Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver færdig til sommer. Jeg var egentlig begyndt på HF for fire år siden, men begyndte først at læse igen efter fængslet. Interviewer1: Hvad med din skolegang før du røg ind at sidde, hvordan var den? Robert: Jamen jeg var faktisk startet på HF før jeg røg ind og sidde. Interviewer1: Har du et godt forhold til det med at gå i skole? Robert: Ja, ja, det har jeg ikke noget imod. Jeg vil faktisk hellere gå i skole end arbejde, i hvert fald lige for tiden. Interviewer1: Men har du altid haft en stor faglig interesse for skolefag? Robert: Ja, det har jeg. Interviewer1: Hvilke fag kan du bedst lide? Robert: Øhh, jeg kan godt lide matematik og naturfag, engelsk kan jeg også godt lide. Interviewer1: Er det nogle fag, du ønsker at bruge i fremtiden? Altså i forhold til uddannelse efter HF? Robert: jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal bruge min HF til endnu, det er mest bare for at ha den, at jeg tager den nu. Jeg har ikke nogen fast plan endnu. Interviewer2: Kan du fortælle lidt om, hvad HF giver dig? Robert: Altså det giver mig ikke så meget andet end faglige kompetencer og så at blive voksen. Det er jo bare almindelige fag vi har. Interviewer1: Hvad med det sociale i at gå her? Robert: Joeeh, altså man får også nogle nye venner. Det giver det samme som at gå i folkeskole, nu er det så bare for lidt ældre. Interviewer1: Har du haft svært ved at holde på dine gamle venner efter du er startet på HF? Robert: Nej, det har jeg ikke. Dem har jeg stadig meget kontakt til. Interviewer1: Har du fået mange nye venner efter du er startet på HF så? Robert: Ja, lidt. Men jeg snakker selvfølgelig mest med mine gamle venner. Side 1 af 5
Interviewer1: Hvilke udfordringer oplever du ved at tage en uddannelse? Robert: Det ved jeg ikke rigtig. Måske lektier, for man er ikke vant til at lave lektier når man sidder i fængsel i hvert fald. Der har været skole, men det har været uden lektier. Jeg tog bare enkeltfag i fængslet, hvor man kun havde undervisning. Jeg afsonede 1,5 år og valgte selv fagene i fængslet, jeg har noget spansk og noget matematik, og det var bare tidsfordriv. Interviewer2: Oplever du at nogle dømmer dig for at du har en kriminel baggrund? Robert: Nej, jeg siger det jo ikke til folk. Interviewer1: Hvor meget skal der til, for at man fortæller om sin baggrund? Robert: Hmm Det ved jeg ikke rigtig.det er ikke noget jeg siger til nogen. Hvis jeg møder nye mennesker, og jeg kan mærke, at de også har kriminel baggrund, så kan jeg godt sige det, men ellers ikke. Jeg tror andre dømmer kriminelle. Jeg tænker, at min klasse ikke skal vide det, for så dømmer de mig bare uden at kende hele historien. Det gider jeg ikke, så hellere lade være med at sige noget. Interviewer1: Har du oplevelser med nogle, der dømmer? Robert: Nej, for jeg har ikke sagt det til nogen. Interviewer2: Vurderer du, at det, at du har en plettet straffeattest, er noget, der vil påvirke dit liv og karriere? Robert: Overhovedet ikke, slet ikke. Jeg har haft plettet straffeattest siden jeg var 16 år, og jeg har haft job lige siden, selvom. Jeg har haft 12 forskellige jobs eller sådan noget siden jeg var 16, så intet problem med straffeattesten. Jeg har aldrig nogensinde oplevet det var et problem. Og til den tid jeg er færdig med min uddannelse når den at blive ren, så der er ingen problemer. Interviewer1: Du lyder som en der er meget flittig, men hvordan kan det så være, at du har begået kriminalitet, hvis du har den her arbejdsmorale med at arbejde meget? Robert: Hmm. Jeg tror bare det har været et valg. Det var meget sjovt og gav lidt spænding. Og det går hurtigt med at få penge. Pengene vægter højest. Interviewer2: Hvordan kom du ind i kriminalitet? Robert: Det var naturligt, det var min vennekreds det lå i. Så var der en, der havde en idé, og så sagde man bare: Ja. Side 2 af 5
Interviewer1: Har man mulighed for at sige nej? Robert: Ja, det har man. Interviewer1: Ser du stadig de venner, du begik kriminalitet med? Robert: Nogle få af de venner har jeg stadig. Dem jeg snakker med nu, er alle stoppet med at lave kriminalitet. Vi er alle blevet ældre nu ikk. Vi så det bare som drengestreger, og når man er ung så laver man bare lidt ballade. Interviewer1: Har du nogle drømme med din uddannelse? Robert: hmm. Svært at sige. Jeg tror gerne, at jeg vil være iværksætter. Noget med IT, tror jeg. Sådan noget lignende med internettet og sådan noget. Interviewer2: Hvordan tror du, at unge med en kriminel baggrund, kommer bedst videre i livet? Robert: Øhh, det tror jeg er ved at tage en uddannelse. Måske. Interviewer1: Så du tror, at man faktisk godt kan uddanne sig ud af kriminalitet? Robert: Det kommer an på den enkelte, hvem man er. For mig handlede det mest om at blive ældre. Det var bare sådan en ungdomsting. Interviewer1: Hvad tænker du omkring det, at stifte familie? Robert: Jeg gider ikke lave kriminalitet, og det er lige meget om jeg har familie eller ikke familie. Jeg ved ikke hvor fedt det er for familien, hvis en laver kriminalitet. Interviewer1: Men hvad er det så inden i dig, der gør, at du stoppede med kriminalitet, kan du uddybe det? Robert: Det er det der med, at tiden bliver spildt, hvis man ryger ind og sidde, og det er et problem hvis man er startet på en uddannelse. Interviewer1: Hvad med at tænke på hvem kriminalitet går ud over, har du nogle overvejelser med det? Robert: Hvis man laver cykeltyveri, så begynder man at få dårlig samvittighed og tænke over, at det er synd for personen hvis de ikke har forsikring og sådan. Samvittigheden kommer måske med alderen. Også hvis man ryger meget hash, så bliver man lidt mere ligeglad, og hvis man så stopper, Side 3 af 5
så begynder man at tænke lidt mere over tingene. Det har jeg oplevet, og det tror jeg, at der er mange, der har. Man snakker kun med de samme og har ikke et stort perspektiv på tingene. Interviewer2: Er der nogle bestemte mennesker, du har talt med, som har ændret noget i dig Robert: Jeg fik dårlig samvittighed overfor min familie, da jeg røg ind at sidde. Det har mest været dem, der har påvirket mig. De er glade for at jeg er stoppet nu, det er meget fedt. Interviewer1: Hvordan greb familien det an? Robert: De blev bare skuffede og kede af det. Jeg fik stuearrest i fængslet, så der er ikke nogen grund til, at de gav mig det. Og nu gider jeg ikke skuffe dem igen jo. Interviewer1: Hvilke erfaringer har du med at samarbejde med kommunen? Robert: Jeg synes de er gode at samarbejde med, det synes jeg. Rigtig gode. Jeg fik hjælp til at komme videre af dem. Interviewer1: Har du lært noget af at sidde I fængslet, har du taget nogle værdier med dig? Robert: Ja, lidt, men det har også været lidt spildt tid at sidde inde. Allerede efter en måned tænkte jeg på, at jeg gerne ville i gang med en uddannelse. Og så sad jeg bare og ventede til, at jeg kunne komme i gang. Det har været lidt spildt tid. Interviewer2: Får man nye venner I fængslet? Robert: Jeg snakker med én, ellers ikke andre. Det er ikke sådan, at man bliver mere kriminel af at sidde inde. Der er mange, der siger det, men det er ikke noget jeg har oplevet. Mange siger det, fordi de selv er blevet det. Det er noget man selv vælger. At sidde inde er da ellers en rigtig god mulighed for at lade være med at forblive kriminel. Også i forhold til at stoppe med at ryge hash, der har fængslet også hjulpet. Interviewer1: Hvilken kriminalitet har du beskæftiget dig med? Robert: Bedrageri og sådan noget. Økonomisk bedrageri. Interviewer1: Er det så over nettet? Robert: Ja, man skal bruge en computer. Jeg tog bare, hvad der var lige til højrebenet. Interviewer2: Kan du fortælle lidt om, hvem der inspirerede dig til at begå kriminalitet? Side 4 af 5
Robert: Man kender bare nogen, og så lægger man to og to sammen. Og så frister de hurtige penge i første omgang. Jeg tænkte ikke over det med samvittigheden, jeg gjorde det bare. Samvittigheden er kommet med alderen, mine venner er også blevet ældre og arbejder nu. Interviewer2: Har du stadig lysten til at lave nogle hurtige penge? Robert: Hmm. Ikke mig og mine venner. Jeg tror mange vender tilbage, men ikke I min vennegruppe. For mig har familien og uddannelsen haft betydning for, at jeg ikke vil lave kriminalitet mere. Hvis man nu bliver taget for noget nu og skal ind og sidde, så skal jeg til at starte forfra på uddannelse igen, og det vil jeg ikke. Interviewer1: Hvad drømmer du om i fremtiden? Robert: Jeg drømmer ikke mere end et par år frem. Lige nu drømmer jeg bare om at blive færdig her og så tage en fed uddannelse. Jeg vil gerne ind på DTU, men der skal jeg supplere meget og kan først starte i 2017. Så det ved jeg ikke helt om jeg vil alligevel. Interviewer1: Afslutningsvis, er der så noget du synes der er vigtigt for os at tage med herfra? Robert: Uddannelse tror jeg er det bedste, hvis man skal ud af kriminalitet, for man lærer mange ting og udvikler sig meget under uddannelse. Og hvis man kan få nye venner, så er det også bare fedt. Interviewer1: Jeg skal lige høre, hvis man skal ud af kriminalitet, er det så mest afgørende at der kommer nogle udefra, eller at man selv når til en erkendelse af, at man ikke vil lave kriminalitet mere? Robert: Der skal helt sikkert komme nogle udefra, fx familie eller socialrådgivere. For mig var det egentlig fængslet, der fik mig til at starte på en uddannelse. Jeg synes det skal komme udefra i hvert fald, hende der hjalp mig var min sagsbehandler i fængslet og det er hendes skyld, at jeg er ved at tage en uddannelse i dag. Hun hjalp mig rigtig meget. Jeg tror der er mange der ikke kan komme i gang, fordi de tror uddannelse er herre hårdt, men hvis der er nogle der kommer udefra og presser dem lidt, så kan de få det endelige skub til at komme i gang. Men det er også vigtigt, at hvis man har et misbrug, så er det en god ide at starte med at stoppe det, og der hjalp fængslet også mig. Man skal også holde sig til venner, der ikke er misbrugere, for så er det svært at komme ud af. Side 5 af 5