Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens på området - er der i efteråret 2015 gennemført en kortlægning af, hvor mange beboere på Ballerup Kommunes syv plejecentre, som er i ernæringsmæssig risiko. Indsatsen hænger sammen med aftalen mellem KL og Finansministeriet om økonomiske midler til et samlet løft af den kommunale sundhedsopgave i relation til Det Borgernære sundhedsvæsen, der bl.a. har til formål at forebygge uhensigtsmæssige sygehusindlæggelser samt styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering. Forskning og anbefalinger på området Mad og måltider har en væsentlig betydning for ældres helbred og livskvalitet. Studier fra bl.a. Socialstyrelsen (2014) og Sundhedsstyrelsen (2013) viser, at underernæring er et problem blandt danske ældre i hjemmepleje og plejebolig, og at en målrettet ernæringsindsats kan bevare den enkelte ældres ernæringstilstand, fysiske funktionsevne samt medvirke til øget livskvalitet 1. Uplanlagt vægttab er forbundet med alvorlige konsekvenser for fysisk, psykisk og social funktionsevne for både raske og skrøbelige ældre, uanset om den ældre er normal- eller overvægtig. Særligt udsatte er ældre i plejebolig, i hjemmepleje og indlagte på sygehus, hvor ethvert uplanlagt vægttab, uanset størrelse, nedsætter de ældres trivsel og øger plejebehovet 2. Nogle af konsekvenserne ses bl.a. ved en hyppigere (gen)indlæggelsesfrekvens, længere indlæggelsestid, langvarig rehabilitering, øgede udgifter til pleje pga. nedsat fysisk funktionsevne samt øget risiko for tidlig død 3. I den Nationale handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen (2012), er der sat fokus på at øge opmærksomheden på måltidets betydning for de ældres sundhed og livskvalitet gennem en række anbefalinger til ernæringsindsatser i kommunerne, der forebygger udvikling af undervægt. Fx anbefales det: at mad, måltider og ernæringsvurdering indgår som centrale elementer i forebyggende og rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen og plejeboliger. Der er i Ballerup Kommune stort fokus på at udbrede den rehabiliterende tilgang, hvor der også er opmærksomhed omkring mad og måltider i hjemmeplejen og på plejeboliger. Ballerup Kommunes Sundhedsplan 2015-2018 anbefaler på baggrund af ovenstående data, at ernæringsindsatsen på ældreområdet oprustes, særligt med fokus på underernærede ældre således: at en indsats omkring systematisk og tidlig opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko iværksættes, samt 1 Beck, Anne Marie, et al. 2014. Cost-effekctiveness studie af tværfagligt ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre: Socialstyrelsen, 2014 2 Beck, Anne Marie, et al. 2013. Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring). s.l. : Sundhedsstyrelsen, 2013. 3 Københavns Universitet og Madkulturen, 2015: Smag Skønne Måltider til Alle Gamle Hvidbog om nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre. 1
at den kommunale praksis omkring mad og måltider til ældre i henholdsvis hjemmepleje, på plejecentre og korttidspladser styrkes gennem et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af relevante faggrupper. Center for Social & Sundhed har valgt at følge anbefalingerne med ansættelsen af to kliniske diætister i henholdsvis Sundhedsstrategisk afsnit samt i Køkken Ballerup. Kortlægning af ernæringstilstanden på plejehjemsbeboere i Ballerup kommune Sundhedsstrategisk afsnit har i samarbejde med Køkken Ballerup og kommunens plejecentre - gennemført en kortlægning af ernæringsrisikoen blandt plejehjemsbeboere i Ballerup Kommune i perioden september til november 2015. Formålet er at systematisere den fremadrettede ernæringsindsats på tværs af alle plejecentre. I Socialstyrelsens nationale anbefalinger for ernæringsindsatser på ældreområdet fremgår det, at månedlig vejning af beboere i plejebolig skal anvendes som et redskab til at arbejde systematisk med tidlig opsporing af beboere i ernæringsmæssig risiko. Socialstyrelsen anbefaler, at beboere med uplanlagt vægttab over 1 kg den seneste måned, skal ernæringsscreenes med det validerede screeningsredskab Ernæringsvurderingsskema 4. Kortlægningen er udført med udgangspunkt i dette validerede Ernæringsvurderingsskema, hvor 321 faste beboere fra alle Ballerup Kommunes syv plejecentre er blevet screenet 5. Formålet med ernæringsscreeningerne har været at identificere beboere, der er i ernæringsmæssig risiko, og som vil have gavn af en målrettet ernæringsindsats. Ernæringsmæssig risiko er en indikator for, hvornår plejepersonalet skal være ekstra opmærksom på beboernes vægtudvikling, da disse beboere er særligt udsatte for uplanlagt vægttab. Der blev i forbindelse med kortlægningen udelukkende indsamlet data på ernæringsrisikoen blandt beboerne, og således ikke på den generelle ernæringsindsats på plejecentrene. Ernæringsvurderingsskemaet resulterer i, at beboerne bliver tildelt enten 0, 1 eller 2 point, som har følgende betydning: 0 point = beboeren er uden for ernæringsmæssig risiko 1 point = beboeren er i risiko for dårlig ernæringstilstand 2 point = beboeren har gavn af en målrettet ernæringsindsats Resultater fra kortlægningen Fordelingen af point fra screeningerne af 321 faste beboere på Ballerup Kommunes plejecentre viser følgende: 0 point = 1 % af de screenede beboere 1 point = 18 % af de screenede beboere 2 point = 81 % af de screenede beboere Ernæringsscreeningerne har derudover vist at: 4 Socialstyrelsen, 2015. Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med 5 Se evt. rapport fra Sundhedsstrategisk afsnit Ernæringsvurdering af borgere på plejecentre i Ballerup kommune 2015 for uddybning 2
62 % af beboerne har tygge-/synkebesvær (baseret på udtalelser fra plejepersonale og dokumentation i KMD CARE) 65 % af beboerne har behov for hjælp til at spise (dette tal varierer fra 44 % på ét plejecenter til 85 % på et andet plejecenter) Det er vigtigt med disse tal at understrege, at pointfordelingen blandt de ernæringsscreenede beboere ikke er et udtryk for, at en stor andel af beboerne er underernærede. Pointfordelingen viser, at en stor andel af plejecentrenes beboere har risikofaktorer, som giver en øget risiko for at opleve De kommunale plejecentre har forskellige lokale standarder for vejning og ernæringsscreening af beboerne, som ikke aktuelt er opdateret efter Socialstyrelsens nationale anbefalinger. Dette betyder derfor, at når alle beboerne ernæringsscreenes med Ernæringsvurderingsskemaet i denne kortlægning, så har 27 % (87) af beboerne fået 1 point udelukkende fordi, at der ikke var kendskab til, om beboeren havde haft et uplanlagt vægttab den seneste måned. Dette skyldtes hovedsageligt, at arbejdsgangene vedrørende vejning af beboere på plejecentrene aktuelt varierer fra 1 x månedligt til 1 x årligt plejecentrene imellem. Det vil sige, at det er meget forskelligt, hvor ofte plejecentrene tilbyder at veje beboerne. To helt centrale konklusioner på ovenstående kortlægning er følgende: 1. De kommunale plejecentre arbejder ikke på nuværende tidspunkt ensrettet og systematisk med tidlig opsporing af underernæring ud fra de nationale anbefalinger fra Socialstyrelsen a. På plejecentrene ses flere variationer i tydeligheden af ansvarsfordeling, viden om hvor ernæringsrelateret information dokumenteres, hvor hyppigt beboerne får tilbud om at blive vejet, tilgængelighed af relevant udstyr (flere typer vægte) samt procedurer for handling ved ernæringsmæssige komplikationer (vægttab, ændringer i tygge-/synkefunktion mv.). 2. Beboerne på de lokale plejecentre har ofte komplicerede ernæringsmæssige problematikker, som kræver en tværfaglig ernæringsindsats. a. F.eks. har 65 % af beboerne behov for hjælp til at spise, hvilket stiller store krav til plejepersonalet i en travl hverdag, særligt i aftenvagterne. Der er ikke lavet tilsvarende kortlægninger i sammenlignelige kommuner. En dansk undersøgelse og lignende udenlandske sammenlignelige studier viser imidlertid, at 42 % af ældre i plejebolig har oplevet et uplanlagt vægttab i løbet af en 6 måneders periode 6, hvilket understreger behovet for månedlig vejning med henblik på tidlig opsporing. Der er derudover foretaget mindre kortlægninger af omfanget af tygge-/synkebesvær på beboere i plejebolig, hvor Patientombuddet vurderer, at op mod 90 % af beboerne i plejebolig har problemer med tygge- og/eller synkebesvær 7. Resultaterne fra kortlægningen på Ballerup kommunes plejecentre bekræfter således, at beboere på plejecentre generelt er særligt udsatte for uplanlagt vægttab på grund af et stort omfang af ernæringsmæssige risikofaktorer. 6 Socialstyrelsen, 2015. Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med 7 Patientombuddet, 2012. Temarapport om dysfagi om faren ved fejlsynkning. Patientombuddet, 2012 3
Målgruppe Den planlagte oprustning af ernæringsindsatsen i 2016 er målrettet beboere på plejecentre og korttidspladser. En lignende oprustning af ernæringsindsatsen for hjemmeboende borgere tilknyttet hjemmeplejen planlægges gennemført på sigt. Forventede resultater Ernæringsindsatsen vil til dels være forebyggende, som et led i tidlig opsporing og til dels behandlende i form af målrettede ernæringsindsatser hos de borgere, som screenes til at have et særligt behov. Forventningen er, at antallet af ældre borgere i ernæringsmæssig risiko i Ballerup Kommune på sigt vil reduceres med positive konsekvenser for borgerne, såsom øget selvhjulpenhed i hverdagen, øget livskvalitet og færre (gen)indlæggelser. Derudover forventes det, at et øget fokus på ernæringsindsatsen på tværs af sektorer vil kunne skabe et større flow i hjemtagelsen af borgere fra hospitalet, idet de kommunale genoptrænings- og rehabiliteringsforløb optimeres. Ernæringsindsatsen fremadrettet Den fremadrettede ernæringsindsats tager fagligt afsæt i de nationale anbefalinger fra Socialstyrelsen, hvor månedlig vejning implementeres som et redskab til systematisk og tidlig opsporing. Beboere der oplever uplanlagt vægttab over 1 kg den seneste måned skal herefter screenes med Ernæringsvurderingsskemaet. Der er planlagt et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på plejecentre og korttidspladser, hvor implementering af tilbud om månedlig vejning, ernæringsscreening og kompetenceløft til igangsætning af målrettede ernæringsindsatser er inkluderet. En tilsvarende indsats skal på sigt implementeres hos hjemmeboende borgere tilknyttet hjemmeplejen. Det er forventningen, at den systematiske indsats vil give bedre borgerforløb og understøtte borgernes ressourcer i forbindelse med behandling, pleje og rehabilitering. Handleplanen for ernæringsindsatsen er blevet godkendt i efteråret 2015 af de kommunale plejecenterledere, køkkenleder i Køkken Ballerup og Pleje & Omsorgschefen 8. Nedenfor er beskrevet en overordnet tidsplan for de tværgående tiltag samt de planlagte ernæringsindsatser for henholdsvis plejecentre, korttidspladser og hjemmeplejen. Tværgående tiltag Indsats Udarbejde tværgående instrukser for ernæringsscreening og ernæringsindsatsen, bl.a. som led i arbejdet med Den Danske Kvalitets Model Optimering af dokumentationspraksis af ernæringsindsatsen i KMD CARE, bl.a. af hensyn til gennemsigtighed i ernæringsarbejdet og muligheden for at effektmåle Etablering af et tværfagligt samarbejde på tværs af relevante personalegrupper omkring borgeren med en tydelig ansvarsfordeling og retningslinjer for indsatsen Etablering af et tværsektorielt samarbejde vedrørende den kommunale opfølgning på ernæringsplaner, når borgere udskrives fra hospitalet Deadline 1. maj 2016 Deadline 1. maj 2016 Proces er opstartet på korttidspladser og plejecentre Opstartsmøde med Herlev Hospital i juni 2016 8 Socialstyrelsen, 2015. Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med 4
Sikre at temaet Mad og det gode måltid fra Ballerup Kommunes Værdighedspolitik 2016 løbende understøttes gennem ernæringsindsatsen Evt. udarbejdelse af en mad- og måltidspolitik for tydeliggørelse af Ballerup kommunes vision, mål og rammer for måltider på kommunale institutioner og gennem madservice Afventer Tidsplan for den planlagte ernæringsindsats på plejecentre og korttidspladser Indsatser Kortlægning af ernæringsrisikoen hos beboere på de kommunale plejecentre Kompetenceudviklingsforløb for alle faste medarbejdere på plejecentre og korttidspladser. Varighed: 1 x 3 timer. Klinisk diætist deltager på tværfaglige personalekonferencer på korttidspladserne med visitator, plejepersonale samt ergo- og fysioterapeuter. Mulighed for henvisning til klinisk diætist for individuel diætvejledning Fokus på mellemmåltider, herunder udbud og næringsindhold (Køkken Ballerup) Optimering af kostformer til beboere med tygge- /synkebesvær på plejecentre (Køkken Ballerup) Afsluttet december 2015 Kompetenceudviklingsforløb afvikles fra maj-oktober 2016 Påbegyndt september 2015 Påbegyndt juli 2015 Hjemmepleje I Hjemmeplejen forventes en lignende model for oprustning af ernæringsindsatsen, som den planlagte på plejecentre og korttidspladser. Der vil være behov for tilpasninger af modellen til hjemmeboende borgere, hvilket skal afdækkes til et opstartsmøde med ledere i Hjemmeplejen, Visitationen og Sundhedsstrategisk afsnit, som afholdes i efteråret 2016. Her er formålet at afklare prioriteringer, arbejdsgange, tidsplan og muligheder for oprustning af ernæringsindsatsen. Indsats Kompetenceudviklingsforløb med fokus på implementering af ernæringsscreening. Herunder at øge personalets kompetencer til at kunne identificere en borger i ernæringsmæssig risiko, at kunne igangsætte en målrettet ernæringsindsats og at kunne monitorere på ernæringsindsatsen Mulighed for henvisning til klinisk diætist i Sundhedsstrategisk afsnit for individuel diætvejledning af borgere i eget hjem Etablering af samarbejde med ernæringssygeplejerske i Hjemmeplejen Opstartsmøde med ledere i Hjemmeplejen, Visitationen og Sundhedsstrategisk afsnit afholdes i efteråret 2016 Påbegyndt pr. juli 2015 Påbegyndt pr. juli 2015 5