Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse 2016 Dine rettigheder som kræftpatient eller pårørende
Redaktion og tekst: Journalist Nanna Kathrine Riiber Cand. Jur. Natasja Espeløv Balslev Socialrådgiver Susanne Brodt Layout: Rumfang Foto: Tomas Bertelsen Colourbox Tryk: Zeuner Grafisk as 1. udgave, juli 1999 17. udgave, september 2016 ISBN 978-87-7064-266-8
Denne håndbog er til dig, der har kræft, og til dine pårørende. Når man har kræft, kan der være mange praktiske ting at holde styr på, f.eks. i forhold til behandling, arbejde, pension og økonomi. Bogen her giver et overblik over de gældende regler og retningslinjer. Du er altid velkommen hos Kræftens Bekæmpelse for yderligere rådgivning og støtte. Vores rådgivere har en bred faglig viden og er f.eks. psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker. På side 78 finder du kontaktoplysninger til vores kræftrådgivninger, der ligger i hele landet, telefonrådgivningen Kræftlinjen og vores øvrige tilbud. Alle vores rådgivningstilbud er gratis. Du kan læse mere om dine rettigheder på cancer.dk/rettigheder 1
2
Indhold Sygdom og arbejde 11 Sygedagpenge 12 12 12 12 13 13 14 14 Betingelser for lønmodtagere Betingelser for selvstændige Hvordan bliver din indtægt? Hvor længe kan du få sygedagpenge? Jobafklaringsforløb Supplerende dagpenge Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom Mulighedserklæring Funktionærers 120-dages regel 14 15 Opfølgning på sygedagpenge 15 Kræftpatienter kan fritages fra jobcentrets opfølgning 15 Hvordan får man sat opfølgningen på standby? 16 Hvor længe kan man være omfattet af standby-ordningen? 16 Hvordan foregår opfølgningen, når din sag er sat på standby? 16 Ophør af standby-ordningen 16 Klage 16 Råd og vejledning om standby-ordningen 16 Revalidering 17 Fleksjob 17 Fleksjob efter gamle regler 18 Fleksjob på din nuværende arbejdsplads 18 Fleksjobbet bevilges for en 5-årig periode 18 Fleksjob er også for selvstændige 18 Ledighedsydelse 19 Fleksydelse 19 Mistanke om arbejdsskade 19 Sygdom og pension 21 Førtidspension 22 Ressourceforløb 22 Indtægt under ressourceforløb 22 3
Nye og gamle regler for førtidspension 22 Hvad er pensionens størrelse? 23 Merudgiftsydelse 23 Hvad er tilskuddets størrelse? 23 Tilskud til enkeltydelser 23 Førtidspension før 2003 23 Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister 24 Udbetaling af pensionsordninger 24 Udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom 24 Gælder ikke alle former for kræft 24 Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i bekendtgørelsen 25 Udbetaling af kapitalpension ved varig funktionsnedsættelse 25 Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 25 Forsikring ved kritisk sygdom 25 Anmeldelsesfrist 26 Beløbet må ikke modregnes kontanthjælp 26 Børn kan også være forsikret 26 Klage ved afslag 26 Behandling 29 Frit sygehusvalg 30 Transport 30 Behandlingsgaranti 30 Maksimale ventetider til du får besked 30 Maksimale ventetider til behandling 30 Individuelle forhold 31 Henvisning til andet sygehus 31 Hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider 31 Praktiske forhold i forbindelse med udlandsbehandling 32 Alternativ, forskningsmæssig og eksperimentel behandling 32 Afvisning af behandlingstilbud 32 Information om ventetider 32 Patientkontorerne 32 4
Kræftbehandling i udlandet 33 Højt specialiseret behandling i udlandet 33 Forsøgsbehandling i udlandet 33 Behandling i udlandet efter EU-retten 34 Hvornår skal du have en forhåndsgodkendelse 34 Ansøgning om forhåndsgodkendelse 34 Klage og erstatning mv. 35 Transport, ledsagelse og tolkning mv. 35 Information, råd og vejledning 35 Eksperimentel behandling på et offentligt sygehus i Danmark 35 Hvad er eksperimentel behandling? 36 Her kan man få eksperimentel behandling i Danmark 36 Hvilke typer eksperimentel behandling tilbydes? 36 Hvordan bliver man henvist til eksperimentel behandling i Danmark? 36 Second opinion panel 36 Patienterstatningen dækker 36 Det er gratis at få eksperimentel behandling 37 Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 37 Her kan du få hjælp 37 Eksperimentel behandling i udlandet eller på privat sygehus i Danmark 37 Hvad er eksperimentel behandling? 37 Sådan bliver du henvist til eksperimentel behandling i udlandet eller et privat sygehus i Danmark 37 Second opinion panel 38 Kontakt til panelet skal ske gennem sygehuslægen 38 Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 38 Behandlingen er gratis 38 Patienterstatningen dækker 38 Regionen sørger for det praktiske 38 Også muligt at få eksperimentel behandling i Danmark 38 Her kan du få hjælp 38 Befordringsgodtgørelse 39 Til praktiserende læge eller speciallæge 39 Til og fra sygehus 39 Til og fra genoptræning efter sygehusindlæggelse 39 Andre former for befordringsgodtgørelse 39 5
Alternativ behandling 40 Genoptræning 40 Genoptræning efter indlæggelse 40 Vedligeholdende træning og genoptræning uden indlæggelse 40 Sæd- og ægdeponering 41 Få nedfrosset sæd 41 Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok 41 Tal med lægen 41 Kontaktpersoner på sygehuse 41 Rekreation 41 Livstestamente 42 Udlandsrejser og forsikring 42 Forsikring er vigtig 42 Den offentlige rejsesygesikring 42 Det blå EU-sygesikringsbevis 42 Dækningsområde for det blå EU-sygesikringsbevis 43 Privat rejseforsikring 43 Pleje i hjemmet 45 Hjemmesygepleje og døgnpleje 46 Hjemmehjælp 46 Selvvalgt hjemmehjælp 46 Tilskud til privat hjemmehjælp 46 Boligændring 46 Hjælpemidler 47 Du skal søge kommunen om hjælpemidler 47 Forbrugsgoder 47 Medicintilskud 47 Det almindelige medicintilskud for alle 48 Tilskuddets størrelse 48 Kronikertilskud tilskud til folk med et stort medicinforbrug 48 6
Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin 48 Enkelttilskud 48 Tilskud til døende i eget hjem 49 Tilskud til økonomisk dårligt stillede 49 Tilskud fra sygeforsikringen danmark 49 Ledsageordning 49 Børn med kræft 49 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 49 Merudgifter i familier hvor et barn har kræft 50 Kompensation for kritisk sygdom til børn 50 Pasningsorlov orlov til at passe en alvorligt syg pårørende 51 Formålet 51 Betingelser 51 Plejevederlagets størrelse 51 Plejeorlov orlov til at passe en døende pårørende 51 Plejevederlag 52 Plejevederlagets størrelse 52 Plejeorlov med fuld løn 52 Plejeorlov på deltid 52 Mulighed for aflastning af plejeren 52 Den døende bor i udlandet 53 Plejeren bor i udlandet, og den døende bor i Danmark 53 Både den døende og plejeren bor i udlandet 53 Hospice 53 Anden økonomisk hjælp 55 Legat fra Kræftens Bekæmpelse 56 Tilskud til psykologsamtaler 56 Tandskader som skyldes behandlingen 56 Tilskud og egenbetaling 57 Hvilke tandproblemer kan man få? 57 Hvad kan man få tilskud til? 57 Hvordan søger man om tilskud til tandbehandlingen? 57 Klagemulighed 57 Ikke alle kan få tilskud 58 7
Gældssanering 58 Efterlevelsespension ret til udbetaling af afdødes pension 58 Efterlevelseshjælp engangsbeløb ved dødsfald 58 Begravelseshjælp 59 Klage og erstatning 61 Klager over sociale sager behandlet af kommunen 62 Hvad kan man klage over? 62 Hvem skal man klage til? 62 Hvordan klager du? 62 Hvad er udbetaling Danmark? 63 Hvad er Ankestyrelsen? 63 Frister for klage 64 Hvordan behandles din klage? 64 Hvor lang tid går der? 64 Du modtager en afgørelse 65 Her kan du finde mere information 65 Klager på sundhedsområdet 65 Klager over sundhedsfaglig virksomhed 65 Hvem kan klage? 65 Hvor skal jeg klage til? 66 Klagefrister 66 Valg mellem to klagemuligheder 66 Hvis du er i tvivl om dit valg 67 Ankemuligheder 67 Tilbud om lokal dialog 67 Hvad kan dialogen bruges til? 67 Hvor og hvordan foregår dialogen? 67 Efter dialogen 68 Klager over kommuners og regioners administrative afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet 68 Hvor skal jeg klage til? 69 8
Klagefrister 69 Klager over serviceniveau 69 Mere information, råd og vejledning 69 Erstatning på sundhedsområdet 69 Hvem kan søge erstatning? 70 Hvornår har man ret til erstatning? 70 Hvad kan man få erstattet? 70 Hvor søger du erstatning? 71 Forældelse 71 Manglende tilbud om screening for livmoderhalskræft 71 Ankemuligheder 71 Udvidet ankefrist ved varige mén 71 Hjælp til at klage og søge erstatning Patientkontoret Socialrådgiveren på hospitalet Juridisk rådgivning og retshjælp Advokatvagten Private retshjælpskontorer Offentlig retshjælp 72 72 72 72 73 73 73 Rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse 75 Kræftrådgivninger landet over Kræftlinjen Cancerforum App Liv med Kræft 76 76 76 76 Læs mere 77 Nyttige adresser 78 9
10
Sygdom og arbejde Sygedagpenge 12 Opfølgning på sygedagpenge 15 Revalidering 17 Fleksjob 17 Mistanke om arbejdsskade 19 11
Sygdom og arbejde Sygedagpenge Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe dit arbejde som sædvanligt. Mange må sygemeldes i kortere eller længere tid, når de får kræft. For at få sygedagpenge, skal du opfylde visse betingelser. Betingelser for lønmodtagere Er du lønmodtager, har du som hovedregel ret til sygedagpenge, når du har bopæl og skattepligtig indkomst i Danmark og en af følgende betingelser er opfyldt: Du har et arbejde og har arbejdet i mindst 240 timer inden for de sidste seks måneder, heraf mindst 40 timer om måneden i fem måneder Du har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse Du har inden for den seneste måned afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed Du er elev i lønnet praktik Du er ansat i fleksjob Betingelser for selvstændige Er du selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, har du som hovedregel ret til sygedagpenge, hvis du har bopæl og skattepligtig indkomst i Danmark og inden for de sidste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværet. Med mindre du har tegnet en frivillig forsikring i Den Sociale Ankestyrel-se, der giver dig ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, har du som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom. Hvordan bliver din indtægt? Sygedagpengenes størrelse beregnes på grundlag af din hidtidige indtægt. Der kan dog maksimalt udbetales et beløb svarende til den højeste arbejdsløshedsdagpengesats. Hvis du er lønmodtager, afhænger din samlede indtægt som sygemeldt af den overenskomst, du er ansat efter. Er du dækket af en overenskomst, der giver ret til løn under sygdom, får du udbetalt din sædvanlige løn under sygefraværet og mærker derfor ikke umiddelbart en ændring i økonomien. Efter de første 30 dage overtager kommunen forpligtelsen til at betale dine sygedagpenge. Du får udbetalt løn fra din arbejdsgiver, som du plejer, men arbejdsgiveren indberetter dit sygefravær til kommunen og får udbetalt sygedagpengene som delvis refusion for din løn. Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, eller hvis du er selvstændig, får du udbetalt sygedagpengebeløbet. Det er din arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge de første 30 sygedage, herefter betaler kommunen dine sygedagpenge. Reglerne for sygedagpenge er de samme, uanset om du får løn fra din arbejdsgiver, sygedagpenge fra kommunen eller er selvstændig og får sygedagpenge fra kommunen. Du vil derfor høre fra Jobcenteret i kommunen, hvor du kommer i et sygedagpengeopfølgningsforløb. Du kan læse mere om opfølgningen på sygedagpenge på side 15. Her kan du også læse om den såkaldte standbyordning, der giver dig mulighed for at blive fritaget fra 12
at deltage i opfølgningen på grund af din kræftsygdom. Hvor længe kan du få sygedagpenge? Som hovedregel kan du få udbetalt sygedagpenge i 22 uger indenfor 9 måneder regnet fra den første fraværsdag. Senest når kommunen har udbetalt sygedagpenge i 22 uger, skal den vurdere, om du er omfattet af forlængelsesreglerne. Det kaldes revurderingstidspunktet. Kommunen kan forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over 22 uger hvis: Det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan hjælpe dig med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Her kan sygedagpengeperioden forlænges indtil revalideringen iværksættes Det er nødvendigt at gennemføre en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne. Her kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger Du er under eller venter på lægebehandling og skønnes efter en lægelig vurdering at kunne genoptage dit arbejde indenfor 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på hurtigst muligt at træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Her kan udbetalingen af sygedagpenge forlænges i op til 26 uger En læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom. Her kan udbetalingen af sygedagpenge forlænges uden begrænsning Du har rejst en erstatningssag efter en arbejdsskade. Her kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne Du har søgt om førtidspension efter 17 stk. 2 i lov om social pension. Her kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet en afgørelse Hvis du ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpenge eller forlængelsesperioden udløber, har du ret til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Har du en livstruende, alvorlig kræftsygdom, vil du dog altid kunne få forlænget sygedagpengene uden tidsbegrænsning som beskrevet i det femte punkt på listen ovenfor. Jobafklaringsforløb Hvis du ikke kan få sygedagpenge eller hvis din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, og du fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdommen, har du ret til et jobafklaringsforløb. Et jobafklaringsforløb skal forbedre dine forudsætninger for at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Forløbet er individuelt og skal tage udgangspunkt i dine forudsætninger og behov. Det kan for eksempel sammensættes af praktikforløb, genoptræning, uddannelse, optræning i nye arbejdsområder og lignende. Du får en koordinerende sagsbehandler, som sørger for, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs. Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år, og som udgangspunkt har du mulighed for at få to forløb. Kommunens rehabiliteringsteam 13
kan dog indstille dig til flere forløb, så længe du ikke er i stand til at arbejde. Under et jobafklaringsforløb får du udbetalt ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen svarer til niveauet for kontanthjælp for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, og udbetales uafhængigt af formue og ægtefælle/samlevers indtægt. Supplerende sygedagpenge Hvis du på grund af din sygdom eller behandling kun kan arbejde på deltid, kan du få supplerende sygedagpenge. Det kræver en erklæring fra din læge om, at du kun er delvis raskmeldt. Du har også mulighed for at få supplerende sygedagpenge, hvis du går til ambulante behandlinger, som kræver, at du er væk fra dit job. Hvis du er lønmodtager, er det en betingelse, at fraværet inkl. eventuel vente- og transporttid forhindrer dig i at arbejde i mindst fire timer om ugen. Er du selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, skal sygdommen eller behandlingen medføre, at du højst kan udføre halvdelen af dit normale arbejde om ugen. Der gælder de samme regler for, hvor længe du kan være på supplerende sygedagpenge, som for sygedagpenge på fuld tid. Se afsnittet på side 13. Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom Hyppige sygeperioder kan gøre det vanskeligt for dig at beholde dit arbejde, da det kan være belastning for arbejdsgiveren. Dels mister arbejdsgiveren en arbejdskraft, dels skal han udbetale sygedagpenge de første 30 dage af hver sygeperiode. Kræftpatienter og andre med langvarige sygdomme har efter 56 i sygedagpengeloven mulighed for at indgå en særlig aftale med deres arbejdsgiver, hvorefter arbejdsgiveren fritages for at betale sygedagpenge de første 30 dage af hver sygeperiode. Sygedagpengene udbetales i stedet af kommunen. Aftalen kan indgås, hvis din sygdom er langvarig eller kronisk, og medfører mindst 10 dages fraværsdage årligt på grund af sygdom eller behandling eller hvis din arbejdsgiver allerede har udbetalt løn eller sygedagpenge i 21 dage de seneste 12 måneder på baggrund af samme sygdom. En 56 aftale skal være skriftlig og godkendes af kommunen. Aftalen kan højst godkendes for to år ad gangen. Herefter skal der på ny ansøges om godkendelse af aftalen. Kommunen kan oplyse dig nærmere om reglerne og udlevere et ansøgningsskema. Mulighedserklæring Du kan komme ud for, at din arbejdsgiver ved langvarigt sygefravær beder om en mulighedserklæring. Formålet med en mulighedserklæring er at bevare din tilknytning til arbejdspladsen. Den bruges typisk, når der er udsigt til, at du vender tilbage til arbejdet. En mulighedserklæring består af to dele. Den første del er en erklæring, som du og arbejdsgiveren udfylder i fællesskab. Den anden del udfyldes af lægen efter samtale med dig. 14
I den første del beskriver du og din arbejdsgiver de aftaler, I laver om, hvordan din sygdom påvirker dig i dit job og hvilke hensyn, der skal tages til dig. Den anden del af erklæringen skal herefter udfyldes af din læge efter en samtale med dig om de aftaler, du har lavet med arbejdsgiveren. Lægen giver sin vurdering af, hvordan arbejdet bedst kan tilpasses til dig og hvornår du er klar til at genoptage arbejdet helt eller delvist. Funktionærers 120 dages-regel Er du privat ansat funktionær, og står det i din ansættelseskontrakt, kan din arbejdsgiver opsige dig med forkortet varsel (én måned), hvis du har haft 120 sygedage med løn i løbet af et år. Afskedigelsen er dog kun gyldig, hvis den sker umiddelbart efter de 120 dage, og du stadig er syg. Mange arbejdsgivere har forståelse for, at behandling af kræft ofte strækker sig over en længere periode, og det kan derfor være en god idé at tage en samtale med din arbejdsgiver, inden de 120 dage er gået, hvor du forklarer din situation. Kontakt evt. din fagforening inden samtalen. Hvis du bliver fyret og stadig er uarbejdsdygtig, kan du få sygedagpenge. Ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte dvs. ansatte i kommuner, regioner og i staten har man besluttet, at 120 dages-reglen ikke længere må benyttes. Uanset hvad der måtte stå i den enkelte funktionærs ansættelseskontrakt. 120 dages-reglen gælder derfor i dag kun for privat ansatte funktionærer. OPFØLGNING PÅ SYGEDAGPENGE Når du er sygemeldt, vil du inden udgangen af 8. sygeuge blive indkaldt til den første sygeopfølgningssamtale på det kommunale jobcenter. Formålet med en sygedagpengeopfølgningssamtale er, at jobcentret i samarbejde med dig skal udarbejde en plan for din tilbagevenden til din arbejdsplads/ arbejdsmarkedet. Derudover skal de kontrollere, om du opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. Som udgangspunktet har du som sygemeldt pligt til at medvirke ved jobcentrets opfølgning i form af opfølgningssamtalerne på jobcentret eller eventuelt anden form for kontakt for fortsat at modtage sygedagpenge, eller for at din arbejdsgiver kan modtage sygedagpengerefusion. Men som kræftpatient har du mulighed for at blive fritaget for at deltage i samtaler på jobcentret og lignende. Se nedenfor. Kræftpatienter kan fritages fra job centrets opfølgning Mange kræftpatienter er efter 8 ugers sygdom ofte er i gang med undersøgelser og behandling. Derfor er det ofte ikke muligt eller hensigtsmæssigt at deltage i jobcentrenes opfølgning. Man har derfor indført den såkaldte standby-ordning. Ordningen giver alle, der lider af kræft dog undtaget almindelig hudkræft og forstadier til kræft ret til selv at vælge, om de vil deltage i kommunens opfølgning. Hvis du ikke ønsker at deltage, sættes opfølgningen på standby. Det påvirker ikke din ret til sygedagpenge, at du får din sag sat på standby. 15
Hvordan får man sat opfølgningen på standby? Du eller en pårørende skal kontakte jobcentret og meddele, at du har kræft, og at du ønsker at blive omfattet af standby-ordningen, som fritager dig fra at skulle møde til samtaler og deltage i jobcentrets opfølgning. Jobcentret vil herefter sætte din sag på standby. Hvor længe kan man være omfattet af standby-ordningen? En standby-ordning kan vare så længe, din sygdom berettiger til det. Jobcentret vurderer, om din sygdom fortsat berettiger til, at du er omfattet af standby-ordningen. Vurderingen skal ske ud fra din samlede helbredsmæssige situation, herunder din psykiske tilstand. Hvordan foregår opfølgningen, når din sag er sat på standby? Jobcentret skal senest inden tre måneder regnet fra din første fraværsdag og herefter senest hver tredje måned følge op på din sag. Når jobcentret har sat din sag på standby, sker opfølgningen uden samtaler eller anden kontakt med dig. Du vil heller ikke modtage tilbud om aktivering. Opfølgningerne foregår i stedet ved, at jobcentret kontakter din egen læge eller sygehuslægen og indhenter oplysninger om din sygdom. Ud fra disse tager jobcentret stilling til, om opfølgningen fortsat skal ske uden kontakt til dig. Ophør af standby-ordningen Hvis jobcentret på baggrund af de indhentede oplysninger vurderer, at din helbredsmæssige situation er væsentligt forbedret, så der nu kan gennemføres almindelig opfølgning, skal kommunen meddele ophøret af standby-ordningen i et brev til dig. I brevet skal kommunen oplyse dig om, at den har modtaget lægelige oplysninger om, at din helbredsmæssige situation er forbedret, og at man derfor gerne vil indkalde dig til en samtale, hvor I kan drøfte mulighederne for, at du kan vende tilbage til arbejdet. Hvis du og jobcenteret ikke er enige i, at betingelserne for at stoppe standby-ordningen er til stede, skal kommunen kontakte din egen læge eller sygehuslægen for at drøfte dette. Kommunen skal have tungtvejende grunde for ikke at følge lægens udtalelse, og disse grunde skal fremgå af sagen. Klage Hvis du vil klage over jobcentrets beslutning om at stoppe din standby-ordning, skal du sende klagen til den instans, som der står i afgørelsen, at du skal klage til. Hvis der ikke står noget, skal du sende klagen til den forvaltning, der har sendt afgørelsen til dig. Råd og vejledning om standbyordningen Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med at få sat sygedagpengeopfølgningen på standby, er du eller dine pårørende velkomne til at kontakte Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30. Her kan du få råd, hjælp og vejledning omkring standbyordningen. 16
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du finde Arbejdsmarkedsstyrelsens brochure om standby-ordningen samt det brev, der er sendt til landets kommuner om ordningen. Du finder links til dokumenterne på cancer.dk/rettigheder under emnet Arbejde og pension. Klik på Sygedagepenge og derefter på Opfølgning. REvALiDERiNG Kræftsygdommen kan betyde, at du ikke kan vende tilbage til dit arbejde. Revalidering kan i nogle tilfælde gøre det muligt for dig at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan selv bede kommunen om en revalidering, og kommunen kan også foreslå det i forbindelse med den løbende vurdering af din situation. Revalidering kan bl.a. bestå i: Hjælp til uddannelse i op til 5 år Jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere Hjælp til at etablere selvstændig virksomhed Hjælp til anskaffelse af værktøj og redskaber Den økonomiske hjælp i forbindelse medrevalideringen kan være fortsat udbetaling af sygedagpenge eller en revalideringsydelse, der svarer til arbejdsløshedsdagpengene eller helt eller delvis løntilskud. Herudover kan der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen. Der kan f.eks. være tale om udgifter til bøger, materialer og transport. Der kan også ydes tilskud eller rentefrit lån i forbindelse med, at du starter din egen virksomhed. FLEKSJOB Hvis du ikke kan revalideres, er der mulighed for, at du kan få et fleksjob. Et fleksjob er et job med løntilskud til mennesker under folkepensionsalderen med nedsat arbejdsevne. Der er helt særlige betingelser for at få fleksjob. Din arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat. Samtidig skal det være helt afklaret, at du ikke har mulighed for at få et arbejde eller tage en uddannelse på almindelige vilkår. I et fleksjob, får du løn fra din arbejdsgiver for det arbejde, du reelt laver, og så får du et supplerende tilskud fra kommunen, så din samlede indtægt svarer til en fuldtidsløn for det pågældende arbejdsområde. Jobcenteret vurderer din arbejdsevne og arbejdsintensitet i fleksjobbet og fastsætter forholdet mellem løn og tilskud herefter. Det indgår i vurderingen af din arbejdsindsats, om du har behov for ekstra pauser og for at arbejde med nedsat tempo. I nogle tilfælde vil det betyde, at f.eks. 16 timers arbejde om ugen svarer til 10 timers effektivt arbejde. Det kan være tilfældet, hvis der er skånebehov som f.eks. flere pauser og nedsat arbejdstempo. På Gigtforeningens hjemmeside kan du beregne størrelsen af din løn i et fleksjob. Gå ind på gigtforeningen.dk/fleksjob og 17
klik på linket beregn din løn her nederst på siden. Fleksjob efter gamle regler Den 1. januar 2013 trådte de regler for fleksjob i kraft, som er beskrevet ovenfor. Hvis du var ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, er du ansat efter de gamle regler, så længe du bliver i samme job. Ved de gamle regler for fleksjob gælder, at arbejdsgiveren betaler hele din løn, men får et tilskud på 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen på området fra kommunen, afhængigt af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat. Som ansat i fleksjob skal du kunne forsørge dig selv for den løn, du modtager i fleksjobbet, da du ikke har mulighed for at få anden offentlig hjælp. Derfor skal du have løn svarende til 37 timers arbejde, selvom du f.eks. kun kan holde til at arbejde i 20 timer. Fleksjob på din nuværende arbejdsplads Det er muligt at blive ansat i fleksjob på den arbejdsplads, du var på, da du blev syg. Det kan ske efter 12 måneder, hvis det viser sig, at du og din arbejdsgiver ikke kan løse problemet gennem justeringer som f.eks. omplacering, ændrede arbejdsvilkår eller at du vender tilbage til dit arbejde på nedsat tid og over en periode prøver, om du kan optrappe arbejdstiden. Aftalerne i din overenskomst, der bl.a. beskriver proceduren omkring fastholdelse ved nedsat arbejdsevne, hedder sociale kapitler. Tal med din tillidsrepræsentant eller din fagforening om, hvad der er aftalt i din overenskomsts sociale kapitler. Det er afgørende, at din aftale med arbejdsgiveren om din ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår er skriftlig. Hvis det ikke kan lade sig gøre at fastholde jobbet på din hidtidige arbejdsplads på disse ændrede vilkår, kan du få bevilget et fleksjob på arbejdspladsen under forudsætning af, at du opfylder de øvrige betingelser for at få et fleksjob. Fleksjobbet bevilges for en 5-årig periode Et fleksjob bliver bevilget for en 5-årig periode. Når de 5 år er gået, skal kommunen vurdere, om du har fået det bedre, eller om du stadig har ret til et fleksjob. Hvis kommunen godkender, at du stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, kan du fortsætte i fleksjobbet frem til, du skal på folkepension. Det gælder, hvis du er over 40 år. Hvis du er under 40 år, skal fleksjobbevillingen vurderes hvert 5. år. Fleksjob er også for selvstændige Som selvstændig kan du få tilskud til et fleksjob i din egen virksomhed, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Efter de nye regler vurderer jobcenteret din arbejdsevne i forhold til dit arbejde som selvstændig. Godkendelsen af fleksjob gælder for 5 år ad gangen. Der er følgende krav til dig: Du skal have din hovedbeskæftigelse i din selvstændige virksomhed Du skal have drevet din virksomhed i mindst 30 timer om ugen i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder Du skal arbejde i virksomheden og ikke samtidig med driften udføre andet arbejde i væsentligt omfang 18
Tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden. Du kan se den gældende maksimumsgrænse for tilskuddet på cancer.dk/fleksjob under afsnittet Fleksjob er også for selvstændige. Ledighedsydelse Når du er ansat i et fleksjob, har du ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. I stedet er du berettiget til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan være fra 60-89 % af dagpengeniveauet afhængig af din tidligere indtægtskilde. Ledighedsydelse kan udbetales i følgende situationer: Mens du venter på et fleksjob Mens du er ledig mellem to fleksjob Ved midlertidige arbejdsafbrydelser Under sygdom, ferie og barsel Fleksydelse I stedet for efterløn er der ved fleksjob indført en ordning, der hedder fleksydelse. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for mennesker, der er ansat i et fleksjob (både efter den gamle og den nye ordning). Ligesom i efterlønsordningen skal du opfylde en række betingelser, før du kan modtage fleksydelsen. Du kan få fleksydelse i op til fem år før folkepensionen. Fra 1. juli 2018 bliver perioden kortere. Du kan læse mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk. Klik på Beskæftigelsesområdet klik derefter på ydelser og vælg så fleksydelse. Mistanke om arbejdsskade Der er efter arbejdsskadeforsikringsloven mulighed for at få erstatning, hvis din kræftsygdom skyldes, at du i dit arbejde har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer. Efter arbejdsskadeforsikringsloven kan du få følgende erstatninger: Erstatning for udgifter til sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.m. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Hvis du har mistanke om, at din kræftsygdom skyldes, at du i dit arbejde har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer, så søg rådgivning hos din læge, på en arbejdsmedicinsk klinik eller i din fagforening og få hjælp til at anmelde sygdommen som en arbejdsbetinget lidelse. Du kan også kontakte Arbejdsskadestyrelsen, se hjemmesiden ask.dk Det er vigtigt at indgive en anmeldelse, også selv om det er mange år siden, du har været udsat for kræftfremkaldende stoffer. 19
20
Sygdom og pensioner Førtidspension 22 Nye og gamle regler for førtidspension 22 Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister 24 Udbetaling af pensionsordninger 24 Forsikring ved kritisk sygdom 25 21
Sygdom og pensioner Førtidspension Førtidspension kan bevilges fra du er 18 år og op til folkepensionsalderen, men i dag tilbydes de fleste i stedet et såkaldt ressourceforløb. Det kan du læse mere om nedenfor. En førtidspensionssag kan først begyndes af kommunen, når det er grundigt dokumenteret gennem et eller flere ressourceforløb, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Der er dog tilfælde, hvor det ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, og hvor du i stedet kan få tilkendt førtidspension med det samme. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde, og der ikke er udsigt til, at du bliver rask igen. Ressourceforløb Med førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013 kan du som udgangspunkt ikke få førtidspension, hvis du er under 40 år. I stedet skal du gennemgå et eller flere ressourceforløb for at forbedre dine muligheder for at få et almindeligt arbejde eller et fleksjob. Sammen med kommunens rehabiliteringsteam planlægger du et forløb for, hvordan du kan udvikle dine muligheder for at arbejde, og hvordan du kan komme i gang med at arbejde. Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Et ressourceforløb kan bestå af genoptræning, behandling, uddannelse, praktikforløb, opkvalificering, optræning i nye arbejdsområder eller andet, som kan medvirke til, at du kan komme tilbage i arbejde eller i fleksjob. Et ressourceforløb kan vare op til fem år. Hvis du er over 40 år, skal du som udgangspunkt gennemgå ét ressourceforløb. Ud fra resultatet vil kommunen vurdere, om du kan hjælpes videre i arbejde, eller om du i stedet skal have tilkendt førtidspension. I tilfælde, hvor det på grund af varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, kan du få tilkendt førtidspension med det samme uanset om du er under eller over 40 år. Indtægt under ressourceforløb Indtægten under et ressourceforløb hedder ressourceforløbsydelse. Den erstatter og er på samme niveau som den overførselsindkomst, du var på. Hvis du f.eks. er på sygedagpenge, får du en ydelse på samme niveau, så længe betingelserne for sygedagpenge er opfyldt. Når du ikke længere er berettiget til sygedagpenge, overgår du til en minimumsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indtægt. Ressourceforløbsydelsen får du så længe, du er i et ressourceforløb. Nye og gamle regler for førtidspension Hvis du har fået bevilget førtidspension, er der forskellige satser og tilskudsmuligheder afhængigt af, om du har fået tildelt førtidspension før eller efter 2003. Hvis du har fået tildelt førtidspension efter 2003 gælder de nye regler de er beskrevet i den følgende tekst. Har du fået tildelt førtidspen- 22
sion før 2003, er du stadig omfattet af de gamle regler. Dem kan du læse mere om på cancer.dk/rettigheder. Hvad er pensionens størrelse? En førtidspension ligger på ca. 200.000 kr. årligt. Beløbet er lidt højere for enlige og lidt lavere for gifte og samlevende. Den præcise takst justeres løbende. Du kan se den gældende takst på cancer.dk/foertidspension. Merudgiftsydelse Som førtidspensionist efter 2003 kan du ikke søge tillæg til pensionen. Men du kan søge om kompensation for de merudgifter, din funktionsnedsættelse medfører. Kontakt din kommune for at høre nærmere om dine muligheder for merudgiftsydelse. Eksempler på merudgifter: Diætkost Medicin Befordring til arbejde og uddannelse Uddannelse eller behandling Køb af praktisk hjælp mv. Hvad er tilskuddets størrelse? Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op eller ned til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.288 kr. pr. år (2016), svarende til 524 kr. pr. måned. Mindstebeløbet, der kan komme til udbetaling, er altså 500 kr. om måneden. Tilskuddet er skattefrit og ikke afhængigt af indkomst. Tilskud til enkeltydelser Du har også mulighed for at søge om tilskud til medicin eller uforudsete enkeltudgifter efter aktivloven. Kontakt din kommune for at høre nærmere. Førtidspension før 2003 Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003, er du stadig omfattet af de gamle regler altså de regler, der gjaldt på området, da du fik tilkendt pensionen. De ovenfor beskrevne satser og regler for merudgiftsydelser er derfor ikke relevante for dig, da der gælder særlige regler for din ydelse og mulighed for supplerende hjælp. For eksempel har du mulighed for at søge om såkaldt bistandstillæg og helbredstillæg. Du kan læse mere om dine rettigheder som førtidspensionist efter de gamle regler før 2003 på www.cancer.dk/foertidspension 23
Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister Hvis du modtager førtidspension, er under folkepensionsalderen og ikke kan arbejde på almindelige vilkår, har du mulighed for at få et job, hvor du arbejder i få timer om ugen. Ansættelsen skal aftales med jobcentret. Tidligere hed det skånejob, når man som førtidspensionist arbejdede i få timer, nu hedder det job med løntilskud. Lønnen kan medføre modregning i udbetalingen af pension og evt. også boligstøtte, men for mange giver det alligevel mening at have et arbejde. Du kan læse mere på borger.dk. Klik på Arbejde, dagpenge og ferie og vælg derpå løntilskud for førtidspensionister. UDBETALING AF pensionsordninger Udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom Hvis du har en kapitalpension, er statsafgiften for at hæve kapitalpensionen, før du er fyldt 60 år, normalt på 60 pct. Hvis du har fået konstateret en livstruende sygdom, herunder en livstruende kræftsygdom, vil der være mulighed for at få din kapitalpension udbetalt med den lave statsafgift på 40 pct., selv om du ikke er fyldt 60 år. Om du har ret til at hæve din kapitalpension som følge af livstruende kræftsygdom afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse med din kapitalpension. Derfor bør du, så snart sygdommen er konstateret, kontakte dit pensionsselskab eller pengeinstitut og forhøre dig om, hvad der gælder i dit tilfælde. Vær opmærksom på, at ikke alle kræftformer er omfattet af ordningen. Se næste afsnit. Gælder ikke alle former for kræft Ikke alle former for kræft giver ret til at hæve en kapitalpension til den lave afgift på 40 pct. Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse er retten til at hæve kapitalpensionen mod betaling af den lave afgift på 40 pct. begrænset til de livstruende kræftformer, hvor der ved mikroskopi eller klinisk undersøgelse er konstateret ondartede kræftsvulster med ukontrollabel vækst eller spredning til det tilstødende væv eller tendens til spredning til regionale lymfeknuder og fjernere organer (metastaser), herunder malignt melanom (modermærkekræft). Herudover gælder ordningen for de alvorlige leukæmiformer, lymfomer (lymfekræft) samt Hodgkins sygdom (stadium II-IV). Følgende kræftformer anses ikke for livstruende og giver derfor ikke ret til at få udbetalt kapitalpensionen til den lave afgift: Hudkræft, herunder Kaposis sarkom (uden påvist HIV-infektion) Svulster, der beskrives som præmaligne (forstadier til kræft som f.eks. celleforandringer i livmoderhalsen, carcinoma in situ, godartede blærepapillomer, 24
Hodgkins sygdom (stadium I) og kronisk lymfatisk leukæmi Hvis man har en kræftsygdom, der er nævnt i Skatteministeriets bekendtgørelse, skal man få sin læge til at udfylde en særlig blanket. Blanketten fås i pengeinstitutter og pensions- og forsikringsselskaber. Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i bekendtgørelsen Lider du af en kræftsygdom, der ikke er nævnt i Skatteministeriets bekendtgørelse, skal du kontakte din læge, der skal udstede en lægeerklæring med sygdommens navn og eventuelt supplere med yderligere relevant dokumentation. Dette skal du sende sammen med ovennævnte blanket til: Skattecenter Maribo Brovejen 15A 4930 Maribo Hvis du ikke ønsker, at SKAT skal kende din diagnose, kan du samle dokumenterne i en lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen, som du lægger i en ny kuvert og sender til Skattecenter Maribo. I så fald læses diagnosen kun af Sundhedsstyrelsens læger. Udbetaling af kapitalpension ved varig funktionsnedsættelse Hvis du har en kapitalpension, er statsafgiften for at hæve kapitalpensionen, før du er fyldt 60 år, normalt på 60 pct. Er din funktionsevne blevet varigt nedsat på grund af din kræftsygdom, vil der være mulighed for at få kapitalpensionen udbetalt med betaling af den lave statsafgift på 40 pct., selv om du ikke er fyldt 60 år. Om du har ret til at hæve din kapitalpension som følge af varigt nedsat funktionsevne afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse med din kapitelpension. Derfor bør du, så snart sygdommen er konstateret, kontakte dit pensionsselskab eller pengeinstitut og forhøre dig om, hvad der gælder i dit tilfælde. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Mange mennesker, der var lønmodtagere i 1977-1979, har en konto hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis du har en konto hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond modtager du årligt en oversigt over, hvor meget din opsparing udgør. Dette beløb kan udbetales, hvis du er eller har været ramt af livstruende sygdom. Kontakt Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at høre nærmere på telefon 70131377. Forsikring ved kritisk sygdom Mange medarbejdere er i dag, gennem deres arbejdsplads eller faglige organisation, omfattet af en pensions- og livsforsikringsordning, der giver mulighed for udbetaling af en engangssum ved kritisk sygdom. En kræftsygdom vil ofte være omfattet af forsikringsdækningen ved kritisk sygdom. Der er dog undtagelser for eksempel er forstadier til kræft, HIV-relaterede svulster og hudkræft ikke omfattet. Derudover kan 25
de enkelte forsikringsselskaber have særlige betingelser for, hvornår en kræftsygdom er omfattet af forsikringsdækningen. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Pengene kan f.eks. anvendes til: At omlægge familiens økonomi At betale for privat behandling eller pleje At købe ægtefællen fri fra arbejde At specialindrette hjemmet Undersøg derfor altid, om du via din arbejdsplads eller faglige organisation er omfattet af en pensions- eller livsforsikringsordning, der giver mulighed for udbetaling af en engangssum ved kritisk sygdom. Anmeldelsesfrist Det er altid en god idé at undersøge, om du har ret til at få en forsikringssum udbetalt, også selv om du først bliver opmærksom på forsikringen efter, du er blevet rask eller ordningen er ophørt. Det er forskelligt, hvor lang anmeldelsesfrist forsikrings- og pensionsselskaberne har. Nogle selskaber har en anmeldelsesfrist på 3-5 år efter diagnosetidspunktet, andre selskaber har længere frist. Hvis selskabet ikke angiver en frist, gælder den normale forældelsesfrist på 3 år. Hvis ordningen var gældende i dit forsikringsselskab, da du fik stillet diagnosen, men siden er ophørt, kan du kontakte dit forsikringsselskab for at høre, om du alligevel har ret til at få udbetalt forsikringsbeløbet. Beløbet må ikke modregnes kontanthjælp Hvis du er på kontanthjælp, må kommunen ikke bruge din forsikringsudbetaling for kritisk sygdom i vurderingen af, om du kan få kontanthjælp. Hvis du har fået udbetalt en forsikringssum på op til 150.000 kr. skal disse penge altså ikke medtages i vurderingen af, om du kan forsørge dig selv. Denne undtagelse gælder i fem år efter, du har fået udbetalt pengene. Hvis du efter fem år stadig har alle eller en del af forsikringspengene, vil de indgå i kommunens vurdering af dine muligheder for at få kontanthjælp. Børn kan også være forsikret Hvis dit barn får kræft, bør du undersøge dine forsikringsbetingelser, da dit barn kan have mulighed for at få udbetalt et større engangsbeløb. Det er nemlig ikke kun voksne, der kan være forsikret mod kritisk sygdom hvis du som forælder er omfattet af en gruppelivsforsikring eller en pensionsordning, kan dit barn være omfattet af din dækning. Det er også muligt at tegne særskilte forsikringer mod kritisk sygdom for børn. I begge tilfælde vil barnet typisk være dækket fra fødslen og indtil det fyldte 18. år. Klage ved afslag Hvis du får afslag på udbetaling af engangssummen ved kritisk sygdom, er det en god idé at kontakte forsikringsselskabet og tale med den klageansvarlige. Hvis det ikke ændrer afslaget, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Se mere på ankeforsikring.dk 26
27
28
Behandling Frit sygehusvalg 30 Behandlingsgaranti 30 Kræftbehandling i udlandet 33 Eksperimentel behandling på et offentligt sygehus i Danmark 35 Eksperimentel behandling i udlandet eller på privat sygehus i Danmark 37 Befordringsgodtgørelse 39 Alternativ behandling 40 Genoptræning 40 Sæd- og ægdeponering 41 Kontaktpersoner på sygehuse 41 Rekreation 41 Livstestamente 42 Udlandsrejser og forsikring 42 29
Behandling FRiT SyGEHUSvALG Hvis du har behov for behandling eller en diagnostisk undersøgelse, herunder en forundersøgelse på sygehus, kan du benytte dit frie sygehusvalg. Det kræver en lægehenvisning, som lægen sender til det sygehus, du vælger. Det er en god idé at rådføre dig med din egen læge eller lægen på sygehuset, hvis du er indlagt, men det er dig, der bestemmer. Du kan frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og udvalgte private specialsygehuse. Hvis du benytter det frie sygehusvalg til at blive undersøgt på et andet sygehus, end det din region anbefaler, skal du være opmærksom på, at al øvrig behandling også vil komme til at foregå på dette sygehus. Du har dog ret til at ændre på dit valg undervejs i forløbet, hvis du f.eks. gerne vil fortsætte behandling eller opfølgning tættere på din bopæl. Hvis en sygehusafdeling har lang ventetid på behandling, kan den af kapacitetshensyn lukke for modtagelsen af patienter både fra egen region og fra andre regioner. Transport Vælger du et sygehus, der ligger langt væk, kan du komme til selv at betale en del af omkostningerne til transport. Det skyldes, at regionen højst er forpligtet til at betale for transporten til det sygehus, regionen ville have brugt. Vær opmærksom på, at dette også kan være tilfældet selv om du vælger et sygehus, din læge har anbefalet, med mindre regionen også ville vælge dette sygehus. Behandlingsgaranti Der er fastsat regler for maksimale ventetider for behandling af kræft. Reglerne omfatter både undersøgelser, behandling og efterbehandling. Hvis det ikke er muligt at få et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, skal regionen tilbyde henvisning til et offentligt eller privat sygehus et andet sted her i landet eller i udlandet. Reglerne for maksimale ventetider gælder for alle patienter med kræft. Dog er hudkræft som ikke er modermærkekræft og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider. Maksimale ventetider til du får besked Senest 8 hverdage efter, at sygehuset har modtaget henvisningen fra din læge, skal du have besked fra sygehuset, om sygehuset kan tilbyde behandling inden for den maksimale ventetid. Maksimale ventetider til behandling 2 uger til forundersøgelse 2 uger til operation 2 uger til medicinsk behandling 4 uger til strålebehandling 4 uger til efterbehandling Ventetiderne gælder fra det tidspunkt, hvor den behandlende afdeling har modtaget henvisningen. Du skal være opmærksom på, at de maksimale ventetider ikke gælder for de undersøgelser, du skal igennem, før lægerne kan stille en endelig diagnose. 30
Maksimale ventetider Henvisning fra egen læge (til behandling på sygehus) 2 uger Forundersøgelse Her gælder ingen ventetidsregler Informeret samtykke (Accept af behandlingstilbud) 4 uger 2 uger 2 uger Stråle- Operation Medicinsk behandling behandling (ofte kemoterapi) Efterbehandling (f.eks. efter operation) 4 uger 4 uger Strålebehandling Medicinsk behandling Individuelle forhold Hvis lægerne vurderer, at du på grund af din helbredstilstand skal tilbydes behandling tidligere eller bør vente længere end fastlagt, gælder den pågældende maksimale ventetid ikke. Henvisning til andet sygehus Regionen er ansvarlig for, at du får tilbudt behandling inden for de maksimale ventetider. I nogle tilfælde er det ikke muligt at få behandlingen på et sygehus i din egen region inden for de maksimale ventetider f.eks. hvis der er kapacitetsproblemer. Hvis det er tilfældet, skal du tilbydes be handling på et andet offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet. Hvis regionen ikke kan finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, skal regionen kontakte Sundhedsstyrelsen, hvis du ønsker det. Sundhedsstyrelsen vil da forsøge at finde et behandlingstilbud her i landet eller i udlandet inden for de maksimale ventetider eller hurtigst muligt. Hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider I langt de fleste tilfælde vil regionen eller Sundhedsstyrelsen kunne finde et behandlingstilbud inden for de maksimale venteti der. Hvis hverken region eller Sundhedsstyrelsen kan finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, har du ret til selv at finde en forsvarlig behandling på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet. Hvis du selv finder et behandlingstilbud på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, er der mulighed for, at du kan blive henvist hertil, hvis: - Sundhedsstyrelsen kan godkende behandlingsstedet - Behandlingen kan gives inden for den maksimale ventetid - Behandlingstaksten ikke er urimeligt høj - Udgifterne til befordring og ophold ikke er urimeligt høje 31
Er de fire betingelser opfyldt, skal du henvises til den ønskede behandling, som vil være gratis for dig. Praktiske forhold i forbindelse med udlandsbehandling Dit hospital har ansvaret for at tilrettelægge din sygehusbehandling i udlandet, herunder kontakt til det udenlandske sygehus. Hospitalet skal sørge for, at oplysninger fra journalen bliver sendt, og sørge for transport, ophold og tolkebistand. Regionen betaler alle udgifterne til behandling samt udgifterne til befordring og nødvendigt ophold uden for region/i udlandet i forbindelse med henvisning efter disse regler. Alternativ, forskningsmæssig og eksperimentel behandling Reglerne om maksimale ventetider omfatter ikke alternativ behandling eller behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter. Afvisning af behandlingstilbud Hvis du af private grunde aflyser en tilbudt dato for behandling, har sygehuset ikke pligt til at give et nyt behandlingstilbud inden for den maksimale ventetid. Sygehuset skal dog tilbyde behandling hurtigst muligt. Lad din læge rådgive dig, hvis du har spørgsmål om behandlingssteder. Information om ventetider For at gøre det muligt for patienter at udnytte det frie sygehusvalg samt for at nedbringe ventetiderne har Sundhedsstyrelsen etableret et landsdækkende informationssystem med aktuelle ventetidsoplysninger på sin hjemmeside. Alle kan på venteinfo.dk få oplyst den korteste ventetid til forundersøgelse, behandling og efterbehandling for en række kræftsygdomme. Hvis du ikke har adgang til internettet, eller hvis du ønsker oplysninger om ventetider for en bestemt kræftsygdom, der ikke er medtaget på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du kontakte patientvejlederen på sygehuset eller egen læge og få oplysning om ventetider og frit sygehusvalg. Patientkontorerne Du kan få mere at vide på regionernes patientkontorer. Region Hovedstaden: Amager Hospital 38 66 66 31 Bispebjerg Hospital 38 66 66 32 Bornholms Hospital 38 66 66 33 Frederiksberg Hospital 38 66 66 34 Enhed for Patientvejledning 38 64 99 44 Gentofte Hospital 38 66 66 36 Glostrup Hospital 38 66 66 37 Herlev Hospital 38 66 66 40 Hvidovre Hospital 38 66 66 42 Rigshospitalet 38 66 66 44 Nordsjællands Hospital: Hillerød 38 66 66 41 Frederikssund 38 66 66 35 Region Sjælland 70 15 50 01 Region Nordjylland 97 64 80 10 Region Midtjylland 78 41 04 44 Region Syddanmark 76 63 14 90 32
Kræftbehandling i udlandet Kræftpatienter har udover de tilfælde, hvor man for at opfylde behandlingsgarantien tilbyder behandling i udlandet (se afsnittet Behandlingsgaranti på side 30) ret til gratis behandling i udlandet i følgende to situationer: Højt specialiseret behandling i udlandet Som kræftpatient har du mulighed for at blive henvist til højt specialiseret behandling i udlandet betalt af det offentlige. Forudsætningerne for at blive henvist til højtspecialiseret behandling i udlandet er: At du forinden er blevet undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde besidder den højeste indenlandske specialkundskab At du af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet specialafdeling mv. i udlandet At behandlingen ikke kan ydes på et dansk sygehus At der ikke er tale om forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling At Sundhedsstyrelsen, forud for at behandlingen gives, har godkendt henvisningen Transportudgifter for patienten og en eventuel ledsager betales af regionen, der også betaler nødvendige udgifter til forplejning og overnatning. Forsøgsbehandling i udlandet Regionerne kan henvise patienter til forsøgsbehandling i udlandet. Det er et fremskridt for en række patienter, der tidligere blev opgivet herhjemme, og som før kun kunne blive behandlet i udlandet, hvis de selv betalte. Har du fået den besked, at der ikke kan tilbydes yderligere behandling i Danmark, kan du anmode om at deltage i forsøgsbehandling i udlandet. Kontakt sygehuset, hvor du bliver behandlet, eller din egen læge og bed ham/hende om at henvise dig til sygehuset. Sygehuset vil så tage stilling til, om der findes relevant forsøgsbehandling i udlandet, du kan henvises til. Fire betingelser skal være opfyldt, for at en patient kan indstilles til en forsøgsbehandling i udlandet: At der ikke findes relevant behandling i Danmark At der er tale om et anerkendt videnskabeligt forsøg At forsøgsbehandlingen foregår i et samarbejde med et dansk sygehus At patienten er indstillet til behandlingen af en specialist fra et af de seks danske kræftcentre Selv om de fire betingelser er opfyldt, vil du,hvis du selv finder frem til en forsøgsbehandling i udlandet f.eks. via internettet kun kunne forvente at komme i betragtning, hvis de danske specialister vil indstille dig til forsøgsbehandlingen. Den indstillende danske læge skal nemlig være garant for, at du kun kan komme til seriøse forsøgsbehandlinger i udlandet. 33