsen

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Coach dig selv til topresultater

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

De bedste dage i mit liv var da mine to

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for klasser

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Min Guide til Trisomi X

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Tro og ritualer i Folkekirken

En fortælling om drengen Didrik

180 : Jeg er ikke vred mere

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

Den er et fremragende eksempel på, at giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Transkript:

Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne. Derudover beskrev jeg organisationen Rise Above, der skaber kontakten mellem skolen hjemme i Danmark og praktikstedet her nede. Hvert halve år sender Rise Above danske pædagogstuderende ud til forskellige institutioner her i Cebu. Jeg beskrev SOS Childrens Village, SOS Youth Village og min praktik. Jeg gav også et par eksempler på kulturen og livet i Filippinerne, beskrev min egen læring og udvikling, samt gav nogle råd til det at være i praktik i udlandet. I dette rejsebrev vil jeg skrive lidt om, hvad jeg har lavet siden sidst. Beskrive det tværprofessionelle arbejde i SOS, SOS mødrenes situation og uddybe religions betydning i hhv. Filippinerne og SOS. Derefter vil jeg fortælle om min oplevelse af SOS og prøve at give nogle råd til kommende studerende i SOS. Til sidst vil jeg fortælle lidt om, hvordan den sidste tid her nede har været. Siden sidst: Der er sket rigtig mange ting siden sidste rejsebrev. I starten skulle jeg lige vænne mig til at være her og brugte meget energi og tid på at forstå tingene. Men så efter lidt tid blev det hverdag og der var mange ting man ikke længere lage mærke til. Tiden er også bare fløjet af sted, fordi der har været så mange ting og muligheder. SOS Richard og jeg har brugt meget af vores tid ude i SOS. Jeg vil her nævne nogle af de ting vi har arrangeret eller deltaget i: - Snobrød, først med the Youth Boys og senere med hele SOS Childrens Village - Besøg i træningscenteret Holiday Gym/Spa, hvor vi i tre hold havde alle drengene med ude og svømme i den udendørs, 25 meter lange swimmingpool

- Halloween i SOS Childrens Village - Besøg på kirkegården. Den 1. november har Filippinerne en tradition med at de spiser, leger, hænger ud, ser tv og sover på kirkegårdene til ære for deres afdøde slægtninge - Fællessamling med opsamling af regler i SOS Youth Village - Recollection, hvor drengene havde en hel dag sammen med præsten. Præsten hold foredrag, drengene snakkede enkeltvis med præsten og kunne bekende deres sønner og vi sluttede af med gudstjeneste - Basketball med Childrens Heaven (de danske studerende, der arbejder i Childrens Heaven kom ud til SOS med deres drenge og spillede basketball med og mod vores drenge) - Gudtjeneste kl. 3-5 om natten/morgenen - Julearrangement i SOS Childrens Village - Jul i SOS (juleaften havde jeg min søster og kæreste med ude i SOS) - Nytår i SOS (Richard var ude i SOS nytårsaften) - Spørgeskemaundersøgelse blandt alle de unge drenge og de unge piger. Vi spurgte ind til bl.a. forbrug af TV, indtagelse af alkohol, intime forhold, holdninger og følelser for SOS - Risengrød - Sinulog (en kæmpefestival, der hvert år afholdes den tredje søndag i januar i Cebu) - Aktivitetsdag - Filmaften - Opslagstavle med fotos fra alle de forskellige aktiviteter Ud over det har vi fortsat mange af de aktiviteter vi allerede var begyndt på i første rejsebrev. Rise Above Jeg har også været med flere af de andre studerende ude på deres praktiksteder og haft nogle af dem med på besøg og rundvisning i SOS. I januar havde jeg besøg af min udenlandskoordinator, Birgit Tanderup, der kom her ned for at styrke samarbejdet mellem VIA Holstebro og Rise Above, samt få en større viden om mulighederne her i Filippinerne. Jeg og en af de andre studerende var også oppe i Cebu Provincial Detention and Rehabilitation Center og have et interview med fængselsinspektøren ang. fængselsdansen og rehabiliteringsprogrammet. Min kæreste og jeg var med Rise Above og tandklinikken Svanen fra København på dentalmission, hvor vi hjalp tandlægerne med at lyse for dem, når de trak tænder ud, lavede fyldninger og tandrensninger.

Ferie Jeg har også rejst rundt i Filippinerne sammen med min kæreste, min søster og nogle af de andre studerende. Har været i Manilla og oppe at se risterasserne i Banaue, været på Palawan, været i Boracay, i Malaboyoc, Oslob, Moalboal, Malapascua og Hong Kong. Filippinske venner Min kæreste og jeg har også brugt meget tid sammen med filippinere, som vi har besøgt og været sammen med. Filippinere er meget gæstfrie og nemme at falde i snak med. De sidste 14 dage har vi boet hjemme hos en privat filippinsk familie. Det har været en kæmpe oplevelse at komme så tæt på filippinerne, komme til at kende deres kultur, tænkemåde, ritualer og traditioner. SOS tværfaglige arbejde og instanser: SOS finansielle del bliver dækket af sponsorpenge. Det er en hjælpeorganisation og er ikke eget af nogen stat eller regering. Ved den screenings procedure, der bliver foretaget når et barn bliver henvist til SOS, arbejder SOS sammen med regeringens socialarbejdere. Gennem dette tværprofessionelle arbejde finder de ud af, om barnet eller søskendeflokken er egnede til at blive tilbudt et liv og en uddannelse i SOS. Barnets slægtsmæssige forhold bliver undersøgt. Det bliver både undersøgt om SOS er den sidste udvej og den rigtige løsning. Alle børn i SOS er registreret ved SOS international og hvert barn har sin egen journal. I SOS har personalet ligeledes mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, forskellige jobbeskrivelser, funktioner og kvaliteter. SOS mødre og biologiske familier: The Nanays (SOS mødrene) er ikke uddannet til at være mødre, men de har kurser, hvor de lærer om at varetage børn og deres behov, samt SOS principper og regler for hvordan et barn, der vokser op i SOS skal opdrages og behandles. Mødrenes arbejde består også i at give kærlighed og omsorg til børnene. SOS mødrenes arbejde er lønnet (men ikke noget man bliver rig af) og de har to ugers ferie om året. I disse ferier er der Aunties ansat til at tage sig af børnene. En SOS mor er ansat for livet. Hun når ca. at have tre generationer og børn, og når hun skal pensioneres tilbyder SOS hende en bolig og support resten af livet.

Lige som på danske døgninstitutioner og i plejefamilier, er de i SOS også bevidste om, at det bedste hjem for barnet altid er hos de biologiske forældre, hvis de biologiske forældre kan varetage forældre rollen. Det betyder, at der er tilfælde, hvor børn flytter tilbage til deres biologiske forældre. Disse tilfælde kan være rigtig svære for SOS moderen, hun bliver derfor tilbudt professionel vejledning og supervision. Der er også tilfælde, hvor de biologiske forældre kommer på besøg og hjælper til med fx madlavning, børnepasning eller vasketøj i SOS Childrens Village. Alle børn i SOS har forskellige baggrunde og det er derfor meget forskelligt, hvordan kontakten med den biologiske familie eller slægtninge er. Vores spørgeskemaundersøgelse viste også, at der er stor forskel på, hvad de unge føler for deres biologiske forældre. Religiøs overbevisning: Når man kommer til Filippinerne vil man blive spurgt ind til ens religion. De fleste filippiner er kristne katolikker. SOS børnene bliver også opdraget ud fra en kristen katolsk opfattelse og personalet skal være forbilleder for dette. Som studerende hernede, skal man ikke være religiøs, men det er vigtigt at udvise respekt for religionen og spændende at deltage i religiøse aktiviteter. Religion er en stor del af det filippinske samfund. Filippinerne er mere religiøse end den almene dansker. De indleder aktiviteter, sammenkomster og møder med en bøn og tak til Gud. Man ser også filippiner slå kors rigtig ofte, det ligger naturligt for dem at gøre det. Ligeledes er der mange religiøse højtider. Der er mange kirker rundt omkring i byen og folk går ofte i kirke. Op til jul går de fx i kirke ni dage i træk kl. 3.00 om natten. Kirkegang er meget udbredt, de tror på Gud og finder hjælp, håb, trøst, støtte og glæde hos Gud. Støt SOS: Min viden om SOS var meget begrænset, da jeg kom her ned. Jeg vidste, at Danmark sommetider samler penge ind til SOS, og at nogle har et sponserbarn i SOS rundt omkring i verden. Nu ved jeg meget mere om, hvad SOS er, hvordan de arbejder, og hvad de står for. En af de allerbedste ting jeg har oplevet her nede er derfor, at jeg aldrig vil være i tvivl om, at det er godt at støtte SOS. De gør virkelig et godt arbejde, på en god måde og bruger de penge de får doneret rigtig fornuftigt. SOS kan stå inde for det de gør, de redder liv og giver deres børn en ny chance og muligheden for en god og tryg fremtid. Gode råd til kommende studerende i SOS:

- Hvad er SOS Det er godt at sætte sig ind i og prøve at forstå hvad SOS er, hvordan de arbejder og behandler deres SOS børn. Forvent at du kan lære af personalet og deres måde at arbejde på. Spørg dem til råds og spørg ind til det de fortæller. For at forstå hvordan det hele fungere og hænger sammen, kan man også finde ud af meget ved at læse om SOS på internettet. - Brug tid sammen med drengene Det er godt at bruge tid sammen med drengene. Især når man er alene med en af dem eller med en mindre gruppe, åbner de sig, fortæller om sig selv eller spørger ind til én eller Danmark. Richard og jeg gjorde det til en regel, at vi så vidt som muligt snakkede engelsk indbyrdes når enten drengene eller vores kollegaer var i nærheden. - Betaling til aktiviteter SOS har ikke på samme måde som i Danmark redskaber og materialer til, at man bare kan komme ned og sætte alle mulige aktiviteter i gang, man skal derfor være bevidst om, at man selv skal stå for udgifter til alt, hvad man laver og arrangere. - Hvad er dine intentioner Det er godt at overveje hvorfor man har valgt praktik i Filippinerne, hvorfor det blev SOS, hvad man har lyst til at lave der, hvilke planer og egenskaber man har. Den sidste tid: Der er stor forskel på, hvordan de studerende har det med at skulle hjem til Danmark igen. Nogle har glædet sig meget længe til at komme hjem, mens andre har rigtig meget lyst til at blive her nede og for de fleste tror jeg at det er lidt en blanding. Jo længere tid jeg er her nede, jo flere ting er der jeg gerne vil opleve, gøre eller nå. Der dukker hele tiden nye interessante ting op og man får hele tiden nye bekendtskaber. Det har derfor været svært for mig, at det hele er ved at være slut. Jeg synes, det er svært at acceptere, at der er ting jeg ikke når og ting jeg bliver nødt til at sige nej til. Men det sværeste er, at skulle rejse væk fra så mange mennesker man er kommet rigtig tæt på og kommet til at holde af. Man ved ikke, hvornår man kommer til at se dem igen og om man nogensinde kommer til at se dem igen. Men selvfølgelig har man vidst det hele tiden og for mig har det hjulpet meget, at jeg har fået en god afslutning på det hele og at venner og familie hjemme fra skriver, så ens fremtidsplaner er i Danmark. Afslutning: Jeg kan helt sikkert anbefale at tage i praktik i Filippinerne. For mig har det været rigtig godt at være her nede og jeg har lært meget, både om mig selv, andre, SOS, den filippinske kultur, Rise Above, forskellige praktiksteder osv. Jeg har fået rigtig mange oplevelser hernede som vil betyde noget for mig resten af mit liv. Julie Brygger Justesen